{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Kommentarer på:  Racer: at knytte sig eller ej
  • #1   27. dec 2022 Det er da faktisk et RET godt spørgsmål smiley
    Jeg tænker, at der er racer, der knytter sig til hele familien - og racer, der knytter sig mest til et enkelt familiemedlem. Jeg har aldrig hørt om racer, der overhovedet ikke knytter sig til nogen. Det ville jo være helt ulig hundens natur.


  • #2   27. dec 2022 Hmm .. ja, det afhænger vel af, hvad man mener, når man siger det.
    Reiki var da super glad for mig, men han faldt også direkte ind i flokken, hvis han blev passet hos mine forældre. Og samme billede da jeg overtog ham, da han var ti måneder. Det tog 5 minutters gåtur, og så var jeg hans nye bedste ven og tidligere liv var tilsyneladende glemt.
    Gaia derimod var dybt ulykkelig de første uger jeg havde hende, og jeg var afgjort IKKE hendes bedste ven. Da først hun så havde knyttet sig til mig, så var jeg den eneste i verden der duede, og blev hun passet var jeg meget savnet.
    Jeg kender en del hunde som Reiki. Han vidste jo godt, hvor han hørte til, når jeg var der, men var jeg der ikke, var han lige så begejstret for hvem end der nu var der i stedet. Så afhængig af, hvad man mener med det, kan man vel nok sige, at Gaia var tæt knyttet til sin ejer, mens reiki ikke sådan rigtigt var det (eller i hvert fald var han lige så glad for alle andre).


  • #3   27. dec 2022 Ja, der er da absolut forskel. Min nu afdøde schæferblanding, lystrede kun mig. Ikke engang min eksmand, som hun trods alt boede sammen med de første 6 år af sit liv, lystrede hun ikke, uden at spøge mig om lov. Den nye schæfer er på samme måde - jeg er alt i hendes liv. Corgien er mere sådan “hvis du har mad, gør jeg alt du beder mig om” smiley Hun har gået konkurrencer i rally med andre, og det rager hende en papand. Dét kunne schæferen ikke!

    Det ville være underligt, hvis 400 racer og cirka 100 gange så mange forskellige blandinger og designerhunde, var ens smiley Heldigvis er de forskellige, og heldigvis kan vi som hvalpekøbere vælge en hund med et temperament, som passer os. Hvor meget hunden knytter sig, og om det er en hund der knytter sig til én person eller en familie, er noget af det man må tage i betragtning, når man vælger sin hund. Personligt er jeg klart mest til schæfertypen smiley

    Som Isabelle skriver, findes der næppe hunde, som ikke knytter sig til nogen. Det ville være sært smiley


  • #4   27. dec 2022 Min tidligere dansk svensk gårdhund elskede alle, kunne trænes af alle. Kelpierne og især den unge, vil kun træne med mig. Bevares andre kan godt få lov, men de er slet ikke fokuserede eller opmærksomme. Og hvis vi går tur og kæreste eller børn går en anden vej end jeg gør- følger hundene med mig- også selv om de andre prøver at kalde på dem

  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 3 Emner: 3 Svar: 270
    #5   27. dec 2022 Jeg er totalt fan af hunde der egentlig kun vil mig. Det havde jeg i min gamle tæve Chantall og det har jeg nu i den rumænske Bucovina. Min mand er tålt hos ham, men han stoler ikke på ham, så løber han f.eks hvis tlf ringer og han skal nå at tage den, reagerer Cookie ved at gø og løbe efter ham. Han tager heller ikke altid maden, når han stiller den til ham.
    Min mor er han lidt mere fortrolig med, men han er klart MIN hund og kun min.
    Vores ene tæve er en der elsker alt og alle og hun er også af den overbevisning at alle også elsker hende trods hendes vildskab og ustyrlige glæde. Den anden er lidt mere reserveret til hun ser Dollys reaktion. Så er hun ligeså tosset med folk.


  • #6   27. dec 2022 Ziva er knyttet til den der betaler mest nus og mest mad. Jeg er helt oprigtigt i tvivl om det betyder noget for Ziva, om hun flyttede i morgen hvis kommende ejer havde samme grad af hjemmearbejde/gåture/opmærksomhed/putte i seng og sofa. Jeg tror virkelig ikke det betyder noget for hende. Hun flytter lykkeligt ind, lystrer alle med en godbidstaske og tager gerne runder hvis hun får chancen til træning for at lede efter mere opmærksomhed og flere godbidder end jeg tildeler.

    Men det er ikke racetypisk for ingen anden retriever jeg nogensinde har haft, har været så indifferent omkring hvem der er ejer.


  • #7   27. dec 2022 Jeg kommer til at tænke på nogle af de lidt større vogt hunde (kengals og de racer der typisk egner sig fint til at bo ude i gården fremfor i huset) om de knytter sig til person/familie eller til "jobbet" (her vogter jeg).

  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 3 Emner: 3 Svar: 270
    #8   28. dec 2022 Julia: ja det er sådan en type hund jeg har. De knytter sig kun til familien hvis de bor indendørs. Ellers er de typisk kun knyttet til personen der fodrer dem ogde dyr de er sat til at vogte. Der er jo som regel en hyrde i de egne de bor i og han er også under samme beskyttelse som flokken.
    Men det er hunde der ikke er afhængige af selskab fra mennesker. De er jo avlet sådan gennem tiden. Men de er enormt glade for deres mennesker, men som regel også kun dem.


  • CM
    CM Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 355
    #9   28. dec 2022 selvstændige racer eller alle mands hunde racer, er nok ikke at betragte som dem, der knytter sig tæt til familie/ejer.







  • #10   28. dec 2022 CM - er det dit endelige svar? For så vil jeg godt tale om terrierracer smiley
    Masser af terrier er ganske selvstændige, men alligevel meget tæt knyttede til deres ejere. Det er også mit indtryk med nogen af spidserne.
    Tror der er forskel på, hvordan selvstændigheden kommer til udtryk.


  • #11   28. dec 2022 Mine hunde med en enkelt undtagelse er tæt knyttet til mig, men det betyder ikke, at de ikke er glade for andre mennesker. De fleste af mine hunde har været meget sociale og nydt menneskers selskab, men ikke været et øjeblik i tvivl om, hvor de hørte til.

    F.eks. går jeg til træning på et lille privat hold, hvor vi er de samme mennesker, der har gået der i mange år. Sunshine elsker at komme der, hun tigger hæmningsløst hos de andre hundeførere, og eftersom hun er meget populær, så får hun også mange guffer. Men der er ingen af de andre, der kan overtage snoren og få hende til at følge med sig mere en meter eller to væk fra mig.
    Og lidt det samme oplever jeg med en veninde, jeg går tur med. Hun har ikke selv nogen hunde, så hun låner en af mig, men det har taget adskillige år med en tur om ugen at komme til det niveau, hvor hun kan gå 10-20 m. væk fra mig med Sunshine eller Manilla. Og de har kendt hende hele deres liv, og er vældig glade for hende, men bortføres, det vil de altså ikke. smiley
    Det skal siges, jeg bor alene med mine hunde, så de er kun vant til, at det er mig, de skal forholde sig til.

    Da jeg tidligere udstillede en del, havde jeg ofte flere hunde med, og hvis de skulle ind i samme klasse, f.eks. bedst i køn, måtte jeg jo have hjælp, og det skulle gerne planlægges, så jeg viste den, der skulle være forrest, for de ville gerne gå med andre, hvis jeg var foran, så de kunne se mig, men de ville ikke løbe foran mig, så de ikke kunne holde øje med mig. Jeg er en enkelt gang af dommeren blevet bedt om at skifte hund, fordi den, hun ville have til at vinde, satte alle fire ben i jorden og nægtede at gå, når den skulle passere mig.

    Min undtagelse, som nævnt før i indlægget, er Ouna. Jovist er hun også min hund og knyttet til mig, men jeg er overbevist om, at hun vil følge enhver med en godbid.



  • #12   28. dec 2022 Jeg har selvstændige vogterhunde, tibetanske mastiff'er

    De er utroligt tæt knyttet til familien - hele familien, og det er typisk for dem uanset om de bor ude eller sammen med familien. De er typisk mistroiske og afvisende overfor fremmede og det kan være problematisk at omplacere dem. Som det er med så mange andre hunde, kan man "bløde" det afvisende og mistroiske sind op i en eller anden grad, men vogtergenet har de stadig - og deres selvstændighed lige så smiley



  • Cookie
    Cookie Tilmeldt:
    okt 2022

    Følgere: 3 Emner: 3 Svar: 270
    #13   28. dec 2022 Selvstændige vogtere er i den grad knyttet til familien eller ejer. Nok også i højere grad end de fleste andre racer der er glade for de fleste.
    Vores Fila mix var kun til familien på 5 personer, mens Cookie er mest til mig og min mor og så er manden tålt. Han vil ikke andre og bliver så heller ikke presset til det ved kraftig socialisering osv. Jeg lufter ham helst hvor vi undgår alt for mange da han slet ikke synes det er sjovt med mennesker. Men en tur i Knuthenborg er klart hans favoritting da ingen dyr kan hverken skræmme ham eller få agression frem.


  • CM
    CM Tilmeldt:
    sep 2020

    Følgere: 5 Emner: 24 Svar: 355
    #14   28. dec 2022 terrierracerne er vidt forskellige og det gælder ikke for dem alle, at de er lige selvstændige.

    Men det ville undre mig, hvis der stod på dem alle, at de er tæt knyttet til deres ejer/familier. (Har ikke tjekket).

    På en dansk ruhåret hønsehund, står der ikke, at de knytter sig tæt til deres ejer/familie. Det betyder jo ikke, at de ikke kan, men at du ikke får det foræret fra generne.


  • #15   28. dec 2022 Uha, Albert ( staffordshire Bull terrier) var meget knyttet til mig. Han var helt slukket hvis jeg ikke var der, tiltrods for at der var andre han holdt af.

  • Jeanette O
    Jeanette O Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 10 Emner: 8 Svar: 2.244
    #16   28. dec 2022 Min cocker er kun knyttet til mig

    Min mand kan ikke engang få ham med ud af døren



  • #17   28. dec 2022 Jeg har en border collie, en drøm om at få en loyal ven, som ville gøre alt for mig

    jeg har fået Kaos, som aldrig følger skovstier, men absolut skal lege vild Spaniel rundt i hele skoven.
    Han er absolut ikke trofast og langt fra en pleaser xD Han har mange argumenter for, at vi hellere skal lege med hans dumme bold, fremfor at træne seriøst xD

    Lydig race.. Show me, fordi Kaos er ren ballade ?? på en sjov og ikke ulydig måde.


  • #18   28. dec 2022 CM - selvfølgelig er der forskel på terrierracerne, men selvstændig udelukker ikke, at de samtidig kan være meget tæt knytter til ejer.

    Totalt Kaos - jeg har en aussie, der fuldstændigt sprang kapitlet om førerfokus over. Selv som hvalp ville han hellere opdage på egen pote end orientere sig om, om jeg var med. De findes, de der der falder lidt ved siden af. Men han er nu ganske knytter til mig alligevel smiley


  • #19   28. dec 2022 Det første der står i DKKs race beskrivelse om Rhodesian Ridgeback er en selvstændig hund med en meget stærk vilje, men jeg kan love dig for at det er hund som vil være helt tæt på sin familie, så tæt kontakt altid som overhovedet muligt, det er en en-mands hund som bestemt knytter sig stærkt til et familie medlem. smiley

  • #20   28. dec 2022 Jeg har en malle som går sidelæns ind i lygtepæle og kan bakke længe foran mig "bare fordi".

    Så har vi en, der uden problemer går med ALLE - elsker gæster.

    Så er der en, der æder slipset af enhver der ikke er mig, og lidt kæresten.

    Og så har vi en der er så giga selvstændig at samtlige "store vogtere" siger "chill !!! " .. er så vanvittigt sikker på sig selv, at det er fuldstændig idiotisk og jeg har aldrig set noget i nærheden i alle de år jeg har haft med hunde at gøre.

    Så hvordan en malle er ???
    (Endnu) en af de fede ting ved den er, at den har så mange forskellige personligheder, for hold op, der er forskel på dem smiley



  • #21   28. dec 2022 Jeg har en "selvstændig selskabshund" og jeg vil sige Tucker er primært knyttet til mig. Langt de fleste mennesker er han fløjtende ligeglad med, når han finder ud af at de ikke har godbidder.
    Min far som han ser en del, er han ret glad for og viser det også når vi mødes. Min øvrige familie som vi ikke ser lige så ofte, er faktisk ligegyldige for ham, han gider dårligt hilse på dem smiley

    Det ligger til racen at være mistroisk og afvisende overfor fremmede. Han er ikke enehund på den måde at han ikke kan lære at være glad for andre, han skal bare virkelig bruge meget tid med dem.


  • #22   28. dec 2022 518 indlæg senere: "Jeg vil mene, at der er forskel på såvel racer som individer" smiley

  • #23   28. dec 2022 Jeg oplevede noget helt nyt, da vi mødte silken windhound for første gang smiley

    Jeg kender masser af hunde, som enten knytter sig til familie, til enkeltpersoner, eller som generelt er glade for alle mennesker. Så mødte vi silken windhound for første gang, og så fik betegnelsen "glad for alle mennesker" en hel ny betydning. Jeg har aldrig oplevet så underlig en hund, når det kommer til fremmedes selskab. Jeg kender så mange hunde, som hovedkulds kaster deres kærlighed og glæde på fremmede mennesker, men de silkens var en liga for sig.

    Så stod vi der, i den friske, norske luft, og havde tre fuldkommen fremmede silkens, der alle stod og knugede sig sjælehundsagtigt ind til os et splitsekund efter døren blev åbnet. På den der udefinerbare og kærlige måde, som normalt kun forekommer hos en hund, man er tæt knyttet til og kender ud og ind. Opdrætter fortalte, at sådan var de med alle.

    Nu har vi Ulla, og hun er på præcis samme måde. Det kan godt være liiiidt belastende engang imellem, og man kan godt få det der stik i hjerter, hvor man tænker "gud, det der særlige bånd, som vi to har, det eksisterer slet ikke, gør det, for du elsker vitterligt alle andre ligeså dybt?" Lulu var også en allemandshund og søgte altid gæster frem for os, men det var ingenting i forhold til det her.

    Ea er stik modsat. Det er kun os der dur. Hun har ingen interesse i andre overhovedet. Hun accepterer, at folk siger hej, men vender dem ryggen igen med det samme for i stedet at se efter, hvor vi er. Får en anden overrakt hendes snor, så bruger hun gåturen på ar dreje hovedet af led for at sikre sig, at vi stadig er i nærheden smiley


  • #24   28. dec 2022 Min Kleiner er egentlig meget tæt knyttet til mig, det føles helt anderledes og tættere end med min gamle schæfer. Min schæfer og jeg havde et meget selvstændigt forhold, det var tæthed på afstand. Han gad ikke så mangen. Men nye Holger her er en ekstrovert, alle mennesker, dyr og fremmede får en ordentlig hilsetur og han kaster sig i skødet på enhver og trækker hen til enhver der står på gaden. Øv tænkte jeg, da der de fleste steder om racen står, at de hovedsageligt er lidt reserveret og holder sig til familien og knytter sig især til én. Man skal socialiserer dem tidligt så de ikke bliver for reserveret over for mennesker. Fint tænkte jeg, det er ok med mig. Jeg behøver ikke en hund som gider andre. Det tiltræk mig ved racen. Men Holger havde andre planer - han er så menneskeglad for alle at jeg aldrig har set noget ligende…og dog, for hvis jeg forlader værelset med gæster så følger han straks med, for selvom han nyder alles selvskab, så er han alligevel knyttet mig. Og åbenbart sagde min mor, som han ellers er tæt på, at han ikke var så meget for at komme med ud og gå den dag hun skulle gå med ham. Hunde er nogle spøjse individer. Og heldigvis er de alle forskellige smiley

  • #25   28. dec 2022 Mathilde - Jeg kender en del Ridgebacks efterhånden som alle er selvstændige, altså som jeg forstår det: at de ikke samarbejder lige så godt som en BC, men at foretrækker at arbejde selvstændigt. Selvstændighed eller samarbejdsvillighed læser jeg ikke som hundens evne til at knytte sig eller ej, men mere om arbejdsmetode og etik. For alle de Ridgebacks jeg kender ligger ikke ligefrem nummer et på træningspladsen i LP, men de er dybt knyttet til en enkel i familien, faktisk kender jeg ikke én eneste Ridgeback der kan blive passet i ferien uden at blive dybt deprimeret. Det er meget førerknyttet hund som du selv siger. Dejlig race.

  • #26   28. dec 2022 For at svare på hovedspørgsmålet: nej, der findes ingen racer, der ikke knytter sig til enten ejer eller hele familien.
    Hunden er udviklet for at udføre en opgave ved, for eller nær mennesket. De to arter er lavet til at arbejde sammen. Derfor smiley


  • #27   28. dec 2022 Danielle - Det er sjovt for mine 5 whipper elsker når her kommer gæster, de kaster sig fuldstændig uhæmmet over dem.

    Noget der overrasker mange hvalpekøbere, senest et hold kommende i dag, de havde forventet en venlig, men lidt reserveret modtagelse og så blev de næsten væltet omkuld smiley

    De falder så hurtigt til ro, men kommer gerne hen og snakker, hvis fremmede opfordrer dem til det, jeg bliver altid mistænkelig, når der engang imellem er et menneske de vender ryggen til.

    De er så delt, med hensyn til om de vil følge med fremmede, Bianchi og Daisy nej, Daisy kan modvilligt følge med et lille stykke, Bianchi slet ikke, det er kun familien, der duer.

    Tilla og hendes to døtre Selma og Akka, følger gladeligt med fremmede, hvis der er udsigt til at der sker noget spændende. På en almindelig gåtur skal Tilla lige have styr på, hvor resten af flokken er i ny og næ, men alle er de knyttet til hele familien.

    Det var noget andet med min afdøde Ghini, hun hilste glad og gerne på fremmede, men hjemme var det kun min yngste søn og mig, der duede, hun ville ikke gå tur med min mand og heller ikke altid spise, hvis han serverede, hun kunne sidde og se igennem ham som om han var ikke eksisterende smiley

    Fælles for dem alle er, at er de i jagtmode, så er der ingen af os mennesker, der duer og de fire kan snildt gå på vores mark i timer uden på noget tidspunkt, at tjekke, hvor vi er.


  • #28   28. dec 2022 jeg har haft en Chow Chow mix boende kortvarigt som elskede mig for mad men som gik direkte forbi folk på gaden selv når de sad ned med armene ud til siden og udbrød hvor er du søøøød smiley

    så Chow Chow måske?

    men det kan også have været den hund der bare var sådan og da det var mix ved jeg ikke om det var den race der gjorde udfaldet men de siges at være specielle.

    Jeg elsker dem, men synes avlen rent fysisk er for ekstrem til min smag. Desværre.

    Det er ikke en race jeg møder tit. Måske nogle her kan sige om en Chow Chow virkelig kun knytter sig til en?

    tilføjelse

    kom i tanke om at min veninde for snart mange år siden passede to. når hun var der gik de ud i haven og hvis hun lukkede døren gik de op på 1. sal. Det grinede vi af. Jeg ved igen dog ikke om det bare var de to eller om det er generelt men sikke dog en hund hvis smiley


  • #29   28. dec 2022 ps. En anden race som jeg har mødt nogle gange og som altid virker utrolig forbeholden overfor mig som fremmed er Sankt Bernhard. Men igen... det skal racen vel også være så.... jeg synes ikke jeg kan udlede noget ud af de møder heller. Det kender andre nok racen bedre til.


    og det stik modsatte har jeg oplevet med Borzoi. Jeg har sjældent mødt hunde med så lidt forbehold men igen.... jeg har ikke mødt mange men de gav mig alle indtryk af at elske kontakten fra første øjeblik smiley Sød hund iøvrigt.


  • #30   29. dec 2022 Kirsten: Ea er dæleme også en spøjs hund, og hun er på ingen måde som whippets er flest smiley hun er komplet modsat af min fars whippet, som er fra samme sted, ja og alle hendes andre whippets for den sags skyld smiley hun er lidt en særling og lidt en sart hund, hvilket nok også er en af hovedgrundene til, at hun ikke passede ind i flokken hos opdrætter, men til gengæld er hun sød og dejlig, og hun går heldigvis godt i spænd med de to andre damer herhjemme, så her bliver hun smiley

  • #31   29. dec 2022 Kirsten, nu ødelægger du mit gode minde om Bianchi, som jeg ellers indtil nu har været overbevist om vidste, at hun og jeg var soulmates dengang jeg mødte hende på udstilling. Og så er hun bare sådan over for alle? smiley smiley

  • #32   29. dec 2022 Anne - Bianchi er af den overbevisning, at hun er sat på jorden for at rense næsebor og ører på alle mennesker hun møder, en meget vigtig opgave, hvis du spørger Bianchi smiley

  • #33   2. jan Nu kender jeg jo ikke alle terrierracer meget indgående men dem jeg kender er ikke hunde, der knytter sig virkelig meget til KUN en person. De er som udgangspunkt fx nemme at omplacere; de falder nemt ind i en ny familie. Selvom jeg har et tæt bånd med Clinton så ville han godt kunne flyttes og knytte sig til nye mennesker. Det har været sådan de fleste af mine irere og fox'er har været. Det er også sådan min mors cairn's er/har været. Jeg har selv overtaget to omplacerings-irere gennem tiden; de har bare flyttet ind og opført sig somom de altid havde boet hos os og opfattet os som nogen de hørte til.
    Clinton hilser glad på alle mennesker og mener at de kun er sat på jorden for at nusse ham bag ørene smiley
    Perle (Dobermann) hilste glad og overstrømmende på alle mennesker, hvis jeg var der sammen med hende. Uden mig gad hun ikke andre mennesker og hun kunne ALDRIG finde på fx at følge med andre mennesker. Det er præcis det samme med Penny (også Dobermann). Min gemal kan IKKE tage Penny med en tur ud på marken, hvis jeg er hjemme. Så følger hun ikke med rundt, men bliver ved lågen. Hvis jeg ikke er hjemme vil hun dog gerne med rundt. Begge mine dobere har været/er noget mere enmandshundsagtige end nogen af mine terriers nogensinde har været. Men om alle dobere er sådan ved jeg faktisk ikke.


  • #34   2. jan Begge mine Cairns har ikke været egnede til omplacering. Bevares, de kunne godt passes af andre, men især Anton havde det bedst, når han var sammen med mig. Han blev ofte passet privat hos hans dyrlæge, som han havde kendt siden han var 7 måneder, og selvom han da hyggede sig med både familien og deres to hunde, var der slet ingen tvivl, når vi hentede ham; han skulle med hjem.

    Andre kunne heller ikke bare tage de to og gå med dem, hvis de kunne se mig, udover min mand. smiley

    Så der er nok forskel indenfor racerne og individerne. smiley


Kommentér på:
Racer: at knytte sig eller ej

Annonce