Tre gode råd til at holde din hund sund og rask

Tre gode råd til at holde din hund sund og rask

3. jan 2020
Hunden er menneskets bedste ven, det er der ingen tvivl om. Vi har alle været skeptiske på et tidspunkt, men da man først fik erhvervet sig hunden, så var der ingen vej tilbage. Man forelsker sig i sit kæledyr, og ønsker den skal leve så lang tid som muligt. Derfor er det vigtigt, at vide hvordan man holder sin hund frisk og rask, så den kan være hos dig i mange år. Det er uundgåeligt at skulle til dyrelægen, men sunde hunde skal mindre hyppigt, så det er også en mulighed for at spare nogle penge på dyrelægeregningen. Nedenfor kan du læse om tre gode råd til at holde din hund sund og rask. 


Motion og frisk luft er vigtigt for hundens helbred
Motion og frisk luft kan virke som det mest logiske råd nogensinde, men mange hundeejere motionere deres hund alt for lidt. Det er forskelligt fra hund til hund, hvor meget stimulering og motion hunden skal have, men en hovedregel er at alle hunde skal mindst en til to gange ud af gå om dagen. 

For mange hundeejere er det spørgsmål om tid og overskud, at de ikke får deres hund ud at gå. Her er det vigtigt, at du som hundeejer bare kommer ud af døren med hunden, og forsøger at gøre det som en afslapnings øjeblik for dig selv også. Tag en podcast i ørene, slip hunden fri på et stort grønt areal, gå på Rød25, opdater Instagram. Nyd naturen, dig selv og din hund. 


Hold din hund frisk ved hjælp af speciallavet tøj
Dette kan være kontroversielt, da det ofte er en emne som deler hundejere. Mange anser hundetøj som værende for hunde, som kan være i håndtasken, men det har faktisk en god funktion for hunden. 

Med kvalitets- og speciallavet hundetøj kan du holde din hund varm i mange forskellige situationer. Hunde, specielt med pels, har det med nemt at blive våde. Det kan være efter en gåtur i regnvejr eller en svømmetur i den lokale sø. Uanset, så forbliver hunden våd længe grundet den lange pels, og det dræner altså hundens kropstemperatur. Derfor kan man som hundeejer investere i et tæppe til bilen, som opsuger fugten fra hundens pels, eller en vest med samme funktion. 

Tøjet behøver ikke være for kosmetikkens skyld. Det ovennævnte tøj bliver ofte brugt af jægere, men kan med fordel bruges af helt almindelige hundeejere. 


Social samvær er vigtigt for din hund 
Mange vælger at lade hunden blive derhjemme, når de skal nogen steder hen. De tænker, at det bliver for meget for de andre gæster at hunden skal med eller de vil ikke have besværet med at skulle passe hunden til arrangementet. Dette er også okay nogle gange, men socialt samvær er godt for hunden, samtidig med at sociale situationer er god opdragelsetræning for hunden. Hvis alting går galt, så kan den være i bilen med dit købte hundetøj og et åbent vindue. 

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Annonce