{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
747 visninger | Oprettet:

Impulskontroløvelser {{forumTopicSubject}}

Så har Elvira rundet 10 uger, og hold nu op, en tornado hun er smiley

Vi træner nogle små pas hver dag, og det går rigtig fint. Socialiseringdelen kører også som det skal, og generelt er hun en super lækker hvalp. Når vi er ude, altså!

Når vi er hjemme, laver hun ballade 80% af tiden. Hun har bunker og bunker af legetøj og tyggeting, og hun eeeeeelsker at lege! Både med mig og alene.

Vi har arbejdet med at køre drift på mad og legetøj, og dét er lykkedes. Men så ramler vi ind i et nyt problem - impulskontrol. Det er som om hun har 2 gear - fuld fart eller ro. Begge dele er noget jeg skal bruge, så det er for så vidt fint, men jeg kunne godt tænke mig at hjælpe hende til at lære en mellemting også. Og så tror jeg at jeg måske har kørt lidt for meget på med de vilde ting, og lige i en periode skal have fokus på de rolige ting.

At smide hende i bur er ikke en mulighed. Det eneste bur hun vil være i, er det i bilen. At give hende timeout er heller ikke en mulighed - jeg vil ikke ødelægge vores alene hjemme-træning, ved at adskille hende fra os som “straf”.

Vi går spor cirka hver anden dag, vi træner at hun skal finde gemte ting udenfor (det der bliver til feltsøg) og hun får sin mad enten i snusemåtte eller via træning.

Vi træner nej-øvelser, vente/release (legetøj eller mad som hun skal vente med at tage, til hun får signal) og så træner vi engage/disengage med fokus på katten og Dorit smiley

Er der nogen der har forslag til gode øvelser, som kan hjælpe os videre imod bedre impulskontrol? Ja/nej-kiks er droppet, med mindre jeg holder hende i halsbåndet, for hun æder slet og ret min hånd (apropos drift på mad).


Kommentarer på:  Impulskontroløvelser
  • #1   3. aug Heldigt at Elvira er landet hos dig smiley
    Alternativet var nok, at hun var på vej fra hjem 2 til hjem 3 smiley


  • #2   3. aug Det tror jeg nu ikke Lise-Lotte. Dem der køber hvalp hos den opdrætter ved hvad de får, og de bliver jo ikke solgt som klappekage sofahunde.

  • #3   3. aug Tak, Lise-Lotte, men jeg tror at hun bare er en helt almindelig grå schæfer smiley Hendes iver og intensivt er jo fantastisk i træningen, men i opdragelsen er det sgu lidt svært smiley

  • #4   3. aug Sådan var mine Maller også. Det var så slemt, at jeg overvejede om jeg skulle købe sådan en "stålhandske" de bruger på slagteriet, og gå med bare ben kunne jeg godt glemme. Dette med at gå tur kunne hun overhovedet ikke se et formål med, hun hang kun i mine bukseben i et halvt år kunne jeg så slæbe afsted med hende.
    Jeg har aldrig pillet hende af mine bukseben, og da hun var ca et halvt år, stoppede hun helt af sig selv med at bide i hænder og bukseben.
    Så hold ud.
    Til at lære impulskontrol brugte jeg at dække for genstande, det virkede ret godt, og da hun var 11-12 uger dækkede hun perfekt for genstande og kunne ligge og stirre på dem.


  • #5   3. aug Hun er heldigvis sød til ikke at bide mig overdrevet meget i benene, når vi går. Når hun gør, er det fordi hund er træt og vil op. Så afleder jeg hende, træner noget nemt, belønner og tager hende op.

    Hun vil jo gerne alt, og helst på ingen tid. Men jeg kunne godt tænke mig at hun havde det her mellem-gear, hvor hun interagerer, men ikke på fuld speed. Katten hader fx når hun kommer buldrende og klasker sine poter oven i hovedet på katten, napper i ørerne og hopper og gør. Og det skal E lære at håndtere på en bedre måde, altså at hun gerne må interagere, men bare ikke så voldsomt. Det samme med Dorit. Og sofaen, burene, sko og alt det andet, hun ikke skal gakke ud på smiley

    Jeg er ret overbevist om, at jeg selv har skabt det her problem. Fordi jeg netop har haft så meget fokus på leg og drift, som jo er noget jeg aldrig har haft i en hund før (ihvertfald ikke så intenst som med E), så nu skal jeg lære hende også at geare ned.

    Det er muligt at jeg ender med at hjælpe hende lidt på vej med snor og noget tyggedims, men jeg ville også gerne at det er noget vi samarbejder om.


  • #6   3. aug Jeg synes bare at det er så fantastisk at læse om Elvira (og Vilma) smiley
    Jeg er vildt misundelig, og ville gerne tage alverdens hvalpeunoder med, hvis bare jeg kunne få en hvalp smiley
    Vil I huske mig på dette, når det bliver min tur smiley


  • #7   3. aug Hahaha, jeg vil LOVE at jeg husker dig på det, når du sidder helt grådlabil af træthed, imens hvalpen skiftevis bider i dig og i møblerne, og du ender med at tænke “skidt, jeg kan købe en ny sofa” smiley

  • #8   3. aug Det var da ikke en terrier du købte, vel? smiley

  • #9   3. aug Det er helt normalt for en hvalp kun at have 2 gear: SLEEP og POWER smiley

    Jeg bruger meget impulskontrol på mine hvalpehold og starter altid med denne:
    Sid på gulvet med hvalpen. Hav en hård kop foran dig og godbidder i lommen.
    Put en kiks i koppen og afvent hundens reaktion. Kaster den sig frem mod koppen, holder du hånden over (brug handske ved behov). Når hunden vælger at trække sig, får den ros og belønning.

    OBS. Det er vigtigt ved træning af impulskontrol, at der intet siges. Hunden er ikke under kommando. Det er ikke en Nej-øvelse. Hunden skal selv træffe rette valg. Den skal tænke sig frem til det.
    Øvelsen kan udbygges uendeligt. Man går videre, når hunden har fanget det skridt man er på. Næste skridt vil være kop uden hånd over, dernæst kiks i skål eller tallerken med større åbning, så kiks på gulvet. Derefter kommer det at tabe kiks mens man går med hunden, eller lave slalom med store sving mellem skåle med kiks i. Alt sammen uden lyd og kommando. Hunden skal lære sine impulser at kende, så den frivilligt kan fravælge dem.

    Legen "dead or alive" hvor et legetøj skiftes til at være hhv død og levende er også en mulighed for at styrke impulskontrol og lære at fravælge den genstand, man egentlig gerne vil have.


  • #10   3. aug Nu har jeg en cocker, så ikke helt samme drive. Men Milo 10 uger smiley når det var træning blev der bidt i hænder for at få godbidder, snurret og hoppet så træning var nær ved umuligt
    Jeg fandt de øvelser der gjorde ham roligere, trænede et halvt minut og så stop. Prøvede igen senere på dagen var der mere ro så kunne vi træne nye ting ellers de rolige ting.
    Hans ulvetime varede i 3/4 timer og jeg prøvede mange ting men det var kun at rase ud der hjalp. Heldigvis varede det kun 1 måneds tid. De bedste dage var når han havde været med hos hesten og havde fået lov til at gå med rundt i en time eller to i hans tempo, så var han træt og ulvetimen knap så intens.
    Måske et par gange i igen ud og få en masse mentale stimuli gør hende roligere .
    Ellers ville jeg sørge for et helle til katten og fjerne alt der ikke er hundeting.


    profilbillede
  • #11   3. aug Malene, kan du fortælle lidt mere om dead or alive?

    Det giver super mening at hun ikke skal være under kommando, når vi træner impulskontrol.

    Tina, katten har helle på mit kontor, hvor der er børnegitter for. Men hun kommer jo igennem huset af og til (hun kommer altid ud på køkkenbordet og får godbidder), og derfor skal hun kunne bevæge sig igennem huset uden at blive tiltet af overstadig hundehvalp smiley

    Jeg kan ikke fjerne alt, der ikke er hundeting. Jeg kan ikke fjerne sofa, sofabord, reoler, 2 vitrineskabe, spisebord med stole, lænestol og så i øvrigt de hundesenge, som jo fantisk er hundeting, men som hun altså ikke må bide i.

    Hun oplever nye hver dag - i går var vi på gågaden i Silkeborg, i dag var hun med inde og besøge min arbejdsplads. Faktisk var hendes bedste dag den dag, hvor vi bare gik ture, gik et spor og så slog græs, hvor hun rendte og bed mig i benene smiley Det er nok et hint om, at hun skal have tingene i mindre doser. Efter turen på gågaden igår, var hun FRYGTELIG! I dag har hun været nem at få ned igen, men nu ser jeg i aften hvor slem hun er. Vi var knap en time på mit arbejde, og hun hilste på en håndfuld mennesker, så det burde ikke fucke hendes hoved op.


  • #12   3. aug Dead or alive:
    Du sidder på jorden og har to herlige stykker legetøj/skind eller lignende i hænderne (en i hver).
    Hunden er foran dig.
    Den ene hånd bliver levende, dvs leger og vifter hen ad jorden. Den anden er død. Hvalpen vil naturligt jage den levende hånd. Efter ca. tre sekunder stopper hånden og bliver død. Nu bliver den anden sjov og levende. Hvalpen skal flytte fokus - uden kommando - frivilligt fra død til levende.

    Har man en hund med høj drift, bør man nok være lidt påpasselig med at træne den for længe ad gangen, da der kan gå negativ stress i den.


  • #13   3. aug Tak smiley

    Jeg tror vi starter med den med koppen lige de næste dage, og så kan vi begynde med legetøjet igen, når jeg læser hende lidt bedre (så jeg ikke kører hende for meget op).

    Jeg er SÅ glad for at jeg har meldt mig til træning i en brugsklub, for jeg har virkelig brug for hjælp til at styre den motor hun har smiley


  • #14   3. aug Åh gud, jeg bliver så trist over, at læse at du ikke vil arbejde med din hund i den drift den er - og istedet vil køre impulskontrol og kedelige ting ...
    #12 er opskriften på hvordan du spolerer at du kan få verdens fedeste apport .. hvem lærer jer de her ting ????

    Aj sorry - jeg er nok for meget brugshundemenneske og for meget at arbejde med den hund jeg har, til at forstå ideen i de råd du får smiley


  • #15   3. aug Jeg er bare nødt til at regne ind, at hun skal bo inde i huset - sammen med en ældre hund, som ikke gider hendes totale vanvid, og en kat, som gerne skulle overleve i længden smiley

    Jeg vil absolut ikke pille driften ud af hende, men når hun kammer så meget over i ulvetimen, at hun SLET ikke er kontaktbar, tænker jeg bare at hun er kammet en smule over, og at jeg er nødt til at hjælpe hende tilbage til en tilstand, hvor hun faktisk kan udnytte sin drift.

    Uden overdrivelse, så blæste hun rundt i 2 stive timer i går, og bed i ALT. Angreb både Dorit og katten flere gange, bed mig (dén del er sådan set ok) og reagere slet ikke på irettesættelser fra hverken mig eller de andre dyr. Hun var totalt oppe at køre!

    Og igen, hun skal kune fungere i huset med de andre dyr. Og hvis det betyder at jeg lige skal lære at styre hendes motor, så kan jeg kun håbe, at vi kan finde den gyldne mellemvej, hvor hun har en slukknap indenfor, uden at on-knappen forsvinder når vi er ude.

    I dag har hun fået lov at gå ud i bryggerset og sove, og det lader til at hun rigtig meget har brug for at trække sig fra både mig og Dorit. Så nu får hun selvfølgelig lov at gå derud og være alene.


  • #16   3. aug Dead and alive bruges til at indlære “slip kommando” og kom tilbage med legetøjet og til indkald.
    Jeg kan ikke se hvordan det kan skade driften?


  • #17   3. aug Miley kom i bur eller bag børnegitter når hun blev for vild indenfor.
    Udenfor måtte jeg lufte hver for sig eller med Miley i line i en periode. Da hun simpelhen lavede frontalangreb og bodyslam på alt og alle. Hyrdede både de andre hunde og katte konstant og det vil jeg bare ikke have.
    Jeg har brugt en del tid på at træne impulskontrol på biler. Nogle biler skulle bare jagtes andre var ligegyldige. Og på agilityhunde smiley smiley
    Nu er hun 7 mdr og noget mere styrbar selvom hun stadig er vild smiley
    Hun skal helst ud og løbe frit hver dag ellers er hun belastende.


  • #18   3. aug AG, som skrevet er bur ikke en mulighed, og heller ikke børnegitter. Ude lufter jeg sammen, og nogle gange er E i snor, fordi hun er træls. Hun løber frit hver dag. Hun er 10 uger (……..). Hun hyrder ikke - hun er en schæfer smiley

    Hvordan, sådan konkret, har du trænet impulskontrol?

    Her til aften har vi gået en lille tur, hvorefter hun var alene-alene i halvanden time, uden at sige et kvæk. Hun fik noget af sin mad da jeg gik, og resten har vi brugt til at træne med her til aften. Der mangler stadig lidt på “man må ikke jage katten” smiley


  • #19   3. aug Dead and alive bruges til at indlære “slip kommando” og kom tilbage med legetøjet og til indkald.
    Jeg kan ikke se hvordan det kan skade driften?


    Prøv nu at læse hvad jeg skriver

    #12 er opskriften på hvordan du spolerer at du kan få verdens fedeste apport .. hvem lærer jer de her ting ????

    Mao - ikke et eneste ord om drift.


  • #20   3. aug Miley har fin drift på både mad og legetøj.
    Jeg bruger “it’s your choice”.
    Det er lidt ala #9
    Vi kan nu have skålen med godbidder stående midt på gulvet, uden hun overvejer at tage nogen. Jeg fylder løbende lommen fra skålen på gulvet.
    Jeg træner ofte med legetøj smidt rundt omkring som hun skal ignorere. Og bruger meget at sende ud til “dødt legetøj”.

    Her kørte det rigtig fint de første par uger med kattene og Miley men så blev hun større og lidt for vild.
    Her sagde katten desværre fra med en klo over næsen, men det fik bare Miley endnu mere opkørt. Så jeg måtte tale med store bogstaver. Siden har hun opført sig pænere overfor katten.
    En katteklo kan gøre stor skade på et øje, så vil bestemt ikke anbefale at lade dem løse det selv.

    Jeg har brugt bitterspray på gulvlister og reolen som hun ville tygge i. Og fjernede alle løse genstande da hun var mindre udover legetøj og tyggeben.
    Hun er stadig lukket væk fra de andre hunde når hun er alene hjemme i længere tid. Så jeg er sikker på at de har ro for hende.
    Faktisk brugte jeg “time-out” område som alene hjemme træning. Hun lærte at falde til ro af sig selv og der ikke skete noget ved at hun ikke lige kunne se/ komme hen til mig eller de andre hunde.

    Jeg har trænet en hel del Crate games ( bur lege) og hun kan nu være i et åben bur, mens jeg træner de andre hunde. Så længe det ikke bliver vild ruskeleg belønning, så viser hun fin selvkontrol.



  • #21   3. aug Martine
    Ja Ok, smiley det gik lidt stærkt,
    Jeg kunne heller ikke lige se hvad i alverden det skulle skade driften.
    smiley

    Dead and alive er en helt almindelig hvalpeøvelse som man lærer på næsten alle hvalpehold. Pga de nævnte fordele.


  • #22   4. aug Faktisk har Matine jo helt ret, øvelsen vil i alt fald kunne vanskeliggøre træning af apport, men jo også fritsøg og død genstand i eftersøgning ;);

  • #23   4. aug Ja, gu har jeg ret smiley

    Man vælger naturligvis selv, men …

    Jeg har iøvrigt trænet hund siden 90 og har aldrig hørt om / set metoden “dead or alive” blive praktiseret.
    Så mon ik det er noget man bruger i de sportsgrene, hvor hundene kører i noget lavere gear ?
    Jeg tror det smiley


  • #24   4. aug Hvad er det præcis I mener der skader en apportøvelse, frit søg, fremsending til dødt legetøj ved at træne dead and alive?



  • Christina B
    Christina B Tilmeldt:
    jul 2022

    Følgere: 2 Svar: 7
    #25   4. aug AG.

    Hunden skal vælge "det levende" og lade det døde være? Tænker jeg måske..


  • #26   4. aug Så man er bange for at hunden ikke vil vælge dødt legetøj? Det ville jeg nu ikke være nervøs for.
    Øvelsen er super til indlæring af slip kommando.
    Man vælger jo selv hvor længe man holder gang i legen.
    Og det er en ud af mange hvalpelege.
    Jeg syntes den er super til de hvalpe der er gode til at holde deres egen fest. Fordi hvalpen lærer at det sjove sker når man leger med ejer.


  • #27   4. aug Hvis hunden lærer at ignorere død ting, så vil en apport jo kun være interessant mens den svæver i luften og ruller hen over græsset, genstande i frit søg ligger stille og den døde genstand i eftersøgningen er jo også “død” og dermed ikke interessant, det er jo det du lige har lært din hund ikke??

  • #28   4. aug - og det er jo hele essensen her, AG. At man vælger det, der passer til en selv og ens hund også.

    At jeg kan stå på sidelinien og ryste på hovedet over det, det kan jo aldrig, aldrig blive vigtigt. Og SÅ hurtigt, rent, frit og med godt fast greb, behøver en apportering jo heller ikke at være smiley


  • #29   4. aug Det giver ikke mening i mit lille hoved at lære hunden at ignorere død genstand, for derefter at indlære et jo forresten nu skal du interessere dig for det selv om det lilger stille smiley

  • #30   4. aug Så I vil have hunden samler alt op og kaster sig overalt?
    Jeg vil helst at den kun gør det når den får kommandoen.
    Jeg har trænet meget frit søg med min gamle schæferblanding og det var aldrig et problem.
    Nu bruger jeg utrolig meget send ud til dødt legetøj. Det er næsten et must i agilityen men da kun når jeg siger til.
    For jeg bruger det jo som fremadsendelse og som belønning.


  • #31   4. aug Jamen bestemt kan den da lære det;) spørgsmålet er nok mere med hvilken intensitet den gør det;) fremadsendelse til legetøj kan ikke helt sammenlignes med eftersøgningens døde genstand;)

  • #32   4. aug Martine/Bodil - Er der ikke én af jer, der har lyst til at forklare, hvordan I indlærer en "slip"?

    Jeg må indrømme, at jeg lige netop til det signal, også bruger "dead or alive". Men med henholdsvis Nimbus og JohnJohn er det noget, der er trænet færdig på 1-2 små træningssessioner.
    Når de selv frivilligt vælger at skifte til den sjove/levende, fra den, der ikke længere er så spændende, så sætter jeg signalet på, og så har jeg min "slip/tak".

    For mig er det bare en måde hele tiden at kunne belønne med leg, når de slipper på kommandoen "slip". Ligesom jeg belønner med leg, når de gør alt muligt andet, jeg gerne vil have meget af.

    Med i den "legerække" med dead/alive er der også ren trækkeleg, og "return to sender", hvor man netop belønner masser af fart, intensitet og glæde smiley


  • #33   4. aug Bodil
    Jeg jo næsten mene det øger intensiteten. Fordi man opbygger kæmpe værdi for “legetøjet”
    Men hunden lærer at styre det så det bliver på kommando.
    Og som Karina skriver så er det jo en lille del af en hel kæde.
    Men tak for svar


  • #34   4. aug Jeg indlærer slip med lege-slip-lege, hvor vi leger, jeg tager hende i halsbåndet, hun slipper, legen fortsætter. Hun er ikke altid med på at slippe, men 10 uger gammel tænker jeg også at det primære skal være hendes lyst til at holde fast.

    Jeg prøvede dead or alive i går, og det virkede til at hun hurtigt fangede “slip” delen. Hun er ikke uinteresseret i det døde legetøj, men vil selvfølgelig hellere have det “vilde” legetøj. Lader jeg begge være døde, henter hun det ene til mig og beder mig trække og lege. Gør jeg ikke noget, henter hun det andet, og prøver igen.

    At have en skål mad stående på gulvet, er en meget, meget uholdbar løsning smiley Dels vil lille E meget, meget gerne have mad, dels vil både Dorit og katten det samme. Og jeg gider egentlig ikke skænderier over at have en skål godbidder stående på gulvet.

    I forhold til hendes generelle adfærd, tror jeg at hun simpelthen var max overstimuleret den aften, hvor hun gakkede totalt ud og bare bed og bed i 2 timer. I går var meget bedre, og hun var nem at få ned i gear med snor og simpel træning. Hun kan styre sig 75% på katten, men mangler lige det sidste. Måske skal jeg bare håndtere det på samme måde, som jeg gjorde med Dorit og jagt - en sund blanding af NEJ og ros for at afbryde.



  • #35   4. aug Anne
    At nå frem til skålen på gulvet kræver også et godt stykke arbejde. Og det tager da lidt tid. Men det er sjovt at træne og fantastisk når det er indlært.



  • #36   4. aug Jeg synes det er dejligt at det virker for dig, men med en hund med en grad af ressourceforsvar, og en kat der er …… en kat, så kommer det bare ikke til at ske her. Ligesom bur indenfor heller ikke kommer til at ske.

    Jeg var af den fjollede opfattelse, at man kunne indlære impulskontrol på mere end én måde smiley


  • #37   4. aug Man kan da træne det på rigtig mange måder.
    Der er der også nævnt flere forskellige måder her.
    Impulskontrol/selvkontrol kræves jo i rigtig mange tilfælde, medmindre man vil managere sig ud af alt.
    Man behøver f.eks ikke et bur for at træne Crategames. En sofa, et tæppe, en kurv osv fungere jo fint som hotzone.
    Det er jo selvkontrollen du vil træne.
    Altså “hold position” det betaler sig.

    Piskelegen fra Absolute dogs er også glimrende impulskontrol. Den anbefaler jeg gerne til hunde der overtænder på biler og cykler.

    Et simpelt “døren åbnes først når du sitter og venter på et ok” er super impulskontrol.

    Hvordan har du trænet Dorit i rally til fristende 8 tal?
    Der bruges jo også ofte impulskontrol.

    Jeg kommer jo blot med de forslag som jeg selv ville bruge eller bruger. Man skal jo træne som man selv har det godt med, ikke efter hvad andre siger eller gør.


  • #38   4. aug Jeg har forbrudt mig imod den helligste regel i rally, og én gang sagt et højt og rungende NEJ i det fristende 8-tal, og derefter belønnet med en hel pølse i små bidder.

    Dorit er født med større lyst til mad, frem for legetøj eller jagt, så med hende har det været nemt at træne hende med en belønning, der er bedre end det hun ikke må. Ny hund, nye udfordringer - derfor søger jeg inspiration smiley



Kommentér på:
Impulskontroløvelser

x