Nyhavn, Nyhavn - det danske og københavnske varemærke

Nyhavn, Nyhavn - det danske og københavnske varemærke

11. jan

Ikke kun danskere ved hvad Nyhavn er, men netop denne del af København er også kendt verden over, også som vores varemærke for København såvel som Danmark overordnet. De altid velkendte farverige byhuse, klodset side op og side ned af hinanden langs den hyggelige og gamle kanal, er både at finde på turistkort, puslespil, portrætter og meget andet visuelt. 


Det kan ved første øjekast tænkes at Nyhavn blot indebærer den smukke promenade, men det er meget mere end det. Nyhavn formår både at huse en masse gode, danske restauranter som ligger side om side langs de farverige huse. Selv den mest inkanerede københavner elsker en gåtur ned langs kanalen, hvor man her drømmer sig væk til varme himmelstrøg, med spanske promenader og gader fyldt med restauranter - men her bare med det danske nordiske touch.


Nyhavn som hotspot for attraktioner

Attraktioner er der rigeligt af i København, og Nyhavn og nærområdet rummer flere hyggelige spots og attraktioner end man tror. 


Ofelias Plads

Lige rundt hjørnet i bunden af den smukke kanal promenade Nyhavn ligger Ofelias Plads, som om sommeren overdækkes med badeglade københavnere og stemning. Der popper små boder op, som langer Aperol Spritz, kolde øl og snacks over disken. Pladsen er også hjemmebane for gruppe sejltur selskabet Hey Captain, som kan tage dig og alle vennerne rundt til søs i de københavnske kanaler. 


Skuespilhuset

Den store sorte bygning beliggende i enden af Nyhavn er det kendte skuespilhus, som afholder utallige forstillinger, og huser en lækker restaurant med ikke blot udsigt over de københavnske kanaler men også med direkte udsigt over til operaen. Skuespilhuset har tre scener med plads til i alt 950 mennesker. 


Broens Gadekøkken

Er du sulten efter at have gået rundt i Nyhavn, så er der rigt med madoplevelser af den bedste street food karakter. Du skal blot krydse cykelbroen fra Nyhavn og direkte på modsatte side finder du det åbne street food område, med alt fra dansk smørrebrød til mexicansk og italienske stenovnspizza.


Københavns smukkeste område

Ikke blot Nyhavn i sig selv er et smukt område, men oplevelsen starter allerede oppe fra metrolinjens stop ‘Kongens Nytorv’, hvor du krydser det smukke torv omringet af historiske københavnske bygninger. Kongens Nytorv har med sine mange år på bagen posen fuld af stemning med ægte autentisk københavnsk vibe, og det er et besøg værd som turist. Mens du er der, fornemmer du også eksklusiviteten fra Hotel d’angleterre, men sin store flotte hvide facade.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


LasseJohan
LasseJohan (Kommerciel blogger)
Oprettet 25. okt
LasseJohan
LasseJohan (Kommerciel blogger)
Oprettet 13. sep
x