{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.459 visninger | Oprettet:

De forsvundne hunde - en lille undren {{forumTopicSubject}}

Hver gang jeg ser en efterlysning - og får ondt i hjertet over de stakkels forsvundne hunde, tænker jeg på, HVORFOR de ikke søger hjem eller søger tilbage til det sted, hvor de forlod deres ejer. Med hundes fantastiske lugtesans undrer det mig meget.

Jeg har oplevet Lina smutte fra mig i en fuldstændig ukendt svensk skov, og hun vendte tilbage til det sommerhus, vi havde lejet og var kommet til en halv times tid før, Lina løb efter en hjort.
Jeg har oplevet Kela smutte fra et sted, hun blev passet, og hun løb direkte hjem (2-3 km).

Er nogle hundes stedsans dårligere end andres? Er det en panikfølelse, der spiller ind? En kombination måske?




Kommentarer på:  De forsvundne hunde - en lille undren
  • #1   27. dec 2015 Jeg gætter på at det i mange tilfælde skyldes panik/angst/frygt. Hunden bliver måske panisk over et kanonslag og drøner panisk afsted. Længere væk fra ejer end den normalt ville gøre hvis den bare var efter et stykke vildt. Måske bliver den endda skræmt flere gange imens den flygter (f.eks nu her med fyrværkeri hvor det brager ret tit). Og så er den pludselig langt væk.


  • #2   27. dec 2015 Jeg har også undret mig over det. Men jeg ved at to + hunde, har en anden adfærd, end en enlig hund.

    Jeg har af samme grund, altid trænet gemmeleg med mine hunde, helt fra hvalpe. Og jeg gør det stadig af og til, med de voksne. De skal selv kunne bruge snuden og lede efter min færd.
    Og så lydighed, lydighed og lydighed. Jeg acceptere ikke at Dalton render efter vildtet. Han må, under fri, gerne gå nogle meter frem og kigge selv.

    Det er man simpelthen nød til at bruge tid på at lære en potent hund, som en ruhår, som aldrig ville trives, uden at kunne strække ud over store afstande.


  • #3   27. dec 2015 Jeg har heldigvis kun én gang mistet en hund i kort tid - Zazu blev, da hun var hvalp, jagtet rundt af en schæfer i hundeskoven. Hun var fuldstændig panisk angst og vi kunne ikke få fat på nogen af dem, og schæferejer var fuldstændig ligeglad og gad ikke hjælpe. Til sidst fik hun presset sig igennem ved siden af lågen og væk var hun ud af skoven. Vi havde haft hende ganske få uger og kun gået den tur et par gange med hende og ikke den dag - den dag var vi nemlig kørt derop.

    Vi bor parallelt med hovedvejen, så hvis hun var løbet én gade for langt, så var hun endt på hovedvejen.

    Jeg kaldte og kaldte og fik ingen respons. Mødte dog flere mennesker der havde set hende - ikke bare lunte afsted, hun lignede en der løb for livet og havde ingen interesse i at komme i kontakt med mennesker.

    Jeg var ganske sikker på vi havde mistet hende og jeg tudede hele vejen hjem mens jeg kaldte på hende - hjemme i indkørslen sad Zazu og ventede på os! smiley Jeg har fandme aldrig været så lykkelig før og er idag stadig voldsomt imponeret over at hun fandt hjem!!

    Men jeg har også tænkt tanken - hvorfor nogle hunde ikke ser ud til at søge færden tilbage igen smiley Zazu klarede det selvom hun var voldsomt skræmt. Men nogen er måske stadig bedre til at "holde hovedet koldt"? Også i presset situationer. Sådan er det jo også med mennesker. Men jeg har ikke noget konkret bud, men jeg har også ofte tænkt over det.


  • #4   27. dec 2015 Louie bliver altid passet hos sin faste passer over jul og nytår. Det er min mors kæreste, som har passet hunden måske 100 gange, så Louie ved udmærket hvor min mors kæreste bor, og hvilken opgangsdør han skal ind ad. Louie er bange for fyrværkeri, når de går ude. Det betyder, at han render ind til alle indgangsdøre i blokken og vil ind, når der fyres af. Han tænker simpelthen ikke klart, når det brager og skal bare væk og ind.
    Jeg er slet ikke i tvivl om, at han bare ville løbe så langt væk som muligt uden tanke for, hvor hverken jeg eller hjem er henne, hvis han kom løs og det var tæt på.


  • #5   27. dec 2015 Gemmeleg har jeg også trænet meget - og gør det stadig. Her har jeg faktisk konstateret, at Fie agerer anderledes end de to store. Hun bliver forvirret og finder mig ikke så direkte, som de gør.

  • #6   27. dec 2015 Tja, ofte kører vi jo et eller andet sted hen og går tur, og så er det vel næppe nemt for hunden at finde fært og retning af noget der ligner hjem.

    I går har vi ledt i skoven ind mod Oksbøl, og det har en del andre også, og et forsigtigt gæt fra min side, er at Reiki har fundet lugten af de mennesker/hunde der har gået derinde, og har fulgt den. I hvert fald er det jo i den retning han er løbet for at blive fundet ved et hus i udkanten af skoven.

    Jeg tror nu nok de fleste hunde kan finde hjem, hvis de selv har fragtet sig til det sted de er forsvundet fra, ikke er løbet fuldstændigt paniske væk (tænker at de så nok ikke bemærker ret meget retning, lugt mm.) og/eller kender området bare et minimum.

    Men jo, jeg tror bestemt der er forskel på hvor gode forskellige hunde er til at følge en fært (derfor er der jo osse hunderacer der foretrækkes til spor, eftersøgning osv.) og hvor godt de orienterer sig i ukendt terræn.


  • #7   27. dec 2015 Det kommer virkelig an på hunden.
    Jeg kan huske da jana som unghund stak af midt i løbetid med 3 glade og virile hanhunde fra byen.. Det tog da timer at finde dem - og der havde de været hele byen rundt.
    Jeg er 100 på at hun var kommet hjem af sig selv, når hun ikke gad mere ( hvis ikke hun blev kørt over inden).

    Mine små hunde jeg har nu vil jeg ikke give en chance for at finde hjem selv. Med mindre de kun er løbet i alm. Gåturs afstand fra hjemmet.
    Mynte blev en gang væk i en hundeskov. Hun var løbet ind for at snuse og tisse og var kommet bag ud og vi var ikke obs på at hun var væk. Der sad hun så og ventede.. Til der kommandre forbi hun kunne følges med ned til lågen. Og det tror jeg egentlig ville være ret rammende adfærd fra deres racetype. Når de kommer ud i noget de ikke selv kan løse, så afventer de hjælp.
    Asger kan sidde og vente og vente på hjælp hvis et stykke legetøj er for svært. Hvis man træner noget og tar for stort et spring i øvelsen, så bliver han passiv og venter på hjælp. Hvis de får noget i pelsen på en skovtur der gør de er hæmmet videre, så lægger de sig ned og afventer nogen fjerner pinden.

    Så jeg er overbevist om forskellige typer hunde løser opgaver forskelligt.


  • #8   27. dec 2015 Jeg ville være SÅ meget i tvivl om, hvad der ville være rigtigst at gøre i fx jeres tilfælde, Michelle. Skulle jeg blive STÅENDE det sted, min hund forsvandt?

    Da Kela stak af fra det sted, hun blev passet, var hun blevet kørt i bil derhen. Men passeren havde luftet hende på et sted, hun kender, og jeg tænker, at hun så kunne finde dertil og derfra og hjem. Jeg er ikke sikker på, at Fie ville kunne det samme, så jeg tænker, at der, også indenfor samme race, er forskel på evnen til at finde tilbage/hjem.


  • #9   27. dec 2015 Taz stak af som unghund. det gjorde han faktisk en del gange.

    Han besøgte dyrlægen, fodboldbanerne eller tog bare "på tur". han ville nok have fundet hjem igen når han havde lyst... men for pokker hvor var det træls at rende rundt efter ham.


  • #10   27. dec 2015 Det er én af grundene til jeg har fravalgt hunde med blød psyke og drift.
    Hvis i kigger hvert nytår, så er 90% af de bortløbne hunde, bløde hunde. Og oftest hyrdehunde, eller blandinger heraf.
    Dog også tit skamavlede røde gravhunde smiley (Nervøse individer)

    Og her taler jeg ikke om hunde der stikker på jagt af sig selv, men udelukkende om skræmte hunde der stikker af.
    En hund med røv i bukserne, stikker ikke af, selvom den bliver skræmt af fyrværkeri.


  • #11   27. dec 2015 Isabelle -umiddelbart efter han stak af, blev jeg (og senere vi) i det område han forsvandt fra. Reiki har aldrig været sådan væk væk før, men han har før taget jagten op på en hare e.l. på markerne ved hestene, og der er han vendt retur så snart han opdagede at han ikke kunne fange den. Han er meget "mor-søgende" og render normalvis ikke ret langt fra mig -som minimum holder han lige et øje på hvor jeg går henad, mens han render omkring.
    Så jeg forventede 100% at han ville vende retur til det område, ret hurtigt eller sad fast ret tæt på i begyndelsen, og var derfor heller ikke voldsomt bekymret.

    Da det ikke skete, var jeg netop helt lost -vi finkæmmede jo området, og det så ikke ud til at han sad fast nogen steder, så hvor leder man så?
    Vi fik så virkelig super vejledning i fært og hvordan ikke-trænede hunde typisk vil finde/følge fært, af en der netop arbejder meget med spor, eftersøgning osv. i både ind- og udland, og som bor tæt på (ham der osse kom ud og prøvede om hans hund måske kunne hjælpe).
    Så vi har prøvet nogle gange om dagen at gå med hundene på den måde han foreslog, og så ellers ledt videre i området.

    Jeg er forholdsvist sikker på at han HAR siddet fast derude, i hvert fald i nogen tid. Han virker lidt øm om halsen og bliver virkeligt gal når man vil give halsbånd på, så mon ikke han har måttet kæmpe noget for at komme fri -det forklarer jo så evt. osse hvor han har været i i flere dage, for dem der tog ham ind, bor sådan set ikke voldsomt langt fra hvor han stak af.

    Gaia derimod, ville være fuldstændigt fucked hvis hun nogensinde stak af -hun går i panik og løber forvildet rundt, og overvejer ikke engang at bruge næsen, hvis jeg så meget som gemmer mig bag en busk. Jeg tror umiddelbart bedste chance ville være at blive hvor hun forsvandt og håbe hun dukkede op.


  • #12   27. dec 2015 Jeg oplever også en ændring nu med en hund af ældre dato - dårligere lugtesans????
    Lina elsker at snuse rundt på musemarken (efter skovturen), og det får hun lov til. Indimellem flytter vi andre os lidt - fx over til "legepladsen". Det gør vi IKKE mere, for Lina havde en dag åbenbart ikke lige fattet, at vi stod dér ved siden af musemarken, så hun gik hjem selv.


  • #13   27. dec 2015 "Det er én af grundene til jeg har fravalgt hunde med blød psyke og drift."

    Jeg har hunde med blød psyke og drift, C F. Men de to er nu ret gode til at finde tilbage/hjem smiley

    - Og så lige igen Michelle: Hold da OP, hvor var jeg glad, da jeg så, at Reiki var kommet hjem smiley


  • #14   27. dec 2015 Isabelle, som jeg skrev...
    Så er det set i sammenhæng med at blive skræmt og tage flugten fra eks. fyrværkeri. Og IKKE i sammenhæng med drift


  • #15   27. dec 2015 Forklar venligst, C F - det med IKKE i sammenhæng med drift smiley

  • #16   27. dec 2015 Jeg tror, det har noget med panik at gøre. Jeg ved, at Coco sporer tilbage ad, hvis hun føler, hun er blevet væk. Men jeg ved også, at hun nemt går lidt i panik, hvis hun ikke kan finde mig hurtigt og/eller ikke er et meget velkendt sted. Og så kan hun i hvert fald ikke tænke sig til at følge et spor overhovedet, så fiser hun rundt hid og did og kigger efter mig.

    En uges tid før jul blev hun væk (i 10min) ude i vores hundeskov, som ikke er indhegnet, vi havde gået en mega lang tur rundt i skoven og var rimeligt tæt på bilen, men da hun går tilbage ad sporet, så måtte jeg jo løbe baglæns og råbe og skrige efter hende, for ikke at vi kom endnu længere væk fra hinanden. Hun havde heller ikke haft noget ud af at gå sporet baglæns, vi var kørt derud, hun havde aldrig fundet vej hjem selv. Hun blev ikke fundet på stien, men et sted vi ikke havde gået, så hun var sikkert gået bagud, indset hun var blevet væk, panikket og derefter faret rundt og kigget efter mig...
    Hun blev båret op til bilen, da jeg ikke kunne få mig selv til at slippe hende igen smiley


  • #17   27. dec 2015 det længste jeg har haft en hund væk er 2½-3 timer ... det var forrige vinter den første dag der kom sne ... manden var gået med dem ved 15 tiden og mente sig hjemme inden det blev mørkt, derfor havde de ikke fået lyshalsbånd på .... de stak af efter en fært tror vi, Ipsen kom tilbage efter ½ time, men Nova gjorde ikke, vi gik i området og kaldte, udvidede det lidt, men vendte jævnligt tilbage til der hvor hun stak af, og efter de der timer, så kom hun, om det var helt eller fordi hun har duftet sig tilbage må stå hen i det uvisse ....

  • #18   27. dec 2015 Isabelle drift kan du vist google smiley

  • #19   27. dec 2015 De bruger altså ikke nødvendigvis spor, men luftfærd

  • #20   27. dec 2015 Jeg tror bare, at hunde reagerer forskelligt. Vi har prøvet at være på besøg hos min far, mens Bonnie og Sissi (maltesere) var unghunde. Det var første gang de var med i min fars nye hus. Mine voksne drenge ville gå en lang tur, og tog hundene med. Begge hunde gik fint i snor, lige indtil de kom til et sted, hvor drengene mente, at de sagtens kunne løbe uden snor. Vupti stak Sissi af og løb et par km hjem til min fars hus smiley Sissi løb nu ikke helt alene, for min yngste søn var lige i haserne på hende. Men som han sagde, jeg troede ikke, at Sissi kunne løbe så hurtigt smiley

  • #21   27. dec 2015 At leger gemmeleg med sin hund er bare det bedste, men så ufedt, når hunden allerede på forhånd mærker, at man vil gemme sig, så det ganske umuligt smiley
    Jeg er åbenbart en virkelig dårlig skuespiller, bare jeg tænker tanken er hun der, så unfair smiley


  • #22   27. dec 2015 For sørme, mig - NU fatter jeg, hvad du mener, C F (#14) - har lidt feber i dag, så øverste etage kører langsomt smiley

  • #23   27. dec 2015 Ha ha Isabelle smiley
    Jeg var sgu da ellers ved at være bekymret for dig smiley


  • #24   27. dec 2015 Jeg har lige været på en lang våd og mudret tur med hundene. Selvfølgelig blev der fyret af i nærheden af os. Hundene var løse, men det er kun Exit der er bange. Nu fik jeg da set hvilken reaktion han har ude på tur. Han stikker ikke af, men skynder sig hen til mig, så jeg kan passe på ham smiley
    Går dog ikke løs med dem om aftenen og tættere på nytår, hvor der skydes mere.


  • #25   27. dec 2015 2 gange har mine hunde været i situationer hvor man kunne forvente panik.

    1. gang blev der fyret et kanonslag af omkring 2 meter fra os (De stod bag et hus, de feje uslinge, så vi havde ikke en chance for at se dem). Lotus stod og snusede til rabatten. Kaido løftede dog hovedet, fulgte raketten med øjnene, sagde "Nææææææææææh" og så gik hun videre.

    2. gang kom vores daværende nabos 2 60-70 kilos listehunde løse ude på marken og havde kun øje for EN ting: Aftensmaden aka mine 3 hunde. Hanhunden gik efter Lotus og hun blev skrap og bad ham pisse hjem og stoppe med at genere en ældre dame. Så det gjorde han. Tæven jagtede Kaido, Men hun var fornuftig nok til at løbe hjem. Heldigvis var der ingen biler da hun krydsede vejen.

    Så jeg TROR at de ville vælge at søge hjemad, men intet i denne verden er jo sikkert.


  • #26   27. dec 2015 Jeg tror hunden er i panik og (måske) først bevæger sig hjemad når nerverne er i ro.

    Men måske er i sin panik løbet for langt væk


  • #27   27. dec 2015 jeg undrer mig også over samme. Kan forstå hvis en hund stikker af fra et ukendt sted i panik, at den ikke kan finde tilbage. Men alle dem som stikker af hjemmefra eller på gåtur tæt på hjemmet- det undrer mig meget. Er i øvrigt enig med CF i forhold til at hunde med røv i bukserne ikke har samme rendens til at stikke af.

  • #28   27. dec 2015 Ghinis mormor som bor 400 km nord for Stockholm, stak af under en skovtur 4-5 km hjemmefra, hun fik fært og forfulgte et bytte.
    Hun var væk i 10 døgn, hvor de søgte, satte fælder op mv., hun blev set flere gange men opførte sig fuldstændig som en vild hund.

    På 10. dagen kommer ejer kørende, hun er igen ude at lede, og pludselig står Nessie på vejen ca. 500 meter længere fremme, hun åbner døren og kalder, hvilket får Nessie til at løbe længere væk. Hun lukker forsigtigt døren og åbner den i modsatte side og sætter sig til at vente, efter ca. et kvarter kommer hunden trissende, hopper ind i bilen og opfører sig som om intet var hændt.

    De kører hjem, hunden fejler intet og opfører sig som normalt. Fremover er hun dog i snor, når de er i det pågældende stykke skov, for der opfører hun sig altid anderledes, er meget opstemt og oppe på dupperne, ikke det mindste trykket eller skræmt.

    Lignende beretninger har jeg hørt flere af fra whippetejere i Sverige, hvor racen er ret talstærk og en hund jævnligt smutter væk.
    En slægtnig til min afdøde Alfa klarede sig 1½ år som vildhund, før han blev fundet død, han blev jævnligt set, men lod sig ikke narre i fælder eller lod mennesker komme for tæt på.

    Jeg undrer mig ofte over, hvad der sker i hovedet på de hunde og synes det er lidt skræmmende, at de så hurtigt fravælger menneskelig kontakt, når de tilsyneladende finder føde og ikke virker skræmt fra vid og sans.


  • #30   28. dec 2015 he he Birgitta smiley Sikke et møgdyr smiley

  • #31   29. dec 2015 Jeg tror at det er ligesom mennesker, nogle kan fare vild i deres egen baghave, andre har en rimelig god "radar".
    Jeg havde for en del år tilbage en hvalp, han var bange for nærmest alt, så jeg besluttede at gå ned til købmanden, vi bor lidt uden for bygrænsen, der er ca. 1½ km derned, og jeg var udgået for toilet papir, så det kunne jeg lige tage ham med ned og hente ( første og sidste gang, jeg har haft hunde med ned og handle).
    Han fik sele på og vi gik derned, jeg satte snoren fast og susede ind for at hente rullerne. Jeg var hurtigt ude igen, og de lokale "ølelskere" pegede, din hund løb den vej, nøj jeg blev nervøs, og tusinde tanker farede igennem mit hoved, for han var nærmest angst for alt, og hvor pokker ville han gemme sig, jeg tog en hurtig beslutning, jeg ville hente bilen og så køre rundt og lede, puha turen hjem var lang.
    Jeg havde næsten lige hentet ham hos opdrætteren, og vi havde ikke gået ture endnu den vej ned i mod købmanden. Jeg småløb det sidste stykke, håbede at der lå en besked på svareren derhjemme, om at han var fundet.
    Da jeg kom hjem, sad der en mudret hvalp ved døren og kiggede op, hvordan pokker han har kunnet finde hjem, har altid været en gåde, for han må have løbet ind over markerne sådan som han så ud, og der havde vi jo ikke gået.


Kommentér på:
De forsvundne hunde - en lille undren