{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.190 visninger | Oprettet:

Skal en hund gå tur? {{forumTopicSubject}}

Jaaa jeg tog så denne op.

Jeg synes det er en skam at forplumre den anden tråd, men jeg synes også det er en skam ikke at udnytte et spændende emne.

Skal en hund gå tur for at trives?

Jeg selv tror på at mange hunde ville ha' bedre af kvalitetssamvær, mental stimuli og "rigtig" træning fremfor en gåtur.
En gåtur er super fin, men jeg tænker ikke at denne er nødvendig for hundens trivsel.

Mange af de hunde jeg ser i nabolaget får en gåtur morgen og aften, og ellers ligger de på sofaen dagen lang. Når de går tur taler deres ejere i telefon og har på ingen måde fokus på hunden eller samvær med denne.
Hunden får sine gåture hver dag - men trives den?

Jeg har flere jægere i omgangkredsen. Mange af disse hunde bruger mange timer i hundegård eller bur i bil. Når de kommer ud er der fuld skrald på. Der trænes og arbejdes og ejeren er 100% sammen med sin hund. Disse hunde går aldrig/sjældent tur.
Hunden får ikke sine gåture hver dag - men trives den?

smiley


Kommentarer på:  Skal en hund gå tur?
  • #1   23. jul Jeg synes personligt, at det er vigtigt at gå tur. Om så man går med eller uden snor. De har godt af at komme ud og få rørt sig, og de har brug for at snuse til nye dufte og "læse avis" som min mor (hundetræner) kalder det.

    Dog vil jeg mene, at når man går tur, så skal man have fokus på hunden. Så at tale i telefon eller lignende er NO-GO i mine øjne.

    Gåtur morgen og aften kan være fint, når det er så varmt som det har været her til sommer. Men jeg synes da bestemt at man med fordel kan gå flere ture om dagen i stedet for to lange, hvor man stadigvæk kommer op på den samme tid/antal km, som hvis man gik to ture. Eller endnu bedre: Lidt mere! smiley

    Jeg synes faktisk ikke det er fair, at hunden aldrig kommer ud og ser noget nyt eller dufter til nye dufte, bare fordi det er "nemmere" at lukke den i haven. Men jeg synes da med fordel at man kan gå/løbe/cykle ture med sin hund. Hvis man vil variere det lidt smiley

    Men det er bare sådan jeg ser på det.


  • #2   23. jul Jeg er ret meget på linje med dig TS. Jeg hører tit den evindelige med, at hunden skal have så og så mange gåture, og ellers skulle man ikke have hund, og jeg bliver træt smiley

    Jeg har mynder, og de kommer på gåtur hver dag, men de kommer ikke nødvendigvis på tre, og de kommer heller ikke nødvendigvis ud og gå i timevis, for helt bundærligt. Der er mange ting, de synes er meget federe.

    Vi har 10.000 m2 indhegnet grund bestående af både eng og skov, og med mynder er det allerfedeste, de kan få lov til, at løbe fandenivoldske på engen og rigtigt strække ud. Skulle de vælge, så valgte de 100 % at løbe frit frem for at gå en tur i snor. Eller frem for tre ture i snor for den sags skyld.

    Verden er ikke sort/hvid, og alle hundes trivsel kan ikke baseres på antal gåture smiley


  • #3   23. jul Det kommer an på hvad man ser som "gå tur" samt hundens alder og behov..

    Min venindes 10 år gamle boxer gider ikke gå lange ture, hun har det fint med 2-4 "tuller"-ture rundt i kvarteret..

    hvor lang tid tager det? mellem 15 min og en time, alt efter hvor meget der skal snuses..

    og det er kun ca. 1 km eller sådan noget..

    Hun får lavet det hun skal.

    Når man som jeg bor i lejlighed syntes jeg flere små ture er vigtigt, så hunden kan komme på wc.

    hvis jeg havde have havde jeg nok valgt 1-2 lange ture, så hunden kan få lavet stort (jeg ser helst haven kun er til tis :D)


  • Indica J
    Indica J Online Tilmeldt:
    maj 2022

    Følger: 8 Følgere: 36 Emner: 21 Svar: 142
    #4   23. jul Vi har ingen faste rutiner for gåture, til gengæld kommer Linus med rundt overalt hvor jeg kommer.
    Nogle dage er vi ude på morgentur allerede kl. 5.30, det bliver til en tur rundt i kolonihaveområdet og måske en tur på kirkegården.
    Andre dage er vi først ude ved 7.30-8.30-tiden, så går vi gerne på en af vores stamkaffebarer, hvor vi så hænger ud et par timer til butikkerne åbner, løber et par ærinder og går så hjem igen. Det er den lange tur hvor vi gerne har gået omkring 10.000 skridt bare på morgenturen, så kan det tilgengæld være at vi springer eftermiddagsturen over.

    Men mine hunde skal død og pine også kunne tage en dag hvor de bare er havehunde - eller lige kommer på tisse/skidetur hvis vi på det tidspunkt bor i lejlighed - sådan er det helt enkelt bare at bo hos mig - og den gamle led ingen nød i de 14 år jeg havde hende.
    Viktoria var enormt velafbalanceret og var i stand til at tilpasse sig alle de steder vi er flyttet ind og ud af sammen i den tid jeg havde hende - og det ser ud til at blive det samme med Linus.


  • #5   23. jul Frk. Jensen: Der er jeg enig. Små ture er vigtige, når man bor i lejlighed. Og man skal selvfølgelig også kigge på hundens alder. Men den del synes jeg egentlig sagde sig selv smiley

  • #6   23. jul Jeg er også meget på linje med dig TS. smiley
    Og så er det vigtigste for mig, at kigge på den hund jeg står med, og på de muligheder jeg har.
    Lucky elsker at gå tur, er til gengæld ikke særlig ofte vildt interesseret i træning. Når han får lov til at vælge hvor turen går hen, de dage vi har alene tid uden Teemo, vælger han ofte en meget kort tur rundt om søen i byen, det er måske 1,5 km, vi tager tid til at snuse og bare hygge os, så turen kan sagtens tage ligeså lang tid som vi ville bruge på at gå 3 km, men det er nu engang den tur han vælger, og han kan vælge at dreje af mange steder og gøre turen længere, men det gør han ikke.
    Nu er Lucky heller ikke en hel ung hund mere, men han både kan og vil gerne gå de længere ture også, men nogle dage synes han en tur rundt om søen er alt hvad han har behov for, og så går vi hjem og har kvalitetstid sammen hjemme bagefter.
    Men han er jo ligeså glad når vi kører til skoven, stranden eller hvor vi nu kører hen og går en lang tur. Eller når vi kører ud i indhegningen hvor han kan være løs i en time. smiley

    Teemo ville dø af kedsomhed, hvis den eneste tur han fik var en tur rundt om søen. Så han får en længere tur og træning hver dag, nogle gange er træningen 10 minutter, andre gange kører vi ud på pladsen og træner, for det er sådan Teemo trives bedst.

    Rosa ville til hver en tid vælge træning over en gå tur. Hvis det stod til hende, levede hun bare ude på den træningsbane, på armen og med at fange græshopper. Hun elskede at være med uanset hvor vi tog hen, men gåture var bestemt ikke det hun glædede sig mest til i løbet af ugen smiley


  • #7   23. jul Indica: Selvfølgelig skal hunden kunne klare en dag, hvor det kun er tisseture. Ellers har man i hvert fald valgt den forkerte race til sit behov. Men igen, Hector er en unghund med vild energi, og en dag hvor vi stort set ikke bevæger os viser sig som ekstra energi dagen efter xD

  • #8   23. jul Solvej: Nu er der vel også forskel på, hvor lange hundens ben er, i forhold til hvor langt den kan gå. Altså hvor stor hunden er smiley

  • #9   23. jul Jeg synes det er så nuanceret et emne, fordi der er mange ting, der spiller ind. Det er ikke bare "gå tur X og Y og så har hunden det godt".

    Et andet emne jeg engang oprettede handlede om, at der er en tendens fra mange folk til at mene, at hunden har behov for mere mental stimulering end den har behov for fysisk motion. Det er virkelig min pet peeve. Jeg har en hund, der i lige så høj grad har brug for gåture/bevægelse/sin fysiske motion, som hun har behov for den mentale del.
    Men det er heller ikke noget, man kan sætte et eksakt minuttal på. Eller sidestille et bestemt timeantal med trivsel.

    Engang imellem så sker det altså også at jeg smider et par høretelefoner i ørerne og hører lidt podcast imens vi går en lang tur. Jeg har godt læst den fra andre "gå tur og vær til stede med din hund" og "uha, hvordan kan man finde på det" osv.

    Jeg er alene med Umi. Jeg går ture hver morgen, middag og aften, nok 2 timer dagligt. Jeg dedikerer min tid til hende og min fritid hedder HUND. Vi træner hver dag udover turene - hvis ikke agility, så lydighed, tricks, nosework, whatever. Hun får al sin mad gennem aktivitet eller som belønning. Og så leger vi sammen - rigtigt sammen! Hun har adgang til alle møbler og sover ved siden af mit hoved, og jeg bruger tid på at kæle hende, snakke med hende, kun at være med hende.
    Jeg må bare sige at hvis jeg en gang imellem tager et headset på mens vi går en 2 timers tur, så overlever min hund nok.

    Der er mange hundeejere og der er mange holdninger til hvordan man "bør" have hund. Jeg er nok nået til den konklusion at de fleste gør hvad der virker for dem - og så længe hunden ikke tager skade af det, så har jeg jo ikke patent på den rette måde.
    Vi er så mange individuelle mennesker, vi har forskellige hverdage, og vi har vidt forskellige hunderacer; det ville da være underligt, hvis vi alle skulle gøre tingene på samme måde.


  • #10   23. jul Hippie, næh det vil jeg ikke sige, det handler bare om hvad du vænner den til. Lucky kan sagtens gå 10 km, men han har ikke behov for at gå 10 km dagligt, så det gør vi nogle gange, når vi har tid og lyst til en lang tur. Det er oftest i weekenderne vi beslutter os for at bruge nogle timer på en lang tur. I det daglige er Lucky ligeså glad for at gå vores tur rundt om søen, som han er for at gå de andre længere ruter.

  • #11   23. jul Jeg vil ikke som sådan sige hunden skal gå tur - men jeg synes hunden skal opleve noget. Der skal noget stimuli ind så hunden er "glad og tilfreds" sidst på dagen.

    Nu bor jeg i lejlighed uden have, så vi skal selvfølgelig ud af døren. Her er det også på hundens præmisser - han må snuse det han vil, vi går gerne en vej han hellere vil, jeg har ikke musik i ørerne og mobilen er i de fleste tilfælde i lommen (eller hjemme).

    Jeg kan godt lide at gå tur med Tucker - og han elsker at komme ud og opleve noget, men jeg sætter ikke bestemt antal timer eller kilometer på det. Der er dage hvor vi ikke får gået andet end små tisseture, fordi vi har aftaler på programmet, men det er dage hvor Tucker stadig er godt træt om aftenen, fordi han har fået en masse indtryk - der tvivler jeg på at han har manglet sin gåtur.


  • #12   23. jul Solvej: Nå ja, jeg har aldrig haft lille hund, men så blev jeg da det klogere smiley

  • #13   23. jul Hippie, det er desværre en meget normal ting, at folk tror at bare fordi de er små, så kan de ikke ligeså meget, men de kan meget mere end deres størrelse antyder, og har ligeså stort et behov for at blive brugt både mentalt og fysisk som så mange andre hunde smiley



  • #14   23. jul Solvej: Men igen, jeg har heller aldrig undersøgt det. For jeg er ikke til små hunde smiley
    Troede faktisk at små hunde havde et mindre fysisk behov, men det samme mentale behov. Men ja, godt man lærer noget nyt hver dag!


  • #15   23. jul Der er så stor forskel på hunde, at der ikke kan være et entydigt svar på det spørgsmål. Jeg synes hellere, at man skulle kigge på, om hunden får en eller anden form for aktivering, der passer til deres type og behov - om det så er gåtur, træning, samvær osv. hunde bliver stimuleret af vidt forskellige ting.

    Mine to små hunde er selskabshunde med stort S, og deres behov er i høj grad at være sammen med nogen. De får selvfølgelig stadig 2* gåture om dagen for at komme ud og bevæge sig, få nogle indtryk osv., men om det reelt er et behov, de har, kan jeg nogle gange være i tvivl om.


  • #16   23. jul Jeg synes heller ikke man kan sætte det op så sort og hvidt.

    Min Ridgeback elsker tur, og er min vandre makker igennem alt slags vejr og terræn, jeg kører ud til forskellige områder hver eneste dag, så vores uger er aldrig ens, kun de dage vi er afsted til agility og nosework træning som er fast.

    Han har et stort behov for at bevæge sig og elsker at løbe, så jeg gør meget ud af at sørge for han kan komme steder hen, hvor han kan løbe igennem og ellers går jeg med ham i 15 meter line.

    Om jeg tager til agility, nosework, schweiss spor, tricks træning, kropskontrol, Lure coursing eller 1 time i skoven, er han ligeså velstimuleret som alt det andet vi laver, det vigtigste er at han bruges hverdag og vi aldrig laver det samme smiley

    Men jeg er sikker på han ville kede sig ihjel af at gå samme tur hverdag som nogle hunde er nødt til at leve med.


  • #17   23. jul Under corona var det faktisk forbudt for folk at lufte deres hunde i flere lande. Andre steder måtte der luftes i nærområdet et par gange om dagen.
    Der var mange hunde der måtte på beroligende medicin m.m forbi de mistrives. Så jeg tror bestemt hunde har en kæmpe fordel ved at blive luftet dagligt.
    Omvendt så kan en god gang træning altså sagtens gøre det ud for en lang luftetur.
    I bund og grund handler det jo om aktivering, hvilken form og hvordan og hvor meget handler om race, individ, vaner og alder.

    Personligt har jeg det bedst med at gå mindst 5 km og træne mindst 30 minutter med hunden dagligt. Nogle dage bliver det til meget mere.


  • #18   23. jul Mine yorkies er nogle af dem jeg har haft, der har krævet mest - både fysisk og mentalt. Især den ene af dem har et ekstra drive.
    Og jeg har bl.a. haft beagle, schæfer, andre terriers, labrador og blandingsrace (boxer/lab/staffy/dsg).

    Og som Solvej skriver, så kan de små sagtens klare længere ture, så længe de er trænet til det (det svarer jo lidt til at sige, at mennesker under 150 cm. ikke kan gå længere end 3-5 kilometer eller at små ponyer ikke kan gå længere end det).

    Vores går op til 12-15 km på de længste ture, der dog er "oplevelsesture" og ikke almindelige lufteture.
    De almindelige er primært mellem 2 og 5 km og er et varieret antal pr dag. Nogle dage 2 ture og nogle dage 4... Det kommer an på så meget, fx hvad dagen ellers byder på. Så må de komme i haven, hvis de har noget de skal af med...

    Mine er i øvrigt hhv 23, 25 og 30 cm høje og vejer 2,5 , 3 og 5,9 kg så de 2 mindst er til den lille side.
    smiley


  • #19   23. jul Ja, det er et godt spørgsmål og tænker ikke det kan sættes op sort/hvidt.

    Jeg bor i hus med have. Jeg står op kl. 4 HVER dag, for at træne med mine hunde. Her får de kun mental stimuli. Vi er i haven og nyder tiden der. Når jeg kommer hjem fra arbejde, så går vi en tur. Aslan går hele vejen, Luna er på armen og kommer ned og går lidt.
    2 gange om ugen er de fast med i stalden, hvor de går løs. De elsker at være med. Jeg træner agility og Hoopers med Aslan to gange om ugen. Luna går til hvalpemotivation og ringtræning 2 gange om ugen. I weekenden plejer jeg at pakke hund i bilen, madpakker og vand og tage med min kammerat på tur, hvor vi går 7-10 km forskellige steder. Det gør vi ikke pt, da Luna er utryk ved andre hunde. Så her træner vi intens med gåture i gågaden og andre steder der kommer mange mennesker samt hunde, hvor vi har Aslan med som tryghed.

    Jeg tror ikke mine hunde mangler noget, selvom vi ikke går 2 timer om dagen.


  • #20   24. jul Jeg tror ikke de har behov for det. Men jeg tror de kan trives bedre ved det. Hvis vi snakker om hr. og fru jensens' lab. Men jeg har aldrig ment at en "tur rundt i nabolaget" har kvaliciferecede sig som særlig optimal stimulering. Men hvad ved jeg, jeg har ikke specialiseret mig i hunde psykologi?

    Men man kan alligevel ikke skære alle over samme kam. Som man kan læse i tråden her.

    Der var da flere dage da min var lille hvalp hvor vi ikke var ude og gå. Vi legede i haven, vi trænede, og han tullede rundt efter mig mens jeg gik og ordnede ting - og så sov vi begge rigtig meget. Men nu hvor han er større ville han aldrig kun trives med det. Det kommer sikkert også an på race. Men han skal ud og bruge sine næse, og løbe nogle runder. Så vi tager i forskellige skove hver dag og går 1-2 timer. Men det er også noget jeg har brug for. Jeg elsker gåturene i skoven, og vi kommer begge hjem og sætter os tilfreds på sofaen. Men de fleste dage kommer vi ikke ud og gå før efter klokken tolv. Han bliver lukket ud i haven når vi vågner, og så tager vi formiddagen stille og roligt.

    Hvis alt en hund kender til er morgen og aften gåturen i nabolaget er det også det hunden tilvender sig og den hund trives med det. Er trivsel lig med med det optimale hundeliv? Ikke i min optik. Men sådan er både hunde og hunde-ejere forskellige.


  • #21   24. jul Jeg går aldrig “tur” med mine hunde, jeg har dem med i mine daglige gøremål, både inde og ude;) men en gå tur bare for at gå, nej det gider jeg simpelthen ikke, jeg har svært ved at se formålet med det:)
    Ingen af mine hunde går særlig godt i snor, nogen af dem har egentlig aldrig haft snor på, til gengæld kommer alle mine hunde øjeblikkelig på indkald.


  • #22   24. jul Med mine hunde har mit udgangspunkt været at de skulle besørge, blive stimuleret i knolden og kroppen og få kærlighed og opmærksomhed. Nogle gange fik de ikke 3 ture men bare det at komme hen i en have/andet sted og lege og spasse ud så var det fint.
    Mens Marley har boet her har han fx ikke ville gå aftentur. Jo, en meget lille runde, hjem og have en kiks og i seng smiley


  • #23   24. jul Jeg bliver en smule træt i ansigtet, hver gang der kommer en bombastisk bemærkning om, hvor lang tid man SKAL gå med sin hund hver dag, samt hvor meget man SKAL træne, hvis man er en ordentlig hundeejer, der giver sin hund et ordentligt liv. Mængden af tid og træning falder selvfølgelig sammen med, hvor meget afsender af udsagnet selv bruger på dette smiley

    Min Lina var med på skolen (en gård, hvor hun rendte frit rundt) hver dag. Ergo gik vi ikke lige så meget/lange ture på hverdage. Ergo havde hun vist et dårligt liv iflg. nogle smiley

    Før Vilma kom, var Kenia ofte med mig på arbejde på plejehjemmet, hvor hun (bogstaveligt talt) rendte rundt og sagde hej til en masse dejlige gamle mennesker. Disse dage gik vi ikke lige så meget/lange ture. Ergo havde hun vist et dårligt liv iflg. nogle smiley

    Kenia får ikke så mange lange ture nu, hvor Vilma er kommet til. Men hun får bunker af leg - og vi går stadig i flere forskellige skove uden snor hver eneste dag - dog ikke i to timer. Ergo må hun vist have et dårligt liv iflg. nogle smiley

    Men nu kommer den gode nyhed for hunde som Kenia: Vi er mange, der både tror på og oplever, at I faktisk har et dejligt hundeliv smiley

    Kenia ved godt, hvad hun gerne vil - og hun gør opmærksom på det, når hun synes, jeg er for sløv - for længe om at finde halsbånd og bilnøgler frem. Hun accepterer, at jeg ikke står op klokken otte, når jeg har været på aftenarbejde - at hun ofte først kommer i skoven klokken omkring 9 plus lidt. Men bliver klokken MERE, går hun i gang med at skubbe til mig. Det samme sker ved frokosttid og sidst på eftermiddagen. Nogle dage skubber jeg eftermiddagsturen, og så får hundene faktisk kun to skovture. Dette når jeg fx har meget at lave.
    Jeg er sikker på, at de har et godt liv trods dette smiley

    PS. Nogle af de hardcore synes faktisk, at to timer er for lidt. Der skal MINDST tre timer til - plus træning selvfølgelig smiley


  • #24   24. jul Den med at sætte et minimum på af timer til luftning er også noget misvisende - det ses jo tydeligt, hvor stor forskel der er på, hvor langt man kommer på den tid.
    En tur hvor Tucker bestemmer tempo, der når vi stadig 5-6km i timen.. og hvis vi så "bør" gå mindst 2 timer om dagen.. så kommer vi da omkring.


  • #25   24. jul Jeg bor i et lille hus med have.
    Mie hunde er kommet på en meget kort morgentur på ca 5 minutter, det kun for at gøre sig ren, for mine hunde lavede ikke i haven. Det samme inden vi gik i seng.
    En gang om dagen blev de sat i bilen og så kørte vi et sted hen, hvor hundene kunne gå løs. Jeg har aldrig afsat tid eller kilometer på turen, de blev så lange som jeg havde lyst til.
    Undervejs kunne jeg finde på at træne lidt.
    De dage, hvor vi gik spor fik de slet ingen gåtur. Efter sporet drak vi kaffe og hundene kunne rende rundt og lave det de nu engang havde lyst til.

    Et år efter at jeg fik Gaddafi begyndte det at gå skidt med mig, hvor jeg ikke kunne gå så meget mere.
    Så de dage hvor det var skidt for mig, kørte jeg bare et eller andet sted hen med ham hvor der var mange mus eller rotter. Jeg satte mig i en klapstol med kaffe og en bog, og Gaddafi kunne gå på jagt.
    Han elskede det, faktisk mere end en lang gåtur. Og når vi kom hjem, faldt han bare om, hvilket han aldrig gjorde efter en gåtur, uanset hvor lang den var.

    Sikke en dårlig hundeejer jeg har været. Hundene må være glad for at der ikke kommer flere hunde til at bo hos mig.
    Om 14 dage får jeg en feriehund, måske burde jeg ringe og sige at jeg alligevel ikke kan passe den, for hos mig bliver den vist vanrøgtet


  • #26   24. jul Synes det er noget sært noget at diskutere.
    Mine hunde får faktisk sjældent deciderede gåture. Altså hvor de har snor på/er løse og hvor vi går fra A til B.
    Til gengæld bor vi på en gård hvor der hører 6,5 hektar til og hvor der ikke er adgang forbudt for hunde nogensteder. De går og løber rigtig rigtig mange km på en dag og størrelsen på matriklen gør at de ikke kommer alle steder, hver dag.
    Derudover er de altid med når vi kører og kommer altid ud af bilen hvor vi kommer hen.
    Vi har en flok meget meget meget trætte hunde når vi når aften.
    Men deciderede gåture?
    Nej, det er ikke dem der er flest af.
    Jeg så også i den anden tråd at man skulle gå med sin hund i 2 timer om dagen.
    Hvorfor lige 2 timer? Hvorfor er 1 ikke ok? Og hvorfor ikke 3?
    Mine hunde får som skrevet ikke deciderede gåture i snor, men de rører sig langt mere end 2 timer om dagen. Ikke engang dobbelt op på de 2 timer kan gøre det.
    Derudover får de også en hel masse mental aktivering, de har feks. ingen madskåle og får derfor alt mad ude på græsset, eller i halmen i stalden eller andet.
    Sådan noget som muse og rottejagt er også en daglig ting herhjemme.
    Jeg forstår heller ikke den med at dømme hinanden, har vi ikke alle hund på den måde vi selv mener er den rette?
    Mine oplever helt sikkert noget en hund i lejlighed aldrig kommer til, men så oplever den helt sikkert noget mine aldrig kommer til.


  • #27   24. jul egentlig er jeg bare træt af at andre vil pådutte deres "det er den rigtige måde at have hund på" til andre ...

    I min optik er det allervigtigste når man anskaffer sig hund at man køber med hjernen og ikke efter udseende eller nuttehedsfaktor osv... og man så sætter sig ind i om man kan opfylde de behov den race efter standard siges at have ..
    Derudover får man jo så en hund med eget særpræg, og man er en ejer/familie med nogle rammer hunden skal passe ind i ... og jeg tror bestemt en hund, når først hvalpestadiet er ovre, kan tilpasse sine behov efter den rytme der nu er hvor den lander og givetvis have et fint og dejligt hundeliv ...
    Selvfølgelig skal den luftes/ud på den ene eller anden måde, aktiveres/være med på den ene eller anden måde og alt dette i en tidsramme der passer hund og ejer/familie, men den der firkantede "det skal være så og så meget" det er for meget pegefingermoral til mig.

    Lige nu har vi gamle hunde 11 år og til oktober bliver den anden 13 ... specielt den yngste kunne godt gå 8-10 km i mange år, men det kan hun altså ikke mere, og den ældste kan slet ikke, hun ligner en der får straf når vi finder snoren frem og insisterer på 2 små ture dagligt, om ikke andet for at holde maven igang ...

    så alt i alt må det være et puslespil mellem race, den enkelte hund, familien og fx hundens alder/helbrede osv så det kan andre ikke sidde udefra og bedømme om den ene eller anden hund får hvad den har behov for og om den har et godt liv ... der er så mange faktorer man nok ikke kender om andres hunde...

    og ja jeg skriver ikke om hunde der ALDRIG luftes, eller snakkes med osv, jeg skriver om det almindelig hundeold.... ekstremerne ved vi alle er der, de ejere er så oftest udenfor pædagogisk rækkevidde ..


  • #28   24. jul Jeg elsker at gå tur med mine hunde - men jeg iregner ikke de der "nu er jeg hjemme fra job og så tager vi en km ned af vejen og 1 km tilbage igen" (x 2, for mine hunde kan ikke enes .. ) - som "gåture".
    De ture er for mig sådan nogen "hej Fido, haft det godt ? Dejligt at se dig igen" .. og så kan Fido´erne ellers lave hvad de har lyst til, indenfor rimelighedens grænse.

    Engang imellem kører jeg til Feddet og vader en kæmpe lang tur - iflg skridtmåleren, 10-12 km - men det er bestemt ikke noget jeg gør hver dag.

    Jeg har, efter at jeg er kommet på HG herinde, lært, at en malinois på ingen måde er ligeså aktivitetskrævende som andre hunderacer .. den skal ihvertfald ikke have ligeså meget motion for at trives smiley

    Jeg synes iøvrigt lidt at det virker som om, at der ind imellem opstår konkurrencer i at være den hundeejer, der går længst med sine hunde, hører mindst podcast imens, bruger mest tid på "mental aktivering" (noget jeg ALDRIG bruger tid på), fodrer med det mest formidable foder, er verdens bedste til ALDRIG at sige nej til hunden .. osv osv osv ...

    Jeg har aldrig helt troet på de postulater folk kommer med - hvis de er rigtige, så er der ihvertfald en del hunde, der må tænke "SÅ FÅ DIG DOG ET ARBEJDE ELLER EN UNGE" .. for de får dælme da ikke meget fred til at sove, slappe af og bare chille smiley

    Jeg blander mig som udgangspunkt ikke i hvad andre folk gør - men det niver lidt i mig, når jeg ser hunde, der aldrig får lov til at løbe løse .. det er IMO en hunderet.
    Hvis man ikke evner at lære hunden det, så synes jeg at man bør finde et indhegnet sted, så den kan få lov til at strække lidt ud ind imellem.

    Men det er jo så bare min mening.


  • #29   24. jul Martine, jeg tror det er forskelligt hvad der indebærer "mental aktivering", for for mig er det også bare træning som lydighed, IPO osv. smiley Og det tror jeg faktisk du gør lidt oftere end aldrig smiley

    Det kan da også bare dreje sig om puslespil og snusetæppe, men da er da mange måde at stimulere en hund mentalt på - heldigvis. På samme måde er der mange måder at motionere den på.


  • John
    John Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 183 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 5.375
    #30   24. jul mine får minimum 2 timers gåtur hver dag, ellers bliver jeg for fed

  • #31   24. jul @John ... det er faktisk mit problem nu, jeg må gå uden hunde af og til, det er faktisk lidt kedeligt, men de kan ikke gå nok til at jeg får den motion jeg bør have .. smiley ...

    mine forældre havde altid hund, og jeg tænker faktisk det var et ok hundeliv, de var en del af familien og fx blev ferier holdt i sommerhus, de har aldrig været i pension... men hvad der var af faste gåture må stå lidt hen i det uvisse, jeg kan ikke huske det... in far var selvstændig og var ofte væk fra tidlig morgen til ved 18-19 tiden om aftenen, men jeg kan da huske han gik med dem af og til (da hen stoppede med at arbejde var det daglige ture) kan ikke huske min mor gjorde, men vi børn gjorde en gang imellem og så var der næsten altid skovture i weekenden ... men der fandtes hverken puslespil, eller andre legetøjsagtige aktiviteter til hunde dengang, ihvertfald ikke hvad jeg ved af ..vi spillede bold med hundene og rendte lidt rundt og legede med dem på en eller anden måde .. øvede gi pote, lig, rul, sit osv ... men meget mere var der ikke i det ..
    Husker hundene som glade og veltilpasse, venlige ...


  • John
    John Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 183 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 5.375
    #32   24. jul Hunden er tit tilfreds blot med vores selskab.
    Mine er ude det meste af tiden men tøffer da med når jeg skal have motion.


  • #33   24. jul Hold da op John, du er en af de meget få herinde, hvor hundene har et godt liv. smiley

  • #34   24. jul Jeg tror at man (særligt) som ny hundeejer, kan have en tendens til at forsøge lidt for meget, og kommer til at tro på stupide udtryk som “din hund skal gå mindst to timer om dagen, ellers er du en dårlig hundeejer”. Sådan noget er helt tydeligt sagt at en, som ikke har et arbejde, som ikke træner med sin hund og som mener at hundens lykke er gjort med vi antal kilometer i benene.

    Jeg elsker at gå tur med mine hunde, og særligt elsker at jeg køre steder hen, hvor vi ser noget andet end villavejen og hvor vi kan gå lidt præcis den længe tur, som passe den dag.

    Jeg lufter mine hunde morgen og eftermiddag/aften. Meget sjældent går de mere end 2 gange om dagen - jeg tæller ikke den hurtige tissetur før træning med som en rigtig gåtur. Morgenturen er i udgangspunkt omkring 1,2 km, og tager 15-20 minutter (længere da jeg havde Bella, og helt sikkert længere nu hvor jeg har hvalp). Aftenturen afhænger af vind og vejr og temperament, og kan være alt fra halvanden km til 8-10 km. Der er slet ikke noget system i hvor langt vi går.

    Jeg troede egentlig at mine hunde ikke ville trives uden ture, men siden jeg blev alene med dem, har jeg oplevet et par gange, at jeg har været for syg eller halt til at kunne gå mere end samlet 1,5 km om dagen. Og det døde hundene faktisk ikke af smiley Alle mine hunde gennem tiden, har fint kunnet besørge i haven, så den del har aldrig givet bøvl.

    Nu har jeg jo en lille prut, som er 8,5 uge gammel, og det sætter sine grænser for længden på turene, fordi mine arme bukker under, hvis jeg skal bære hende mere end 8-10 minutter ad gangen. Lige om lidt kan hun begynde at være alene-alene når jeg lufter Dorit, og selvom Dorit er både buttet, kortbenet og 8,5 år gammel, så gider hun rigtig gerne at gå langt, særligt på villavejene herhjemme, hvor hun har mange venner, som hun altid skal ind og hilse på smiley

    Og jeg må erkende, at min hjerne trives bedst med at gå ture. Det er dér jeg kobler min hjerne fra, og lader tankerne få frit løb. Og hvor jeg går og sniksnakker med hundene, og fortæller dem røverhistorier smiley Når jeg har været ekstremt presset på arbejde, og kan mærke at mit hoved ikke kan finde ro, hører jeg musik imens jeg lufter dem. Så ja, jeg er også en dårlig hundeejer smiley

    Det jeg oplever er, at hundene lærer enten at kræve lange ture, eller at tilpasse sig. Hvis man helt konsekvent går enormt lange ture, ville hunde givetvis kræve netop dét for at trives. Hvis man har hunde, som går de ture de tilbydes, og som lærer at tilpasse sig forskelligt aktivitetsniveau, så er det dét de lærer. Personligt gad jeg ikke eje hunde der absolut krævede flere timers gåtur om dagen smiley


  • #35   24. jul "Så de dage hvor det var skidt for mig, kørte jeg bare et eller andet sted hen med ham hvor der var mange mus eller rotter."

    Når jeg skulle gøre noget RIGTIG godt for Lina og Kela (især Lina), satte jeg mig på marken ved skoven og blev siddende i laaaang tid, mens de snusede rundt efter mus og mosegrise. De fangede indimellem noget, men jagten var skøn uanset hvad smiley




  • #37   24. jul "men det niver lidt i mig, når jeg ser hunde, der aldrig får lov til at løbe løse .. det er IMO en hunderet."

    Også for mig. Derfor er indkald det første og vigtigste, jeg lærer min hvalp.


  • #38   24. jul Vores 3 gå ture hver dag er ikke for hundens skyld. Men for ejerens skyld. smiley

  • #39   24. jul Jeg synes så i øvrigt det må være RØVSYGT at være dén hund, der skal lægge krop til 2 stive timers gå-pænt-træning, fordi ejer synes at kræet absolut skal bevæge sig i snor 2 timer om dagen smiley

    Fair nok at man træner gå pænt, men det skal simpelthen ikke være dét hundens aktivering består af. Så tror jeg personligt at den meget, meget hellere ville være fri for både tur og ejer smiley


  • #40   24. jul Anne: Hvis det er mig du hentyder til, så er det bestemt ikke to timers gå pænt træning. Det er en times gåtur med måske 30 sekunde af gangen gange 4, hvor Hector skal gå pænt ved siden sf mig smiley

  • #41   24. jul Hippie, tror ikke den var møntet på dig, men sådan generelt.

  • #42   24. jul Kenia elsker "fri-ved-fod" træning - uden sammenligning med profferne, men OK pænt smiley
    Vilma har fået hang til det samme - uden at jeg nogensinde har bedt hende om noget, der bare ligner. Hun finder det bare sjovt at gå ved mit (især) venstre ben og håbe på en godbid.
    Jeg bilder mig faktisk ind, at vores ture med frit løb på stier, skrænter mv, plasken i søen, lidt træning med FVF, parkour på stammer mv, snusen efter mus og andet sjovt samt drønen rundt på mark og eng giver et godt hundeliv, SELV OM vi ikke bruger to-tre-fire timer om dagen på det.
    Sagt kortere: Der er mange måder at have et godt hundeliv på - PRÆCIS som der er mange måder at have et godt menneskeliv på smiley


    profilbillede
  • #43   24. jul Nu kan man jo godt gå ture med hunden, uden at den skal gå klinet til ens side, men hvor den har mulighed for at gå og snuse, skrabe efter dufte, te sig tosset, rulle sig, træne og hygge sig smiley
    Honey og jeg kunne ikke undvære vores gåture, og det kan jeg bl.a. se på hendes glæde, når jeg gør klar. Jeg ville godt nok savne gåturene, hvis vi bare skulle træne, gå til træning og bruge haven - og det er jeg sikker på, at Honey også ville smiley
    Honey får masser af mental træning også på gåturene smiley


  • #44   24. jul På enkelte ture, hvor Tucker synes godbidderne i lommen er lidt for lækre, der insisterer han næsten på at klistre til mig i en plads - hold kæææft det er belastende! - altså hund, gå da rundt og snus smiley

  • #45   24. jul Overvej at tage mindre lækre godbidder med, Erika smiley

  • #46   24. jul Isabelle - Man kan bare ikke rigtig vide på forhånd hvilken værdi godbidderne har for ham på en given dag - han er en sær en. Andre dage er de samme godbidder næsten ikke spiselige på turen smiley

  • #47   24. jul Hallo - han minder da lige om Kenia. Den ene dag spiser hun godbidderne med stor glæde. Den næste dag spytter hun dem foragteligt ud smiley
    Møghunde, sige jeg bare smiley smiley


  • #48   24. jul Idag har jeg været en god hundeejer smiley
    Gåtur i skov samt svømning 3 1/2 time smiley


    profilbillede
  • #49   24. jul Ok Hippie, jeg forholder mig bare til dét du skriver:

    Men vi er også midt i gå pænt i snor træningen, så der kan en tur på 2,5-3 km godt tage en times tid. Så nok nærmere 6 km om dagen.


    Det er da røvsygt at være dén hund!

    Men er det egentlig ok, hvis man kan tilbagelægge de 6 km på en times tid? smiley


  • #50   24. jul Anne: Det var så ikke helt det jeg mente, da jeg skrev det. Jeg mente egentlig blot, at vi træner at gå pænt. Altså at han ikke skal trække. Ikke at han skal klistre til min side hele vejen smiley

  • #51   24. jul Nej, jeg tror heller ikke at han skal gå plads - jeg ved godt at en hund kan gå pænt og ikke trække, uden at gå plads. Men hvis det er stop-op metoden du bruger, er det da ekstremt kedeligt for hunden at bruge så lang tid på en så kort tur smiley

    Men du svarede ikke - hvis nu jeg tilbagelægger de 6 km på lidt over en time, skal jeg så gå en tur mere, eller….? For jeg har jo ikke brugt 2 HELE timer på at gå (eller stoppe og vente på at hunden ikke trækker).


  • #52   24. jul "Idag har jeg været en god hundeejer
    Gåtur i skov samt svømning 3 1/2 time"

    - og den slags indlæg kommer jævnligt her på HG - 3-4-5 timer og/eller 8-10-15-20 km PLUS træning eller svømning eller noget andet. OK folkens - DYYYYGTIIIIIIIIIG, og hip hip hurra og føl dig rigtig rigtig god nu smiley


  • #53   24. jul Anne: Nu er jeg så heldig, at han faktisk går pænt det meste af tiden. Så der er ikke ret meget start og stop. Men det sker da, hvis han ikke forstår, at han skal gå pænt. Men hvordan anbefaler du da, at jeg ellers skal træne, at han skal gå pænt/ikke trække? For det er det jeg har fået at vide af min træner, og det tror jeg faktisk, at jeg vil holde mig til smiley

    Det andet der styrer du helt selv. Det er jeg ikke interesseret i at blande mig i lige nu smiley


  • #54   24. jul "Jeg mente egentlig blot, at vi træner at gå pænt. Altså at han ikke skal trække."

    Så det er lidt ligegyldigt, hvad de to timer bruges til? Hvis man går 500 meter på to timer, mens man træner "lad være med at trække", har hunden et godt hundeliv - modsat fx mine hunde, hvis de kun går 1½ time frit i forskellige skove? smiley


  • #55   24. jul Isabelle: Det er så ikke det jeg siger Isabelle, og det ved du vidst også godt smiley

  • #56   24. jul #55 det er muligt det ikke er det du mener, men det er altså det du skriver smiley

  • #57   24. jul Hippie, grunden til at så mange reagerer er, at du fuldstændig bombastisk melder ud, at hvis en hund ikke går MINDST 2 timer om dagen, har den et dårligt liv, og at du er “forarget” over de ugidelige ejere.

    Det er nemmere for dig at indrømme, at det var dumt skrevet, og at du nok ikke mener det helt så firkantet, som du har skrevet det. Med mindre du altså virkelig mener det, og så mangler du stadig at svare mig. Og nu også Isabelle smiley


  • #58   24. jul Bodil: Det er det så ikke smiley

  • #60   24. jul Anne: Prøv lige at tænke jer lidt om, i stedet for at lægge alle de spørgsmål over på mig. Tror I virkelig jeg mener, at en hund SKAL gå to timer om dagen, for at være lykkelig? Nej vel?

    Jeg bliver bare forarget over ejere, som sætter deres hund i have eller hundegård, og så bliver den ellers bare der. Uden at få en eneste gåtur. Se DET er ikke i orden!

    Generelt synes jeg, at man skal motionere sin hund. Jeg synes den skal ud og gå, og have lov til at snuse. Selvfølgelig skal den det. Det troede jeg egentlig gav sig selv? Men åbenbart ikke for nogle ejere...


  • John
    John Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 183 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 5.375
    #61   24. jul må hellere rive hundegården ned.

  • #62   24. jul Ja Isabelle, vi gik kun 3 km sammenlagt. Fordi vi plaskede så meget vand. Jeg føler mig ikke som en bedre hundeejer af den grund. Jeg føler mig som en god ejer, når jeg ser glæden i mine hunde smiley
    Aslan nød virkelig turen idag, Luna fik øvet at andre hunde ikke er farlig. Sovet i min arm, mens jeg gik rundt og soppede med Aslan smiley

    Nu var det bare fordi at nogen mener at man skal gå 2 timer dagligt. Det gør jeg absolut ikke. Jeg synes det er drøn kedeligt bare gå for at gå smiley


  • #63   24. jul Gå du bare i gang John smiley

  • #64   24. jul Hmm, Hippie - måske har du været lidt for hurtig ved tasterne, måske har vi andre bare læst noget i dit indlæg som du ikke mente..
    For du startede faktisk ud med at blive forarget over Isabelle der ikke lufter sine hunde to timer dagligt, og hvis man ikke kunne give dem dét, så havde man fejlet som hundeejer.

    Altså - vi er nok ude i noget fortolkning, men at sige "jeg troede du gjorde en masse for dine hunde" og "så har man fejlet som hundeejer" det giver jo nok folk et indtryk af at du netop mener, at hunden ikke har et godt liv, hvis den får mindre.
    Samtidig har du flere gange hintet at kvantitet er bedre end kvalitet - det er bedst at gå 3 ture frem for 2 ture, og endnu bedre hvis man så kan gå længere tid.

    Og det er derfor folk også kommer med alle de her eksempler. For som du kan se er det jo en nuanceret sag, og det er ikke så let at stille firkantet op.

    Jeg tror på, at du gør det der er bedst for dig og din hund. Men sådan som du fremstiller det her, så bliver det voldsomt unuanceret og generaliseret ud på at sådan skal alle gøre for ellers "fejler" man som hundeejer smiley


  • #65   24. jul Funke: Altså... når jeg skriver sådan, så var det faktisk fordi, at jeg var forarget over, at man ikke giver sin(e) hund(e) mere motion end det. Og når den ikke får mere end en time om dagen, så synes JEG PERSONLIGT, at det er for lidt. Og JEG PERSONLIGT synes, at man har fejlet som hundeejer. Men det betyder jo ikke, at mine ord er sandhed. Folk må have lov til at synes hvad de vil sådan set smiley

    Nej, jeg siger ingen steder at kvantitet er frem for kvalitet. Jeg synes da det er fedt, hvis man går flere ture i løbet af dagen. Det synes min hund i øvrigt også. Han elsker at komme så meget med som muligt, og elsker lange ture. Og så længe han gør det, så tager jeg ham da også med smiley

    Ja, det er bestemt nuanceret. Men det har jeg jo heller ikke påstået, at det ikke er. Jeg tænker egentlig, at det er meget godt med en tur om morgenen og hundetræning om aftenen (her tænker jeg på, på hold). For så får hunden jo også brugt sig. Det vigtigste for mig er egentlig bare, at min hund får brugt sig og har det godt. Så hvordan den bevæger sig er jo ligegyldigt. Om den så er en time fri i en skov, eller går en time i snor. Det må man jo heldigvis selvom smiley

    Jeg indrømmer gerne, at jeg er ekspert i at stille ting firkantet op, men jeg er også en person, som ser mange ting meget sorthvidt. Det er en fejl hos mig, som jeg arbejder på og med så godt jeg kan.


  • #66   24. jul Men jeg føler faktisk, at jeg lidt taler cirkler om mig selv, så nu vil jeg gå i seng. Hyg jer smiley

  • #67   24. jul Men hippie, der er jo kæmpe forskel i aktivitetsniveau om hunden er løs et sted hvor den kan løbe, lege, strække ud, fange mus osv. Eller om den går en stille og roligt gå pænt tur i snor.

    Mine behøver slet ikke 2 timer, hvis de bliver smidt ud i den private hundeskov vi lejer, for de skal nok brænde krudtet af på 1 time.

    Hvorimod hvis vi gik i kort snor gå pænt tur, ville teemo ikke være træt når vi kom hjem. Vi bruger så lange liner og kun gå pænt når det er nødvendigt, resten af tiden må de løbe tosset rundt hvis de har lyst.


  • #68   24. jul "Så hvordan den bevæger sig er jo ligegyldigt. Om den så er en time fri i en skov, eller går en time i snor"

    Hippie, tæller det så ikke, at hunden løber frit hjemme på en stor grund eller i en have?

    Hvis gå-turen udelukkende skal have motionseffekt, så tænker jeg det er ligemeget om denne gives på tur eller 8 omgange fræs i haven.
    Hvis det er avisen som skal læses, så er det vel for aktiverings skyld, og det kan vel også gøres med godbidssøg, tricks, samvær med en anden hund osv.

    Jeg nægter simpelthen at binde mig op på at jeg kan gå ture hver dag resten af min lille hvalps liv. Han skal simpelthen kunne trives med aktive og mindre aktive dage, afhængig af min og hans dagsform.


  • #69   24. jul Jeg må erkende, at der ALDRIG kommer dage, hvor jeg ikke går tur med mine hunde. Jeg har gået tur 2 timer efter jeg rev et ledbånd i ankel over, fordi hunden ikke var blevet luftet den dag. Jeg har gået tur selvom jeg var så syg, at en tur på 2 km tog 3 timer (jeg var en god hundeejer den dag smiley ). Jeg har gået tur, selvom jeg havde madforgiftning, og brækkede mig for hvert 10. skridt. Og jeg har gået tur på krykker 2 dage efter en knæoperation.

    Så mine hunde kommer ALTID på tur! Det er dér de får lov at læse avis, og bare tulle afsted og gøre hvad de vil. At turen så nogle gange kun er 1-1,5 km, er bare sådan det er. Vi andre kan også nøjes med BT på en dårlig dag smiley

    Jeg har svært ved at forstå, at man ikke synes hunden skal have bare en smule avis-tid, men jeg må også bare erkende, at jeg gør rigtig mange ting, som andre har svært ved at forstå smiley


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 10 Svar: 3.532
    #70   24. jul En time løs på stranden slår til alle tider 2 timers gåtur i min verden. En hyrdehund som har arbejdet med det den er lavet til hele dagen. Savner den en gåtur når den er færdig.

    Selvfølgelig gør den ikke det. Den vil derimod mangle noget hvis den kun have gået tur.

    Det er totalt misforstået at gøre det op i timer/gåture. Får hunden opfyldt sine behov. Trives den. Det er hvad der betyder noget.


  • #71   24. jul Anne: Hatten af for du har gået tur med dem på krykker. Det må jeg indrømme, det gjorde jeg ikke sidste år. Der kom han kun ud og gå, når jeg fik hjælp, fordi jeg knapt kunne gå med de skide krykker selv. smiley

  • #72   24. jul Men Hippie, kan du ikke se at det du skriver er en generalisering af, hvordan alle andre skal gøre for at være gode hundeejere = for ikke at fejle som hundeejere? smiley
    Jeg har udmærket forstået at det er "dig personligt" og din personlige holdning, men det ændrer jo ikke på, at du stadig generaliserer og fordømmer.

    Angående kvantitet frem for kvalitet, så prøv lige at læse dem her:

    - (Til: Jeg tror nu der er ganske mange hunde her i dk der kun luftes 20-60 minutter dagligt) - "Så må folk dælme tage sig sammen! Min bliver luftet MINDST 2 timer dagligt! MINDST. Og så er der mental stimuli ved siden af. Utroligt folk ikke tager sig lidt mere sammen, hvis de ikke byder hunden mere end det"

    - Jeg troede faktisk, at du var en af dem, som rent faktisk gjorde en masse for dine hunde. Men det kan jeg da læse, at du ikke gør. Jeg kan godt forstå, at lille Vilma ikke går så langt endnu, men den voksne? Du burde da bestemt bevæge den mere end en time om dagen. Så synes jeg faktisk, at man fejler som ejer

    - Men ja, 2 timers fysisk aktivitet er godt nok i min bog. Selvom de selvfølgelig også kan blive trætte af mental stimuli.

    - Men jeg synes da bestemt at man med fordel kan gå flere ture om dagen i stedet for to lange, hvor man stadigvæk kommer op på den samme tid/antal km, som hvis man gik to ture. Eller endnu bedre: Lidt mere!


    Jeg tror måske i din optik, at du synes det er nuanceret. Måske du tænker det anderledes end det rent faktisk kommer ud på skrift. Men det du skriver er - undskyld mig - helt hen i skoven. Det er meget sort/hvidt og overhovedet ikke den mindste smule nuanceret.
    Hvis man lufter sin hund en time om dagen, så skal man tage sig sammen, og man kan umuligt være sådan én der gør en masse for sin hund. Ja faktisk har man fejlet som hundeejer. Uden skelen til noget som helst andet. Kun vurderet på luftetur. Og det er bedre at gå flere ture om dagen end bare to, hvis man alligevel kommer op på samme km-antal. Mere er altid bedre. Ergo: kvantitet rangerer langt over kvalitet.

    Jeg håber mit svar er "venligt" nok, men Hippie - måske det her kan hjælpe dig til at se, at dine holdninger til gåture og motion er vældigt generaliserende og fordømmende smiley Jeg håber du får et indblik i, at hunde rent faktisk godt kan have et dejligt liv, selvom de nu ikke får præcis samme aktivering som din egen hund gør.
    Der er jo også mange andre som aktiverer og træner deres hunde pænt meget mere end du gør, men det betyder da ikke, at du så har fejlet, selvom deres standard måske er endnu højere. Vi gør alle det, der passer til vores hverdag, vores hund og vores interesser.


  • #73   24. jul #72: "Vi gør alle det, der passer til vores hverdag, vores hund og vores interesser"... Bingo!

  • #74   24. jul Julia, jeg havde kun én hund (Dorit), og hun går for det meste fri. Og jeg havde så skide ondt af at gå på krykkerne, at jeg allerede har besluttet, at hvis knæet skal opereres igen, bliver det med en handicapscooter. Det var for åndssvagt at hoppe afsted på krykker, men jeg er bare så stædig, og jeg holdt så meget på, at hun SKULLE have sin daglige tur med mig (og så kom genboens knægte og luftede 1-2 gange om dagen). Det var bare gennemført dumt af mig smiley

  • #75   25. jul "Jeg troede faktisk, at du var en af dem, som rent faktisk gjorde en masse for dine hunde. Men det kan jeg da læse, at du ikke gør. Jeg kan godt forstå, at lille Vilma ikke går så langt endnu, men den voksne? Du burde da bestemt bevæge den mere end en time om dagen. Så synes jeg faktisk, at man fejler som ejer"

    Det lidt sjove er, at jeg intet sted har skrevet, at jeg lufter hunde en time. Jeg har skrevet, at jeg ikke lufter hunde TO timer smiley

    Jeg har det som Anne mht at mine hunde SKAL på tur hver dag - skal opleve dufte, lyde, fysiske udfordringer og måske en legekammerat eller to. Havde jeg en kæmpe grund med varieret terræn, ville jeg måske jævnligt nøjes med en enkelt tur - måske sågar ingen tur nu og da smiley Det vigtige må være at kigge på sin hund og se, om den trives smiley

    - Og nu piver Vilma, og Kenia skubber. Vi må hellere tage i skoven smiley


  • Mathias M
    Mathias M Tilmeldt:
    okt 2018

    Følgere: 5 Emner: 11 Svar: 345
    #76   25. jul Det er nok nemt nok at påstå at man skal lufte sin hund i "MINDST 2 timer!!" hvis ikke man har andre ting at passe i sin hverdag.

    Hunden/ejeren skal have en dag der giver mening for dem.. ergo nogen vil gerne træne, nogen vil løbe løs, nogen kan lide en lang gåtur og andre bliver 'aktiveret' ved at blive børstet/soigneret/nusset på sofaen.
    Der er jo godt der findes over 300 forskellige hunderacer - så de fleste kan få en der passer til deres liv.
    Timevis lange gåture er ikke lykken for alle.

    Jeg tænker nu også de færreste folk der kommer hjem fra arbejde kl 16-17 har tid til 2 timers gåtur, lave mad, vaske tøj, gøre rent, handle ind.. etc.. og stadig få 8-9 timers søvn smiley
    Derudover skal hunden så også lige have "mental aktivering" aaarh.. det er der ikke nok timer i døgnet til smiley


  • #77   25. jul Jamen Max, en god hundeejer har jo netop ikke et arbejde smiley

    Jeg gad godt vide hvordan man fik mast 2 timers gåtur ind, da det var virkelig varmt er i sidste uge. Man skulle jo gå om natten, for at temperaturerne var til at holde ud. Nu hentede jeg hundehvalp på den første varme dag, men hvis jeg ikke havde gjort det, havde det været almindelige arbejdsdage for mig. Hvor jeg står op kl. 5.15, og derfor går i seng omkring kl. 22. Så det havde bare ikke været muligt at gå MINDST 2 timer i de dage.

    Det samme gælder når det står ned i tove, når det er pisse koldt og stormvejr eller lign.

    Det kan man sikkert godt få til at ske, hvis man ikke arbejder, men for os der er væk hjemmefra 8-9 timer dagligt, er det bare ikke en mulighed.


  • #78   25. jul Åhh Anne, pas nu på ikke at åben op for snakken om hvor længe hunde må være alene hjemme smiley smiley ...

  • #79   25. jul Shit smiley smiley

  • #80   25. jul Jamen, A - det er vel ikke værre end at os, der arbejder hjemme, bliver beskyldt for at ødelægge hele vores hunds liv, fordi nogen åbenbart mener, at en hund ikke kan slappe af medmindre ejer arbejder ude 8 timer dagligt. Så det går vel begge veje...

    Pt. har jeg 2 hunde liggende inde i sengen med stængerne i vejret, og den sidste sover ude på terrassen. Mine hunde må være noget helt specielt, nu hvor de altså godt kan administrere at sove selvom vi endda er 2, der arbejder hjemme det meste af tiden.


  • #81   25. jul ps ... udover arbejde så vil jeg indskyde at vi altså også er nogle der har eller har haft børn samtidig med hunde .
    vi har haft 3 hjemmeboende børn samtidig med perioder med hund(e), og 2 x fuldtidsarbejde .. de børn skal jo skiftes, mades, senere i skole, til fritidsinteresser, der skal laves mere mad, flere fødselsdage osv osv ... blev hunden svigtet NEJ, men kunne den have haft flere ture JA .. mere opmærksomhed tror jeg næsten ikke de kunne have haft alle ungerne og deres venner underholdt også vores hunde ... d


  • #82   25. jul Det sker helt sikkert, at jeg møder mennesker, hvor jeg tænker, at de F...... ikke skulle have anskaffet sig en hund. Der var fx det unge par (venindes søn og svigerdatter), der købte sig en schæferhvalp, fik et barn - og herefter ikke havde tid til mere end måske 15-20 minutters luftetur dagligt. Udover dette havde hunden en lille gårdhave. Det gjorde mig ondt - og det gjorde mig GLAD, da de fik barn nummer to og besluttede at give hunden et nyt hjem med tid til den smiley

    En anden er en aktiv labradorhvalp, hvis ejer er af ældre dato og ikke magter vilddyret. Derfor kommer hunden temmelig ofte i bur - så hun kan lave mad i fred, plukke bær i fred, læse avis i fred mv. smiley

    Men disse grelle tilfælde ER jo grelle og ikke normen for langt de fleste hundeejere - og slet SLET ikke noget i nærheden af normen for HG's hundefolk smiley

    Jeg tror, Rikke, at det med hunde, der ikke slapper helt af, når deres mennesker er hjemme, er hunde, der er vant til at være alene en pæn del af dagen. De skal nok lige vænne sig til det, hvis de pludselig bliver forstyrrede smiley Men jeg går nu ud fra, at også hunde med mange timers alenetid på hverdage kan finde ud af at slappe af i weekender og ferier smiley


  • #83   25. jul #80
    Det har jeg godt nok aldrig nogensinde hverken hørt eller læst nogen steder. smiley
    Alle hunde nyder vel mest muligt selskab sammen med ejer. Hvor tæt bestemmer de jo næsten altid selv.
    Hvor har du hørt den påstand henne?

    Det er da også grunden til at jeg næsten kun holder ferie sammen med hundene. Jeg har fuldtidsarbejde så når jeg endelig har fri vil jeg nyde tiden med dem.


  • #84   25. jul "Det er nok nemt nok at påstå at man skal lufte sin hund i "MINDST 2 timer!!" hvis ikke man har andre ting at passe i sin hverdag."

    Det er nu ikke nødvendigvis et problem. Lad os sige, du arbejder fra 8 - 15.30. Så gælder det bare om at stå op klokken 5 og gå en time til halvanden. Du er hjemme fra arbejde - lad os sige klokken 16. Nu kan du gå en times tid til halvanden. Herefter kan der købes ind, laves mad og slappes af - indtil du går en tur på en times tid til halvanden ved 21-tiden.
    HALLO - hvor svært kan det være? Hvis du har børn, tager du dem bare MED på eftermiddagsturen. Børn har godt af frisk luft og bevægelse!
    smiley


  • #85   25. jul "Hvor har du hørt den påstand henne?"

    Jeg gætter på her på HG, hvor jeg også har hørt den, når talen er faldet på alene-hjemme tid for hundene.


  • #86   25. jul Ja, det er herinde, det er blevet sagt.

  • #87   25. jul #85
    Ok, det er gået forbi mig smiley men er her nu heller ikke så meget.
    Virkelig underlig påstand syntes jeg smiley


  • #88   25. jul # 84 Isabelle, det hedder to timers gåtur PLUS aktivering. smiley

    Når man har hund og vil være en god hundeejer må man åbenbart ikke have et liv ved siden af. smiley
    Godt at jeg ikke har hund mere. smiley


  • #89   25. jul Hvis man har hund, så forpligter man sig også til at gå tur med den hver dag. Ellers synes jeg ikke, at man skal have hund smiley

  • John
    John Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 183 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 5.375
    #90   25. jul det giver vel sig selv specielt hvis man bor i lejlighed med sin hund.

  • #91   25. jul Hippie
    Det kommer jo an på hvordan du har hund.
    Mange hunde der bor på gårde kommer aldrig ud og gå tur. Men de går jo mere eller mindre rundt på gården sammen med ejeren hele dagen.
    De løber når de har lyst, snuser når de har lyst, graver når de har lyst, leger, ruller, sover som det passer dem.
    Hvorfor skulle de ikke være glade og tilpasse?
    Man kan altså ikke stille det så firkantet op.
    Hundene i dk lever jo under vidt forskellige forhold og måder og de har forskellige behov. Disse behov ændres jo også igennem livet.

    Du kan måske sige, hvis hunden bor i lejlighed, skal den ud og luftes, aktiveres og motioneres dagligt.


  • #92   25. jul Altså man kan lige prøve at tvinge Aslan med ud og gå tur på andre tider end han er vant til. Han rejser sig IKKE fra sin kurv, selvom man siger "ud og gå tur"

    Min hundesitter havde KÆMPE problemer med ham, fordi han altså ikke skulle tisse, men sove smiley Når man først har hentet ham fra kurven, var der ingenting. Men gud forbyde at man ødelægger hans sovemønster.
    Han er også jævnt utilfreds, hvis jeg har fri kl 12 smiley


  • Mathias M
    Mathias M Tilmeldt:
    okt 2018

    Følgere: 5 Emner: 11 Svar: 345
    #93   25. jul "Hvis man har hund, så forpligter man sig også til at gå tur med den hver dag. Ellers synes jeg ikke, at man skal have hund ;)"

    Hvorfor forpligter man sig til at gå tur hver dag?


  • #94   25. jul Mathias: Det siger ikke sig selv for dig? Jamen så er du nok en af dem, som ikke gør det.

  • #95   25. jul Hippie jeg bliver lige nødt til at spørge om noget dumt, jeg beklager, men jeg forstår det ikke helt.
    Da jeg skrev at Lucky godt kan gå en lang tur, sagde du at du ikke vidste at de små kunne klare det samme som de store. Så er de 2 timer kun store hunde? Det er et helt oprigtigt spørgsmål. For ingen af mine går 2 timer på en almindelig hverdag.

    Og så kom jeg til at tænke på, er der forskel på om man har 1 eller flere hunde? For da vi havde rosa legede mine hunde jo sammen dagligt og gerne flere gange, så de brændte jo krudt af i haven, udover deres gåtur, tæller det med under de 2 timer eller er det også foruden? smiley (lucky vil mest lege når vi er ude i indhegningen hvor der er meget plads, så nu er det ikke hver dag de virkelig giver den gas)


  • #96   25. jul Hippie: Så du synes simpelthen, at en hund, der f.eks. bord på en gård, har et kæmpe område og er ude med sine mennesker dagen lang, løber og snuser, jager mus og på alle måder laver det, den har lyst til, har er ringere liv, end en hund, der kommer ud og gå tur hver dag? Det er simpelthen for langt ude at definere godt hundehold ud fra gåture. Jeg tror bundærligt, at det er langt federe at være hund i første scenarie.

  • #97   25. jul Hvad med min kammerat som har sin hund med dagligt på arbejdet, da den er rottehund. Skal han også lufte hende 2 timer dagligt, når hun er på arbejde i 7,5 time?

  • John
    John Online Tilmeldt:
    aug 2010

    Følgere: 183 Hunde: 3 Emner: 38 Svar: 5.375
    #98   25. jul som Barnaby sagde
    folk bliver let stødt på manchetterne når det drejer sig om hundehold


  • #99   25. jul Solvej: Det kan de jo godt, jeg troede bare ikke at de kom lige så langt som en stor hund på den tid smiley

  • #100   25. jul "folk bliver let stødt på manchetterne når det drejer sig om hundehold"

    OG børnehold smiley


  • #101   25. jul Julia: Det ser jeg på lige fod med træning. Så nej det behøver den ikke. Den er jo på job.

  • Mathias M
    Mathias M Tilmeldt:
    okt 2018

    Følgere: 5 Emner: 11 Svar: 345
    #102   25. jul Hippie - nej det siger ikke sig selv..
    Man skal behandle de dyr man har ordenligt og godt, men det betyder altså ikke nødvendigvis adskillige timers gåtur HVER dag er lykken for alle hunde og ejere.
    De skal luftes, aktiveres og fodres hver dag.. men aktivering er bare ikke lig gåtur. Det er sindssygt arrogant at mene det er den eneste måde en hund kan aktiveres på. Der er altså en del hunde der finder gåtur kedeligt/ligegyldigt hvorfor man aktiverer dem gennem træning/soignering/fri leg etc.


    I øvrigt afspejler min holdning ikke mit eget hundehold - det er lidt nemt at kaste den i hovedet på mig istedet for at svare ordentligt.


  • #103   25. jul #89 Jeg prøver at forklare mine hunde at de har et dårligt liv smiley de får aldrig en “gå tur” de er heller aldrig alene hjemme smiley
    men måske vil de alligevel hellere løbe rundt dagen lang på gården sammen med mig, snuse efter ræv, rådyr og katte, hilse på pensionshunde og hygge i sofaen om aftenen;)


  • #104   25. jul Mathias: Jeg har ingen steder sagt, at det er den eneste måde at aktivere en hund på. Men hunden skal ud og snuse til nye ting og se nye steder. Det er dælme svært at gøre uden at gå tur med den smiley

  • #105   25. jul Hippie, til træning f.eks. Er der jo også mange nye dufte. smiley

    Hvad gør man så hvis ens hund ikke gider gå 2 timer? Rosa gad sjældent gå ret langt i snor, så ville hun op. Det var ikke fordi hun ikke kunne, hun havde det bare lidt for hyggeligt oppe på armen.


  • #106   25. jul Det er alt sammen meget fint, at man har en stor grund eller en gård hvor hunden kan løbe rundt, men det kan altså bare ikke i mine øjne erstatte en gåtur, hvor hunden møder nye dufte og andre hunde smiley

  • Mathias M
    Mathias M Tilmeldt:
    okt 2018

    Følgere: 5 Emner: 11 Svar: 345
    #107   25. jul Mon ikke de fleste hunde der bor på en større ejendom/gård hellere vil rende der og snuse end at komme i en snor og gå langs en asfaltvej hvor der ikke rigtigt er noget at snuse til og hvor man ikke møder andre hunde..?
    De kan sagtens komme ud at opleve uden det er gåtur som sådan. Træning giver også indtryk, det gør det også at rende på sin egen grund. Der kommer masser af dyr forbi om natten de kan snuse efter..

    At "se nye steder" er heller ikke noget alle hunde og deres ejere synes er fedt.. det er individuelt.


  • #108   25. jul #104 hvorfor skal hunden ud og se nye ting og steder???

  • #109   25. jul Hvorfor skal hunden møde andre hunde?

  • #110   25. jul Min gamle Lina gad ikke gå tur i regnvejr. På de våde dage måtte jeg TVINGE hende ................. til at have et godt hundeliv smiley smiley

    - Og så vil jeg lige sige tak til Hippie for at sætte gang i en masse snak om det gode hundeliv. Der ER jo, som vi kan læse, rigtig mange veje til et dejligt og givende liv for vores skønne hunde. Forsøger man at presse sin egen måde - en firkantet model - ned over alle hunde og hundeejere, går man ret så meget galt i byen.


  • #111   25. jul Hippie, vi er jo også en del mennesker der har hunde der ikke kan med andre hunde, så den med at komme på tur for at møde andre hunde, er igen ekstremt individuelt.

    Herhjemme gider lucky ikke andre hunde, som han ikke bor med. En sjælden gang imellem forelsker han sig i en anden Chihuahua, men det er også det.

    Teemo er så usikker omkring andre hunde når han er i snor, at det faktisk er langt bedre og sundere for ham helt at undgå møde med andre.

    Som jeg læser dine indlæg, lægger du en helt masse af dine behov over på hundene, og snakker som om du har den eneste sandhed og generalisere helt vildt. Du gør det sikkert ikke med vilje, men måske du lige skulle prøve at læse dine beskeder igennem igen inden du sender dem smiley
    Hunde er ligeså forskellige som mennesker. Nogle er ekstremt sociale og vil sikkert hygge sig med at møde fremmede hunde på tur, andre som mine ville ikke få noget som helst godt ud af det.


  • #112   25. jul Det er alt sammen meget fint, at man har en stor grund eller en gård hvor hunden kan løbe rundt, men det kan altså bare ikke i mine øjne erstatte en gåtur, hvor hunden møder nye dufte og andre hunde


    Sikke da noget vås.
    Der er altså mange flere dufte og nye dufte på en gård end der er i villakvarteret.
    På en gård får den endda opfyldt sit naturlige behov fir at jage mus/totter med mere, og hvor den kan grave efter hjertens lyst.
    Hvor mage hunde i villakvarterene får opfyldt deres behov for at være hund selv om den går tur to gange daglig.

    Og hvorfor skal man ud at gå tur med sin hund i to timer så den kan møde andre hunde ?
    Har man hunde som er egetkøns aggressive, så stresser det jo bare at møde andre hunde, og det er i hvert fald ikke hverken gavnlig og og sund for hunden. Det samme gælder for hunde der ikke bryder sig om andre hunde.

    Jeg spørger så, har du din forkvaklede indstilling til hvordan en hund SKAL have det fra din mor, hvor du jo hele tiden påpeger at hun er hundetræner ?


  • #113   25. jul For alle hunde elsker bare at møde andre hunde smiley en stor, vogtende molosser elsker simpelthen at blive sat i en snor og trukket ud for at se nye ting og møde andre hunde. Det er simpelthen så misforstået, som noget kan være smiley

  • #114   25. jul Altså, hvis jeg ser på mine sidste to hunde, så ville de da gerne gå tur, men der var andet som de meget hellere ville.
    Det galt både for Taliban og Gaddafi.
    Når jeg sagde: skal vi ud og gå tur, så var de glade og stod ved døren.
    Sagde jeg: skal vi ud at fange mus, så hoppede og sprang de rundt og Gaddafi begyndte at pive.
    Hvordan kan du få det til, at det er bedre at gå to timers tur frem for at opfylde hundens naturlige behov ?


  • #115   25. jul Jeg synes en hund skal ud hver dag. Om det er at gå, løbe, træne er ikke afhørende synes jeg. Selvfølglig skal aktiviteterne tilpasses racen.

  • #116   25. jul Solvej: jeg skrev SE ikke møde smiley

  • #117   25. jul Anni: Du behøver ikke blande min mor ind i det smiley

    Men det her niveau er simpelthen for barnligt til mig, så jeg smutter. Ha en god dag smiley


  • #118   25. jul Hippie, igen jeg tror altså du lige skal læse hvad du selv skriver inden du trykker send, det kunne måske gøre det lidt nemmere for os andre at forstå hvad du egentligt mener. smiley
    For du skrev altså: hvor hunden møder nye dufte og andre hunde.

    Men hvorfor skulle hunden have godt af at SE andre hunde? Det giver endnu mindre mening for mig end at møde andre (hvis man har en hund der ellers er glad for mødet med andre)


  • #119   25. jul Jeg tror altså det er lidt vigtigt at man ser lidt ud over sin egen næsetip før man udtaler sig så bombastisk smiley
    For mig er det helt klart at daglige ture i snor, på ingen måde er bedre en frit løb, graven efter mus, følge spor af ræv og rådyr og samvær med ejer smiley
    Hvis alternativet er en lille villa have på 500 m2 så er det naturligvis en fordel med lange ture selv om det eri snor;) men man kan bare ikke stille det så sort og hvidt op smiley
    Ikke alle lever i en by, i en lejlighed, nogen har helt andre forhold.


  • #120   25. jul Kenia og Vilma holder vældigt af at komme nye steder hen - eller i det mindste steder, de ikke kommer HVER dag. Godt så. Da jeg gerne (tro mig eller lad være smiley ) vil være en OK hundeejer, veksler jeg mellem skove og andre gode hundeluftesteder (helst friløbs) indenfor en rimelig radius (5-6 km). Jeg er så priviligeret at have 9-10 at vælge imellem - OG at have en bil, så jeg kan komme til alle stederne.
    Vi har alle vores måder - OG muligheder smiley

    Tur to - ny skov - nye dufte - sol foroven - god hundeejer? Måske smiley


    profilbillede
  • #121   25. jul Jeg elsker når folk der selv kan finde på at skrive ting som: "luk skuffen" og "fis af" til mennesker der forsøger at debattere, pludseligt mener at andre er barnlige... smiley

  • #122   25. jul . Anni: Du behøver ikke blande min mor ind i det.

    Men det her niveau er simpelthen for barnligt til mig, så jeg smutter. Ha en god dag


    Hippie, vil du være så venlig at fortælle hvornår din mor må blandes ind og hvornår ikke?
    Du blander jo selv tit og ofte din mor ind i det når du skriver - det siger min mor som er hunde træner.

    Og at DU synes at det er for barnligt, er simpelthen for latterligt.
    Hvad er det så når du skriver fis af og luk skuffen? Se, det er barnligt.
    Endvidere, så er det jo DIG SELV der har bragt dette på banen, hvor du endda personligt sviner andre hundeejere her inde.
    Er det barnligt, voksen eller uforskammet?


  • #123   26. jul Jeg går tur med min hund hver dag, men bor også i lejlighed i midten af København. Han elsker at gå tur, men han kræver ikke et bestemt timeantal. Har aldrig sat det synderligt meget i system. Hvis jeg er syg i en uge, så kan han også sagtens klare at få korte gåture, hvor han bare lige gør sig ren. Det samme hvis det regner en dag, da han HADER regn smiley Det skal siges at med gåtur i snor så mener jeg ikke “gå pænt ved siden af benet uden at snuse”. Jeg lader ham altid snuse aaaaalt det han vil.

    Nogle dage kan vi være på farten i mange timer, hvor jeg mødes med veninder på en cafe, og så er han mega træt bagefter og har ikke brug for det store resten af dagen. Ca. 1 gang om ugen er vi i hundeparken, hvor han leger med andre små hunde. Hånden på hjertet så tror jeg, han nyder vores gåture i snor mere - han er mere til at hilse venligt og respektfuldt på andre hunde end egentligt at drøne rundt og lege med dem. Jeg kender også mange i kvarteret, så vi taler med mange i løbet af sådan en gåtur. Når jeg ikke lige ser nogen, jeg kender, så hører jeg altid musik eller podcast på vores gåture - fyyyyyyyha smiley

    Nu har jeg en race, som man ikke bare sådan lige slipper løs hvor som helst, så hans dagligdag foregår indendørs eller i snor udenfor - og jeg VED, at han trives med det. Vi er til gengæld i sommerhus på landet fredag-mandag HVER eneste uge også om vinteren, hvor han har kæmpe indhegnet område, så der kan han altid give den gas. Og så er han klar til nogle mere stille og rolige hverdage i København. På landet tager jeg det som det kommer med gåturene, fordi han netop kan rende rundt som han lyster. Men det bliver altid til et par små gåture dagligt der også, fordi han ikke gider skide i haven …

    Jeg tror man skal huske på at der er KÆMPE forskelle på racerne og igen på de individuelle hunde. Min hund nyder bare at være med og være sammen med mig, og han elsker da at der sker noget, men han kræver det ikke hver dag.

    Jeg kender flere hunde, der bor på store gårde, hvor de render rundt som det passer dem. De bliver gået tur med, når ejeren lige føler for det, og de lever fantastiske hundeliv også smiley Jeg tror mange hunde tilpasser sig ejerens livsstil smiley


  • #124   26. jul Når vi er herhjemme, går vi tur hver dag. Både hundene og jeg nyder, at komme ud i naturen og gå lange ture. Men er vi i sommerhuset, kan der være dage hvor vi kun går de 80 meter vi har til vandet og bader. Vi har en grund på knap 7500 m2 hvor det meste er naturgrund. Der er gode dufte af mus, ræv, pindsvin og rådyr m.m. Hundene kan også selv rende ned til vandet og tage en svømmetur. Hundene får brugt meget tid der, med at grave efter mus.

  • #125   26. jul Det er op til folk selv hvor meget og hvor lidt de vil gå med deres hunde.

    Jeg går med min 3 gange om dagen for det meste.
    Fordi jeg lige netop har tiden til det i hverdagen og lysten.
    Og når vi er rigtig gode træner vi hver morgen efter morgen gå turen.
    Går hjemme 5 dage om ugen. Og har kun ham at tænke på.
    Så alt min fritid går til ham smiley
    I weekenden skal jeg arbejde. Så der ser hele billedet anderledes ud.



  • #126   27. jul Man kan gå tur med hunde - og man kan gå tur med hunde.
    Man kan give hunde oplevelser - og man kan give hunde oplevelser.
    Man kan give hunde et godt hundeliv - og man kan give hunde et godt hundeliv.
    Der er - sagt med andre ord - SÅ mange måder smiley hvilket jeg synes illustreres godt af en lillebitte del af en skovtur i går - hvor min yngste (i rød jakke) kravlede ud på nogle stammer, og Kenia virkede lidt bekymret for, om han nu kunne finde ud af at komme tilbage igen - og Vilma var sur over, at hun ikke kunne komme op på stammen - og vi alle havde en skøn skovtur smiley


    profilbillede
Kommentér på:
Skal en hund gå tur?

x