En smuk hund er en sund hund

En smuk hund er en sund hund

29. jun 2021

En smuk hund er en sund hund

Danskerne har sjældent været mere interesserede i at anskaffe sig en hund til hjemmet, som i det seneste år. Interessen er eksploderet i takt med nedlukningen af samfundet under pandemien hvor folk har fået øjnene op for det nære. Mange har fundet glæde i hjemmelivet og den danske natur og man har i den forbindelse fået øjnene op for glæden ved også at have hund. Men en hund kræver ikke bare opmærksomhed og kærlighed. Den kræver også god pleje, sunde vaner og god næring. Her følger en lille guide til flere gode tips for de nye hundeejere i Danmark.

 

Næringsrig mad til hunden

Mennesker har forlængst fået øjnene op for nærende økologisk mad og man har forlængst forstået vigtigheden af at spise en varieret og nærende kost med de rette vitaminer og mineraler. Men på samme måde som mennesker, så kræver dyr og især hunde også en sund kost, der nærer hundens fysik og velbefindende. Bellfor leverer i den forbindelse ikke blot nærende hundefoder, men tager også højde for allergier. Med næringsrig foder uden tilsætningsstoffer eller genmodificerede produkter sikres hunden den rette kost. Det skaber i sidste ende en sund og allergifri hund.

 

Hunde skal have tid i det fri

Hunde elsker løbeture, gåture og leg i det fri, hvor deres naturlige instinkter kan få lov at udfolde sig i et mere naturligt habitat. At bo i en lejlighed i en by kan have sin udfordringer i forbindelse med livet med hund. Det kan dog sagtens lade sig gøre, hvis man sørger for at få luftet sin firbenede ven tit og ofte i de nærliggende parker og grønne arealer. Flere og flere storbyer indtænker rekreative grønne områder i byplanlægningen, hvor der også ofte er plads til byens hunde.

 

God pelspleje er vigtig

Hunde kan have vidt forskellige pelse. Nogle er langhårede andre er korthårede. Nogle er lidt nemmere at pleje, andre kræver lidt flere remedier og tid. Men uanset hvad, så har din hund godt af at få plejet pelsen. Og det handler i den forbindelse ikke kun om ren æstetik. Pelspleje er især godt i forbindelse med flåter og tæger. Infektioner efter flåtbid kræver hvert år behandling af op til flere danskere på landsplan, og de små blodsugende skovflåter kan også rigtigt godt lide at sætte sig på hundene. Derfor er det en god idé at kigge pelsen igennem på hunden i især flåtsæsonen fra cirka maj til oktober.

 

Sunde tænder og gummer

Det er heller ikke helt uden betydning om din hund har sunde tænder. Man kan reelt sørge for at børste tænderne på sin hund, nærmest som man selv gør, men man kan også vælge at købe forskellige remedier for at få klaret det. Der er blandt andet specielle tablet-godbidder som både er dejlige for hunden, men som samtidig også renser tænderne i mens. Man kan også vælge at benytte sunde snacks som rensemiddel. Her fungerer især gulerødder godt som en slags rensemetode, og de giver samtidig også gode gummer og sunder tænder i længden.

 

Leg er godt

Hunde spreder ikke blot utroligt meget glæde til familien, de har også krav på selve at blive set og hørt. Og ikke mindst mødt i deres egen hundeverden. Derfor er leg og stimulerende aktiviteter med hunden altid givende. Her menes ikke kun gåtur i det fri, men også leg i hjemmet der er med til at holde hundens legende væsen intakt. Et hjem med hundeglade børn har derfor altid rimet på ekstra velvære hos den pågældende hund.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce