Ny vejledning vedr. hundeloven - "farlige hunde" / store hunde. {{forumTopicSubject}}

Ny Vejledning vedr. Hundeloven:

(kopieret tekst)

Fødevareministeriet er kommet med en ny vejledning vedr. hundeloven. Det har så også kun taget dem 2 år siden den sidste ændring og 6 år siden den første.

Vejledning giver dog anledning til panderynken, da den gør det ganske tydelig, at det ikke er nemt at være hund i Danmark og i særdeleshed STOR hund. Der står b.la. i den nye vejledning om "farlige hunde". - Vejledning 2016-09-23 nr.9956 om hundelovens forbudsordning, regler om skambid mv.

"Bestemmelsen omfatter også skade tilføjet på anden måde end ved bid, f.eks. skade påført af kløer."

og "hvor en hund har forårsaget væsentlig materiel skade"

og "Politiet kan således gribe ind overfor besiddere, som lufter en stor og stærk hund i en lang line, så den reelt ”rydder gaden” for andre mennesker, som søger væk for at komme udenfor hundens rækkevidde"

"Der må dog – af hensyn til omgivelsernes tryghed –undertiden stilles større krav til f.eks. besidderens kontrol over og træning af en stor og muskuløs hund med stærke kæber end over en mindre hund."

Man er åbenbart af den opfattelse at mindre hunde ikke kan skabe frygt.
3.1.1. Hvad gælder generelt om besidderens ansvar?
Det påhviler besidderen af en hund at sørge for at forebygge, at hunden volder andre skade, jf. hundelovens §6,stk.1. Bestemmelsen fastlægger en almindelig standard om agtpågivenhed for besidderen af en hund for at forebygge, at hunden volder skade på personer eller ejendom. En måde hvorved hundebesidderen kan afværge dette kan f.eks. være at holde hunden inden døre, at føre hunden i snor eller på anden måde sørge for at være i nærheden af hunden og dermed have fuldt herredømme over hunden

3.1.2.Hvornår er der tale om en farlig hund? Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske (1) eller anden væsentlig skade (2), hvis hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter,at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser (3),eller der iøvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser (4), kan politiet træffe foranstaltninger, der kan medvirke til at minimere risikoen for, at lignende episoder gentages, jf. hundelovens §6, stk.2.

1) Den første tilfældegruppe – hvor en hund har forvoldt skade på et menneske – omfatter f.eks. den situation, hvor en hund har skambidt et menneske, uden at dette samtidig er sket ved et overfald eller ved anden uacceptabel og farlig adfærd samt tilfælde, hvor en hund har bidt et menneske med skade til følge,uden at der er tale omskambid. Bestemmelsen omfatter også skade tilføjet på anden måde end ved bid,f.eks.skade påført af kløer.

2) Den anden tilfældegruppe – hvor en hund har forvoldt anden væsentlig skade – omfatter dels situationer, hvor en hund har bidt en anden hund eller andre dyr med væsentlig skade tilfølge,dels situationer, hvor en hund har forårsaget væsentlig materielskade.

3) Den tredje tilfældegruppe – hvor hundens eller besidderens adfærd er af en sådan karakter, at den er egnet til at skabe frygt i sine omgivelser – omfatter blandt andet den situation, hvor besidderen ikke udviser ansvarlighed i forbindelse med sin omgang med og hold af hunden. Politiet kan således gribe ind overfor besiddere, som lufter en stor og stærk hund i en lang line, så den reelt ”rydder gaden” for andre mennesker, som søger væk for at komme udenfor hundens rækkevidde; besiddere som lader deres hund strejfe omkring i områder med børn eller lignende, eller som på anden måde i sin omgang med hunden ikke tager tilstrækkeligt hensyn til andres sikkerhed og tryghed, f.eks. ved at holde en hund, der skaber frygt, i en have, der ikke er forsvarligt indhegnet eller ikke umiddelbart fremstår som sådan.

Bestemmelsen giver heller ikke politiet adgang til at gribe ind alene på grundlag af hundens fysiske fremtræden, det vil sige fordi den ligner en kamp- eller muskelhund. Der må dog – af hensyn til omgivelsernes tryghed –undertiden stilles større krav til f.eks. besidderens kontrol over og træning af en stor og muskuløs hund med stærke kæber end over en mindre hund.

4) Den fjerde tilfælde gruppe –hvor der er grundlag for at antage, at en hund kan være farlig for sine omgivelser – forudsætter, at hunden har udvist en adfærd, der er kende tegnende for farlige hunde. Tilfælde, hvor en hund faktisk har vist sig farlig, men der ikke er sket skade på mennesker, dyr eller ejendom, vil således være omfattet af denne kategori. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor et overhængende angreb fra en hund mod et menneske eller et andet dyr afværges ved besidderens eller tredjemands mellemkomst. Der kan også i andre situationer, hvor en hund ikke har vist konkrete tegn på farlighed, være grund til at overveje, om den pågældende hund kan være farlig for sine omgivelser.