{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Kommentarer på:  Kemisk vs rigtig kastration
  • #1   26. jul Manfred var kemisk inde han blev kappet. Der var stadigvæk mere hanhund over ham, dog var han kronisk sulten på den kemiske.

    Da han blev kappet, faldt han meget mere til ro, han var ikke kronisk sulten. Men var stadigvæk mega glad for at arbejde.

    Han var 2 år før jeg tog kugler
    Morris skal også have fjernet kugler her om en mdr ca. han er kemisk nu.


  • #2   26. jul Ansofie, må jeg spørge hvorfor du vil ha kastreret? smiley jeg overvejer det nemlig med min på et senere tidspunkt

  • #3   26. jul Jeg synes ikke der var forskel på effekten på den kemiske og den operative kastration hos Lego...

  • #4   26. jul jeg synes den kemiske gav et ret godt billede af hvad en rigtig kastration ville gøre ved Keiko.

    Den kemiske fungerede fint, han var mere rolig og han reagerede faktisk slet ikke på da vi enda havde en tæve i løbetid derhjemme.
    + han endelig begyndte at spise ordenligt - efter vi havde haft ofte problemer med han var småt spisende.

    det var ret tydeligt da effekten begyndte at fade ud - og så blev han rigtig kastreret, hvilket havde samme effekt på ham som den kemiske havde haft.


    så i mit tilfælde synes jeg egentlig det gav et ret godt billede af det inden vi valgte at kastrere ham rigtigt.


  • #5   26. jul Manfred er vogter, så han skulle have overblik hele tiden, så havde mega svært ved indkald og så var han altid klar på at spille med musklerne, og da jeg ikke skulle bruge ham i avl og ville have en tæve næste gang. Så fjerne jeg kugler på ham.

    Morris er pga hans ene syn ligger i lysken.
    Plus håber han falder lidt til ro. Men mest pga han kryptokid (kan ikke huske hvordan det staves)


  • #6   26. jul Har i oplevet at hunden blev mere usikker?

  • #7   26. jul Pernille, hvorfor overvejer du at kastrere ham.?
    Er han syg?
    Nu er jeg så en af dem der ikke går ind for at man opererer på sunde og raske hunde der ikke har helbredsproblemer.

    Og skrev du ikke et eller andet sted at han var lidt usikker?
    Hvis det er rigtig, så kan du jo forværre det så han bliver meget usikker.
    Endvidere så er det en "pels hund" du har.
    Ved kastration kan pelsen blive til et virkeligt pelshelvede.


  • #8   26. jul Det er ikke noget jeg orker at uddybe og så evt. debattere smiley men nej han er ikke syg, slet ikke

    Jeg læser lidt, spørger og tænker smiley


  • #9   26. jul Min hund var kemisk kastreret i et år før han blev rigtigt kastreret, der har ikke været nogen forskel at mærke fra den kemiske til den rigtige. Han blev mere madglad og fik lettere ved at tage på, og reagerer ikke på tæver i løbetid, men derudover har han ikke ændret sig efter kastration smiley
    Han blev kastreret fordi begge hans sten lå i bugen.


  • #10   26. jul jeg har ingen ændring i den form adfærd set hos Keiko.
    han er ikke blevet mere usikker på noget efter han blev kastreret - men han har heller aldrig været en hund med meget usikkerhed i .


  • #11   26. jul Manfred er blevet mere ligeglad. Men ikke usikker. Morris er en anden sag så er spændt på hvad hans giver for den kemiske var han mere usikker. Men hans kommer af en forskrækkelse da han var 11 uger og vi er nået så lang med vores træning. Plus han stoler 100% på mig.

  • #12   26. jul Med en usikker hund, som du tidligere har beskrevet ham (skulle have beroligende tilskud ved flytning, og er tilsyneladende ret sensitiv i forhold til at være alene), så lyder han som en hund i den usikre ende, og det er absolut forbudt at kastrere en usikker hanhund.

    Det må du ALDRIG gøre, uden at have testet en kemisk først. Og forhåbentlig vil din dyrlæge også vejlede dig i, at man ikke skal kastrere den slags hunde. Den Danske Dyrlægeforening lavede en vejledning for et par år siden, og der tages afstand fra at kastrere usikre hanhunde, fordi det bidrager væsentligt til deres usikkerhed.

    Med mindre hunden vitterligt er syg, og det ikke kan fikses med andre midler, så er det ikke noget man skal kaste sig over. Strinteri, forhudsbetændelse og snuuuuuuusen er en del af livet med hanhund - hvis det er dét der får dig til at tænke i den retning. Af samme grund har jeg tæver smiley


  • #13   26. jul Gaddafi har, eller rettere havde en sort Cocker som legekammerat.
    De to havde altid en fest når de var sammen,
    Cockeren var kryptochid og ejerne ville absolut kastrere ham.
    Efter kastrationen ændrede Cockeren - Nemo hedder han - sig virkelig meget.
    Gaddafi er nu en ret vild hund når han leger og det har aldrig generet Cockeren før, den var med på det.
    Nu er det blevet sådan at den er smånervøs når de leger og hvis Gaddafi bliver lidt vild, bakker Nemo væk og ser ynkelig ud.
    Det har resulteret i, at jeg ikke mere vil have at Gaddafi skal lege med Nemo, for det er synd for den.
    Nemo havde også en rigtig flot lang glansfuld sort pels. Nu har han fået sådan et gråligt skær, fordi han har fået sådan et gråligt "fnullerpels" ind under de lange sorte dækhår.


  • #14   26. jul Det har ikke noget med det at gøre, ellers havde jeg ligeledes valgt en tæve smiley

    Tak for jeres svar, skal lige have tænkt


  • #15   26. jul Strinteri er et spørgsmål om opdragelse.
    Der findes også tæver der strinter.


  • #16   26. jul Så en usikker hund, som er sund og rask og ikke har hverken fysiske skavanker eller irriterende vaner? Bare nej!

    Pelsen er et kapitel for sig, og der skal man høre folk som har racen og som har erfaring med at neutralisere dem. Det vil typisk løbe i racen, om pelsen bliver ødelagt. Spaniels og spidshunde får i dén grad smadret pelsen.


  • #17   26. jul Min hund strinter ikke smiley så intet problem der

  • #18   26. jul Jeg har søgt viden blandt dem der har racen:)

    Som sagt orker jeg ikke lige at uddybe og redegøre mine overvejelser. Jeg læser blot hvad andre har af erfaring


  • #19   26. jul Anni, jeg snakker ikke indendørs. Og det er jo tilsyneladende ikke et problem for hunden.

  • #20   26. jul Pernille, jeg kan slet slet ikke forstå, at du overhovedet overvejer at kastrere din sunde raske hund der ikke har problemer.
    Og slet slet ikke når nu han er en usikker hund.
    Hvad berettiger os mennesker til at operere og fjerne legemsdele fra raske og sunde hunde ?

    Jeg synes også at det er dobbeltmoralsk.
    Rigtig mange synes at det er helt ok at fjerne testiklerne på deres hund uden grund.
    Mange af de samme mennesker er dybt forarget over kuperede hunde....... det hænger jo ikke sammen


  • #21   26. jul Usikker hund=no go at kastrere. Husker du at fortælle at han er usikker, når du spørger andre steder? Det gjorde du fx ikke i startindlægget her smiley Og det er jo det der er det springende punkt.

  • #22   26. jul Jeg kender godt nok til mange neutraliserede hanhunde efterhånden. Et par stykker af dem har fået en anderledes pels men alle fungere fint til træning og konkurrencer.
    Og ejerne er glade for deres valg.
    Så jeg ville ikke være så bange for at kastrere men prøv da en kemisk først og se hvilken effekt den har.
    Jeg har selv to intakte hanhunde lige nu og har ingen problemer med dem overhovedet. Faktisk har jeg aldrig neutraliseret nogen af mine hunde.
    Dog har Archie cyster på prostata
    så det er muligt det ender med en kastration og så må det jo være sådan.


  • #23   26. jul Jeg har ikke skrevet at jeg gør det i morgen, har jeg? Jeg har skrevet at jeg tænker på det, det er vel i orden. Og så læser jeg og lytter mig klogere om det. Eks ved at læse jeres indlæg smiley

    Det koster både penge og er en operation med risici så det er jo også noget der skal være med grund


  • #24   26. jul Man kastrere vel ca 90 % af alle hingste og hankatte er det også normalt ( og ansvarligt) at kastrere.
    Så kan ikke se hvorfor det skulle være så slemt at kastrere hunde.
    Ja, der skal da være en grund til det. Men det har de ejere der vælger det vel også.


  • #25   27. jul Er det ikke mere et spørgsmål om at man lige nu skal være på nakken af en eller anden. Og lige nu er der ikke nogen der har spurgt om avl så... smiley

  • #26   27. jul CF, forstår ikke helt hvad du mener med [i][Og lige nu er der ikke nogen der har spurgt om avl så [i] smiley

  • #27   27. jul Jeg synes den kemiske er et fint redskab til at måle effekten

    man skal dog være obs på 2 ting er min erfaring

    1. de første uger stiger den hormonelle påvirkning og en ellers rar hund kan blive aggressiv. I perioden bør den holdes fra andre hunde. Det er ca 3 uger. Det gælder ikke alle hunde, der kemisk kastreres

    2. når virkningen aftager kan nogle hunde blive meget svære at have fordi hormoner igen kommer væltende. Det kan vise sig på flere måder fx ved strint, aggressivitet eller voldsom uro. igen sker det ikke for alle hunde.

    hvis hunden i disse perioder får en dårlig oplevelse fx med en anden hund risikerer man bagefter at stå med et adfærdsproblem fx usikkerhed, angst eller aggression

    kemisk kastration er derfor ikke bare noget man gør, og som udgangspunkt bør man kastrere af fysiske årsager

    Hvis den kemiske har den.ønskede effekt kastrerer man normalt før virkningen ophører for at undgå fase 2


  • #28   27. jul Vil bare advare mod evt pelsproblemer,hvis det er en race med underuld,er der noget underuld ikke kan lide så er det kastraktion,uanset om det er kemisk eller kirurgisk

  • #29   27. jul Jeg fik kastreret Albert da han var 6 år. Det gjorde jeg kun da han fik prostatabetændelse for anden gang. Det eneste jeg har oplevet rent adfærdsmæssigt er, at han ikke står og snasker i alt tis.
    Desværre har han så fået for lavt stofskifte og er i daglig behandling. Det er en ting jeg ikke viste, kunne være følger af kastration.


  • #30   27. jul Hvis man ikke var i tvivl, og ikke ville høre om ulemperne ved at neutralisere, spørger man vel ikke? smiley

    Jeg tænker at der er en grund til at Pernille spørger, og måske overvejer hun endda en ekstra gang.

    Når DDD fremhæver usikkerhed og agressivitet (ved usikre hanhunde) som en negativ følge af neutralisation, så kunne det tænkes at der er noget om snakken - selvom man kastrerer hingste og katte smiley


  • #31   27. jul A
    Nu spørger Pernille jo om forskellen på kemisk og almindelig kastration.
    Og om de kan sammenlignes.
    Ikke for at høre om bivirkninger, eller at kastration er No-go eller dobbeltmoralsk. Hvorvidt dyrlæger anbefaler eller fraråder er jo individuelt. De fleste vælger jo nok at kigge på hunden og tage en snak med ejer omkring diverse problematikker.


  • Martin
    Martin Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følger: 6 Følgere: 12 Emner: 45 Svar: 3.507
    #32   27. jul Jeg har ikke oplevet adfærdsændring (usikkerhed) efter kastration. Han er lige så selvsikker som han var før.

    Hans pels og madsyge er blevet forfærdelig.

    Han underuld vokser som en i helvede, og aldrig har jeg støvsuget så meget som jeg gør nu.

    Han er ekstremt madfixeret nu. Han kan næsten ikke være i sin egen krop omkring mad nu.

    Han blev kastret pga sygdom i bollerne. Ellers ville jeg aldrig gøre mig i den slags.


  • #33   27. jul AG, så hvis hun havde spurgt om det var bedst at tage til Polen eller Letland for at få kuperet hundens ører, ville du bare svare på spørgsmålet, uden at komme ind på hvilke konsekvenser det kan have?

    Jeg har i øvrigt ingen holdning til at neutralisere hunde, som er sunde og raske og ikke har nogle adfærdsmæssige problemer. Men jeg synes at det er relevant at oplyse om, hvad neutralisering gør ved en usikker hanhund.


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 17 Emner: 56 Svar: 5.187
    #34   27. jul Jeg har oplevet at der er forskel på den "korte" kemiske kastration og den "langvarige". Figo blev kemisk kastreret i efteråret, da han simpelthen var for påvirket af tæverne i kvarteret. Dette på trods af at han er en usikker hund. I første omgang blev han meget sløv og ja bare slet ikke sig selv. Da den kemiske udløb efter et halvt år blev han kemisk kastreret for et år og det virkede som om den ikke ramte ligeså "hårdt", han er ikke så sløv, han kan stadig finde en dame spændende (men ikke sidde og pive en hel nat!) og han er ikke så usikker på andre hanhunde som han var på den første omgang kemisk.

    Jeg påtænker at få ham rigtig kastreret til foråret, men jeg er sgu nervøs for det må jeg indrømme.


  • #35   27. jul Jeg kan i øvrigt anbefale at man hopper ind i gruppen “Spørg Hundedyrlægerne” på fb og læser modulet om kastration. Det er dyrlæger og kun dyrlæger der svarer. Når man nu ikke må fortælle om de negative sider her smiley

  • #36   27. jul Ida han lyder som min med en hormonel forstyrrelse. er han tjekket for det? ved min tog de en blodprøve.

    da Hugo blev kastreret blev han normal. dvs hverken sløv eller andet. bare som fx aslan var som intakt han


  • #37   27. jul Man kan da ikke sammenligne katte, heste og hunde.

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 17 Emner: 56 Svar: 5.187
    #38   27. jul Nej det er han ikke Helle, det vil jeg da lige få gjort.

    Først så tænkte jeg om det bare var fordi han altid havde kørt i et højt stressgear at jeg synes han var blevet sløv, men altså han var fint tilfreds med bare at gå 15 minutter om dagen og lå ellers bare og sov, og dét er ikke normalt for en golden.

    Da han fik den kemiske kastration der varer et år blev han som sagt mindre sløv. Nu vil jeg mene han er mere som en 6 årig golden smiley


  • #39   27. jul Ida Hugo var lige sådan. Hans blodprofil viste forhøjet indhold af hormoner. Jeg kan simpelthen ikke huske hvad de præcist tjekkede... men det ved dyrlægen. Jeg fik en helt normal hund

    han sad om natten og hylede, var altid stresset som i umulig stresset, og gik rundt med kattelemmen om nakken når jeg kom hjem fordi han havde forsøgt at komme ud.... Jeg trænede og trænede... men adfærden flyttede bare rundt

    at få en fysisk årsag var derfor en kæmpe lettelse


  • Krumme
    Krumme Online Tilmeldt:
    jun 2020

    Følger: 1 Følgere: 24 Emner: 1 Svar: 190
    #40   27. jul Der er 2 forskellige slags kemisk kastration. Den der udelukkende fjerner de mandlige kønshormoner og så en der samtidigt er puttet beroligende i.
    Det er klart at den sidste giver et helt andet billede end den der udelukkende fjerner kønsharmoner.
    Men man er vist mere eller mindre gået over til kun at bruge suprelorin staven.


  • #41   27. jul Anni
    Holdningen til kastration kan man da godt sammenligne. Man kan diskutere fordele og ulemper, livskvalitet og meget mere. Hvorfor er det helt normalt og acceptabel ved en art og No-go ved en anden?
    Jeg føler mig næsten som “dyremishandler” hvis jeg nu skulle ende med at kastrere min hund. Selvom jeg har mødt et hav af velfungerende kastrater og deres ejere.
    Og faktisk aldrig har hørt en sige At de ville ønske de aldrig havde kastreret hunden.
    Jeg tror da blot dyrlægerne vil have hundeejerne til at sætte sig bedre ind i evt bivirkninger, end det de gjorde for få år siden. Og det er da super.
    Facts er bare at for mange hanhundeejere er det den rigtige løsning at få kastreret hunden.
    Hund og ejer får et bedre samarbejde og færre issues og problemer i hverdagen.
    Så kan man diskutere om de så skulle have haft en tæve..... men nu skulle hanhunde jo heller ikke gerne ende som et “biprodukt” som tyrekalve og hanekyllinger.

    A
    Jeg vælger at tro at Pernille sætter sig grundig ind i hvilke ulemper det kan have for hendes race, samt tager hendes dyrlæge med på råd. Desuden tror jeg ikke hun overvejer kastration, fordi hun gerne vil kaste 3-4000kr efter en dyrlæge. Så der er nok en årsag, hvis hun vælger dette.

    Ellers vil jeg blot give CF ret.


  • #42   27. jul Det er vel tilladt at tænke på noget og så søge viden, råd osv. Jeg spørger jo netop efter andres erfaringer. Også de negative sider, det er da mega vigtigt. Ikke efter meninger, det er nu mig der står med kræet i hånden smiley

    Og selvfølgelig gør jeg det ikke hvis ikke der ville være grund til det. Så rig er jeg sgu ikke smiley


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 17 Emner: 56 Svar: 5.187
    #43   27. jul Og faktisk aldrig har hørt en sige At de ville ønske de aldrig havde kastreret hunden

    Jeg læser nogle gange inde på en goldengruppe på facebook at folk er kede af at deres hunde er blevet mere udfarende overfor andre hunde og hvis man så spørger til det viser det sig at det er i forbindelse med kastration, hvilket folk slet ikke har tænkt over. Én gang har jeg oplevet en der sagde at hun ville ønske hun aldrig havde kasteret sin golden.

    Men ellers er jeg helt enig i at det ikke er sort/hvidt. Figo er en følsom og lidt usikker hund. Hans usikkerhed overfor andre hanhunde især er blevet lidt værre, men ikke mere end han kan afledes forholdsvis nemt når vi møder nogen. Hans pels og madlyst er også blevet frygtelig, men igen det kan imødekommes med børstning, slankekost og grøntsager. Det vigtigste for mig er at han er blevet mindre stresset for hans stress over tæver har vi ikke kunne gøre noget ved - uanset træning og aktivering.

    Havde jeg blindt fulgt anbefalingen om at man ikke kastrerer sin usikre hanhund, havde jeg ikke haft en glad hund idag.


  • Krumme
    Krumme Online Tilmeldt:
    jun 2020

    Følger: 1 Følgere: 24 Emner: 1 Svar: 190
    #44   27. jul Jeg har haft flere kastrater, alle uden issues. Selv Krumme som var kastreret 10 uger gammel var nok ikke mere vanartet end hans race indikerede. Han havde dog store skeletproblemer som nok er forværret af tidlig kastration.
    Jeg ville ikke tøve så meget med kastration ved en korthåret hund med voldsomme hormonmæssige udsving. Agression som ikke er udløst af usikkerhed der vil det kunne afhjælpes godt med kastration men man skal godt nok være sikker på at den er udløst af testosteron og ikke netop manglen på samme.
    Langhårede hunde derville jeg tænke mig specielt godt om, da de oftest udvikler pelsproblemer. Det ses også ved tæver.
    Derudover er der lettere forhøjet risiko for knoglecancer hos kastater af næsten enhver race. Der er en lettere forhøjet risiko for testikelcancer hos en kryptorchid han, men den er så oftest indkapslet.

    Jeg ville ikke idag gribe så let til kniven da der er nogle adfærdsmæssige konsekvenser for hunden, når den kastreres og skal omgåes andre hunde. Mange hunde har det med at gumpe på kastrater og har man ikke en hund der siger fra og som beskyttes, så får den godt nok mange trækse oplevelser.


  • #45   27. jul Jeg har nu også hørt en del sige at de har fortrudt at de har kastreret deres hund.
    Blandt andet Nemo, Gaddafis Cocker legekammerat, som efter kastrationen sådanset ikke mere har legekammerater, kun sådan nogen der "kanøfler" ham.


  • #46   27. jul Men Ida, du har jo netop testet det med en kemisk først. Og det synes jeg man skal gøre, hvis man har en usikker hund - for så kan man trods alt få en indikation af, hvordan hunden bliver, og om det er et bedre alternativ, end det man står med ved en intakt hund.

    Jeg kender ret få kastrerede hanhunde. Min mostes chi, som havde den mest forfærdelige pels, men som blev klippet med maskine. Han havde et virkelig trælst temperament. 2 terriere (westie og cairn) som begge klippes med maskine, men som adfærdsmæssigt er helt uproblematiske. Min venindes samojede, som er ok-ish adfærdsmæssigt (den slås gerne med husets intakte hanhund, og også med visse fremmede hanhunde), men som har en helt forfærdelig pels, og som medicineres for lavt stofskifte. Min anden venindes toller, som blev kastreret 10 år gammel grundet sygdom - han har lidt bøvl med pelsen, men er slet ikke påvirket adfærdsmæssigt. En ruhåret, som blev kastreret som 5-årig, fordi han slet ikke kunne abstrahere fra tæver - han blev bare endnu mere sær omkring mennesker, men ikke omkring hunde. Og så er der 2 goldens hvor jeg tidligere boede, som totalt har tabt sutten adfærdsmæssigt smiley Dog kan det ikke helt afvises, at det er ejerens skyld.


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Online Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 17 Emner: 56 Svar: 5.187
    #47   27. jul Jep jeg har testet det og hvis Figo bliver som nu er jeg ikke i tvivl om at jeg vil kastrere ham rigtigt, men hvis han bliver som ved den tidligere kemiske kastration så er jeg meget i tvivl...

    Men han skal alligevel op og vaccineres her til august, så kan de lave et par blodprøver på ham.


  • #48   27. jul AG, nej, jeg synes bestemt ikke at man kan sammenligne heste hunde og katte.
    Jeg har endnu ikke oplevet at en hund går hen og bliver livsfarlig fordi den ikke er kastreret.
    Og så er der vist stor forskel på at stå med 400 - 500 kg i en snor og 30 kg.

    Og hundene bliver jo hellere ikke bare lukket ud så den kan strejfe rundt og formere sig uhindret lige som kattene gør.
    Hunden formerer sig hellere ikke så meget og så hurtig som katte så sammenligningen holder ikke.


  • #49   27. jul Anni
    Man kan ikke sammenligne heste, hunde og katte men man kan sammenligne holdningen til kastration.
    For det du skriver er da også dobbeltmoralsk. For indgrebet er da det samme og hvad man finder som nødvendig årsag er jo individuelt.
    Mine hingste har jeg kastreret FORDI jeg gerne ville have dem til at gå med resten af flokken uden de avlede eller sloges. Ingen af dem var livsfarlige.
    Mine hankatte har jeg kastreret fordi jeg ikke ville have de skulle strinte eller avle killinger. I bund og grund kan en hanhund vel formere sig lige så hurtigt som en hankat. Det kræver blot en villig partner.
    Mine hanhunde har jeg ikke kastreret fordi jeg ikke havde nogen grund til det. Måske får jeg en grund en dag og så kastrere jeg.
    Uanset hvordan du vender det så er en kastration en kastration og det er os ejere der træffer beslutningen.
    Man kan diskutere på hvilket grundlag man mener det er ok eller ej. Men i sidste ende er det ejers beslutning og det bør man acceptere.


  • #50   27. jul En kastration er vel et lige så stort indgreb for en hest eller kat, det er vel bare vores måde at forholde os til dem, der er forskellig.
    Jeg ville dog ønske at der var lige så store overvejelser når det gjaldt tæver, for der kan altså også være store konsekvenser, og ligegyldig hvad, er det et operativ indgreb og det skal ikke gøres med hovedet under armen.


  • #51   27. jul Nej, man kan ikke sammenligne hunde heste og katte.
    Det er tre forskellige dyrearter der holdes på forskellige måder.
    Som du selv er inde på det, har du kastreret hingsten, fordi de ellers ikke kan gå sammen med de andre heste.
    Sådan holdes hunde jo ikke.
    Hundene opstaldes da ikke i stalde, hvor de bliver lukket ud på en stor mark om morgenen og lukket ind igen om aftenen.
    Holdt man hunde på samme måde som heste, så kunne jeg da godt se noget fornuft i at kastrere sunde og raske hunde, men det gør de nu engang ikke.
    Dit argument for at sammenligne smuldret væk.


  • #52   27. jul Anni
    Jamen, det er jo blot min begrundelse for at kastrere hingstene.
    Andre folk har hingste der går sammen med andre hingste eller valakker. Mange har hingsten til at gå i stod med en flok hopper og føl.
    Nogle steder har man da hunde i stalde, hvor de lukkes sammen i løbegårde hele dagen.
    Men nu sammenligner jeg ikke de forskellige arter men kastration.
    Vi er vel enige om at indgrebet er det samme?
    Kuglerne ryger af og hormonproduktionen ændres.
    At du ikke kan se noget fornuft i hvorfor nogen vælger at kastrere deres raske hund, er jo bare din mening. Andre kan godt se noget fornuftigt i at kastrerer.
    Begrundelser, argumenter, meninger og holdninger er forskellige. Det er ikke sort/hvid


  • #53   27. jul Med min tidligere hund, var der stor forskel på kemisk og kastration.
    Den kemiske viste god effekt (ingen negative ændringer rent adfærdsmæssigt), så han blev kastreret - pga stress af løbske tæver, der forværrede hans kroniske sygdom.
    Det skulle jeg ALDRIG have gjort. Han blev udreagerende og til sidst rigtig farlig for alle omkring ham - inklusiv mig og resten af familien...
    Jeg fik ham undersøgt flere gange for sygdomme og smerter og alt kom tilbage med fine resultater. Ingen dyrlæge kunne forstå hvad der forårsagede den drastiske ændring, i adfærden og hvorfor han eskalerede.
    Det skal lige nævnes at han var sensitiv og usikker før kastration, men på det tidspunkt var dyrlægerne ikke lige så opmærksomme på adfærdsændringer ved kastration.
    Han blev aflivet i en alder af 2,5 år. ?? Alt for tidligt, men jeg turde ikke være i nærheden af ham til sidst. Han var ikke sig selv det meste af tiden til sidst og det var virkelig synd for ham. For han havde jo stadig nogle gode episoder, hvor han var sit "gamle" jeg, men man turde ikke snakke med ham, for man vidste ikke om han lige pludselig sad i armen på en...


  • #54   27. jul #53
    Hvad var hans kroniske sygdom?
    Det lyder mærkeligt at han blev så aggressiv overfor andre efter kastraktion da det jo er testosteron der ofte giver aggression.
    Var han meget bange for mennesker?

    Sådan en oplevelse er jo virkelig et skræmmeeksempel, hvor man bliver helt bange for selv skulle stå i sådan en situation. smiley


  • #55   27. jul Jeg var tæt på at napse nosserne på ham den store herhjemme. Men ombestemte mig - for han er ikke generet af det - det var bare med tanke om to kønsmodne hanhunde.... men for at være ærlig, har der ikke været problemer herhjemme. Og komme de - så tager vi da dem med.

    At kastrere "uden grund", er bare ikke til mig. Det er 100 gange nemmere når man har et grundlag.

    Min erfaring med kemisk, er kun dårligt smiley Det skal jeg aldrig byde en hund igen.


  • #56   27. jul Enig Maya. De samme overvejelser burde der være ved tæver

  • #57   27. jul Åh hvis jeg kunne gøre det om, var Baby ikke blevet kastreret..

    hvis jeg havde haft den viden jeg har idag, var Baby forblevet intakt.

    Han døjer med lydangst og er bare generelt en ret forsigtig hund.
    - Hans søskende og forældre har ikke de samme tendenser til usikkerhed som Baby har og jeg er sikker på, at det kastrationen der har gjort ham til en pyllermås.
    Der er intet galt i at have en lidt forsigtig hund - det gavner bare ikke at kastrere dem.

    Babys pels er desuden også blevet meget tykkere end hans søskende og forældres pels - den kræver rigtig meget pleje!

    Baby er tøndeformet og meget "kastrat agtig" at se på.

    Jeg kommer IKKE til at kastrere igen, medmindre der er noget virkelig galt med hunden.

    Baby er kastreret pga kryptorchisme.


  • #58   27. jul #54
    Han havde hypothyroidisme - samt kretinisme, fordi han kun var 6-8 mdr gammel da han fik det diagnosisteret.
    Han fik medicin og fik taget blodprøver hver 6 mdr, for hele tiden at sikre at medicin niveauet i blodet var ok, da han var så ung.

    Han var ikke bange for mennesker, tværtimod.
    Det var bare som om han fik en brist, for han havde altid elsket alt og alle.
    Det eksalerede bare inden for 6 måneder. Først gik han til angreb på en hund - den var 1 km væk - ude af syne og på en anden side af en mark med bakke. Jeg løb ham op og fik sagt meget undskyld til den hundeejer ??
    Så kom han i snor fra den dag af. Men han blev mere og mere. aggressiv over for hunde, så jeg prøvede bat-træning med ham. Uden effekt, for det eskalerede på kun få uger, så var det børn og fremmede folk, han prøvede at bide efter på vejene. Så eksalerede det til, at vores kat (de var vokset op sammen), blev bidt efter og knurret af (hun måtte ikke være i samme rum som ham on/off), så blev det Kato's tur. til sidst turde han kun være i gangen og så langt væk fra ham som overhovedet muligt. Derfra gik det til os. Det ene øjeblik var han den sødeste dreng, der ville kæles - til bare at vende om til at knurre, vise tænder eller hapse ud af det blå. og omvendt. Det var mest hvis han sov, så skulle man nærmest liste og gå helt op af væggen i den anden side, for ikke at vække ham, for det var 50/50 hvilken reaktion man ville få.
    Jeg var konstant bange for, at han ville angribe os når vi sov, eller når jeg kom ned om morgenen, hvis han sov i stuen...

    Men ja det er jo testosteron der skulle
    øge aggressivitet og ikke omvendt.
    Jeg tænker at han højst sandsynlig havde ideopatisk aggressivitet - når nu der intet fysisk var galt - ej heller i vores omgang med ham. Eller at det virkelig var kastrationen der gjorde et eller andet med hans mentalitet...
    Det var virkelig hårdt at se ham blive så underlig og især når alle dyrlægerne gav op. Vi var også henvist til Faxe dyrehospital (evidensia nu). De opgav efter 4-5 besøg.
    Håber aldrig nogen kommer i en lignende situation ??
    Det var så skræmmende!



Kommentér på:
Kemisk vs rigtig kastration

x