Sin herres yndling, kraftkarl, rottefanger, meldehund,
alarmklokke ... Den røde og opvakte irske terrier har mange kælenavne, og den
passer til det hele!
Tekst og fotos: Iben Danielsen for www.vimedhund.dk
Case Story: Fire
rødhårede irere med kant
Det er aktive hunde, og de giver gerne lyd fra sig, men lige
så hurtigt falder de ned igen og er kælne og nysgerrige – sådan er den irske
terrier.
I skovhuset i Gilleleje bor Alma, Asta, Olga og Ole, de fire
røde irske terriere, og så bor naturligvis også Mads Breckling og Allan Mæland
samt den lige så røde kat, Marnie.
Hundene viser vejen, de giver lyd og er nysgerrige, når der
er gæster, men lige så rask deres interesse er, lige så hurtigt falder de til
ro og hygger sig. Det er hunde med kant, som Mads og Allan udtrykker det, hver
hund har en stærk personlighed og et godt og stabilt ego, og det er det, de to
understøtter og elsker ved at leve med den temperamentsfulde og aktive
hunderace.
Den rigtige race
”Det handler jo ikke kun om udseendet, selv om de ser så
skønne ud. Det handler mest om temperament og udstråling. Vi kan lide hunde,
der giver lidt modspil og har rigtig meget energi. Før havde jeg gravhund, og
Allan havde basenji, så vi ledte efter en hunderace, vi begge ville synes om,”
fortæller Mads Breckling.
Så de gik på research efter noget specielt, noget
udfordrende og smukt, og det blev den irske terrier. De fik god hjælp af nogle
af de danske pionerer i avl af irske terriere i Danmark, Kennel Kippo Kift, som
også har kontakter til hunderacen i Tyskland.
Ole og Alma
Den første hund blev Ole, eller Olé, som han hed i
begyndelsen. Han er seks år i dag og en rolig og meget grounded irsk terrier.
Han kom oprindelig fra Spanien og blev fløjet til Danmark, da han var omkring
de fem måneder. ”Lige da han ankom, var han rædselsslagen, og han led en smule
af separationsangst. Jeg havde ham med på arbejde, da jeg dengang havde butik
på Strøget i København, og samtidig indtog han jo stuen og sofaen og vores
hjerter”, fortæller Mads.
”Og desuden fik han de bedste udtalelser, da vi dukkede
noget uforberedte op til en verdensudstilling i Herning. Vi stod der i shorts
og med et par campingstole, men han blev bedste hvalp, og senere er han blevet
dansk champion og klubchampion. Men netop fordi han var så ked af at være
alene, så skaffede vi hurtigt endnu en hund. Det blev Mille. Hun var bare så
skøn, men hun stak ud af sin hundesele og blev kørt over, før hun var voksen.
Det var en skrækkelig oplevelse.”
”Vi var sikre på, at vi hurtigt skulle skaffe en ny irsk terrier, og det blev Alma fra Kibbo Kifts kennel på Fyn. Det var et godt match. Alma og Ole er bare perlevenner.”
Egne kuld med Asta og Olga
For to år siden fik Alma og Ole deres første kuld hvalpe.
Der var tre, og de boede i hele huset, ligesom Mads og Allan besluttede at
beholde en tæve. Det blev så Asta, og senere har de beholdt endnu en hvalp fra
Almas næste kuld med en anden han, det er Olga. Hun er fra december 2015.
”Hun er bare så god, hun har en fest, når hun
er i ringen, og hun har allerede fået priser som bedste hvalp.”
Både sofahyggere og vagthunde
Så nu lever de med fire hunde, en han og tre tæver, og netop
fordi det er irske terrierhunde, så kræver det lidt.
”Vi er ikke sådan nogen, som går til træning og på
hundeskole, og de går altid i snor. Det interessante er at følge deres liv og
samspil. De hunde elsker hinanden, men de er samtidig på vagt. Hvis en er i
sofaen, så kommer de andre også. De to helt unge hunner er stadig ved at finde
deres plads i hierarkiet”, siger Allan.
”Det gode ved de her hunde er jo, at de har kant. De er med
og aktive, og de giver gerne lyd fra sig, men lige så hurtigt falder de ned
igen og er kælne og nysgerrige. Vi ligger næsten altid hele flokken i sofaen og
hygger os,” siger Mads.
”Ja, mange gange bliver det de fire hunde samt katten i
sofaen og så os på gulvet”, fortæller Allan.
Mads lufter hunde
Det er mest Mads, som lufter de fire hunde i skovområderne
og ved stranden i nærheden.
”Når vi møder andre hunde, så ryger de lige op og hurtigt
ned igen. De har nok i sig selv og er ret territoriale. De har den der attitude
over for hundene, hvad laver I der? Og så et ok, jeg skulle bare lige spørge!
De har det meste i kæften, og jo større de andre hunde er, jo mere lyd kommer
der ud af terrieren.”
Allan trimmer hundene
Det er Allans opgave at trimme hundenes stride pels, og det
skal ske jævnligt. Faktisk synes hundene godt om det, og Allan, som tidligere
var dyrepasser i zoo, kan lide at arbejde med hundene og modellerer lidt i
over- og underpels, så den irske terrier får sit helt rigtige opvakte udseende.
Der skal være skæg, og der skal være øjenbryn.
Allan og Mads havde også deres nye hvalpeejere på et lille
kursus i trimning i foråret. Og der fik ejerne tilbud om, at hundene kunne få
limet ørerne.
”Det lyder ikke så rart, men det er en helt smertefri
proces, så ørerne falder rigtigt og foldes ind mod hundens ansigt. Det giver
hundene det der kvikke og årvågne ansigt med spillende øjne og ører. Det er
ikke nødvendigt, men hvis man ønsker den silhuet, som den irske terrier skal
have, så bør man gøre det i hvalpealderen.”
Kennel Jumpout No
Fear
”Det er så skønt at have flere hunde, vi kunne aldrig finde
på andet. Det er også sjovt at se, hvordan de er sammen, og de signaler, de
sender. De kan bare holde sig beskæftiget rigtig længe. Da vi fik de andre
hunde, så tænkte jeg, her har jeg kastet med bolde og trukket i kæppe med Ole
dag efter dag, og så da de andre kom, så havde
jeg det sådan, ’nå, er det sådan, den leg skal leges!’,” siger Allan.
”Hvordan fremtiden ser ud? Det er svært at sige. De tre
tæver skal lige finde hinanden i hverdagen, så er vi klar til flere hvalpe i
2017. For det er så skønt at introducere hunden og temperamentet til nye
hvalpeejere,” siger Mads, som har kennel Jumpout No Fear.
Om Terriere
Man kalder den irske terrier for nationalhunden, og ofte er
irere og Irland jo beskrevet netop som sådan, rødhårede og temperamentsfulde
med en egen vilje og gennemslagskraft, en rigtig ’Dare Devil’, kraftkarlen, som
er kælenavnet hjemme på den grønne ø.
Blandt de mange terriere er den også en af de ældste og
oprindelige, med fast racebeskrivelse siden 1875, og bare få år efter opstod
Irish Terrier Club. En af grundene til den store popularitet er måske
forfatteren Jack Londons romaner om Jerry og Michael. De stammer fra 1915 og
handler om en handlekraftig hund, der overlever et hårdt og barsk liv. Det var
London, der også skrev andre kendte vildmarksfortællinger som ’Når naturen
kalder’ og ’Ulvehunden’.
Populær rottefanger
Den irske er en af de terriere, som ofte omtales som
rottefanger, og det har arbejdere og bønder levet højt på i hjemlandet og
senere overalt i Europa og USA. Under 1. Verdenskrig var det den lille, kvikke
langbenede hund, man trænede som meldehund i skyttegravskrigens kaos. Den var
hurtig, loyal og frygtløs og meget populær. I et gammelt irsk skrift står
terrieren beskrevet som ’den lille mands livvagt, bondens ven og den fine
herres yndling’.
I Danmark er det dog stadig væk en af de mindre udbredte
terrierracer, og det skyldes måske, at sådan en hund skal have modspil og
opgaver; lige så tro og hengiven den er, lige så modig og kampberedt er den
også. Men den er også kendt som en god familiehund, og den er let og opmærksom
at arbejde med.
Aktivitet
Der er gang i den irske terrier, og den kan være dominerende
over for andre hunde, men den er ikke udpræget aggressiv. Det er en af den
slags hunde, som giver lyd, når der kommer fremmede, og når det er overstået,
tager den sig kærligt af dem, der er velkomne. Irerne er gode til de fleste
aktiviteter, også mere organiserede ting som agility og andre
intelligensopgaver. I USA har man for nylig med stort held uddannet en irsk
terrier til redningshund.
Levetid
Den irske terrier er robust, den kan godt blive 13-14 år
gammel.
Tilsvarende racer:
DEN MINDRE TERRIER:
Fox terrier
Den britiske foxterrier er som irsk terrier en brugshund.
Hvor foxen, som navnet siger, har været brugt til rævejagt, så har den irske
terrier været rottefanger. Foxen er lille og hurtig og mere kvadratisk i sin
silhuet med markant skæg. Den måler omkring 39 centimeter over skulderen og
vejer cirka 8,5 kilo. dkk.dk
DEN STØRRE TERRIER:
Airdale terrier
Den største terrier og lige så opvakt og robust som den
irske. Airdalens tæver kan måle 56-59 centimeter over skulderen, og hannerne er
58-61. Alligevel er det en hurtig og livlig hund. Ud over størrelsen så har en
airdale-terrier andre farver. Den røde går igen i de fleste, selv om den også
findes i gråmeleret, og så har den sort ryg og andre sorte pletter på den
stride pels. dkk.dk
Den irske terrier er til
dig, der:
• synes om livlige og loyale hunde i mellemstørrelsen
• ønsker en robust og temperamentsfuld følgesvend
•har tid til at beskæftige dig med hunden.
Den irske terrier er
ikke til dig, der:
• ønsker en stille
og rolig tæppesover
• ikke orker at trimme den stride, røde pels jævnligt
•ikke kan leve med selvstændige hunde med attitude.