Mindre stress i en hverdag med hund

Mindre stress i en hverdag med hund

16. dec 2021

Hunden er menneskets bedste ven. Vores hund er der altid for os i både gode tider, og når hverdagen er hård og presset. Selvom vi måske har brug for en dag til os selv, så skal hunden passes, og nogle dage kan det være nemmere at overskue end andre. Denne artikel vil komme med gode råd til, hvordan du kan få mindre stress i hverdagen, og dermed kan give mere opmærksomhed til din pelsede bedste ven. 

Skriv dine planer ned

Mange af os er bekendte med de såkaldte to-do lister, hvor man skriver sine planer eller opgaver ned på et stykke papir, og når de er ordnet, så kan man strege det ud. At skrive ting ned kan hjælpe med at få tankemylderet ud af hovedet, og gør det nemmere at strukturere sin tid. Det giver også en vanvittig tilfredsstillende følelse at strege tingene ud, når man er færdig. Det er en god idé at skrive små som store ting ned på sin to-do liste eksempelvis “gå tur med Fido” eller “ring og bestil klipning til hunden”, da man får flere muligheder for at strege ud og opnå noget med dagen. Når alt fra listen er streget ud, kan man slappe af med god samvittighed. 

Ekstra hjælp i hverdagen

Hverdagen kan nogen gange føles helt uoverskuelig, hvis man både står for rengøring, madlavning og planlægning af årets fester. For at få mere ro i sindet kan man med fordel uddelegere nogle af disse tjanser til folk, som ved, hvad de laver. Hvis der er økonomisk råderum, så kan der ansættes en rengøringsdame eller et rengøringsfirma til at hjælpe med at holde hjemmet pænt. Ved madlavning er der mulighed for at bestille måltidskasser, så du blot skal følge en nem og ligetil opskrift. Årets fester kræver planlægning, og der er måske ikke økonomi til en event planner, men man kan spare mange timer i køkkenet ved eksempelvis at bestille en nytårsmenu ud af huset eller mad til konfirmation. 

Slip bekymringerne 

Det er vigtigt at kunne prioritere sin tid og derefter slippe bekymringen om, hvad andre tænker. Hvis du finder ro i en travl hverdag ved at gå en tur i hundeskoven, så tag afsted, brug noget tid for dig selv og din hund, og lad være med at tænke over, at græsset skulle slås derhjemme og tagrenderne er fyldte. Det er vigtigt at leve og gøre det, som gør dig glad. 


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce