Sælg dine hundehvalpe på en online auktion

Sælg dine hundehvalpe på en online auktion

5. jan 2018

Har du fået hundehvalpe, som du skal have fundet et godt hjem til?

Uanset hvilken race, dine hundehvalpe er, så kan du med fordel overveje at sælge dem på en online hundeauktion. Flere hundeavlere ser det som en fordel at lade en anden stå for hele ansvaret med at sælge de små hvalpe.

Det kan nemlig være en trættende proces at stå for markedsføring på de rigtige platforme, kontakt med købere og alt derimellem, samtidig med at de skal passe på hundehvalpene og jonglere med både vaccinationer og dyrlægebesøg.

Det kan også være, at du har lidt svært ved at komme af med de sidste hvalpe, og at du virkelig har brug for at få solgt dem nu, så de kan komme ud og starte deres nye liv? Så kan en hundeauktion være en god løsning, fordi du nærmest er garanteret at få dem solgt inden for et døgn.

Sådan fungerer det

Vælg et auktionshus, som du synes, skal stå for salget af dine hvalpe. Her skal du blandt andet lægge mærke til, hvor meget de forskellige steder kræver i gebyr og veje det op imod det kundekartotek og de markedsføringsplatforme, de råder over. Det er ikke altid det smarteste at vælge det billigste auktionshus, for de kan måske ikke få solgt hvalpene til en lige så god pris.

Når du har sat din mindstepris sammen med auktionshuset, vil auktionen gå i gang. Den vil typisk vare et par dage, og du kan følge med i det hele på din computer. Hvis hvalpene ikke bliver solgt, vil det som regel være gratis for dig, og du behøver ikke betale et gebyr.


I nogle tilfælde vil du måske modtage et bud lige under mindsteprisen. I så fald vil auktionshuset forsøge at mægle mellem dig og den potentielle køber, så I kan nå frem til et kompromis. I mange tilfælde er det ikke mere end et par hundrede kroner, der kan stå i vejen for en handel.


Også til hundeudstyr

Men det er faktisk ikke kun hundehvalpe, som du kan sælge på hundeauktioner. Du kan også sælge voksne hunde, ligesom du kan sælge hundeudstyr, du ikke selv bruger, så andre kan drage nytte af det. Det kan for eksempel være hundebure, foderskåle, seler og hundesenge.

Det kan være svært at vurdere, hvad sådan noget hundeudstyr er værd. Ved at sætte det hele til salg på en auktion, kan du selv se, hvad køberne er villige til at give for dit udstyr, og du er sikret den mindstepris, du på forhånd har sat (husk, at chancerne for salg bliver mindre, jo højere du sætter mindsteprisen).

Det kan være lidt af en risiko, for du er ikke selv herre over salgsforløbet, og det kan være, at alt dit udstyr ender med blot at blive solgt for mindsteprisen. Men du kan på den anden side også være sikret en meget større salgspris, end hvis du selv stod for salget, fordi de forskellige auktionshuse har adgang til et langt større kundekartotek. Under alle omstændigheder slipper du for al besværet med salget, og du er sikret mere for det, end hvis du blot smed det ud.


Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce