{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Golden retriever Rollo [ Himmelhund] 2002

7.878 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Anja
Kvinde | 33 år | Oprettet: 31. dec 2004


Golden retriever Rollo

Fødselsår:
2002
Størrelse:
Han er ca. 65 cm høj og fra snude til hale spids er han 170 cm.
og han vejer ca. 50 kg. Han er en rigtig stor og bamset hund.
Temperament
Han kan med næsten alle hunde, det er kun hvis han lige skal sige at det er ham der bestemmer... men han er den kærligste hund over for mennesker.

Han er rolig og elsker at ligge i sofaen og blive nusset, eller sove dagen lang.

Han nyder også en dejlig lang tur i skoven sammen med en lege kammerat, men det bedste sted han ved er at gå en tur på stranden, han bader ikke men han elsker at løbe rundt og bruge en masse krudt.
Tricks
Han kan lidt af hvert. Han går til træning én gang om ugen, og det har han gjort siden han var 16 uger gammel.

1. Han kan spille død
2. Sidde pænt
3. Give pote
4. Runder (Han løber først ud til første skjul hvor der ikke er nogen figurant og der efter kalder jeg på ham og sender ham den modsatte vej op mod anden skjul hvor der er en figurant som han skal give hals af)
5. Søge felt (finde en genstand i et felt der er 40 x 40 meter)
6. Spring og tilbage spring med aport
7. Vinke
8. op med numsen (hovedet og forpoterne ned og rumpen lige op i luften)
9. Gi hals
10. Finde brand stoffer. (ret sjovt)
11. zik, zak
12. springe
13. slike sig om munden
14. omkring
15. ryd op
16. "kommer der nogen"
17. skrap
18. mus.
også selvfølgelig
19. Sit
20. dæk
21. Stå
22. Plads
24. Gå fri ved fod
25. kom når der bliver kald

og kan finde ud af at bruge de der aktivitetsting som man kan få til hund, hvor de skal bruge deres hjerne for at få en godbid.
fx. løfte små hulle træ klosser hvor der liger god bidder under.
eller skrappe på sådan en slags låger hvor der også, liger en godbid under.

tror det var det...
Stævner
Rollo har været til mange konkurrencer gennem hans liv.
Det er alle konkurrencer inden for DCH's lydigheds program.

- Hvalpeholdet:
1. Hvalpetest i Nibe d. 16-11-02, 2 plads (77,5 p ud af 80)

- Begynder C (BKC):
2. Lokalkonkurrence i Nibe d. 21006-03, 6. plads (65 p ud af 100)
3. Lokalkonkurrence i Nibe d. 12-06-04, 2 plads (67 p ud af 100)

- Konkurrence C (KC):
4. Lokalkonkurrence i Nibe d. 18-06-05, 2 plads (132 p ud af 150)
5. Kredskonkurrence i Brønderslev d. 13-08-05, 5 plads ud af 30 (126,8 p ud af 150)
6. Kredskonkurrence i Svenstrup d. 27-08-05, 17 plads ud af 26 (100 p ud af 150)
7. Kredskonkurrence i Aalborg d. 03-09-05, 1 plads ud af 33 (141,80 p ud af 150)
8. Kredskonkurrence i Vesthimmerland d. 08-10-05, 2 plads ud af 24 (147,40 p ud af 150)
9. Lokalkonkurrence i Nibe d. 12-11-05, 4 plads ud af 9 (124 p ud af 150)

For at komme fra KC til KB skal man opnå over 110p 2 gange.
Når man Først er kommen i KB, må man aldrig komme til konkurrencer i KC mere, heller ikke når man får en anden hund.

D. 18-12-05 fik Rollo og jeg overragt en vandrepokal for at være de mest vindene i min klub det år

- Konkurrence B (KB):
10. Venskabskonkurrence i Vesthimmerland d. 11-03-06, uvis plads (123,6 p ud af 200)
11. Kredskonkurrence i Hadsund d. 29-04.06 , uvis plads (103,75 p ud af 200)
12. Kredskonkurrence i Nibe d. 27-05.06, uvis plads (112,55 p ud af 200)
13. Lokalkonkurrence i Nibe d. 10-06-06, uvis plads (128,25 p ud af 200)
14. Kredskonkurrence i Vesthimmerland d. 09-09-06, uvis plads (116,00 p ud af 200)
15. Kredskonkurrence i Svenstrup d. 30-09-06, uvis plads (78,60 p ud af 200)
16. Lokalkonkurrence i Nibe d. 11-11-06, uvis plads (162,50 p ud af 200)
17. Kredskonkurrence i Nibe d. 12-05-07, uvis plads (135,75 p ud af 200)
18. Lokalkonkurrence i Nibe d. 09-06-07, uvis plads (158,75 ud af 200)
19. Lokalkonkurrence i Nibe d. 10-11-07, 1 plads (162,1 p ud af 200)
Stamtavle
Nej.
Køn
Ja en rigtig køn STOR hanhund.
Beskrivelse
Rollo er en meget stor hund med isbjørnesnude.
Han er MEGET større end den normale Golden Retriever, men vi har fået at vide at han er ægte.

Han er født d. 12 maj 2002. og er fra Langholt.

Rollo bor ved mine forældre, da jeg er flyttet i lejlighed. Jeg syntes det var syndt for Rollo at tage ham med da han elsker at gå rundt på vores store ejendom. Han vil ikke kunne indfinde sig med kun at være inden for.
Det var en meget svær beslutning at tage, men nogen gange bliver man nød til at tænke på hvad der er bedst for sin hund, han vil dog altid være min DEJLIGE hund, og jeg ser ham heldigvis tit.
Rollo er heldigvis næsten lige så knyttet til mine forældre som han er til mig, og det går fint med at have ham.


HVORDAN KUNNE DU GØRE DET?
Af Jim Willis 2001
Som hvalp underholdt jeg dig med mine narrestreger og fik dig til at le. Du kaldte mig dit barn, og på trods af en del gennemtyggede sko og et par ødelagte pyntepuder blev jeg din bedste ven. Når jeg havde været "uartig" sagde du til mig med løftet pegefinger "hvordan kunne du gøre det?", men så lod du dig formilde og kløede mig på maven.

Det tog lidt længere tid end forventet for mig at blive renlig, fordi du havde frygtelig travlt, men vi arbejdede sammen på sagen. Jeg husker de nætter i sengen, hvor jeg trykkede næsen ind mod dig og lyttede til dine betroelser og inderste tanker, og jeg var overbevist om, at livet ikke kunne blive bedre. Vi gik lange ture og løb i parken, kørte i bil og holdt ind for at spise is (jeg fik kun vaflen, fordi "is er dårligt for hunde", sagde du), og jeg tog lange lure i solen, mens jeg ventede på, at du skulle komme hjem sidst på dagen.

Lidt efter lidt begyndte du at bruge mere tid på dit arbejde og din karriere og mere tid på at lede efter en menneskeven. Jeg ventede tålmodigt på dig, trøstede dig i kærestesorg og skuffelser, skældte dig aldrig ud for dårlig dømmekraft, tumlede mig af glæde, når du kom hjem, og da du blev forelsket.

Hun, som nu er din hustru, er ikke et "hundemenneske" - alligevel bød jeg hende velkommen i vores hjem, prøvede at vise hende hengivenhed og lystrede hende. Jeg var lykkelig, fordi du var lykkelig.

Så kom menneskebabyerne, og jeg delte din begejstring. Jeg var opslugt af de små lyserøde væsener og deres lugt, og jeg ville så gerne også tage mig af dem. Men hun og du var bange for, at jeg kunne komme til at gøre dem noget, og jeg tilbragte størstedelen af tiden forvist til et andet værelse eller et hundebur. Åh, hvor jeg dog længtes efter at elske dem, men jeg blev hurtigt en "kærlighedsslave".

Efterhånden som de voksede op, blev jeg deres ven. De klyngede sig fast til min pels og trak sig op på vaklende ben, de stak fingrene i mine øjne, undersøgte mine ører og kyssede mig på næsen. Jeg elskede alt ved dem og deres kærtegn - for dine kærtegn var nu så sjældne - og jeg ville have forsvaret dem med mit liv om nødvendigt. Jeg plejede at liste mig ind i deres seng og lytte til deres bekymringer og inderste tanker, og sammen ventede vi på lyden af din bil i indkørslen.

Der havde været en tid, hvor du - hvis nogen spurgte dig om du havde hund - tog et billede af mig ud af din pung og fortalte dem historier om mig. Gennem de senere år har du blot svaret "ja" og skiftet emne. Jeg er gået fra at være "din hund" til "bare en hund", og du brød dig ikke om at have udgifter i forbindelse med mig.

Nu har du fået et jobtilbud i en anden by, og du og din familie flytter til en lejlighed, hvor der ikke er husdyrtilladelse. Du har truffet den rigtige beslutning for din "familie", men der var en tid, hvor jeg var det eneste familie, du havde. Jeg var begejstret over køreturen, indtil vi ankom til internatet. Det lugtede af hunde og katte, af frygt og af håbløshed. Du udfyldte papirerne og sagde "Jeg ved, du vil finde et godt hjem til hende". De trak på skulderen og kiggede pinligt berørt på dig. De kendte virkeligheden for en midaldrende hund, selv en med "papirer". Du var nødt til vriste din søns fingre fri fra mit halsbånd, mens han skreg "Nej, far! Du må ikke lade dem tage min hund!" Og jeg blev bekymret for ham og for, hvad du netop havde lært om venskab og loyalitet, om kærlighed og ansvar og om respekt for alt levende. Du klappede mig på hovedet til farvel, undgik mine øjne og afslog høfligt at tage mit halsbånd og line med. Du havde en deadline, du skulle nå, og det har jeg også nu. Da du var gået, sagde de to rare damer, at du sikkert havde kendt til din forestående flytning måneder i forvejen, men ikke havde gjort noget forsøg på at finde et andet godt hjem til mig. De rystede på hovedet og sagde "Hvordan kunne du gøre det?"

De er så opmærksomme overfor for os her på internatet, som deres travle hverdag tillader.

De fodrer os selvfølgelig, men jeg har mistet appetitten for flere dage siden.

I begyndelsen, når nogen gik forbi min løbegård, sprang jeg hen til forsiden i håbet om, at det var dig - at du havde skiftet mening - at det hele bare var en ond drøm … eller jeg håbede, at det i det mindste ville være nogen, som brød som om mig, en eller anden som ville redde mig. Da jeg indså, at jeg ikke kunne konkurrere med glade hundehvalpe, der - uvidende om deres egen skæbne – boltrede sig for at få opmærksomhed, trak jeg mig tilbage til et fjernt hjørne og ventede.

Jeg hørte hendes fodtrin, da hun kom efter mig sidst på dagen, og jeg traskede efter hende hen ad gangen til et andet rum. Et velsignet stille rum. Hun satte mig på et bord og nulrede mine ører og sagde, at jeg ikke skulle være bange. Mit hjerte bankede i forventning om det, der skulle ske, men der var også en følelse af lettelse. Kærlighedsslavens dage var talte. Som det er min natur, var jeg mere bekymret for hende. Den byrde, hun bærer, vejer tungt på hende, og det ved jeg på samme måde, som jeg altid vidste, hvordan du havde det. Forsigtigt lagde hun en årepresse om mit forben mens en tåre løb ned ad hendes kind. Jeg slikkede hende på hånden på samme måde, som jeg plejede at trøste dig for så mange år siden. Professionelt stak hun nålen ind i min åre. Da jeg mærkede stikket og den kølige væske løbe gennem min krop, lagde jeg mig søvnigt ned, kiggede hende ind i hendes venlige øjne og mumlede "Hvordan kunne du gøre det?" Måske forstod hun mit hundesprog, for hun sagde "Undskyld". Hun krammede mig og forklarede hastigt, at det var hendes job at sørge for, at jeg kom et bedre sted hen, hvor jeg ikke ville blive tilsidesat eller mishandlet eller forladt eller ville skulle klare mig selv – et sted med kærlighed og lys så meget anderledes end dette jordiske sted. Og med en sidste kraftanstrengelse forsøgte jeg med et haledunk at udtrykke, at mit "Hvor kunne du gøre det?" ikke var møntet på hende. Det var dig, min elskede herre, jeg tænkte på. Jeg vil tænke på dig og vente på dig for evigt. Må alle i dit liv altid vise dig så stor loyalitet.

Slut


Note fra forfatteren:
Hvis "Hvor kunne du gøre det?" gav dig tårer i øjnene, da du læste den, som den gav mig, da jeg skrev den, er det fordi den udgør den fælles historie for millioner af tidligere ejede kæledyr, som hvert år dør i Amerikanske og Canadiske internater. Enhver er velkommen til at udbrede artiklen til ikke-kommercielle formål, når bare den er behørigt forsynet med copyright noten. Brug den til uddannelsesformål, på jeres hjemmeside, i nyhedsbreve, på dyreinternaters og dyrlægekonsultationers opslagstavler. Fortæl offentligheden at beslutningen om at bringe et kæledyr ind i familien er en vigtig beslutning for livet, at dyr fortjener vores kærlighed og fornuftige omsorg, at det at finde et andet passende hjem for dit dyr er dit ansvar, og at enhver lokal dyreorganisation kan tilbyde råd og vejledning, og at alt liv er værdifuldt. Gør dit til at standse aflivninger og støt alle sterilisationskampagner for at forhindre uønskede dyr.
Kommentér på:
Golden retriever Rollo
Annonce