Din hund vil gerne gøre det rigtige
Det første skridt er
selvfølgelig, at du virkelig vil det. For problemet ligger hos dig, ikke hos
hunden, nå ja, så er det jo sagt. Men du skal være opmærksom på, at hvis du giver
din hund en besked, ja så skal din hund udføre ordren første gang. Hunde
forstår ikke inkonsekvens, verden er enten sort eller hvid. Som du vil læse,
virker symptombehandling ikke. Det nytter ikke at råbe ad Buller, når han ikke
kommer, når der bliver kaldt. Tværtimod. Hvem har lyst til at komme tilbage til
en, der tydeligt er sur? Det vigtige er at få kontakt til Buller. Han skal
kunne se sin fordel ved at holde øje med dig, for du skal være nøglen til alt.
Uden kontakt til dig ingen oplevelser. Jeg bruger selv en pelsbold i en snor
som belønning for kontakt. Hurtigt vil hunden sidde og se på mig – også selv om
jeg ikke har belønningen i hånden, for jeg er godbidden … Ikke en kiks eller
anden mad. Det er mig som flokfører, der uddelegerer opgaverne. Min hund og jeg
samarbejder. Egentlig er det jo logisk, at kontakten ikke kommer, hvis hunden
ikke kan se sin fordel ved denne kontakt. Du skal fra nu af være det sjoveste i
hele verden.
Er det lykken at hente en pind/bold/dummy eller
hoppe op og rende hen ad en træstamme i skoven? Brug hvad der er at arbejde med
- og husk at rose velgjort gerning. Så går der som regel ikke længe, før
kontakten er opnået. Bestemt ikke færdigtrænet, men en rigtig god begyndelse.
Jeg mener, at kontaktøvelsen er 80 % af al hundetræning. Uden den er der ikke
åbnet for videre indlæring.
Bryd rutinen. Undgå hjemkald
når det virkelig gælder. Gå et andet sted hen. Fremover er det træning, du
bygger op fra grunden. Da du nu er i gang med kontakten, er det allerede blevet
bedre. Kald aldrig på Buller hvis du ikke er stensikker på, at den kommer. Drop
de vante gåture, men øv i ukendte områder, hvor der ikke er noget, der
distraherer. Otte ud af 10 gange, du nu kalder på Buller, skal det ende med en
fest med kaninbolden eller noget andet, den synes er sjovt. Sig fri igen, og gå
videre på nye eventyr. De sidste to gange kan du sagtens sætte den i snor, men
hvis den har luret, at hver gang du kalder, slutter festen. Ja, så gider den
ikke at komme. Nøgleordet er uforudsigelighed! Lad ikke Buller løbe frit
længere væk, end at du stadig har fuld kontrol over situationen. Det kan i
denne fase af træningen være en seks-otte m fra dig. Når du er kommet længere i
træningen, kan du sætte afstanden lidt op, men hunden skal aldrig være langt
væk fra dig. Oplevelser kommer fra dig og ikke andre, og det kan du kun styre
på kort afstand. Se lufteture som en handlebane, hvor Buller
aldrig ved, hvornår der kommer noget, der er virkelig sjovt. Gør dig selv til
det bedste og sjoveste i verden, så bliver resten af verden jo det mest
uinteressante. Så bliver Buller ved dig og kommer altid, det er jo til dens
egen fordel.
Der er to måder at gå i
snor på. Den ene er luftesnoren. Her må hunden godt tusse rundt, snuse og
besørge. Uden at trække, man kan sige, det er fri hund, og snoren kan helt
undværes, når hunden er så godt i hånd, at den simpelt hen bare løber fri, når
den skal luftes. Er man ikke sikker, er snoren et alternativ. Den anden snor er
gå pænt- snoren. Her går Buller ved fod uden at snuse, trække eller tisse. Det
er den kommando, du bruger i alle de situationer, hvor du vil have styr på
hunden. Krydse vejen. Når der kommer andre hunde osv. Det er superrart at kunne
få sin hund til at gå ved fod i disse situationer. Senere i træningen går du
over til ikke at bruge snor, for snore er i virkeligheden kun til træning. Målet
er, at du aldrig behøver en snor, snoren ender med at blive en usynlig snor,
som du har opnået i træningen. Du har brug for to snore, en til luftning og en
til at gå pænt, fordi hunden knytter snorene til de øvelser, der følger med.
Luftesnoren, eller fri
hund-snoren bør være noget længere, så hunden får en mulighed for at bevæge sig
lidt omkring, men uden at trække. Den nemmeste måde at lære hunden ikke at
trække her er, hver gang hunden er ude, hvor snoren bliver stram, at give et kontakt-fløjt
og samtidig vise med den ene arm en sideretning, måske tage et skridt i samme
retning. Meget hurtigt vil hunden fatte, at når snoren bliver stram, så stopper
du eller går til siden, men det kræver noget timing. Der skal sættes ind, før
Buller trækker, lige der, hvor snoren strammes. Senere i forløbet behøves
kontaktfløjtet ikke mere, Buller trækker ikke længere. Brug et almindeligt
halsbånd, ikke en sele. De vil kun opfordre hunden til at trække. Seler er
superfine til slædehunde. De skal jo netop trække uden ubehag. Halsbåndet er
ikke er synd for hunden, for den trækker jo ikke mere, men opfatter halsbåndet
som positiv kontakt. Det er klart, at hvis hunden står på bagbenene i
halsbåndet, så er det ikke godt. Så øv ordentligt, så det
ikke sker igen. Jeg lover, at Buller har fattet denne øvelse efter ganske kort
tid.
Gå pænt-øvelsen,
foregår i en retrieverline, der bare er en line på en halvanden meters penge,
der ender i en løkke. Det er ikke meningen, at den skal stramme, til den hænger
slapt, øv ganske kort, fem-syv m i begyndelsen. Giv kommandoen, som du har
valgt til denne øvelse, og gå langsomt, reager rettidigt, for når hunden går
frem foran dig, stopper du og siger nej. Buller ser på dig, roser lidt,
gentager kommandoen og går igen. Byg afstanden op, og husk, at når øvelsen er
færdig, skifter du snor. Gå pænt-snoren er den støtte, hunden forbinder med
øvelsen.
Grunden
til, at Buller piver og er urolig, når du står og taler med nogen i længere
tid, er, at han ikke ved, hvad du forventer af ham. Nogle forveksler det med
utålmodighed, for nu vil han videre. Det er bare ikke hans
beslutning, men din, han hviler endnu ikke i sig selv, har ikke fundet ud af,
at alt kommer fra dig.
Først
skal du have kontakt. Lad hunden sidde på kommando foran dig med din
sit-kommando. Buller sætter sig, men rejser sig sandsynligvis efter kort tid.
Det har du ventet på, for nu kan du fortælle ham, at sit er sit, lige til der
kommer en ny kommando. Når han rejser sig, siger du nej, sit, og når han gør
det, så ros, dyyygtig. Ikke mere ros end nødvendigt og uden at røre ved ham
eller at bøje dig ind over ham. Indimellem giver du et kontakt- fløjt. Buller
ser nu på dig, og du roser lidt. Kombiner denne øvelse med gå pænt-øvelsen.
Hurtigt vil din hund blive helt tryg, for nu kan den gennemskue øvelserne og
ved, hvad den skal. Overspringshandlingerne som piveri og uro forsvinder. Det
var så ændringer af Bullers dårlige vaner. Det kan bare ikke lade sig gøre,
hvis du ikke ændrer dine egne dårlige vaner. Her er et par eksempler på de
ubevidste dårlige vaner, mange hundeejere har. Hunden piver, når du måske taler
med nogen i længere tid. Her gør mange det, at de klør hunden bag øret og
roser. Naturligvis for at få Buller til at tie stille, men det er faktisk det
modsatte, der sker. Buller bliver rost for sin dårlige opførsel. Det er det
samme som at belønne et hysterisk barn, der vrider sig på gulvet i
supermarkedet, med noget slik for at ende den scene. Vi ved jo godt, at det
ikke er måden; de færreste vil påstå, at det aldrig er sket.
En anden meget udbredt vane er, at hundeejere
ofte giver en kommando uden at have en plan B, hvis deres hund ikke lystrer.
Klassikeren er, når der kommer gæster; svigermor ringer på døren, Buller sætter
i et brøl af lykke, for nu sker der noget. Du starter med at råbe ad Buller,
mens du lukker op og siger goddag, eller rettere råber goddag for at overdøve
Buller, der har en stemme så fyldig som en operastjernes. Nu byder du indenfor,
men det er ret umuligt, fordi Buller har begge forpoter på svigermors skuldre.
Her brøler du igen gå og læg dig, stadig uden resultat - ikke engang svigermor
lægger sig, så alt er kaos og ikke den hyggeligste start på besøget.
Kender du denne noget karikerede situation?
Du er jo godt klar over, at
dine ikke- indlærte kommandoer til Buller i denne situation ikke virker, men
hvorfor siger du dem så? Fordi det er en slags undskyldning over for gæsten, og
for at vise at du dog gør noget. Det er bare ikke vejen. Der er noget, der
hedder vælg dine kampe.
Vi spoler lige filmen tilbage og ser den igen,
nu med ændringer.
Det ringer på døren, du
går hen til Buller og sætter ham med en kommando ind i hans hyggelige bur, der
står i stuen. Lukker buret og går ud for at åbne. Goddag svigermor, der lægger
overtøjet og sætter sig. Du henter kaffe, og lukker op for Buller, der nu,
fordi balladen ved ankomsten har lagt sig, går roligt hen og siger dav i ro. Nemt ikke?
Senere kan det uskønne bur skiftes ud med en
hundekurv, for du har i ro og mag lært Buller, at i kurven er en kommando, der
som alle andre skal efterleves. At træne hund og tage imod gæster samtidig er
dømt til fiasko.
Det er ikke så svært. Det er ingen videnskab. Det er sund fornuft.
Læs mere om hundeopdragelse på www.vimedhund.dk