Cavalier King Charles spaniel

Cavalier King Charles spaniel

Cavalier King Charles spaniel er en lille hund, som særligt er populær i England. Racen er en mindre spaniel, og en fuldvoksen cavalier er ofte kun på størrelse med en normal spaniel i puberteten. 

Den første avlsklub dedikeret til racen blev dannet i 1928, og kort tid efter blev racen anerkendt af “The Kennel Club”. Racen er stadig et relativt nyt fænomen i USA, da den første registrerede cavalier kom til landet i 1956. Ikke desto mindre er racen hurtigt blevet populær, og i 2013 var hunden den 18. mest populære hunderace i USA. 

 

Flere billeder

Racen blev næsten udryddet under 2. verdenskrig pga. de hårde kår. På et tidspunkt var der kun seks registrerede eksemplarer af racen i live, og denne lille gruppe er altså udgangspunkt for de mange cavalier King Charles spaniel hunde, der eksisterer i dag.

 

Cavalier King Charles spaniel er en meget venlig, legesyg og tålmodig hund, og den er derfor velegnet til familier med små børn, og fungerer desuden godt sammen med andre hunde. 

Racen har en instinktiv tendens til at jagte nærmest alt der bevæger sig, og man bør derfor holde skarpt øje med hunden i tæt trafikerede områder. Hundene har også et stærkt jagtinstinkt, hvilket kan være problematisk, hvis man har andre små husdyr. Hundene kan dog opdrages til at leve fredeligt sammen med mindre dyr. 

 

Flere billeder

Hunden blev rangeret som værende den 44. mest intelligente hund i Stanley Corens “The Intelligence of Dogs”, hvilket placerer racen omkring middelområdet mht. hundes intelligens.

 

Cavalier King Charles spaniel er relativt udsat i forhold til en række lidelser og sygdomme. Eksempelvis har racen en tendens til at udvikle hjerteproblemer. Derudover er hofteledsdysplasi samt øre- og øjenlidelser ikke unormale. 

 

Leder du efter mere info om hunderacer? Gå til guide om hunderacer 

x