Sådan får du mere tid til din hund i hverdagen

Sådan får du mere tid til din hund i hverdagen

23. jul 2021

Det kan være svært at balancere en stresset hverdag, der er fyldt op med arbejde, fritidsinteresser, madlavning, motion og planer, når man også gerne vil finde tid til sin bedste ven på fire ben. En hund kræver tid, omsorg, træning, aktivering og samvær, og det kan nogle gange knibe med at få tid til alt dette i hverdagen, når der også er 30 andre ting på to-do listen. Men hunden kan ikke bare nedprioriteres, og derfor vil vi her give dig et par gode råd til, hvordan du får mere tid til din hund i hverdagen.

Brug mindre tid i køkkenet

Vi lægger sjældent mærke til, hvor meget tid vi rent faktisk bruger i køkkenet, for det er ikke kun selve madlavningen, der er tidskrævende. At finde på idéer til aftensmad, at planlægge en madplan og at handle ind er også alt sammen dele af processen, som stjæler utrolig meget af tiden i hverdagen. En god metode til at spare tid i køkkenet kunne derfor være at bestille måltidskasser til hjemmet. På den måde vil du kunne benytte al den tid, du normalt ville bruge på indkøb og planlægning, til samvær med din hund i stedet. Ved at bestille måltidskasser slipper du nemlig for besværet med at handle ind, og retterne er besluttet på forhånd, så du ikke selv behøver at finde på idéer til aftensmaden. Der er heldigvis også kommet rigtig mange forskellige måltidskasser på markedet, som tilbyder en sund og varieret kost, således du stadig kan spise friske, sunde og lækre retter, som blot er en hel del nemmere og overskuelige at tilgå.

Gør træningen af din hund til en livsstil

For at opretholde en sund livsstil vil vi jo alle rigtig gerne dyrke noget motion i løbet af dagen, hvilket også kan være svært at finde tid til. Men træning behøver ikke kun at være noget, man udøver i et fitnesscenter eller nede i løbeklubben. Det kan være lige så godt at få rørt sig på en tur med din hund, hvor du samtidig kan få trænet din hund ved at aktivere både dens hoved og krop. Når du kaster en pind, som din firbenede ven skal hente, kan du med fordel løbe med, således I begge bliver en del af legen. Eller hvis du har en udendørs agility bane tæt på dit hjem, kan du selv løbe med over forhindringerne, når din hund gør det. På den måde får du inkorporeret din hunds træning i din egen motion, og din hund vil kunne mærke, at du sætter tid af til at stimulere og aktivere den, og den vil sætte pris på og nyde, at du er en del af træningen. Du slår altså to fluer med ét smæk, hvis du får træningen af din hund integreret som en del af din motion og livsstil.



Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce