Chihuahua

Chihuahua

Chihuahua er den mindste hunderace i verden, og er navngivet efter den mexicanske stat af samme navn. Der er en vis mystik forbundet med racens historie, og alle detaljer er ikke klarlagt, men arkæologiske fund og folklore viser, at hunden stammer fra Mexico. Hvis du er interesseret i hunderacen, kan du finde en chihuahua til salg på markedet. 

 

Racen kommer i to forskellige pelsvarianter - korthåret og langhåret. 

Den korthårede har gerne en blank og blød pels, som er kort og tætliggende over hele kroppen. Pelsen kan være lidt længere omkring halen og halsen.  

Den langhårede har en glat, fin og evt. let bølgende pels, og gerne faner på poter, hale, øre og hals. 

Den gennemsnitlige levealder for en rask chihuahua er 15-20 år. Ift. FCI-standarden ligger racens idealvægt mellem 1,5-3 kg, mens en vægt mellem 500 gram og 1,5 kg. tolereres.

Det er et klassisk træk ved racen, at de ynder at bygge “huler” og gemme sig i puder, dyner, tøj, tæpper og lignende.

Flere billeder

Det er ikke unormalt for en chihuahua at have lidt temperament, og hunden vil ofte knytte sig stærkt til en specifik ejer. Der kan derfor opstå tilfælde, hvor hunden bliver overbeskyttende overfor denne ejer, hvilket kan være problematisk i hjem med små børn. 

Sådanne problemer kan i nogle tilfælde opstå, fordi ejere lader den lille hund slippe afsted med ting, som de aldrig ville lade en stor hund gøre. Som ejer kan man nedsætte risikoen for nogle adfærdsproblemer hos sin chihuahua via daglige gåture. I forhold til leg og interaktion med andre hunde foretrækker en chihuahua ofte, at disse er samme race som den selv. 

Flere billeder

 

Helbredsmæssigt kan en chihuahua godt være lidt af en mundfuld. Hundene er notorisk kendte for at have mange tandproblemer, og dette område kræver derfor regelmæssig opmærksom og forplejning. Derudover kan hundene være i risikozonen med henblik på en række lidelser, eksempelvis epileptiske anfald, lavt blodsukker, øjenbetændelse, hjerte-relaterede lidelser og en del andre sygdomme. 

 

Hvis du søger information om andre hunderacer, kan du finde en oversigt over racer her.