Frivillige dyrlæger holder åbne konsultationer i byens
parker og pladser for de hjemløse og deres hunde. Det er oftest sunde og vel
socialiserede hunde, de møder.
Tekst og fotos: Iben Danielsen for www.vimedhund.dk
Et par gange om måneden pakker dyrlæge Mette Aamand Sørensen sit stetoskop og sin taske med det mest nødvendige grej, og så opsøger hun sine klienter på en bænk i en park eller ved en støbt cementblok på en plads i København. Mette er en af de frivillige dyrlæger i København, som arbejder for hjemløse og andre udsatte og deres dyr. 99 procent af det arbejde er rettet mod hunde og de hjemløse ejere, kun få har katte eller andre dyr.
”Vi er jo mobile, men vi har tasken fyldt med basal medicin
såsom vacciner, loppe- og flåtmidler, smertestillende, antibiotika og ormekure
til at dække de ting, som vi kan støde på ved en konsultation. Ser det
alvorligt ud, og vil der være behov for operationer eller andet indgreb, så har
vi et rigtig godt samarbejde med en dyreklinik på Nørrebro. Her kan de også
hjælpe med blodprøver, røntgen, sterilisation og den slags. De er meget
hjælpsomme og fleksible hos Blågård Dyreklinik. Så sker der noget akut, så står
Blågård klar, men naturligvis først efter en henvisning fra os
Hjemløsedyrlæger, og det er en fordelagtig ordning for alle parter.”
Kontakt via Dyrenes beskyttelse
Tidligere var de frivillige dyrlæger i København del af
”Udenfor”, som er et projekt for hjemløse og udsatte i København, men nu
fungerer ordningen med de mobile og frivillige Hjemløsedyrlæger under Dyrenes
Beskyttelse.
”Fordi alle vi fire hjemløsedyrlæger har fuldtidsjob, så er
det vigtigt for os, at vi er en del af et projekt, som kan hjælpe os med at
passe telefonen, mens vi er på arbejde. Når den hjemløse ringer til Dyrenes
Beskyttelse, bliver der oprettet en sag, som sendes videre til os på mail. Vi
kontakter så den hjemløse så hurtigt, som vores normale arbejde tillader det,”
siger Mette.
Dyrlægerne tager også ud på åbne konsultationer og på
udvalgte lørdage sammen med Den Mobile Café, som tilbyder varm mad til de
hjemløse under projekt Udenfor.
Mette Aamand Sørensen er frivillig dyrlæge. Hun møder hjemløse og
deres hunde på Københavns gader og pladser.
Sunde, raske hunde på gaden
Sådan en åben konsultation kan indebære vaccinationer,
flåtbehandling, øreinfektioner, hotspots eller dårlig mave.
”Det er jo langt hen ad vejen de samme ting, som alle andre
hunde kan slås med. Det interessante er jo, at de hunde, vi træffer på gaden,
ikke fejler ret meget. Ofte er deres tænder, hud og negle i helt fin form, og
de slås ikke med fedme og stofskifteproblemer som andre hunde, vi kan møde i en
dyreklinik!”, fortæller Mette Aamand Sørensen.
”De fleste hunde er i rigtig god form. Det er også helt
tydeligt, når vi møder de lidt ældre hunde på gaden. De er i god stand med en
velfungerende muskelfylde. Jeg har tit sagt, at hvis jeg nogen sinde blev nødt
til at give min egen labrador videre, så tror jeg, den ville ønske, at den blev
hjemløsehund, så den ikke skulle være alene hjemme, på gaden. Jeg vil vurdere,
om hunden igen kan leve det liv, den har, og jeg vil hjælpe til, så det liv kan
fungere.”
Fondsmidler til behandling
”Ved en konsultation kan jeg finde på at foreslå
sterilisation eller kastration, hvis ejeren slås med nogle problemer, som
hunden har. Jeg har da også fra tid til anden snakket med en udsat borger, om
de skulle skaffe sig af med hunden for at få lov til at beholde deres eget
hjem, og jeg har haft nogle gode, fornuftige samtaler med nogle af dem, om
hunden skulle aflives. De kender deres hund og ved, hvad der er bedst for den.
Det er jo alt sammen løsninger, som koster penge, og der må vi søge fondsmidler
eller finde på afdragsordninger, så den bedste behandling kan ske.”
”Vi kan også prøve at hjælpe, hvis ejeren skal indlægges på
hospital eller afsone en fængselsdom. Det interessante er, at ofte vil andre
hjemløse træde til og gå med hunden og have hunden boende en periode, hvis det
kan lade sig gøre. Det fungerer tit meget fint. I Dyrenes Beskyttelse kan vi
nogle få gange råde over fripladser på internaterne, så der findes altid en
mulighed for at hjælpe,” siger Mette.
Hund og ejer er forbundne
Dyrlægen fortæller, at der er mange oplevelser og møder med
hund og ejer, som hun aldrig vil glemme.
”Jeg husker fx en ung hjemløs kvinde, som ringede og var
helt ude af den. Hendes unge labradorblanding havde det skidt, og hun fortalte,
at den tissede blod. Da vi mødtes senere samme dag, kunne jeg hurtigt berolige
hende med, at hunden havde blærebetændelse, og at kuren var helt enkel.
Allerede dagen efter vi var begyndt på behandlingen, ringede hun igen lykkelig.
Det gik bedre med hunden. Det er dejligt at kunne hjælpe. Mange af dem, jeg
møder på gaden, har bestemt vundet mit hjerte, og der ved man jo aldrig, om man
husker hund eller ejer, de er så forbundne. De hunde er så vigtige for deres
mennesker,” siger Mette Aamand Sørensen.
