Vindblæst god weekend {{forumTopicSubject}}
Vi besluttede i torsdags at vi ville tage på campingtur med hundene. Alle sagde at vi var da vist ikke rigtig kloge med den vejrudsigt for weekenden. Pyt vi tog af sted til Korsør, hvor der er en campingplads helt ude ved broen.
Jo, det blæste en halv pelikan, men vi fik 10 min. regn lørdag eftermiddag og så regnede det i nat. Så vi fik en dejlig weekend. Fredag aften gik vi ud til Revhuset og Isbådsmuseet helt ude på spidsen ved broen. Hvad var der så specielt ved det? Jo, i 2½ år havde jeg fornøjelsen at have kontor i Revhuset, den gang jeg arbejdede ved Storebæltsforbindelsen, og vi havde tilsynskontor der. Det var en herlig tid, og når det var varmt om sommeren, så tog vi lige en dukkert i frokostpausen - alle "mand" uden undtagelse, og det var rigtig skønt.
Lørdag kørte vi ud på Feddet, nord for Korsør. Der boede jeg i sommerhus de første 3 år jeg arbejdede på tunnelbyggeriet. Så jeg vidste jeg der var en OK strand. Det var lige noget for hundene, og Belvedere og Bianca var godt nok langt ude og svømme. Der var heldigvis pålandsvind, så de blev næsten "båret" ind af bølgerne. Stakkels Belvedere, han troede at de bøjer der lå i vandet var bolde han kunne hugge. Han prøvede forgæves at få et par stykker med ind på land, men de var jo tøjret fast til bunden, så han blev snydt.
Det var dejlige hunde vi havde med hjem efter svømmeturen, men solen skinnede, så de var hurtigt tørre igen.
For 3. gang i træk, fik vi en plads, hvor hundene gik løse omkring. Der var en hund lidt væk, som de kunne se, men på intet tidspunkt var de væk, eller ville i kontakt med hunden. Er så stolt af lille Cassie på 5 mdr. at hun allerede har lært at gå løs. Det har hun nu nok lært af de 3 andre.
Vi må sige at have været heldige med vejret, men havde det regnet, så havde vi taget det med. En god weekend med gode gåture blev det til og alle nød det vist.
Hvad har I lavet i weekenden, andet end at blæse væk.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Vindblæst god weekend