Boxer - læs alt om hunderacen

Boxer - læs alt om hunderacen

Boxeren stammer oprindeligt fra Tyskland, og blev udstillet for første gang i 1895 i München. Racen er kendetegnet af brede skuldre, kort pels og et karakteristisk underbid. Hunden har særdeles stærke kæber og kan holde fast i stort byttedyr med sit kraftige bid, og har derfor været populær som jagthund. Derudover er hunden bl.a. blevet brugt som førerhund, politihund og vagthund. 

Racen var den 7. mest populære i USA i 2013, og har haft denne placering 4 år i streg.

 

Flere billeder

I Stanley Corens “The Intelligence of Dogs” er boxeren rangeret som den 48. mest intelligente race, hvilket placerer den omkring gennemsnittet. Mange hundetrænere har dog erklæret sig uenige i denne vurdering, og de fastholder, at hvis man benytter de rigtige træningsmetoder, vil en boxer fungere som en over gennemsnitligt intelligent hund.

 

Racen er kendt for sit milde temperament, energiske adfærd og legefulde natur. Hunden er desuden tålmodig overfor børn hvilket bl.a. har bidraget til hundens status som populær familiehund. En boxer er ikke aggressiv af natur, men er ofte ret beskyttende overfor sine ejere, og kan være skeptisk overfor fremmede. Desuden er hunden ikke altid begejstret for store hunde af samme køn, men er generelt tålmodig overfor mindre hunde. 

 

Flere billeder

Der hersker uenighed omkring oprindelsen af racens navn. Nogle fastholder at det skyldes hundens tendens til at stå på bagben og “bokse” med forpoterne. Andre hævder at navnet er en afledning af tyske begreber som “baxer” og “boxerl”. 

 

De mest udbredte lidelser og sygdomme hos racen er hjertesygdomme og kræft. Hunden har brug for regelmæssig motion og masser af aktivitet, og dens gennemsnitlige levetid er omkring 10 år. 

 

Du kan finde boxere og andre hunde til salg i markedet