(Næsten) Suveræn gåtur {{forumTopicSubject}}
Vi var i dag ude og gå en lang tur i en hundeskov sammen med Yuki, men da vi var på vej hjem, skete der noget lidt ubehageligt.
Vi havde gået en halvanden time eller deromkring og var på vej tilbage til bilen, da vi kommer ud på en sti, hvor det var påkrævet at hunden skal føres i snor.
Da vi har sat snor på Yuki, ser vi på afstand en anden hund som ikke er iført snor. Da den anden hund (som til og med var rigtig stor) ser Yuki, tonser den hen imod hende. Ejeren reagere ikke overhovedet på at hans hund løber hen til os. Yuki bliver rigtig bange for den store hund og prøver selvfølgelig at komme væk fra den. Min far beder ejeren om at kalde sin hund til sig, men ejeren reagere slet ikke.
Vi prøver sådan at holde den fremmede hund væk fra Yuki så godt som muligt, men det var lidt svært, for den var helt oppe at køre. Min far beder så anden gang den fremmede mand om at kalde sin hund til sig og denne gang gør han det så tøvende. Hunden kommer da også lige så fint på plads og så går de to, med en sidste kommentar om at det da er en hundeskov og at han troede at alle kom for at være sociale.
Jeg synes personligt at det er forkert at han for det første bare antager at alle vil snakke med hans hund og for det andet er ligeglad med at han bliver bedt om at kalde sin hund til sig, især da han jo sagtens kunne se at vores hund bestemt ikke var interesseret i kontakt og iøvrigt var i snor.
Men ellers nød vi alle 4 gåturen, det var rigtig forfrikende og vi mødte da også et par mere forstående hundejere:)
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
(Næsten) Suveræn gåtur