{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.133 visninger | Oprettet:

At lære en hapsende hund med sin egen mening frivillig håndtering - råd, videoer eller artikler der kan anbefales? {{forumTopicSubject}}

Hej smiley
Jeg har lidt problemer ift Lunas pelspleje. Det går fremad, men langsomt, hvilket bekymrer mig lidt fordi hendes pels allerede har filtre.
Det skal siges at hun var noget utryg da jeg fik hende. Hun turde ikke snakke med andre mennesker end mig, og hun kunne godt finde på at bide mig - og ikke kun i leg. Det er heldigvis meget bedre. Hun er stadig lidt sky over for nogle fremmede, men kan også godt finde på at opsøge dem.
Et eksempel på noget der har forbedret sig ellers, er at hun i starten blev virkelig gal på mig, når hun havde været i bad. Hun for rundt og knurrede og gøede, og bed ud efter mig hvis jeg kom hen til hende. Nu brokker hun sig stadig højlydt efter (det gælder forøvrigt også hvis hun har været ude i regnvejr,) men vil gerne snakke og putte med mig, så der er klart mere tillid smiley
Dog har det jo gjort, at rigtig mange ting ift håndtering er gået lidt langsomt.
Jeg ville rigtig gerne sende hende til en frisør, så hun kunne få en nedklipning og vi kunne starte på en frisk med pelsen, da det jo går fremad, men jeg tror ikke rigtig det kan lade sig gøre, da hun stadig hapser mig af og til når hun skal børstes, og ikke er god til at stå stille. Og så er der jo også delen med, at hun er lidt sky. Jeg kan ikke helt forudse, hvordan hun ville reagere på, at en fremmed skulle rode med hende, men jeg tør heller ikke klippe hende selv, da hun simpelthen bevæger sig for meget.
Jeg roser og belønner hende når hun står nogenlunde stille, og ikke hapser i mig, men er der ellers nogle råd, tricks, links til gode videoer eller artikler, eller andet, I kan anbefale? Jeg vil gerne tage et kursus i håndtering, men jeg går og venter på, at der kommer nye hold op i det smiley
Tak hvis du læste med smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At lære en hapsende hund med sin egen mening frivillig håndtering - råd, videoer eller artikler der kan anbefales?
  • #1   14. feb 2020 Bum bum bum. Som hundefrisør vil hun få mundkurv på, da vi simpelthen ikke vil bides. Det er ikke så meget smerten som risikoen for alvorligt infektion. Når man ved hunden er usikker, så kan gebisset godt sidde lidt løst. Jeg har flere internathunde som hapser ejer og gæster, men omhvor det faktisk går forbløffende godt her. Er hun angst for at blive håndteret, så ville jeg faktisk give hende Sileo eller Zylkene (knapt så effektivt) til at sætte en dæmper på angsten. På den måde vil du kunne arbejde med hende uden at hun sætter en "barriere" op.
    Jeg kan sagtens se det fra din og Lunas synsvinkel og en tur hos hundefrisører vil hurtigt blive til et "overgreb". Vi har jo ikke hele dagen, eller rettere kunden vil jo ikke betale for at det tager så langt tid.
    Men jeg ville helt klart give hende noget beroligende når du har hende i bad/på bordet.


  • #3   14. feb 2020 Tak for svar smiley
    Og ja, dels er det lidt ubehageligt at skulle ud i at bruge mundkurv, men selv hvis det kom til det, er der ikke mange frisører i København der gør det, efter hvad jeg har kunnet finde. Jeg har nemlig tænkt, at det måske kunne blive en nødvendighed, hvis hendes pels bliver for slem, at finde en, der bruger galge og mundkurv, men jeg er også bange for, at det vil gøre hende yderligere urolig fremadrettet.
    Hun virker ikke som sådan angst når jeg børster hende, mere som om hun bliver irriteret, men badet kan hun helt sikkert ikke lide. Jeg vil nødigt ud i at give hende alt for stærke sager, mon der er nogle naturmidler man kan bruge? Måske jeg skulle snakke med min dyrlæge om det hvis ikke det naturligt bliver bedre - hun er også stadig kun en hvalp, men næsten 6 mdr, så jeg tænker at hun hapser lidt mere for sin alder, end hvad der er normalt, men det kan også være de hunde jeg ellers har kendt bare har haft en anderledes personlighed smiley


  • #4   14. feb 2020 Jeg tror også jeg ville tage den med dyrlægen... Evt. Få hunden let bedøvet og klippet i bund. På den måde kan i begge langsomt lære det med pelsplejen.

    Øv en træls situation. Pels pleje skal til, og det er jo for at hjælpe hende. Det må være frustrerende.

    Kram herfra! Håber i finder en løsning, så i begge kan få styr på det smiley


  • #5   14. feb 2020 Tak smiley
    Jeg bliver mest frustreret, fordi jeg ikke kan lade være at tænke, at det er min skyld hun ikke har lært det endnu og får filtre i pelsen. Men jeg gør jo mit bedste, og generelt er hun en meget gladere og tryggere hund. Så må prøve at stole på det kan komme, hvis jeg er tålmodig smiley


  • #6   14. feb 2020 Sileo er et godt bud, på noget beroligende , hvor hunden stadig er vågen. På den måde kan i jo forsøge at arbejde stille med det, så ingen af jer føler jer presset.

    Det sker tit, at hunden også kan mærke, hvis ejer bliver nervøs eller anspændt. Med Sileo vil vovse næppe registrere, hvis du skulle være anspændt i starten smiley


  • #7   14. feb 2020 Tak, jeg tror jeg vil prøve at tage en snak med min dyrlæge om, hvad han vil anbefale smiley Jeg havde slet ikke tænkt at det kunne være et spørgsmål jeg kunne stille ham - havde nærmere troet jeg skulle snakke med en adfærdsspecialist eller sådan noget, haha.
    Men jeg har også været lidt i tvivl om, hvor atypisk hendes adfærd egentlig er.
    Måske er det værd at nævne, at hun generelt hapser en del - det er kun nap nu, ikke reelle bid. Men det kan f.eks være hvis hun vil klø sig et sted imens jeg nusser hende - så napper hun lige i min hånd så jeg flytter den og hun kan komme til. Det kan også være i leg, hun er storslem til at hapse i min mors hænder når vi ser hende smiley
    Jeg synes ikke, at hun generelt virker nervøs herhjemme længere.


  • #8   14. feb 2020 Er hun gennemtjekket for evt smerter? smiley

  • #9   14. feb 2020 Nej, men hun er i behandling for giardia lige nu, og måske har hun haft lidt rod med sin mave siden jeg fik hende uden jeg helt har opdaget det. Hun har i hvert fald bedre appetit nu!
    Når hun har leget med andre hunde har hun pisket rundt og været glad og legesyg, så jeg har ikke overvejet om der var noget der gjorde ondt. Jeg har bare tænkt hun var en hvalp der skiftede tænder, blandet med de ting jeg skrev om utryghed i starten. smiley


  • #10   14. feb 2020 Spørg lige dyrlægen, om hun evt kan have ondt smiley en hund der bidder og klør sig selv, kan godt have smerter, og måske usikkerheden kommer, fordi hun har ondt.

    Det ville da være rart at få udelukket i hvert fald!


  • #11   14. feb 2020 Hej Anaja smiley

    Min Ridgeback Sam "havde" berøringsangst fra hvalp af og er samtidig skeptisk i alle nye situationer vedrørende håndtering, så alt skal indlæres positivt ind, han er en angst bider hvis han føler sig presset.
    Alt fra kigget tænder, rodet i munden, renset ører, dryppet øjne, børstet pels, løfte ben, klippet negle, få sele og halsbånd på, få dækken på, få mundkurv på, få skærm på, trænet i at blive stukket hos dyrlægen eller få hevet en torn ud af poten fra gåtur, har jeg skulle træne ind.

    Jeg har trænet frivillig håndtering, samt generel håndtering siden han var 7 måneder(noget der skulle have været gjort lige fra starten, men man lærer af sine fejl).
    Sam har skulle lærer at flytte hans grænser, grænsen var nemlig meget kort fra at ville bide fra sig, hvis han synes han blev presset.
    Idag er han snart 3 år og er nået meget meget langt, hans grænse er flyttet så meget, jeg kan håndtere ham i alle mulige situationer uden bid eller at han føler sig presset, det betyder ikke at han synes al håndtering er fedt men han har lært at acceptere det smiley

    Jeg har trænet alt ind ved at han føler han har kontrollen, det handler om at være god til at læse sin hund, samt timing og belønning, og ikke at gå for hurtigt frem. Går man for hurtigt frem, må man gå nogle steps tilbage i sin træning. Vælger hunden at forlade træningen lader man den gøre det, så tages træningen bare op igen senere på dagen eller næste dag, det er hunden der har kontrollen.
    Sam er så langt nu, så er der noget han ikke gider, siger jeg bare "det skal du" og så gør jeg det færdigt, det acceptere han fuldt ud.
    Det skal man ikke gøre imens man indlærer at få rykket ved hundens grænser, det skaber bare utryghed.

    Jeg vil nok i den situation du står i nu, starte med at indlære at hunden først kan stå helt stille.
    Du kan benytte et target eks. et håndklæde som din hund kan lærer at stå på, det kan også indikere at al håndtering vedrørende pelsen bliver gjort på håndklædet. Når hunden har lært at stå stille på håndklædet, skal der armbevægelser på, lad som om du rører ved hunden(start uden børsten hvis det altså tigger hende, er hun ligeglad, så hav børsten i hånden) ,men uden at rører pelsen, beløn for al stillestående adfærd og adfærd der ikke er reaktiv, hun må ikke nå og føle sig presset.
    Når hun er ligeglad med det, begynd at røre pelsen med børsten, beløn igen efter samme princip som før, derefter forsætter du til saksen.

    Hvis du gerne vil have en video der demonstrer hvordan jeg vil træne det op, siger du bare til, så bikser Sam og jeg en sammen til dig smiley

    Håber det giver mening, god træning smiley


  • #12   14. feb 2020 Men angående ar hunde mærker hvis ejer er anspændt, er det også noget jeg har tænkt lidt over. Jeg er generelt en ret følsom person der stresser nemt, og jeg kan godt være bange for, om hun har et sind der tager det meget ind. For eksempel hapser hun mig hvis jeg græder. Og selvom det ikke er noget jeg stræber efter kommer jeg en sjælden gang imellem til at hæve stemmen over for hende. Hvis jeg gør det, kan hun godt finde på at svare igen ved at gø.

  • #13   14. feb 2020 Altså alle hunde skal lære at være til frisør. Ring rundt og bed om at komme på besøg og tag en snak. Man kan yderst sjældent tage en 6 mdrs hvalp på bordet og den så bare accepterer alt. Det kræver tilvending og det kan nemt tage 3-4 måske flere gange. De skal vendes til klippemaskinens lyd og vibrationer. Man kan jo ikke bare tage en maskine og sætte den i hvalpens pels og regne med at den accepterer. De fleste hvalpe (de kommer gerne første gang når de er 4-8 mdr afhængig af race) bliver lidt paf og sidder helt stille de første 5 min. Så er der lige en periode på en halv time, hvor de stritter imod og ikke gider finde sig i det pjat. Så arbejder man stille og roligt videre og så "overgiver" de sig pludselig og finder ud af at det er egentlig ikke så slemt.
    Men ja Sileo fjerner angst og sløver ikke. Zylkene er naturligt og baseret på modermælk mener jeg. Det kan købes i håndkøb. Sileo er på recept.


  • #14   14. feb 2020 Tak Mathilde Kamper! Det er nemlig den type træning jeg gerne vil lære lidt mere om. Og alt hvad du skriver lyder fornuftigt, jeg er dog lidt bekymret over hvis jeg skal lade være at børste hende, fordi hun allerede har halvlangt hår, og det er en type pels der bliver ved med at vokse og nemt filtrer smiley
    Jeg trænede nok børstning forkert i starten - prøvede bare at vænne hende til fornemmelsen med en blød børste og godbidder i starten, men uden target.
    Og tak, det er virkelig sødt af dig at tilbyde smiley

    louise c, nej jeg har også købt en trimmer jeg egentlig kun har tænkt mig at bruge til at vænne hende til lyden og evt lige at blive berørt med den. Selvfølgelig kan hun ikke det hele med det samme smiley Jeg er bare i tvivl om hvordan jeg ruster hende all over, så hun kan komme en tur til frisør. Men jeg havde tænkt på, om hendes første besøg ikke bare kunne være en gennembørstning f.eks. Det duer bare ikke hvis hun napper frisøren smiley Men god ide at besøge og få en snak. Må se om der er nogen der vil det smiley


  • #15   14. feb 2020 Jeg ville helt klart også give hende noget bedøvelse hos dyrlægen, og få gjort bugt med pelsen, hvis den er meget slem nu, så kan i starte træningen op, med en nem pels.
    Jeg er ret sikker på hun vil føle det som et overgreb, ved at få mundkurv på og få ordnet pelsen i bund, det er en dum oplevelse at give hende, så hellere en bedøvelse hos dyrlægen og få styr på det, uden hun ved af det.

    Skal hun lærer at være tryg ved badet, eller acceptere det, vil jeg træne hende til selv at gå ud i bruseren eller hvor du nu bader hende, når hun er tryg ved at være derude, så tændes der for vandet, tænd og sluk, uden at vandet rører hende, beløn for rolig adfærd, lær hende at blive rørt med en våd svamp, inden du begynder at vaske hende med brusehovedet, lær hende at blive tørt med et håndklæde, hvis dette også er et problem smiley


  • #16   14. feb 2020 Finder man en god frisør, så er de i reglen også dygtige til at håndtere svære hunde. Jeg var temmeligt imponeret, da jeg første gang fik trimmet min gamle hund Møffe. Hun brød sig ikke om fremmede og var lidt af en børste. Men frisøren havde en super tilgang og Møffe opførte sig eksemplarisk og var helt tryg ved at komme der.

    Så jeg ville helt bestemt øve hjemme, men klipning kan jo næppe vente til hun er helt cool med det hele, så jeg ville også få lavet en aftale med en god frisør, få en snak om jeres udfordringer og se om ikke det er muligt at få hende klippet ned, så det giver lidt tid til at træne god pelspleje.
    - bliver pelsen først rigtig filtret bliver pelspleje jo også ubehageligt, og dermed får hun bare bekræftet, at det der med børstning er noget hø.


  • #17   14. feb 2020 Jeg ville også bedøve og få hunden ordnet i bund og så mundkurv mens man fremadrettet arbejder med hunden. En ting er man selv bliver bidt, noget andet er fremmede.

  • #19   14. feb 2020 Pia S, før hun fik konstateret giardia har jeg for det meste bare skyllet hende når hun var mudret, men som en del af behandlingen skal hun vaskes i klorhexidin shampoo. Heldigvis tager hun det lidt bedre jo mere vi har været nødt til at gøre det, selvom hun ikke ligefrem er tilfreds smiley

  • #20   14. feb 2020 Det er ikke fordi hun er én stor filterklump altså, men nogle steder i armhulerne, på maven og under det ene
    øre kan det bare ikke rigtig redes ud desværre. Har prøvet med en tangle fix spray, men det er ikke helt nok smiley


  • #21   15. feb 2020 Kan du komme til at klippe filtrerne med en saks? Skidt med at hun ser asymmetrisk ud haha. Problemet med filter er, at de ofte eskalerer ret hurtigt. Det er kun vores forfængelighed at de skal være pæne. Hundene er ligeglade med om de ser hakkede ud. Træn evt lyden af saks tæt på hende. Klippemaskinen (sorry men en trimmer er ikke det samme) tænder du langt fra hende og laver så noget hyggeligt sammen med hende. Lyden skal så langsomt (så langsomt at hun stadig føler sig tryg) komme tættere på.
    Når jeg får hvalp ind, så lægger jeg maskinen på bordet uden at tænde den. Så "snakker" vi med og om maskinen. Det er vigtigt at de får lov at snuse godt til den. Er det ok, så tænder jeg og vi snakker videre. Når jeg føler at hvalpen/hunden er klar til næste skridt, så lægger jeg maskinen ind til hundens krop. Bare meget forsigtigt, så de mærker vibrationerne.
    Jeg vil dog sige at det gør en kæmpe forskel hvilken maskinen det er. Før i tiden brugte jeg Ostee. De LARMER! Nu bruger jeg Andis 2 speed og de er simpelthen SÅ lydsvage. Andis accepterer mine egne hvalpe med det samme. Osteren kæmpede vi altid med at de ville acceptere.
    Derudover vil jeg give dogmama ret. Hundefrisører laver ikke andet og vi kan som udgangspunkt håndtere de lidt specielle hunde uden problemer. Det er som med børn når de ude. Hundene er på udebane med en fremmed. Derfor vil la gt de fleste hundefrisører også gerne have hundene selv. Fokus bliver nemlig flyttet fra ejeren og til frisøren. Det gør det meget nemmere at arbejde med. En hund der hele tiden prøver at få kontakt med sin ejer ved fx at trække hen mod denne, får en rigtig kedelig oplevelse. Det stresser dem vildt at ejer er i nærheden og hunden ikke kan komme hen til mor/far. Det ender i en øv-situation for hund, frisør og ejer. Jeg har kunder der bliver. Det er dér hvor jeg vurderer at hunden kan acceptere at det er ok.
    Langt de fleste frisører bruger galge. Hos mig er den så lys at hunden kan lægge sig hvis den ønsker, men så stram at den ikke kan springe. Jeg bruger kun gjord på 2 af mine 260 kundehunde. Jo mere frihed des nemmere hunde naturligvis. Galge er i øvrigt et negativt ladet ord. Jeg foretrækker ordet sikkerhedsline, for det er dét det er.
    Prøv evt Hunderiget i Valby, hvis ikke du allerede har én i tankerne. Det er et mindre sted og derfor naturligt ikke så stresse de, da der kun er én hund i salonen ad gangen. De større steder er der ofte 2-4 hunde og dét i sig selv, kan være enormt stressende.


  • #22   15. feb 2020 Hun rykker for meget på sig til, at jeg tør. Det er før lykkedes at klippe negle hvis jeg havde en til at holde hende og give godbidder hele tiden. Men dels har jeg ikke altid nogen til at hjælpe, og dels går det nemmere galt hvis jeg skal klippe så tæt ind mod huden som filtrene er smiley Men måske kan jeg hvis hun får noget beroligende, som flere har foreslået. Som det er nu kan jeg nok ikke have fat i filtren længe nok til at nå at klippe den, ellers havde jeg helt sikkert bare gjort det! smiley

    Alle de frisører jeg har været inde og læse om, har bare skrevet at hunden nærmest skal kunne det hele inden den kommer - børstes, bades, være vant til klip og maskine, og at den skal kunne håndteres uden brug af mundkurv og sikkerhedsline. Derfor følte jeg det virkede lidt umuligt at få hende afsted det næste lange stykke tid. Men jeg vil meget gerne prøve at kontakte dem, du har anbefalet, tak! smiley
    Min bekymring ift at gå fra hende er, at hun typisk reagerer ret stærkt på at jeg går hvis hun er et sted, der ikke er hjemme - også selvom hun er sammen med en anden hun kender. Hun gør, piver og leder efter mig. Hun er dog som regel faldet ned, selvom hun ikke altid er blevet 100% afslappet.
    Det betyder ikke, at jeg ikke gerne vil prøve, men der kunne godt være en risiko for, at hun simpelthen blev for urolig til, at man kan noget, og igen ved jeg ikke helt hvordan hun vil reagere over for en helt fremmed. Men alt det kan jeg jo snakke med en evt. frisør om. De kan jo evt ringe til mig hvis det bare ikke går, og så kan jeg holde mig i nærheden.
    Og tak for råd til tilvænning af klippemaskine smiley Det ligner en trimmer haha, så jeg antog bare, at det hed det samme.


  • #23   15. feb 2020 Du kan ikke træne frivillig håndtering på nuværende tidspunkt. Det kan du gøre når pelsen er klippet ned og du har god tid.
    Du kan ikke undgå at det bliver ubehageligt for hende, så hun skal bare have den pels fikset. Enten ved en hundefrisør der kan gøre det hurtigt og effektivt (med mundkurv) eller ved at give hende noget bedøvende/beroligende ved dyrlægen og sp få hende klippet. Jeg havde nok valgt det sidste.jeg tvivler på at sileo virker i denne situation, der skal noget rigtig bedøvende til.

    Ved frivillig håndtering skal hunden have mulighed for at sige nej tak og den mulighed kan du ikke give hende i den nuværende situation.

    Du kommer ikke igennem pelsen, lærer hende at det er fint og okay, hvis pelsen allerede nu er helt filtret.
    Det eneste du lærer hende er at det er ubehageligt at blive pillet ved og at det hjælper at hapse.


  • #24   15. feb 2020 En trimmer er en person der trimmer eller en maskine til at trimme. Trimme er hos hunde at plukke pelsen ud.
    Jeg synes ærlig talt at du skal ringe rundt og forelægge dine bekymringer og spørge om det er noget de vil kaste sig ud i. Det jeg egentlig "kræver", er at hunden er vant til at stå på et bord og ikke derhjemme blive børstet på gulv eller i skødet/sofaen. Så er man nået rigtig langt. Et bord kan være angstfremkaldende, hvis det er noget helt nyt.
    Du taler også bare ned frisøren om at blive første gang. De fleste hunde reagerer når ejeren går. Nogle meget voldsomt. Hånden på hjertet, så stopper det med det samme når ejeren er ude af syne. Det er som børn der står og græder når de afleveres i børnehaven. De fleste fiser ind og leger npr mor og far er kørt


  • #25   15. feb 2020 Hun er vant til at blive børstet på et bord smiley
    Jeg prøver, tak!


  • #26   17. feb 2020 Mathilde, jeg vil gerne se en video med hvordan du lærer Sam frivillig håndtering smiley F.eks. i forbindelse med negleklipning. smiley


  • #27   17. feb 2020 Jeanette - sådan groft sagt, så handler det om at indlære en "Jeg er klar position". Når hund indtager position (Skal tilbydes frivilligt, ikke på kommando) kan man klippe/børste osv. Hvis hund forlader position, så skal det respekteres - hands off.

    Det er således hunden der bestemmer, hvornår der pilles ved den.

    Sten arbejder på 3 positioner:

    Hage-target på et lille håndklæde (stående fx på mine lår, en skammel e.l. praktisk til fx tandtjek mm).

    Potetarget (forpoter). Fungerer super til bad mm.

    Ligge på siden (indlært til begge sider). Børstning, negleklip mm.




  • #28   17. feb 2020 Der er fx video her https://fearfreepets.com/calm-collaborations-chin-rest-tips-trainer-video/.

    På dansk er der ikke voldsomt meget at finde, men prøv at Google cooperative husbandry, så dukker der en del op.


  • #29   17. feb 2020 Jeanette H: Det skal du få, jeg kan bikse en video sammen til dig i aften smiley

  • #30   17. feb 2020 Fedt! Tusind tak smiley Jeg ser den først i morgen så smiley Det er for besværligt at være på forum via mobilen smiley Men tak smiley

  • #31   17. feb 2020 Her er videoen om hvordan jeg har trænet Sam op til at kunne få klippet, samt dremlet negle.
    Han indtager selv dæk positionen, hvis han vælger at gå stoppes der.
    Hvis hunden trækker sig under træningen, så gå et par steps tilbage.

    https://www.youtube.com/watch?v=srw72VEqd0g


  • #32   18. feb 2020 Fedt. Tusind tak smiley Det må vi i gang med smiley Vi er ikke rigtig nået længere end til snudetarget.

  • #33   29. feb 2020 Det er gået så fint med at være til frisør. Så nu starter vi på en frisk med at træne pelspleje smiley

  • #34   29. feb 2020 Det er jeg rigtig glad for at høre. Ofte er ejerne enormt nervøse for, hvordan hundene vil opføre sig. Langt langt de fleste gange er det søde dejlige og håndterbare hunde vi har på bordet.

  • #35   2. mar 2020 Fin video med Sam, han er jo en skikkelig hund smiley

  • #36   2. mar 2020 Det er virkelig en lettelse! smiley
    Og hold op, en stor forskel det gør!


    profilbillede
  • #38   2. mar 2020 Aaaw den ser da helt uskyldig ud smiley smiley

  • #39   2. mar 2020 Haha, jeg har tænkt tanken, Pia! smiley
    Man skal godt nok lige vænne sig til det, men sød ser hun ud - og ingen filtre! smiley


Kommentér på:
At lære en hapsende hund med sin egen mening frivillig håndtering - råd, videoer eller artikler der kan anbefales?

Annonce