Cotonshoppen.dk – En webshop i rivende udvikling

Cotonshoppen.dk – En webshop i rivende udvikling

20. nov 2018

Cotonshoppen.dk der er beliggende i Brabrand ved Aarhus, er en af Danmarks største netbutikker med tilbehør og udstyr specielt til hunde. Shoppen blev stiftet tilbage i 2007 af Christina Møller, der på daværende tidspunkt arbejdede som forfatter, og som har udgivet flere bøger om hunderacen Coton de Tulear - dette affødte senere navnet på webshoppen "Cotonshoppen.dk".

Christina Møllers erfaring med hunde gjorde, at hun var i stand til at komme med mange gode råd og anbefalinger til hundeejere primært omkring pelspleje af mindre hunde som vask, klipning og lignende.


Cotonshoppen.dk er i dag vokset til en virksomhed med et omfattende sortiment til hunde af stort set alle størrelser og typer. Firmaet ligger i øjeblikket på den 4. adresse siden opstarten i kælderen under familiens parcelhus og råder idag over omfattende kontor- og lagerfaciliteter og beskæftiger 8 medarbejdere indenfor kundeservice, logistik/lager samt bogholderi.

Som sagt var det fra starten af primært de mindre hunderacer man henvendte sig til. Dette er dog gennem årene blevet ændret til at firmaet i dag forhandler tilbehør til både små hunde, mellem hunde samt helt store hunderacer. Stadigvæk er langhårede hunde dog deres primære vidensområde men området udvikler sig hele tiden.


Alle medarbejdere hos Cotonshoppen har en eller anden form for viden om hunde indenfor avl, pleje eller blot almindelig hold. De fleste har selv livslang erfaring som hundeejere. Dette drager virksomheden utrolig stor nytte af i kontakten til deres kunder, der ofte ringer ind med spørgsmål eller skriver mails om alle emner indenfor pleje af deres hunde.

Et af deres helt store specialer har lige fra starten af været pelspleje af alle langpelsede hunderacer. Mange af ejerne af disse hunde går på udstillinger både i Danmark og i udlandet, og stiller meget høje krav til det værktøj og de kosmetikprodukter, de benytter til deres hunde.

Ved mindre hunde er det de senere år blevet helt utroligt populært at lave de såkaldte "bamseklipninger".

En bamseklipning går ud på, at hundens pels klippes ned til en længde, hvor pelsen fremstår mere fyldig fremfor at hænge lige ned eller krølle. Cotonshoppen har tidligere publiceret en regulær guide til bamseklipning af hunde, der er en film, der tydeligt viser hvordan, og med hvilke værktøjer man bamseklipper en hund.

Filmen har på nuværende tidspunkt været vist mere end 100.000 gange siden dens offentliggørelse for cirka to år siden, og har givet råd og vejledning til et meget stort antal hundeejere.

Alle de remedier filmen viser, er ting forretningen fører både indenfor værktøj som børster, kamme og sakse og til kosmetikprodukter som shampoo, anti-filtspray og balsam til pelsen.

I den mere avancerede ende finder man elektriske hundeklippemaskiner eller trimmere, som de ofte kaldes, samt tørremaskiner i alle størrelser fra simple håndholdte føntørrer til store, stationære løsninger på stativ med hjul, de såkaldte blowere. Sortimentet er under en konstant udvikling og flere medarbejdere drager hvert år på messer rundt omkring i Europa for at følge med i udviklingen indenfor produkter og tilbehør til hunde samt glade hundeejere.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce