Sommeren er over os, og en ny badesæson begynder. Også for
de firbenede. Nogle racer er avlet til at arbejde i vand og nyder selv den
mindste vandpyt, de kan stikke poterne i, og så er der dem, der ikke engang kan
lokkes med den bedste godbid. Her får du Vi med Hunds adfærdseksperts
anbefalinger til en god badetur.
For www.vimedhund.dk
Uanset om du har en ægte vandhund, eller om du har én, der
foretrækker at have sikker grund under fødderne, så må du respektere din hunds
medfødte behov. Det kan f.eks. være et større arbejde at få indlært gode og
sikre vaner hos hunde, som elsker vand, og som hjertens gerne vil bade uanset
årstid. For det er bestemt ikke alt slags vand, der er fornuftigt at bade i,
ligesom temperaturen heller ikke er ligegyldig, hvilket naturligvis også
afhænger af, om hunden kan komme ind i varmen efterfølgende.
En tur på stranden
De fleste hunde starter deres vandkarriere ved vandet på stranden. Men det er
meget forskelligt, hvor hurtigt og hvor ofte de nærmer sig vandkanten. Nogle
løber straks i og leger med bølgerne, andre tripper lige så stille ud i
bølgerne. De gode erfaringer er nemmere at få, hvis du vælger et tidspunkt på
sæsonen, hvor du selv kan gå med i vandet, både for at skabe tryghed for
hunden, hvis den har behov for det, men også for at være sikker på, at hunden
ikke svømmer for langt ud i begyndelsen. Her anbefaler jeg, at man har snor på
sin hund – og ikke en snor i halsbåndet, men i en sele, så der ikke er risiko
for, at den strammer unødigt om halsen. Vælg også en let snor, så det ikke
bliver en bomuldssnor, som kan blive meget tung for hunden at svømme med.
Desuden vil jeg anbefale, at hunden altid har en lang line
på, når I er på stranden – medmindre hunden lystrer perfekt. Snoren er specielt
vigtig til de hunde, som af natur gerne vil apportere, f.eks. retrievere, eller
dem, der vil redde objekter i vand, som newfoundlændere, som kan have en
tendens til at svømme langt efter noget, de har fået øje på. Det kan være en
bøje, en robåd eller lignende, som de mener, der skal eftersættes, og det kan i
teorien gå fint et stykke derudaf, hvor de er optaget af det, de gerne vil
hente, men de kan muligvis ikke fokusere lige så godt, når de skal ind igen –
eller i værste fald er kræfterne sluppet op. Hunde, som er født til at hente
ting i vandet, kan nemlig have rigtigt svært ved at høre andre velkendte
signaler, når først de er i ’deres drifter’. Derfor anbefaler jeg, at du ikke
tager nogen chancer.
Det er tilmed vigtigt, at du undgår at ’smide’ hunden ud i
vandet eller i det hele taget gøre noget, som hunden bliver forskrækket eller
skræmt over. Det øger nemlig sjældent glæden for vand. Lad hunden gå i vandet i
sit eget tempo, så den stille og roligt bliver tryg ved det.
Derudover kan det være godt, alt efter hvor varmt det er, og
hvad turen ellers byder på, at have et håndklæde med, så hunden ikke skal være
fugtig alt for længe ad gangen. Nogle hunde er nærmest vandafvisende i pelsen,
mens andre suger mere til sig.
Husk at..
Efterhånden som hunden bliver mere tryg og glad for vandet, kan det sagtens
være, at den hopper i fra badebroer m.m. Men husk at være opmærksom på de
restriktioner, der er ved flere strande. Ofte er det nemlig forbudt at have
hunde – sådan helt generelt – fra 1. april til 1. oktober på strandene, andre
steder må du godt, så længe hunden er i snor, og sidst, men ikke mindst, findes
der også strande, hvor hunde er velkomne hele året rundt.
Vær også opmærksom på, hvor tryg din hund er ved at bade, og
vælg stederne med omhu. Nogle hunde synes, det er fint at soppe, mens andre
gerne tager svømmeture. For dem, som sopper, skal du vælge steder, hvor det
ikke pludseligt bliver dybt, og hvor hunden kan blive forskrækket over det. For
dem, som svømmer, skal du være klar over, hvordan strømmen er, så de ikke
pludselig bliver fanget i noget, de ikke kan komme ud af igen.
Tjek reglerne på de strande, der kunne være interessante,
også hvis hunden er med på ferie i ind- eller udland, så du på forhånd ved, om
det er noget, I kan og skal, eller der skal findes alternative steder, hvor I
kan lufte og lege med hunden.
Det kan også være en god ide at tjekke op på evt. alger og
lignende i vandet, der gør, at vandet ikke er egnet til badning. Her er
reglerne jo skrappere, når det gælder mennesker, så hvis du ikke må bade, kan
det alligevel godt tænkes, at hunden kan, men for en sikkerheds skyld ville jeg
nok lade være, for alger og lignende kan være farlige for din hund.
Langt fra havet
Hvis du er langt fra vandet, og du har en vandhund, kan også hunde have stor
glæde af et badebassin. Jeg har set mange labradorer ligge i børnenes
badebassin i haven, hvor de nyder livet og sommeren i fulde
drag. Hundesvømmehaller er også en god mulighed at aktivere din hund med.
Her kan den både få styret sin lyst til vand og samtidig få motion ved at
svømme. Ikke mindst er der godt styr på hunden her, fordi den jo ikke kan
svømme længere væk, end bassinet er stort. Der er dog eksempler på hunde, som
er så glade for svømmebassinerne, at de holder sig inde på midten, så ejeren
ikke kan få ordentligt fat til at ’hjælpe’ hunden op, men selv må i vandet, når
deres hund skal op.
Hunden på båden
Nogle hunde er med ude at sejle, og her er det naturligvis ikke
hensigtsmæssigt, at de får alt for meget øvelse i selv at springe i vandet. Så
man må gøre sig nogle tanker om, hvad du og din hund har for et liv nu – og i
fremtiden – inden den møder vandet.
Ekspertens personlige erfaringer; Merethe Børgart
Olesen fortæller..
Min første dalmatiner var fuldstændig vild med vand. Så da jeg flyttede til en
lille landsby på Sydsjælland tæt på vandet, var den daglige gåtur at gå ned til
badebroen og nyde udsigten. Han fandt hurtigt ud af, hvor sjovt det var at tage
springet ud over kanten af badebroen, svømme ind, til han kunne bunde, finde en
god pind og så ellers stå i vand til maven – så var han glad.
Det kunne være rigtig svært at få ham med op af vandet, selv
om jeg kunne lokke med alverdens gode guffer, bolde eller andre pinde – vandet
var nu det bedste. Men hvis jeg begyndte at gå hjemad, så kom han, om end
modvilligt, men han kom.
Badebroen var væk om vinteren, så jeg havde ikke de store
udfordringer med at holde ham væk, når vandet var for koldt. Gudskelov, for der
er jo ikke meget pels til at isolere på en dalmatiner.
Min Amanda, som kom til, mens jeg boede ved badebroen, var
noget mere forbeholden. Hun ville helst gå stille og roligt ud og langsomt
mærke vandet stige omkring sig – og der skulle ikke være noget med at svømme.
Men hun ville gerne dykke hovedet under for at fange muslinger. Der, hvor det
var lavvandet nok, tog hun gerne løbeture, hvor hun nærmest ’gik’ på vandet.
