{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}

Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Foder
  • #1   29. feb Jeg skifter altid imellem både mærker og varianter, for ellers kører de træt i det. Ofte får jeg nogle foder prøver med hjem fra udstilling og lign. Som også bare bliver smidt i.
    Men essentials er generelt altid i, ellers bliver der blandet acana, orijen, platinium, wellness core, real Nature, royal canin i. Sikkert også andre, men jeg tror det er dem jeg sidst har prøvet.

    De får så halvt om halvt Tørfoder og vådt/råt smiley


  • #2   29. feb Vi kører primært råt (VOM active) pt, fordi Lumi er super småtspisende og svær at holde huld på.
    Jeg sværger til foder uden fyldstoffer.. det virker skørt at betale for noget, hunden alligevel ikke optager.
    Efter rådgivning fra Hundefodernørden supplerer jeg det rå med fryse- eller lufttørret foder, for at undgå for mange kulhydrater, som skulle bidrage med uro til hundens system.


  • #3   29. feb Ouna, som har sart mave, får RC Hypoallergenic og fungerer fint på det. Hun har fået det i flere år, og det er også det jeg bruger som godbidder på turene. Vi er kommet så langt, at hun kan få kogt kylling til træning, ellers får hun ikke andet end sit foder, men heldigvis er hun så madglad, at der ikke er nogen risiko for, at hun kører træt i det.

    De to gamle damer har fået lidt forskelligt, til dem kan jeg bedre variere det, men pt. får de Eukanuba Large Breed, og de fungerer fint på det, og er glade for det.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 8 Svar: 1.445
    #4   29. feb Kenia får Hills j/d, der er foder med glucosamin mv. og godt til hunde som hende - dvs opereret for AD. Hun får tørfoderet og dåsemaden. Derudover supplerer jeg med kødben og diverse andet råt, så der er lidt variation.
    Vilma får også Hills specialfoder, fordi hun har tendens til at lave struvitkrystaller i urinen.
    Som Kenia får hun derudover ben og råt. Fx har jeg købt lever til dem til aftensmad i dag - og i går fik de Osso Buco, der var de eneste kødben i miles omkreds smiley


  • #5   29. feb Jeg har fået nogle forskellige i div hvalpepakker.
    Nu ser jeg hvilket jeg får med fra hvalpen.
    Jeg har været glad for RC til alle mine hunde, så det ender vi nok med hvis hunden trives på det smiley

    Og så får den vådfoder, er glad for Rinti og Real Nature. Foruden godbidder og tyggeting


  • #6   29. feb Freja får Royal Canin intergastro, med lidt blandet kød i.


  • #7   29. feb Mine får lige nu purizon, sams field, Hills og råt kød af kylling og hest smiley og en af dem for lidt hestefedt i sit foder, jeg skifter ofte, min erfaring er, at jo flere forskellige foderemner jeg bruger, jo bedre trives hundene.

  • #8   29. feb Tucker får en blanding af PrimaDog og Sam's Field. Af vådfoder får han Rinti.

  • Indica J
    Indica J Tilmeldt:
    jan 2024

    Følgere: 20 Emner: 10 Svar: 132
    #9   29. feb Herhjemme kører vi råt og carnivore smiley
    Som skånekost får han torsk, yoghurt naturel og kogt butternut squash (squashen bliver pillet fra, så næste gang prøver vi uden det).


  • #11   29. feb Sten skifter lidt mellem mærker og varianter, det tænker jeg er mere spændende end altid det samme, og samtidig tænker jeg, at skulle der være små mangler/skævheder, så bliver det kompenseret for ved variation i kosten.
    Lige nu får han taste of the wild, fordi den lige var på tilbud, men ellers bruger vi også gerne orijen, acana, essentials m.fl. + lidt råt, særligt når min mor har slagtet geder.


  • #12   29. feb Dolly, allergiker, får Exclusion diet med gris og ærter pt. Hun har været på Grønhund med insekter, men fik problemer med analkirtlerne på det.

    Xena, søster til Dolly og har haft bugspytkirtelbetændelse da hun boede hos min mor, får Briantos senior med kalkun og kartofler. Hun er skiftet over på det fra Bosch Light.

    Cookie, kræsen hyrdehund med lidt kløe i lysken under fældning, han får det han gider æde, som er forskelligt nærmest dagligt. Han har i 2 dage nu spist Proplan Dermatosis. Derudover har jeg Rocco Diet hest, N&D Farmina med vildt og Lukullus dåsemad med vildt og vildsvin. Han får piskefløde on the side. Han rører ikke foder der dufter. Det skal helst være så kedeligt som muligt og lugt af fisk er totalt no go.


  • #13   29. feb Platinum som basisfoder på 10. år, det udgør ca. 50% af deres fødeindtag, resten består af alt mulig andet, tørt, vådt, rester, råt og de mus de selv fanger.

    Jeg har altid royal canin gastro intestinal i huset, hvis en af dem løber ind i en gang dårlig mave, det sker sjældent, så oftest ryger posens indhold med i den daglige fodring, når datoen er ved at være overskredet.



  • #14   29. feb Balder får Wolf med lidt forskelligt blandet i.

  • #15   29. feb Hvad jeg falder over, men altid kornfrit.
    De får en god blanding, af tørfoder, råt, rester, vådfoder osv.
    Lige nu har vi Wolfsblut hjemme.


  • #16   29. feb Jeg skiftede mine over på Sam´s Field for ca et halvt år siden - det fungerer de fint på.
    Det udgør så også kun ca. 25-30% af deres foder.
    Om morgenen er de ude også søge efter tørkost, og det er alt muligt forskelligt. Jeg har generelt altid 5-10 forskellige slags prøveposer o.lign. at veksle mellem.
    Derudover består morgenmaden af noget råt fra fryseren. Det kan være alt fra ribben over hjerte/muskelkød til marvben fyldt op med hakket kød.

    Til aften får de så 50/50 af tørkost og kød/grøntsager.


  • Mikes mor
    Mikes mor Tilmeldt:
    nov 2023

    Følgere: 27 Emner: 1 Svar: 168
    #17   29. feb Jeg skifter også i mellem mærker.
    Dog får de altid royal Canin 4800 da det er Markos livret. smiley
    Tror Luka er sådan lidt mere ligeglad hvad der kommer i skålen smiley

    De får også rå kødben fra kvæg eller kylling overlår smiley


  • #18   29. feb Penny: RC Maxi Adult, Clinton: RC Veterinary Diets Urinary S/O. Han har haft en gang struvitsten og det gider vi ikke lige igen (der er jo forhøjet risiko for at få det igen når man en gang har haft det). Han er ret vild med det; han har fået det i et par år og får det resten af sit liv.
    De får selvfølgelig også temmelig mange godbidder til fx træning. De får også rester fra vores aftensmad og godbidder sådan i al 'almindelighed'.
    Begge trives rigtig godt på det de får; flotte pelse, ingen skæl, nemme at holde slanke og i god form smiley


  • #19   29. feb Jeg læste et sted, at problemer med urinvejene ofte skyldes meget hårdt vand. Om det har noget på sig, må jeg lade være usagt.

  • Camilla.
    Camilla. Tilmeldt:
    jan 2024

    Emner: 1 Svar: 6
    #20   29. feb Min border collie får hvalpefoder fra Hill's. Hun skal snart have voksenfoder, og så kommer jeg til at skifte lidt mellem mærkerne - også i et forsøg på at holde det interessant, da hun desværre er meget småt spisende.

  • #21   29. feb Dorit får BARF - hestekød om morgenen og hel, grofthakket kylling om aftenen. Nogle gange får hun lammekallun i stedet for hest. Ben 1-2 gange om ugen, som typisk er kalkun eller vildt.

    Ellie får BARF om morgenen - både hest og kylling. Nogle gange lammemix. Om aftenen får hun Carnilove med rensdyr eller Purizon med kanin og vildt hvis hun får maden i aktivitetsbold. Hvis jeg træner med maden, er det alt muligt - RC, Bosch, Wolf of Wilderness, foderprøver af alt muligt. Når vi træner får hun vådfoder, og pt køber jeg Luksullus, men går ikke så højt op i det, bare det er rigtigt kød. Hun får også ben et par gange om ugen, og får fra alle dyr, men primært okse.

    Snacks er primært kylling og gris i forskellige ”udskæringer” smiley


  • #22   29. feb Sia får en blanding af Vom og Essential. Det fik hun hos opdrætter, så det fortsætter vi med. Måske finder vi på noget andet, når hun skal på voksenfoder.

    Godbidder består af: tørfisk, forskellige gode tørfodermærker (typisk 2-3 kg poser, som er nedsat pga dato), kaninører med pels, okseører, kødben fra slagteren, brittpølser, afskær fra fx rå fisk og diverse slags kød.

    I dag skulle jeg have et andebryst til aftensmad, Sia var dog overbevist om, at det var til hende. Det endte dog i min mave, sammen med brunkartofler, andesovs og rødkål.
    Da jeg kun spiste et halvt andebryst, skal jeg have resten i morgen smiley


  • #23   29. feb Sam får sund premium ideal vægt, det har han været på i 1,5 år nu, og trives simpelthen så godt på det.
    Vi får det til en rigtig fin pris, da vi kender en ad medarbejderne der, samt er faste stamkunder smiley

    Han får forskellige grønsager med i sit foder, som lige er blevet varmet op i mikroovnen inden da.

    Godbidder er enten hans foder piller, platinum eller eden semi moist.


  • #24   1. mar @19: Det har jeg faktisk også læst et sted. Og vi bor jo altså et sted med meget hårdt vand. Men jeg kan ikke rigtigt få det til at passe rent fysiologisk smiley

  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 45 Emner: 8 Svar: 1.445
    #25   1. mar Jeg kender ikke til andre hunde hverken i Farum, hvor jeg og Vilma boede før, eller i Hornbæk, der har problemer med struvitsten, så det med at der skulle være særlig hårdt vand der og her SOM skulle være skyld i problemet, har jeg lidt svært ved at tro på - men tak for bud, Susanne smiley

    PS. Vandet i Farum, har jeg lige tjekket, er ikke MEGET hårdt, men det er hårdt. Vandet her i Hornbæk er også hårdt. Vilma har heldigvis ikke haft bøvl med de der sten siden for omkring 1½ år siden.


  • #26   6. mar Nu har jeg fået voksen hund i stedet. Har fået hundens vante foder med i en plastpose. Så jeg aner ikke hvad hun plejer at få.
    Har købt en pose RC. Hun er ikke til tørkost så det er lidt et sats


  • #27   6. mar Pernille, hvis du kender andre med juni, kan du måske få prøver af lidt forskelligt, og med lidt held, er der noget, som Yrsa kan lide.

Kommentér på:
Foder

Annonce