{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
565 visninger | Oprettet:

Pyhhhh, dét er svært! {{forumTopicSubject}}

Jeg har jo trænet i DcH i 11 år, og konkurreret i samme i en del af de 11 år. Jeg føler mig ret hjemme i det program, og det er nemt for mig at gå til.

Men nu er jeg jo startet i PH med Ellie, og et langt stykke hen ad vejen er det same-same. Men så er der bidearbejdet. Som jeg egentlig altid har været lidt “bange” for at kaste mig ud i, fordi man imo skal have styr på sit pis, når man laver den slags.

Og jeg er dæleme også udfordret! Der er så meget teknik i det, og så har jeg jo samtidig fået en lille fis, som både kan og vil alt - jo vildere, des bedre smiley Og det har jo kostet nogle huller i mig smiley

I dag havde jeg en slags gennembrud, og den lille hund fik så meget ros smiley Og dét trængte jeg til! Nu har jeg igen troen på, at det nok skal lykkes at få hende kåret en dag.

Har du skiftet kurs i din træning? Og hvad var det sværeste?


Kommentarer på:  Pyhhhh, dét er svært!
  • #1   12. nov Det er SÅ fedt, når man får den følelse og det bare lykkes smiley

    Jeg træner det samme, forskellen er bare at jeg har en hund nu, som har et kæmpe drive til at lære end den gamle smiley Så vi er faktisk færdige med at lære, det hun må nu i agility. Så nu nørder vi små detaljer og nøjs, det er svært!


  • #2   12. nov Jeg tror egentlig det er det samme jeg oplever - der er bare så meget power i Ellie, så det giver et helt andet grundlag for træningen. Nogle af de ting, jeg var HELT sikker på at hun ville have totalt styr på nu, kan hun overhovedet ikke smiley Til gengæld kan hun så mange andre ting i en alder af 5,5 måned, som gamle Bella aldrig fik lært.

    Det er som om en helt ny verden åbner sig, når man får det der drive og den arbejdsglæde i en lækker lille pelset indpakning smiley


  • #3   12. nov Fedt for jer! smiley

    Jeg har gået rally-lydighed i 10 år, men begyndte at kigge efter en ny sport for nogle år tilbage, og stoppede brat for et års tid siden, fordi Rally har udviklet sig til en perfektionssport, som jeg ikke er fan af.
    De sidste 3 år har mit hovedfokus været på tricks, og det er jeg vild med. Der ligger en helt anden frihed der.
    Skæbnen ville så, at jeg fik Lumi i hænderne, og hun er bare slet ikke som nogen anden af vores hunde. Så jeg kunne glemme alt om lydighed og tricks. Hun kørte alt for højt op i gear under træningen. Jeg tog for sjov et nosework kursus med en af de voksne hunde, og introducerede sideløbende Lumi for det. Det viste sig ret hurtigt, at vi der havde fundet et naturtalent. Efter nogle måneder med godbidssøg, introducerede jeg hende for lavendel helt efter bogen, og nu laver hun rene duftsøg. Hun er hamrende dygtig. Hun blev udtaget som demohund på et nyt kursus i en alder af 6 mdr, og viste super fint hvor duften sad, i et helt fremmed og spændende miljø.
    Aldrig havde jeg forestillet mig at skulle træne nosework, men jeg må indrømme at jeg er vild med det. Udfordringen er at slippe kontrollen fuldstændigt og lade hunden klare al arbejdet. Det kræver at man er knivskarp i at aflæse sin hunds signaler, men det er bare super spændende, synes jeg smiley

    Det er en kunst at afgive tænkte planer og følge vinden, når den skifter retning, men det giver også nogle nye erfaringer og oplevelser.

    Lumi skal forresten være løbshund, når hun bliver gammel nok, men indtil da skal energien tøjles lidt og koncentrationen hjælpes på vej, så hun ikke kommer galt afsted. Hun får outlet for sin ekstreme energi gennem leg med både mig og de andre hunde, så noseworken bruges mest for at etablere noget ro i det hvide lyn.


  • #4   12. nov Af flere forskellige årsager har jeg lige meldt ud, at jeg stopper som Rally Lydighedsdommer efter 11 år.

    I forlængelse af det har jeg også valgt at stoppe med at deltage i officielle Rally konkurrencer med Asti.

    Det havde ellers været min plan, at jeg ville genoptage Rally træningen med Asti og give den gas i 2023, da vi også har droppet at tage ud i DcH Elite-klassen.

    Men nu står jeg så med en knap 8-årig hund og skal tænkte i nye baner.

    Planen er lidt IFH-spor, men det giver lidt udfordringer, da Asti har lært at samle op og komme retur med genstandene.

    Det kunne også være at vi ender med Nosework, da hun faktisk var god til det, da vi trænede det for sjov for et par år siden.

    Det kan også være, at vi bare nøjes med at træne og hygge os uden at tage til konkurrencer.

    Den næste tid skal jeg vist bare bruge på at finde mine ben og stå på og forhåbentlig få lidt mere overskud i hverdagen.

    Uanset hvad så bliver 2023 nok et meget mærkeligt år for mig, da Rally jo nærmest er blevet en del af min identitet efter 12 år i sporten, hvor 11 af dem var som dommer.


  • #5   12. nov Jeg har egentlig ikke været vildt begejstret for rally, men Dorit elsker det, så derfor fortsatte jeg. Men jeg kan heller ikke overskue den retning, det har taget smiley Det er jo dejligt for dem, som virkelig elsker at piske detaljer, men det sjove er gået lidt af det. Så vi træner det stadig, når jeg kan trække mig afsted til det, og springer de svære og supernørdede skilte over.

    Jeg har så mange gange overvejet nosework. Jeg kan bare ikke rigtig få det til at passe ind i programmet. Dorit ville uden tvivl elske det, og særligt hvis det kunne være indendørs smiley Hendes snude fejler ikke noget, det er kun hendes stædighed, der nogle gange sætter grænser for hende smiley



  • #6   12. nov Jeg startede for næsten en menneskealder i PH,
    Det stoppede jeg med fordi min race ikke kunne kåres, hvilket de så lavede om et års tid efter, men der var jeg startet i DCH
    Efter nogle år begyndte jeg på IPO, som det hed dengang.
    Jeg vendte så tilbage til PH, som jeg synes er mere sjov.
    Da min sidste Malle var ved blevet en ældre dame stoppede vi helt at træne.
    Da Malle blev aflivet gik jeg over til en lille hund, som ikke krævede noget, for jeg gad ikke træne hund mere
    Taliban flyttede ind, og jeg blev da klogere, sådan en lille Dværg Pinscher kræver faktisk en del, hvis den skal have et godt liv.

    Min veninde gik sweiss, så der hægtede jeg mig på. Det var sådanset kun for sjov og for at aktivere kræet, og fordi jeg altid har syntes at spor var den bedste disciplin
    Det viste sig så, at hun var utrolig god til det og min veninde overtalte mig til at stille til prøve, og Taliban overraskede alle sammen, for hun gik til en første præmie, og bankede en del af de store jagthunde. Og denne lille fantastiske hund gik altid til enten første eller anden præmie.
    Desværre døde hun alt for tidligt kun 5 år gammel.
    Efter Taliban kom Gaddafi, som jeg startede op i nose work, men det fangede mig ikke, så det blev sweiss igen.
    Han var/er typisk Terrier, somme tider gik han perfekt, andre gange anede han faktisk ikke hvad spor var. Men jeg var så heldig at han fik en sweissprøve.
    Jeg trænende ogaå eftersøgning med ham, hvilket han elskede og var rigtig god til hver gang.

    Jeg savner vores sweiss træning.
    Vi var et par stykker, som skiftede med at lægge spor til os alle i ugens løb, og så mødte vi i skoven mindst en gang om ugen med kaffe og frokost.
    Gid jeg stadig kunne gøre det


  • #7   13. nov Jeg syntes netop det er fedt når der er lidt udfordringer og lidt at nørde med.
    Det bliver kedeligt hvis det er for nemt at træne.
    Jeg har gået rally i mange år ved siden af agilityen og da hundene blev for gamle til at løbe agility, startede jeg op på Nordisk rally. Det giver lige lidt mere udfordring.
    Og gav mig lysten til at arbejde dybere med rallyen generelt.
    Nu er Miley 10 mdr og må langsomt starte op med agilitytræningen. Det er så dejligt, for det har jeg altså savnet. Men jeg er godt nok blevet lidt mere tung i røven efter et par års pause smiley

    Målet er jo ligegyldigt, bare rejsen er god smiley


  • #8   13. nov jeg startede med at træne agility i år 2009 (13 år). Dengang sammen med Sara, siden hen et hav af hunde og sidst med min egen Kaos. Vi træner forsat agility, fordi JEG synes det er den fedeste sport
    jaja, bevares Kaos synes da også det er ret fedt.
    Jeg stoppede også som træner i 2021.

    dog opdagede vi for 1,5 år siden hoopers. En sport meget lig agility, dog uden spring og balanceforhindringer, så det er mere løb fremfor de hårde forhindringer.
    Det elsker kaos!! At få lov at løbe uden at skulle blive rettet hele tiden, og det er på afstand af mig, så han tror jo han er en konge der kan klare alting ??


    Sporten vokser mere og mere på mig.
    I det nye år starter jeg som hoopers træner og det glæder jeg mig til.


  • #9   15. nov Jeg har altid haft lidt for svært ved at begrænse mig, så selvom agility har været "min" sport siden 1989, har de forskellige hunde også altid trænet alt muligt andet, efterhånden som nye udfordringer er dukket op.
    DKK Lydighed, spor, rally, nosework, hoopers og tricks. Hoopers må næsten være det nyeste, jeg har kastet mig over. Jeg var på et intro-kursus med Sheena, inden det blev en officiel diciplin, og har efterfølgende trænet lidt med Nimbus, som synes det er herre-sjovt. JEG er så lidt udfordret af, at skulle stå stille efter alle de år på agilitybanen smiley


Kommentér på:
Pyhhhh, dét er svært!

x