Kvit fitnesscenteret og træn derhjemme

Kvit fitnesscenteret og træn derhjemme

15. apr 2022

Det er efterhånden blevet dyrt at træne i fitnesscenteret, og det har fået flere og flere til at kvitte de ugentlige ture i fitnesscenteret til fordel for hjemmetræning. Coronapandemien satte da også for alvor gang i hjemmetræningen, da alle landets fitnesscentre lukkede ned. Mange tror måske, at hjemmetræning betyder, at man skal ud og købe et helt fitnesscenter til hjemmet, men frygt ej. Når man skal træne derhjemme, kan det nemlig gøres forholdsvis billigt, så længe man erhverver sig det mest nødvendige.  

Køb en træningsmåtte til hjemmetræningen

En af de bedste investeringer til hjemmetræningen er en træningsmåtte. En træningsmåtte sikrer nemlig først og fremmest, at du står, sidder eller ligger på et blødt underlag, der samtidig er stabilt og skridsikkert. Derudover mindsker det også slitage, hvis du for eksempel træner på et trægulv. En træningsmåtte kan fås i mange forskellige materialer, typer, tykkelser og designs. Du kan få en træningsmåtte i materialer som kunstlæder, PVC, blødt eller fast skum og TPE, ligesom du kan få måtter med akupunktur eller måtter, der er særligt velegnet til yoga. Når du skal vælge tykkelse på din træningsmåtte, er det en god idé at overveje, hvilket formål måtten skal bruges til. Skal du eksempelvis dyrke yoga eller pilates, er det ikke nødvendigt med en meget tyk måtte, mens det ved andre træningsformer kan være mere hensigtsmæssigt at købe en tykkere måtte.  

Gode øvelser til dig, der træner hjemme

Når du har fundet den træningsmåtte, der passer bedst til dig og dine træningsformål, er det bare med at gå i gang med øvelserne. Den velkendte planke er altid en god øvelse til opvarmningen. Ud over at varme kroppen op, træner du samtidig dine mavemuskler. Du placerer dig på måtten på dine albuer, hvorefter du sætter dine tæer i måtten. Nu er det altså kun dine albuer og tæer, der rører træningsmåtten. En anden velkendt øvelse er armbøjninger, der nok aldrig går af mode. Hvis du vil have så meget som muligt ud af dine armbøjninger, skal du sørge for, at ryggen er flad og skuldrene sænket. Derudover skal du holde din nakke ret og forsøge at holde et kontinuerligt tempo. 

Brug træningsmåtten til yoga 

Yoga er i de senere år blevet meget populært, og det er der også god grund til. Det er nemlig både en meget tereapeutisk og afstressende træningsform. Mange af øvelserne er meditative, afspændende, men også styrkende, og samtidig er der meget fokus på både åndedrættet, sindet og kroppen. Når man udøver yoga, kan man med fordel bruge en trænings- eller yogamåtte samt afspille beroligende musik, som blot bidrager til en øget meditativ stemning. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce