{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
956 visninger | Oprettet:

LKA
LKA
Tilmeldt:
22. apr 2023
Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10

Får blandings hunde kort eller lang pels {{forumTopicSubject}}

Mistede min fantastiske omplaceringshund først i april.
Først mente dyrlægen, det kunne være epileptisk anfald, men det skete kort tid efter, vi kom hjem fra dyrlægen. Derfor var det højst sandsynligt noget, der trykkede på hjernen.

Nu er tankerne om ny hund der selvfølgelig. Tyson var min første hund. Vi fik et år sammen, og han blev næsten ti. Skulle bare passe ham. Dejlig race den franske bulldog jeg ellers aldrig ville have. Han nåede at få opereret næse.

Selvom det er et dejligt sind, vil jeg være nervøs for sygdomme, så nu tænker jeg enten en blanding med den race eller noget helt andet. Da jeg ikke har bil, vil det ikke gå med en hund, der skal til frisør. Vil ikke være afhængig af andres hjælp mht. kørsel.

Har læst lidt om at når en kort og en langhåret hund får hvalpe, så er genet for kort hår dominerende. Synes bare det lyder lidt underligt mht. de populære blandinger, der jo skal trimmes eller til frisør.
Eller har jeg misforstået?
Kan man fx. være sikker på, at en mops puddel får kort hår?

Og så et helt andet spørgsmål:
Da Tyson fik krampe, var det lige inden dyrlægen åbnede. Han faldt til ro, så jeg kunne vente den time og køre til dyrlæge med ham i min ladcykel. Da han hurtigt skulle afsted igen, blev vi kørt af min kammerat.
Da jeg havde kat, havde jeg Falck dyrlæge transport. Det blev pludselig opsagt. Efter det med Tyson er jeg nervøs for, hvis sådan noget skulle ske igen en lørdag nat, hvor der er langt til en dyrlæge. Faktisk er jeg usikker på at få ny hund, medmindre man kan få en form for abonnement et sted. Har googlet og fundet et sted man kan ringe til a la en form for taxa. Men er i tvivl om, det kun er noget for tilskadekomne vilde dyr. Nogen der ved, hvor eller hvordan man kan få hjælp til kørsel, hvis uheldet er ude?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Får blandings hunde kort eller lang pels
  • #1   14. maj Blandingshunde kender man ikke pelstypen på. Forældrene kan give dig en fornemmelse men alt muligt kan slå igennem

    Det er en myte at de er sundere.

    Jeg synes du skal sikre dig at du kan bringe din hund til en dyrlæge før du får en.


  • #2   14. maj Chancen for at få en sund hund er størst ved at vælge en sund race, fra et godt opdræt.

    Det er en myte at blandingshunde er sundere.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #3   14. maj Hvorfor vil du have en blanding, LKA? Handler det om, at du satser på at få en billig hund?
    Hvad ønsker du af egenskaber i din næste hund? Har du råd til at købe en renracet, eller satser du på at finde en blanding, som er i nærheden af dine ønsker? Vær åben og ærlig om det, du søger, så har du den bedse chance for at finde det smiley


  • #4   14. maj Ring til en alm taxa smiley bestil med "kæledyr/hund" og så bør det ikke være noget problem og sikkert billigere end et abonnement og sikkert også hurtigere...


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #5   14. maj Ja, jeg skal være sikker mht. dyrlæge. Selvom jeg bor meget tæt på dyrlægen, så er der jo ikke åbent, hvis der sker noget om natten eller i weekenden.
    Og synes det er rarest ikke at være afhængig af familie og venner. Derfor spurgte jeg, om nogen kender til et abonnement eller andet.

    Mht. blanding har det intet med prisen at gøre. Desuden er de ikke altid vildt billige;)

    Blanding fx. hvis jeg valgte fransk bulldog, hvor der fx. er lidt beagle eller dansk svensk gårdhund for at få sundere luftveje.
    Eller fordi jeg synes, det er nogen pæne forældre med gode egenskaber.

    Har også set på miniature bull terrier der skal hentes i Tyskland, hvilket ikke er den billigste eller nemmeste måde/tur.

    Har også altid været vild med cavalier King Charles Spaniel men der er så en del med sundhed desværre.

    Så om det bliver blanding eller ej har ikke noget med penge at gøre. Det gælder jo om at finde et match, hvor hunden passer til mig og omvendt, hvor jeg er sikker på at kunne give den det, den har behov for.
    Og kemien skal selvfølgelig også være der.

    Det haster heller ikke med hund, da der skal være styr på alt først.
    Søger ikke desperat erstatning.
    Desuden skal jeg først være sikker på ikke at skulle opereres.

    Læser om racer og tjekker annoncer + Dyreværnet osv.
    Selvom det ikke skal være den her uge eller den næste, skader det jo ikke at lure.


  • #6   14. maj Der er en grund til der er så mange beagle-fransk bulldog til salg når de bliver halvvoksne/kønsmodne... de har for så lille en population været ganske overrepræsenterede til salg og på internater.
    Der er det sgu blandingen af sindene og ikke pelsen du skal kigge på.... og jeg tænker ikke dansk-svensk i den kombination bliver meget bedre..

    Alle dem der fik i mit gamle hood endte med at sælge eller aflive dem igen, de generelt er adfærdsmæssigt udfordrede for at sige det mildt...


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #7   14. maj Ønsker til ny hund er vel, den kan bo i en lejlighed. Der er ikke trapper og kun en lille have.
    Så udover daglige gåture skal den kunne nøjes med en have, hvor der ikke kan løbes langt men kun hygges + ture i hundeskoven og stranden nogen gange om ugen.

    Lille eller mellemstor hund. Har ikke fysisk til en schæfer + hunde der har brug for 2 - 3 timers daglig gåtur. Så det gælder også om at kunne udfylde dens behov.
    Omplaceringshunde er der nok af.

    En gøende race og meget pelspleje duer heller ikke.

    Den kommer til at bo alene med mig. Så en makker og ikke en jagthund, træningspartner eller vagthund.


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #8   14. maj Obsternasig
    Har lagt mærke til der er mange af dem.på internater.
    Ligesom der er rigtigt mange husky'er, når folk finder ud af, den kræver meget motion.
    Ved godt sindet er vigtigst selvfølgelig. En hund der skal klippes og køres til frisør vil bare ikke passe ind.


  • #9   14. maj Jeg tror virkelig du skal tænke over hvilken hund og alder smiley

    Min franske ville mistrives totalt under de forhold der... selvom han nu er blevet ældre og mere rolig, så får han stadig 5 ture dagligt og mange af dem længere. Haven er ikke motion eller den daglige stimuli for ham og kan ikke gøre det ud for en tur.


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #10   14. maj Ved godt haven ikke er motion.
    Synes også det var det, jeg skrev.
    At det bliver gåture + der ikke er en kæmpe have, den kan drøne rundt og hygge sig i.
    Ja, de franske er åbenbart meget forskellige, men sådan er det jo med mange racer på trods af beskrivelserne.
    Tyson var slet ikke vant til at gå tur og skulle nærmest trækkes.
    Modsat min venindes franske bulldog hun valgte, da hun hørte, de mest var til sofa. Den vil gå lange ture og løber rundt ligesom min tantes, der er ti år og stadig går lange ture.

    Har også tænkt på omplacering så det ikke er en hvalp.

    Tænker meget over det;) Ellers havde jeg fået en ny, som flere har foreslået.
    Det skal være den rigtige, om der så går en måned, et år.....
    Eller der ikke kommer nogen.


  • #11   14. maj Ang pelspleje, er der ikke en lov som siger at hunden skal forbi en hundesalon for at blive ordnet. Det kan du selv ordne.

    Jeg har haft betalt taxa den gang jeg ikke havde bil og der ikke var nogen der kunne hjælpe med transport, men var da lettede da jeg endte med at købe en bil.


  • Isabelle
    Isabelle Tilmeldt:
    okt 2023

    Følgere: 49 Emner: 13 Svar: 1.657
    #12   14. maj Fem ture dagligt, Obster? Så skal man vist ikke have et arbejde - eller andre interesser end sin hund. Jeg tænker: En tur inden arbejde - og så fire ture efter? smiley
    Vi er vist MANGE, der må lede efter nye hjem til vores hunde, hvis to timer - fem daglige ture er nødvendige for et godt hundeliv smiley


  • #13   14. maj Isabelle hvor skriver jeg det er et must for at have hund? Hvor skriver jeg at det er nødvendigt for et godt hundeliv?

    Jeg påpeger bare at det ikke kun er schæfere og større hunde der skal have et par timers gåtur om dagen. Det er individbestemt.

    Jeg arbejder mindst 40 timer i ugen..92km væk -det er for mig med de veje jeg kører på ca 3 timers transport om dagen....og jeg tager en uddannelse samtidig smiley en specialisering ovenpå min kandidatgrad, så det må gøre det ud for min interesse udover hundene (og min have, mine venner, madlavning, at spise ude, læse, tegne, male og være på nettet osv.)... bare sådan mens vi er ved at tale om dine antagelser der er rimeligt hurtige smiley

    Det kunne jo 1) tænkes jeg ikke var alene om det 2) at det er mine hundes tillærte behov -men stadig et behov 3) at du skulle tage det for pålydende når jeg skriver "min franske ville" i stedet for at tage det som et generelt krav til at have hund, det er bare et krav for at min trives. Han vil ikke besørge i haven og han nyder stadig turene...alle fem.

    Jeg går med hundene når jeg står op ved 4-5 tiden, min kæreste der arbejder aftenarbejde 15 dage i måneden går med dem ved 10 tiden når han står op, og igen klokken 14 inden han tager på arbejde, jeg er hjemme mellem 17-19 her går jeg en tur med dem og så får de en tur igen når min kæreste kommer hjem ved 23-24 tiden.
    Vi vil begge gerne gå med dem og have den kvalitetstid (og motion).



  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #14   14. maj Helle A
    Selvom det var en hund, der var vant til at blive trimmet hjemme, ville jeg ikke kunne gøre det.
    Jeg har leddegigt og er blevet opereret 2 gange i nakken + skulderen og blev nød til at klippe mit eget lange hår. Derfor duer det ikke med en hund, der skal kræver meget børstning og heller ikke trimmer.

    Vil alle taxa'er køre med hund?
    Ellers var det nok en ide at finde noget og putte i min mobil.
    Det er ikke noget problem, når det er kontrol og negleklip, når jeg har ladcykel. Bare de uforudsete besøg??


  • #15   14. maj Ikke alle, derfor skal man sige det når man bestiller smiley Nogle vil ikke grisse bilen og andre har religiøse årsager.
    Men det er nu altid lykkedes mig at få en, men det kommer måske også an på hvor man bor smiley


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #16   14. maj Obsternasig jeg nævnte kun schæfer som eksempel, da jeg ved, at hvis den trækker, så ødelægger jeg min skulder (igen) + jeg ikke kan gå flere timer om dagen......
    Og vil ikke ende op med en hund "bare fordi den er sød" hvis det ikke er et match.

    Har gået med min kammerats schæfer flere gange og det ville jeg ikke kunne hver eneste dag;)


  • #17   14. maj LKA det lød bare lidt som om det kun var den slags hunde der nød godt af 2-3 timers gåture smiley Og det er der mange små hunde der også gerne vil smiley

    Men du skal finde en hund der passer til dig -så går alt smiley Det er trods alt nemmere vi tilpasser os dem -end omvendt, selvom der selvfølgelig sker en del den anden vej også med tilvænning smiley


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #18   14. maj Største problem bliver nok at træne alene hjemme.
    Det skal man jo også, selvom det måske ikke er en hvalp, og hunden har været god til det i tidligere hjem.
    Jeg skal finde på noget at lave, når jeg skal ud af huset bare for at være væk??
    Kommer aldrig i fuldtidsarbejde igen men nok tilbage i flexjob, så det skal jo fungere.
    Lyder til din franske bulldog er sund og rask??

    Fortryder ikke et sekund jeg tog en ældre hund til mig. Kunne ikke have drømt om et bedre match.
    Næste hund skal bare ikke være så gammel, der ikke kan tegnes sygeforsikring.
    Og så var det svært, når den havde skavanker ikke at vide, hvordan han var i sine yngre dage.
    Men dyrlægen sagde, det var fint lige til det sidste. Han havde også sovet hos dyrlægen, da tidligere ejer glemte, han var ude, så de kendte ham. Hvis nogen glemte, jeg var ude, ville jeg nok også stikke af??


  • #19   14. maj Kig på nogle ad de mindre populære racer og tag dig tid til at besøge udstillinger og opdræt

    Så får du et indtryk

    Havaneser er ret sund er mit indtryk. Måske andre ved mere

    Jeg har hørt flere dyrlæger sige det samme men mit indtryk er baseret på de hunde jeg har mødt alene og det kan skyldes et godt opdræt tæt på min bopæl

    Men det er i hvert fald en race jeg ville kigge på selv hvis jeg skulle have en mindre hund og så undersøge om den fornemmelse er korrekt


  • #20   14. maj Lens, hvorfor anbefaler du en race med masser af pelspleje ?
    Ts ønsker en hund der ikke kræver pelspleje.


  • #21   14. maj Nu ved jeg ikke om det overhovedet er din type hund, men hvad med en chihuahua? evt. en voksen omplacering smiley

    Jeg ved godt det ikke var racer du spurgte efter. Men med dine forhold tænker jeg faktisk netop den race ville være god. Den er nem at have med dig/i en taske i taxa/bus/tog, den er ikke så stor og dermed ikke så stærk når/hvis den trækker. Den vil rigtig gerne på tur og lave ting med dig, men den kræver ikke specielt meget (sådan generelt, for de kan ligesom alle andre hunde tilvænnes ting)
    De ELSKER at lægge ude i solen om sommeren, så selv en lille have er højt elsket hos dem smiley

    Pelsplejen er minimal uanset om det er en korthåret eller langhåret. Min er stort set aldrig i bad, og bliver sjældent børstet, udover lige på ørerne.

    Det er en race man skal se sig for omkring opdrættere som alle andre, og tjekke sundhed på forældrene på hundeweb (jeg vil ikke anbefale at købe uden tavle), hvis det er en voksen omplacering, så sørg for at den er tjekket for patella luxation. smiley

    De har lyd, men jeg synes egentligt ikke de er slemme, hvis man bare opdrager dem fra starten. Min kan sagtens ligge flere timer ude i haven uden at sige en lyd. Det er kun hvis nabohunden begynder at gø at han nogle gange lige skal fortælle hvem det er der bor på vores side af hækken.

    Jeg ved godt det er langt fra en fransk bulldog, men tænker det er en god kandidat til dit behov.


  • #22   14. maj Kan man lide fladnæser som FB, så kunne man jo kigge på Boston Terrieren, der er en del sundere og såvælge fra et opdræt hvor der også tjekkes for hemivertebrae.
    Eller på de små Griffon Petit Brabancon..
    begge korthårede sjove små men dog aktive hunde.
    En tibetansk spaniel er ikke den værste pelsplejekrævende selvom den er pelset, men skal dog børstes, men den ville nok passe godt sindsmæssigt og motionsmæssigt.
    Ellers måske noget italiensk mynde eller Whippet.


  • #23   14. maj Kan du måske lave en aftale med andre hundeejere omkring kørsel til dyrlæge?
    Have nogle stykker på listen?

    Vi er jo vant til, at have hunde i bilen, som ofte derfor er indrettet til det.
    Jeg ville ikke have noget imod, at hjælpe en anden hundeejer til/fra dyrlæge, så længe det ikke blev forsøgt udnyttet.
    Også i akutte tilfælde.
    Jeg bor på landet og her hjælper vi hinanden.

    Jeg havde ikke bil, da jeg fik Kia, og herude er hunde ikke ønsket i hverken busser eller taxa. Det var den primære årsag til, at jeg tog kørekort og fik bil. At stå med en syg hund og ikke kunne få den til dyrlæge uden at tigge og bede. Den desperation var forfærdelig.
    Dengang kendte jeg ikke nogen herude.

    Til almindelige dyrlægetjek etc. er der udekørende dyrlæger.


  • #24   15. maj Det er ikke en anbefaling Anni men et eksempel på hvordan hun kan søge og hvor - med udgangspunkt i hvordan jeg fx ville gøre

  • #25   15. maj Kunne en whippet være en mulighed? Jeg kender dem ikke ret godt, men det jeg hører fra vores lokale whippetejer er, at de er ret nemme hunde - elsker at slappe af hjemme, kræver ikke timevis af gåture osv. så længe de har adgang til regelmæssig fritløb.
    Og pelsplejen må jo siges at være minimal.

    Vi møder dem af og til på stranden om vinteren - de har meget lidt interesse i andre (fremmede) hunde og virker bare helt igennem søde og velafbalancerede. Ejer har så også gjort et godt stykke arbejde med at træne indkald, så de netop kan få lov at løbe fri på egnede steder.


  • #26   15. maj Sådan helt firkantet: Korthårsgen dominere over langhårsgen. Dvs. en hund bliver kun langhåret hvis den arver langhår fra begge forældre. Dvs. blander man en hund der har to kopier af gen for korthår med en hund der har to kopier af gen for langhår så får vil alle blive bærere af langhårsgen, men det der kommer til udtryk er korthår.
    ... og så er der gener for smoth vs curly og straight vs. wire, furnishing (skæg og benhår) vs non-furnishing der også spiller ind. Samt at man nu er sikker på fra gentest af afghaner og yorkshire terrier at der må være et gen for langt hår man ikke har identicificeret endnu.
    Og så er der også den usikkerhed der er forbundet med at når vi taler blandinger så er det jo ikke nødvendigvis 100% sikkert at de forældredyr der indgår i blandingen er helt renracede. 'Mops' kan muligvis godt bære et langhårsgen skjult fordi der nogle generationer tilbage var en anden race ind over smiley Som genetiknørd står man tit og tænker 'der er du da blevet snydt', når folk fremviser en eller anden blanding og fortæller hvad den indeholder, fordi den fx har en farve eller en pels, der ikke er mulig, hvis forældrene kun er de racer de påståes at være smiley
    Med en blanding ved du strengt taget ikke hvad det er du får. Udfaldsrummet - både fysisk og mentalt - favner hele skalaen fra begge racer. Og er racerne i blandingen langt fra hinanden - som fx mops og puddel - så er det et meget stort udfaldsrum smiley Sundhedsmæssigt er det sådan set ikke nogen forskel på om man vælger blandning eller raceren: En stor undersøgelse beviste for et par år siden at der var akurat samme frekvens sygdom uanset om man valgte blandning eller stambogsført. Det det handler om er race/racer og sundhedsstatus på forældredyrene for de relevante sygdomme/defekter.
    Du leder efter en lille nem og ikke særlig krævende selskabsrace. Dem findes der en hel del af. Eksempler på det er Bichon Havanese (mon du selv ville kunne klippe med en maskine?), Italiensk mynde, Chihuahua, Praszky Krysarik (virkelig en superfin lille hund smiley ), Petit Brabancon og Mops (sundhed kan være et issue - som du også selv er inde på). Det er muligt at finde sunde Cavaliers (jeg træner rally sammen med to), men det kræver at man undersøger markedet godt og allierer sig med en, der kender racen virkelig godt og som er virkelig kritisk.
    Whippet kunne måske være et bud, men ved ikke om den bliver for stor?
    Med bulldogs (EB og FB) er det sådan at det strengt taget er temmelig aktive og stærke racer. Mit indtryk er at hvis de er stille og rolige er det fordi de ikke kan få vejret eller har smerter i kroppen. Vi har noget perifer familie, der har Franske Bulldogs af en model, der har lidt næse og en lidt længere ryg. Dem er der virkelig gang i. Og så er de bomstærke - måske ikke supergodt i kombi med leddegigt?


  • #27   15. maj Whippets er ganske rigtigt forholdsvis rolige som voksne, til gengæld er deres aktivitetsniveau som hvalpe og unghunde over gennemsnit.

    Yderligere ser de godt nok ud til at være nogle pindehunde, men "pinden" har temmelig mange og veludviklede muskler, så springer der en kat eller hare for snuden af dem, laver de et ryk i snoren, der uden tvivl kan lave skade på en person med svage led.





  • #28   15. maj Hvis du ville have en lille hund kan den da sidde i en taske under offentlig transport? smiley

  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #29   15. maj Tak for alle jeres svar.
    Googler og googler??
    Det er værd at undersøge alle racer.
    En nævnte Griffon. Den er jeg også vild med, men min dyrlæge nævnte, den også kan have noget med vejrtrækning.
    Whippet har jeg ikke kigget så meget på (endnu).
    Chihuahua er jeg simpelthen bange for at træde på. Min kammerat havde en lille teacup hedder det vist. Under halvandet kilo. Den var micro. Måske noget med opdragelse men de stykker jeg har mødt, de gør' rigtigt meget.

    Mht. det med skulder og gigt, så vil det gode jo være, at jeg skal ud hver dag og bliver holdt i gang. Selvom det ikke skal være en stor stærk hund, så har jeg tænkt på sådan et bælte, som løbere bruger for at skåne arm/skulder.
    Alle hunde kan jo trække specielt hvis de ser noget spændende??

    Og med alle racer så er der vel også det, man ikke kan være sikker, uanset hvor meget man læser. Selvom det selvfølgelig er en god ledetråd. Der findes jo jagthunde, der bare vil lege eller slappe af??

    Uanset hvad så glæder jeg mig.... Til når en gang der kommer en hund.... Så der er både noget at se frem til og også lidt nervøsitet....

    Og kan ikke forvente det bliver så nemt som med Tyson, der lå i min arm efter et par timer.... Men måske...

    Hvis man er i tvivl, så er man ikke i tvivl eller hvad det nu hedder.....

    Mon ikke også man kan mærke, om der er kemi med en hund.
    F.x. skal man jo ikke bare tage hunden med, fordi sælger håber at få den afsat;)


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #30   15. maj Har også tænkt en del på boston Terrier som der nævnes.

    Mht. størrelse lille/mellem hund er det ikke udelukkende pga. det fysiske. Satser ikke på taskehund der jo skal bæres, hvilket ikke er det bedste med skulder og nakke.
    Så den skal ikke løftes rundt.
    Størrelse + vægt er lidt mht. hvor hårdt den kan trække + hvor meget plads, de har brug for. Den skulle også gerne kunne gå i haven uden at springe over hegnet.
    (Ved godt man ku ende med en lille højdespringer men chancen for det er større med en større hund)??
    Hvis der kom offentlig transport indover, så er det nemt med klapvogn.


  • #31   15. maj Det hedder ikke en teacup bare fordi den er lille, det er bare et salgstrick smiley
    Men de er nu ret gode til at flytte sig, jeg har selv haft en på 1,4 kg. Hun skulle altså nok flytte sig hvis man kom gående. Derudover avler mange med tavle heldigvis efter større hunde, så det er ikke svært at finde en der bliver 2,5-3 kg som voksen. Men du skal selvfølgelig ikke have en chihuahua, hvis det ikke er racen for dig smiley


  • LKA
    LKA Tilmeldt:
    apr 2023

    Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 10
    #32   16. maj Den min kammerat havde var ellers så smuk. Den havde sådan lidt husky slædehunds look. Kan sagtens se fordelen i den er nem at have med.

  • #34   21. maj En fransk bulldog, der virker, ville heller ikke passe til de forhold TS beskriver. De er i øvrigt også bomstærke.

Kommentér på:
Får blandings hunde kort eller lang pels

Annonce