Overfald på hund - ligeglad ejer {{forumTopicSubject}}

Hej alle - dette blev en ret lang smøre, men jeg håber at nogen vil læse den og hjælpe med lidt råd...

Jeg har en lille blandingstæve (pekingeser) på 7,5 kg. I sommeren 2014 blev hun overfaldet i vores egen have af min nabos 2 store hunde, en rottweiler og en gul labrador. Det endte med at min hund fik revet hoften af led og fik en hulens masse sår på halsen og hendes ene øre blev strukket. Desuden fik hun naturligvis en masse ar på sjælen, som gør at hun stadig hyler når hun ser en fremmed hund, og når hun hører naboens hunde i vores opgang (selvom hun ligger trygt i vores egen lejlighed).
Ejeren af de 2 hunde er en gammel svagelig dame, som ikke havde snor på hundene da hun slap dem løs i haven hvor jeg var i forvejen med min hund. Hun havde ikke undersøgt om der var nogen i haven før hun lod dem løbe. Det drejer sig om sekunder mere, så havde de taget livet af min hund. Hun kunne ikke gøre noget under overfaldet, stod bare og trak lidt i halsbåndet på den ene, men fordi hun er så gammel og svagelig kunne hun ikke gøre noget.
Da de 2 store hunde endelig gav slip på min hund, blev jeg i haven med hende, mens min nabo tog sine hunde indenfor. Hun kom så tilbage i haven, og der gav jeg hende alt hvad remmer og tøj kunne holde, jeg råbte og skreg af hende, hvad fanden var det for en opførsel, hvordan kunne hun være så uansvarlig, hvad hvis det havde været min niece de var gået til angreb på? Min hund var HELT gennemblødt af savl og blod, så jeg skyndte mig at skylle hende for at se hvor hun blødte fra. Heldigvis var det meste af blodet mit, jeg havde fået masser af dybe sår på mine hænder og min ene tommelfingernegl var revet løs.
Jeg tog min hund med til dyrlægen og fik hende fikset over de næste par uger, og tog selv til lægen for stivkrampe og for hjælp til den løse negl.

De næste par uger havde min nabo snor på sine hunde når de blev luftet, men det holdt hun hurtigt op med igen. Hun har ikke en eneste gang henvendt sig til mig for at høre hvordan det gik med min hund. Hun er bare pisse hamrende ligeglad.

Jeg valgte sidste sommer at jeg ikke ville melde min nabo til politiet, selvom alle rådede mig til det, selv dyrlægen. Jeg syntes det var synd for min gamle nabo hvis hun skulle miste sine hunde, og jeg havde det ærligt talt også dårligt med at skulle være skyld i at de blev aflivet. Det er jo ikke deres skyld at ejeren er uansvarlig, og at de er så understimulerede (hun kan ikke gå tur med dem fordi de er for stærke for hende, så de kommer kun ud at tisse i det lille frimærke have vi har) at de springer på alt hvad der bevæger sig.

Idag kom jeg ud af døren med min hund (som altid er i snor) og så kom rottweileren springende igen og ville fare i flæsket på min hund igen. Jeg nåede at få hende op i favnen før den fik fat, men det var så tæt på igen. Nu var den igen udenfor uden snor, og hun var langt væk fra den da den kom farende. Jeg skyndte mig at lade hende vide (igen) at hun var et uansvarligt menneske, og så skyndte jeg mig ellers ud af porten, for min hund var skrækslagen over det korte møde med overfalderen fra sidste sommer.

Hvad i alverden gør jeg i denne situation? Jeg har mest af alt lyst til at melde hende til politiet, men jeg tænker at de nok er ligeglade da sagen er forældet.
Det kan vel ikke være rigtigt at jeg ikke skal kunne være tryg ved at gå ud af min dør fordi der altid er en uregerlig rottweiler? Jeg frygter lige så meget for mig selv som for min hund, og tanken om at jeg skulle komme gående med min niece en dag og den så skulle fare på os, det kan jeg slet ikke holde ud.
Min nabo har vist gang på gang at hun er ligeglad, hun respekterer ikke hvor stærk og hvor potentielt farlig hendes hund er. Det hjælper tydeligvis ikke at jeg hverken snakker med hende eller råber af hende, for hun lukker bare af.


Jeg er klar over at hvis jeg meldte hende til politiet, så ville rottweileren (hun passer ikke længere sin søns labrador) højst sandsynligt blive aflivet, og det har jeg det skidt med, for jeg synes alle hunde er fantastiske. Men måske skal det bemærkes at hendes behandling af hunden grænser til vanrøgt. Den kommer ud at tisse i det lille frimærke (5x5 meter) 2 gange dagligt i få minutter, og kommer aldrig ud at gå mere end det. Den er også ca. 20kg. overvægtig, den kan næsten ikke komme op ad trappen til første sal, og den mave rører næsten jorden når den går. Det er ikke et ordrentligt liv for en hund.