{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.099 visninger | Oprettet:

Fremsending m. klikker (DKK's LP) {{forumTopicSubject}}

Er der nogen, der har erfaringer med at klikkertræne DKK's fremsendingsøvelse? Hvor lang tid brugte I på det og hvad fokuserede I på? Har I nogle anbefalinger?

Vi er i gang med at træne det. Jeg prøvede tidligere med target, men gik fra det igen, da det ikke rigtigt fungerede for os. Nu bruger jeg så ren klikker og det går fint fremad, men det er jo altid dejligt med lidt tips og gode idéer med på vejen.

Vi er p.t. nået dertil, at han er helt vild med feltet og også gerne søger derhen, hvis han f.eks. har fået fri i den anden ende af den fodboldbane, hvor vi træner.
Det ser også ud til, at det så småt er ved at gå op for ham, at det har betydning hvor i feltet, man placerer sig, men han stiller sig stadig oftest ude i siden (han har det med at søge lidt ud til keglerne, så dem har jeg fjernet i første omgang), lander med kun 3 ben indenfor, stopper indimellem før feltet o.s.v.

Som jeg træner det nu, fokuserer jeg kun på præcisionen og bruger god tid på dette - at han ideelt skal stille sig midt i feltet (eller lidt længere tilbage). Det lader til at være det sværeste og samtidigt mest grundlæggende, hvad mener I?

Afstand, stillingsskift og indkald tager jeg til allersidst, det vil nærmest komme af sig selv.

Lige nu klikker jeg ham også for først at stille sig forkert, men så søge ind på midten, selvfølgelig med jackpot, hvis han løber direkte ind på midten. Jeg vil pille "først-forkert-så-rigtigt" af igen så snart, jeg kan, for ikke at komme til at skabe en dårlig vane, men lige nu synes jeg ikke, han løber rigtigt ud ofte nok til at jeg kan nøjes med at klikke dette, så jeg håber, det andet kan være med til at give ham en fornemmelse af, hvor det gode sted er.

Nogen fifs eller ting, I synes jeg har overset?

Og er der nogen, der kan sige mig, om det har betydning, hvor lige hunden stiller sig i feltet? Altså, skal den (ideelt vs. acceptabelt) stille sig med front direkte mod føreren, eller er det ligemeget, hvis bare den står inde i feltet (med siden til føreren) og så sætter/lægger sig nogenlunde lige?

På forhånd tak. smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Fremsending m. klikker (DKK's LP)
  • #1   10. jun 2008 sorry, men prøv at spørg i den gruppe der hedder klikkertræning... held og lykke og krydsede fingre og poter for succes herfra

  • #2   10. jun 2008 tihi...ups...havde lige glemt hvilken gruppe jeg var inde på...sorry..

  • #3   10. jun 2008 hvordan har du startet feltet op.....altså interessen for det ???????

  • #4   10. jun 2008 Klik-klikkelik smiley

    Bare belønnet ham for at gå derind.


  • #5   10. jun 2008 Under indlæringen af denne øvelse skal vi bruge en hjælper, en tydelig hvid, orange eller gul spand eller lukket boks samt kraftig motivation i form af en bold/legetøj eller en lækker godbid. Alt efter temperament kan man vælge at lade belønningen ligge frit fremme, så hunden selv tager den, eller man kan vælge at lægge den i en boks med låg, hvorefter man selv løber ud til hunden og belønner den. Vi starter med hvalpen på ganske kort afstand - bare et par meter. Den tydelige spand/boks stiller vi et par meter foran hunden. Hold hunden i halsbåndet, mens hjælperen viser hunden belønningen og gør den virkelig interesseret i den. Lad hunden se, at hjælperen løber ud til spanden/boksen og lægger belønningen på eller i den. Slip hunden og sig "fremad" med glad stemme. Når hunden når spanden, skal den have kraftig ros, hvorefter man kalder hunden tilbage. Hvis man i stedet bruger en boks med godbidder i, løber føreren på en stille måde efter hunden ud til feltet, hvor føreren giver hunden en godbid fra boksen, samtidig med at hunden roses. I løbet af ganske kort tid lærer hunden, at "fremad" betyder, at den skal løbe væk fra føreren. Gradvist gøres øvelsen sværere, men det er vigtigt at slå fast, at det er en øvelse, som det tager lang tid og masser af træning at indlære. Man får ikke en sikker øvelse på 2 uger! Til gengæld kan det godt betale sig at gå langsomt frem, så man er helt sikker på, at hunden har forstået det enkelte stadie, inden man går videre. Målet er, at hunden skal løbe hurtigt og målbevidst fremad i en lige linie, indtil føreren stopper den. Hvis hunden begynder at flakse rundt, løbe skævt eller sætte tempoet ned, er man gået for hurtigt frem, og så må man gå tilbage i indlæringen. Efterhånden som hunden lærer at blive på stedet, mens man går fra den, kan man selv lægge belønningen ud, mens hunden kigger på. Hvis man ikke har en hjælper, kan man godt træne øvelsen alligevel. Så tager man blot hunden i halsbåndet og tager den med ud til spanden/boksen og viser den, at man lægger belønningen. Så snart man er tilbage ved startstedet, slipper man hunden og giver den kommandoen.



    Feltet
    Når hunden har forstået, at den skal løbe fremad, øger man gradvist afstanden til spanden/boksen. Nu er det også tiden, hvor man bør lægge feltet ud og stille spanden dér, så hunden lærer at kombinere de to ting. Det er også en god idé allerede nu at lægge cirklen ud vilkårlige steder på banen for at lære hunden at distrahere fra den. Vær opmærksom på, at du ikke lægger cirklen det samme sted hver gang. Vi ser mange hunde, der stopper ved cirklen til en prøve, fordi de forveksler den med feltet. Det er vigtigt, at hunden kan se spanden, så den præcist ved, hvor den skal løbe hen. Når hunden løber sikkert i en lige linie, forkorter man afstanden igen og skifter spanden ud med en mindre og mindre spand eller boks, så man til sidst ender med et synligt låg eller en lille boks på jorden. På den måde kan hunden ikke længere se målet, når man sender den frem. Men efterhånden som den kommer tættere på feltet, dukker belønningen pludselig op foran den. Det er væsentligt, at hunden nemt kan få øje på belønningen, når den kommer ud til feltet. Derfor skal den ligge på et tydeligt låg eller lignende for at forhindre, at hunden begynder at gå over i et næsesøg for at finde belønningen. Når hunden laver et sikkert fremløb, gør vi igen øvelsen sværere, ved at hunden ikke ser, at vi lægger belønningen ud. På det tidspunkt skal den være 100 procent sikker på, at der altid er en belønning i feltet. Overgangen gøres lettere, hvis man ved den første fremsendelse lader hunden se, at man lægger belønningen ud. Når den først har været i feltet, er det nemmere for den at løbe derud, uden at den har set belønningen blive lagt. Lad være med at lade dig friste til at forsøge at lade hunden løbe ud til et tomt felt uden belønning. Under træningen skal hunden vide, at der er en belønning hver gang, og så tror den, at vi har "glemt" at lægge den til en prøve.



  • #6   10. jun 2008 dette indlæg er sakset fra nettet og beskriver hvordan jeg træner femdsendelse dog uden cirklerne

Kommentér på:
Fremsending m. klikker (DKK's LP)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce