{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
611 visninger | Oprettet:

Natlig kløe {{forumTopicSubject}}

Otis klør har kløet sig en del i nat. Så meget at han var træt i morges da vi stod op. Præcis hvor meget ved jeg ikke, men jeg har hørt ham klø sig et sted mellem 5 og 6 gange (ca.).
Han klør sig bag ørene, altså ikke i ørene, men i pelsen lige bag dem.

Om dagen klør sig kun når han har halsbånd på smiley ellers max 1-2 sådan når pelsen ligger forkert agtigt.

Han har de sidste par uger kløet sig mere end hidtil, både om dagen og natten.

Han har ikke synlige problemer på huden, poterne eller ørene. I vinters døjede vi med lidt svamp imellem trædepuderne, men det er også umiddelbart ovre nu.

Han får bravecto for flåter, og så vidt jeg ved bør det også tage lopper.

Har i nogle forslag til hvad det kan være? smiley

Jeg selv tænker fæld måske? Eller bidende lopper som så dør når de bider ham... jeg frygter jo allergi, men jeg ser ingen symptomer udover kløe - som jo selvfølgelig er alvorlig nok.

Jeg har forhøjet hans dosis af lakseolie, og håber det har positiv indflydelse...


Kommentarer på:  Natlig kløe
  • #1   1. maj Hvordan ser ørerne ud, er de "snavsede"?
    Prøv evt at tage en fugtig vatrondel, og tør indvendigt i øret. Hvis den bliver snavset, kommer kløen nok inde fra øret:-)


  • #2   1. maj Jeg ville helt sikkert få undersøgt ørene, der kan sagtens være problemer længere nede i øret, det kan ikke nødvendigvis ses med det blotte øje.

  • #3   1. maj Jeg ville først tænke fæld - og det kan såmænd være træls nok for ørerne. Fyld hvert øre op med en ørerens, og hold det i øret så længe det kan lade sig gøre (helst et par minutter), lad ham ryste på hovedet og tør efter med en vatrondel fugtet med ørerens. Gentag 1 gang om dagen i 3-4 dage. Samtidig skal du plukke de koste hår, der sidder lige på indersiden af øret, og så skal du plukke de døde, lange hår på ydersiden af øret.

    Hvis han har fældet de korte hår fra indersiden af øret nede øregangen, ligger de og kilder og kan give ørebetændelse. De lange, døde hår på ydersiden, klør som alt andet i fæld, og er ørerne lidt irriterede i forvejen, forestiller jeg mig at det må genere endnu mere.

    Er det ikke bedre på den anden side af weekenden, må I en tur omkring dyrlægen.


  • #4   1. maj Har du tjekket hans ører indvendig?
    Tjekket ham for flopper?
    Børst ham, og hvis der er "kaffegrums" i pelsen, så er der lopper. Hvis du putter kaffegrumset på et stykke køkkenrulle og gør det vådt. Bliver det rødt er der lopper.
    Kunne også være allergi.
    Jeg ville tage ham til dyrlægen


  • #5   1. maj Hans ører er visuelt fine, og umiddelbart er der ikke noget hår jeg kan fjerne derinde smiley

    Jeg har fået en tid ved dyrlægen i morgen smiley

    Ville der være andre tegn hvis det var allergi?


  • #6   1. maj Tegn på allergi er forskellig fra i do id til individ.

  • #7   1. maj Jeg har lige været over ham med både karte og lusekam, og der er ingen lopper eller affald derfra smiley

    Ja, det er lidt tricky med allergi, så hold op hvor jeg håber det er noget helt enkelt som nemt kan løses smiley


  • #8   1. maj da Ipsen kløede en tid, og jeg ikke kunne finde nogen åbenlys grund, og dyrlægen heller ikke, fik jeg det hint tror faktisk herinde, om jeg godt var klar over at noget af det der oftest gav kløe mht allergi/intolerance var hundefoder med fisk og fjerkræ ...
    det var som om at hendes grænse for indtag af kylling og fisk havde nået en grænse .. jeg må sige at jeg ikke kan sige om det kun er det ene, for jeg tog begge dele helt væk og sørgede for at fodre med noget der heller ikke indeholdt fx benmel af restprodukter da det tit er fjerkræ ..

    det hjalp stort set med det samme, og jeg har også prøvet at give igen og straks var kløen der...
    Tænker hvis der er noget i det, så vil lakseolien jo ihvertfald forværre det ...


  • #9   2. maj Det jeg som udgangspunkt synes er mærkeligt er at det kun er om natten, og ikke om dagen... smiley

    Hanne, tak for tippet om kylling og fisk smiley Hvis ikke dyrlægen har en åbenlys årsag i dag, så skal det prøves.

    I nat har han "kun" kløet sig et par gange, men han fik jo også fjernet enorme mængder pels i går under jagten på lopper smiley


  • #10   2. maj Okay, dyrlægen fandt en lille smule irriteret hud i hans ene øregang smiley Nok til at dyrlægen ville vurdere det kan genere, men ikke nok til at kalde det betændelse.
    Jeg har fået metacam og ørerens med hjem... smiley

    Det som historien ikke afslører er hvad hans øre er irriteret over... smiley


  • #11   2. maj For nogle år siden var Bella (min gamle hund) pludselig helt skæv i hovedet, og gik hele tiden og rystede på hovedet og kløede øret. Jeg prøvede først at klø/nulre det, men det fortsatte. Jeg rensede med en vatrondel, og det fortsatte. Så fyldte jeg øret med rens, ventede et minut eller to, lod hende ryste og tørrede efter. Ud kom en lille bille-lignende ting, som var sprællevende. Den havde været i hendes øre, og det tror da fanden, at det var træls.

    Det KAN jo være noget så simpelt - og når først der er kløet til huden bliver irriteret, forstærker det jo sig selv.

    Dorit er BTW allergisk over for okse. Det viser sig primært ved løbende øjne og kløe i armhuler og ører. Kylling og fisk tåler hun fint.


  • #12   2. maj Lucky gik engang og kløede i et ører og tiltede med hovedet, det viste sig at være et lille hår der var kommet helt ned i øret og sad og irriterede. Dyrlægen måtte bedøve ham for at få det ud, det kostede lige 1500 kr. Men der var intet da det først var ude.

    Anne jeg har engang prøvet at en mikroskopisk flue fløj ind i mit ører imens jeg lå og sov, det larmede og var så generende at jeg var ved at sætte mig til at tude over det, fordi jeg ikke kunne få den ud. Jeg fik den med en vatpind til sidst. Så jeg forstår godt Bella reagerede på billen. Men hvor uheldig skal man ikke også lige være for at få en bille i øret


  • #13   2. maj Ouna fik en flåt i øret for et par år siden. Hun var godt nok på Bravecto, så den var død, da jeg skyllede den ud med ørerens, men dvs. at den jo havde haft bidt sig fast. Og hun var godt nok også meget generet af den.

    Nu har Ouna så en tilbøjelighed til at få for meget ørevoks, så hun skal have ordnet ører jævnligt, og hun er normalt en ret flegmatisk hund, der ikke reagerer så voldsomt på det. Men det gjorde hun, da hun fik flåten ind. Og man kan jo næsten selv tænke sig til, hvor ubehageligt, det må have været. Og tænk, hvis hun ikke havde været på Bravecto eller lign., så den ikke var død så hurtigt. Så havde den måske ikke været så nem at skylle ud.


  • #14   2. maj Jeg har oplevet Lina gå med hovedet skævt, ryste på hovedet og klø sig. Dyrlægen konstaterede en lille bitte smule ørebetændelse, der KUNNE have blevet til en stor smule ørebetændelse, hvis jeg ikke havde reageret.


  • #15   2. maj Skræmmende historier med dyr i ørene smiley Heldigvis er Otis ører meget fine ifølge dyrlægen som kunne se ned til begge trommehinder i begge ører. Det var kun den smule irritation på huden i øregangen i det ene øre - heldigvis smiley

    Isabelle, dyrlægen sagde også til mig at det var fint jeg har reageret så hurtigt, for det er altid nemmere at behandle i opløbet. Så STORT TAK til HG igen smiley

    Jeg skal lige gøre jer af, ville I allerede nu tage hensyn til eventuelt allergi, eller ville I "bare" behandle øret og se om det kom igen?


  • #16   2. maj Du kan ikke tage hensyn til allergi når ikke han har allergi.
    Nyd nu din dejlige hund frem for altid at bekymre dig og tage sorgerne på forskud


  • #17   3. maj Tak, Anni smiley Det er nogen gange sundt at høre sandheden smiley

  • #18   3. maj For nogle år siden havde en af mine halvstore hvalpe ørebetændelse to gange. "Allergi," sagde dyrlægen og beordrede allergifoder. Hvalpens familie havde tillid til dyrlægen og købte foderet. Noget tid efter ringede de til mig - der sagde, at det med allergi troede jeg ikke en skid på smiley To gange ørebetændelse på en hund under et år er ikke alarmerende. Immunsystemet ER jo ikke helt i top i det første leveår.
    Jeg bad familien give én proteinkilde i fem uger. Herefter en ny proteinkilde i fem uger og så fremdeles indtil de havde afprøvet 4-5 kilder. Rico fik, som forventet, ikke ørebetændelse igen - eller andet, dyrlægen kunne kalde "allergi" smiley


  • #19   3. maj Isabelle, det er lidt uhyggeligt, for jeg tror da de fleste mennesker rigtigt gerne vil følge dyrlægens anvisninger smiley mig selv inklusiv smiley

  • #20   3. maj Ja, Fru Christensen. Det er virkelig vigtigt, at man har tillid til sin dyrlæge. Desværre er ikke alle dyrlæger tilliden værd smiley


Kommentér på:
Natlig kløe

Annonce