{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
901 visninger | Oprettet:

Et godt liv på smertestillende {{forumTopicSubject}}

Jeg synes tit man høre om folk der er af den holdning, at hvis deres hunde skal leve livet på smertestillende, så vil de hellere sige farvel. En holdning som jeg ikke forstår, men selvfølgelig accepterer – lige såvel som jeg satser på at folk accepterer mit valg om netop at lade min hund leve på smertestillende. Ikke desto mindre ønsker jeg at dele vores historie – måske kan de mennesker som er i tvivl, blive omvendt af hvor positivt det egentlig kan være.

Zazu er 3 år gammel og får nu dagligt Previcox. Hun har spondylose i ryggen og en sammenvoksning omkring bækkenet som giver en øm højre hofte. Vi ved ikke hvad der er sket, men som hendes ryg ser ud, så mener dyrlægen det meget vel kan være pga et slag eller spark som lille hvalp, og eftersom hun blev fundet på gaden i Rumænien, så er det desværre ikke urealistisk. Og denne tråd er IKKE en debat om gadehunde, tak

Zazu er en hund som ikke viser fysiske tegn på smerte, hun viser det kun i sin adfærd. Over en længere periode blev hun mere og mere udadreagerende, og vi havde først én adfærdsbehandler på hende og senere én mere – vi opnåede ikke den ønskede effekt, det var som om hun slet ikke kunne rumme at skulle tage læring til sig. Hun var blevet enormt stresset. Derfor valgte vi at tage hende til dyrlæge og få hende tjekket – hun er blevet undersøgt af vores dyrlæge som er specialist inden for det ortopædiske, hun er blevet røntgenfotograferet og CT scannet.

Tilbage i december 2015 blev hun sat på smertestillende (efter røntgen som viste spondylose) og vi oplevede at få en helt ny hund. Der kom virkelig en ro på hende. Vi begyndte samme tid med jævnlig massage og LED lysterapi. Pga Zazus unge alder havde både dyrlægen og jeg et ønske om at få trappet hende ned i smertestillende igen, og efter en periode kom hun ned på halv dosis. Det gik så fint i knap 14 dages tid – pludselig havde hun fat i én af vores andre hunde. Der var noget mad indblandet, så vi tilskrev det at det måske også kunne være en blanding af ressourceforsvar, selvom det absolut ikke er normalt for hende at reagerer sådan i en sådan situation. Der gik et par dage, så havde hun pludselig fat i en af vores andre hunde, som er hendes kuldsøster og som hun ALDRIG har så meget som knurret af. Jeg var grædfærdig og det gik pludselig op for mig hvor ondt hun havde, når hun valgte at reagerer sådan overfor Camy... jeg ringede fluks til dyrlægen og hun blev selvfølgelig sat op på fuld dosis igen. Men der kom ikke ro på – hun nåede at have fat i alle vores tre hunde og én af dem to gange i løbet af en uge. Heldigvis er der ingen skade sket, hverken fysisk eller i deres forhold til hinanden, men hold nu op hvor jeg græd i den periode. Jeg var sindssygt bange for at miste hende, jeg kunne se hvor ondt hun havde og var virkelig bange for at vi ikke længere kunne hjælpe hende. Vi tog selvfølgelig til dyrlæge og hun satte hende øjeblikkeligt på morfin, for at give hende ro på. Det hjalp – Zazu fik ro, både i kroppen og i hovedet. Vi fik vores søde Zazu tilbage herefter var det så vi straks blev henvist til CT scanningen.

Den viste spondylosen – som vi kendte til – og så viste den sammenvoksningen ved bækkenet, som vi ikke kendte til.

Efter nogle uger på morfin trappede vi hende ud af det igen og havde samme tid skiftet smertestillende fra Loxicom og til Previcox. På én pille Previcox havde vi igen vores søde Zazu tilbage, som både vi og vores tre andre hunde kender. Hun er simpelthen så glad og tilpas, og elsker de tre andre tøser lige så meget som hun altid har gjort. De leger og putter enormt meget sammen, og hendes overskud er langt større end det nogensinde har været før. Det er simpelthen så fantastisk at se!

Planen var egentlig at vi skulle se om vi kunne trappe hende lidt ned på Previcox, men jeg har snakket med vores dyrlæge om det og delt mine tanker – jeg ønsker ikke at trappe hende ned. Fordi hun er så enormt svær at aflæse ift smerter, og hvis hun mærker at få ondt igen, så påvirker det hende enormt meget mentalt, og det er det ikke værd ift at trappe ned. Hun er SÅ glad, tilpas og velfungerende på én Previcox dagligt. Det har givet os den hund tilbage som vi kender fra inden hun begyndte at blive udadreagerende. Selvfølgelig er der nogle adfærdsmæssige ting som er ændret pga perioden med smerter, som hun gør for at passe på sig selv, men grundlæggende har vi fået vores ’gamle’ hund tilbage, og de ændringer der er sket adfærdsmæssigt dem kæmper vi videre med og hun har fået et nyt overskud til at tage læring til sig.

Zazu er ung og det er egentlig også imod alle mine principper at lade en 3 årig hund leve på smertestillende før ALT andet er afprøvet, men Zazu er bare ikke en hund man skal eksperimentere en masse med – det er både vi herhjemme enige om, dyrlæge og massøren også. Og jeg kan se HVOR godt Zazu fungerer på smertestillende, så jeg er slet ikke i tvivl om at det er det helt rigtige valg derudover kommer vi til at fortsætte med massage/LED lysterapi hver 2.-4. Uge resten af hendes liv. Så vi hele tiden har hånd i hanke med hvordan hun har det og kan tage tingene i opløbet og hjælpe hende hele vejen igennem.

Her er hovedpersonen, min elskede lille rullepølse det har været et sindssygt hårdt forløb hvor jeg har været så afsindigt bange for at skulle miste hende. Men det har været det hele værd, når jeg kan se hvor godt hun har det idag!



Kommentarer på:  Et godt liv på smertestillende
  • #1   27. apr 2016 Hvor er det godt, at I har fået det til at lykkes og fået en glad hund igen.

    Jeg er også en af dem, der undrer sig over den bastante udmelding, at folk hellere vil aflive end forsøge med smertestillende.
    Selvfølgelig kan hunden fejle et eller andet, hvor det bare er klart, at man må aflive, men som udgangspunkt vil jeg da forsøge smertestillende, og virker det så ikke eller hunden får andre problemer, så må jeg jo så vælge aflivning på det tidspunkt.

    Hunden skal have et godt liv med mulighed for at udfolde sig, helst uden medicin selvfølgelig, men hvis det ikke er muligt, så er velfungerende smertedækning efter min mening at foretrække for aflivning.


  • #2   27. apr 2016 Har ikke lige læst det hele endnu, men den udtalelse kommer tit fra folk der for det første ikke selv står i det eller også fra folk der mener at man er et bedre menneske som kan klappe sig selv på skulderen, hvis man vælger aflivning fremfor daglig smertestillende.

  • #3   27. apr 2016 Hvorfor skulle man være et bedre menneske af det ?

  • #4   27. apr 2016 Fordi at man kan se udover sin egen næse og have mod nok til at sige farvel til Fido frem for at proppe stakkels Fido med smertestillende.

  • #5   27. apr 2016 Det mod er vi nu alle nødt til at finde frem på et eller andet tidspunkt

    Jeg er nu godt klar over, at du ikke mener, at man er et bedre menneske, fordi man ikke vil prøve med smertestillende. Jeg undrede mig bare over, at du mente, det var grunden for nogle.


  • #6   27. apr 2016 Du forstår ikke hvad jeg mener.

  • #7   27. apr 2016 Det jeg mener er at folk synes det er SÅ forkert og SÅ synd at have en hund på smertestillende at DE er bedre mennesker og DE tænker MEGET mere på hundens ve og vel, ved at være hård og sige farvel, i forhold til os der har hunde på fast smertestillende.

    Lidt ligesom hvis folk afliver en hund fremfor at sende den videre som kastebold, det giver en slags "Klap dig selv på skulderen for at tænke på hunden" status og det er lidt det folk der vælger aflivning frem for smertestillende tror at de får.

    Men mange af dem der udtaler sig, der er det helt klart også uvidenhed.


  • #8   27. apr 2016 Muligvis. Jeg læser det lidt, som om du tillægger folk, der kommer med udtalelsen om aflivning i stedet for smertestillende, en lidt anden begrundelse end jeg gør.
    Altså at de bare siger det for at være "gode", for at blive set op til af andre med samme holdning.
    Det tror jeg så ikke nødvendigvis er tilfældet.


  • #9   27. apr 2016 NEJ jeg tror ikke jeg er bedre end andre, mere hellig eller andet.

    Jeg har selv stået i situationen jo!!!

    Og jeg vælger at sige st jeg vil ikke for enhver pris lade min hund leve på smertestillende.

    Og jeg har altid haft den menibg at skal min hund på stærke smertestillende hver dag, så vil jeg kraftigt overveje... aflivning!


    Bamse havde HD. han begyndte som 5 årig. Foderskift, fodertilskud, svømning, og slankekur.

    Han blev 9,5 år gammel, og har kun enkelte gange fået en pille mod smerter.

    Vi kunne have haft ham et halvt år mere måske, hvis vi havde givet ham smertestillende men vi valgte aflivning. Vi mistede hans bedste ven Taz 3 måneder inden, og der gik det for alvor ned af bakke, Bamse mistede gnisten i øjnene.

    Og Bamse var en fjollet hund med krudt i måsen til han blev 9 år. Han skulle bare lære at moderere sin energi så han ikke tonsede for kang tid af gangen.



    Det jeg vil sige er, at det er forskelligt hvad der virker for os! Her hos os er vi bare bedst til at afprøve alternativer og vi er ikke bange for at virke uvidende eller dumme vi tør godt spørge.



  • #10   27. apr 2016 Dejlig indlæg

    Jeg frygter jo stadigvæk at Paya muligvis har slidgigt i en albue.... Og jeg har altid sagt, at mine hunde ikke skal leve på smertestillende - men nu står jeg jo så i situationen, hvor det er muligt, at vi skal vælge mellem smertestillende (eller anden livsvarig behandling) + kosttilskud, eller aflivning. Her bliver dyrlægens mening meget relevant, da hun godt ved, at hun skal sige hendes ærlige mening omkring den pågældende hund og hele situationen. (gjorde hun også, inden vi fik vores to hunde opereret, og indrømmede at hun aldrig havde set noget lignende, så hun kunne ikke garantere at det gik i orden - det er så heldigvis gået i orden!)


  • Malene K
    Malene K Online Tilmeldt:
    aug 2015

    Følger: 6 Følgere: 7 Emner: 24 Svar: 829
    #11   27. apr 2016 Hvor er det dejligt at Zazu har det godt

    jeg har ikke selv stået i den situation endnu.
    men jeg er af den mening at skulle det komme til det engang, så ville jeg gøre det, så fremt der selvfølgelig kunne findes den rette smertestillende og hunden kan være smertefri og ha' det godt.

    som det er idag, findes der jo massere forskellige former for smertestillende, noget bedre til visse ting end andre. og kunne jeg få fx 5 år mere med min hund ja så gjorde jeg det, så fremt hunden har det godt !


  • #12   27. apr 2016 Jeg forstår det heller ikke, hvis hunden kan leve godt, smertefrit og uden alvorlige bivirkninger.

    Einstein er 4 år og på smertestillende. Hun trives perfekt. Hvis hun begynder at få bivirkinger, der ikke er til at leve med, må vi selvfølgelig se på at ændre medicineringen og i sidste ende, måske aflive.
    Men så længe hun kan være glad, have det godt og være bivirkningsfri, så kan jeg ikke se, hvorfor hun skulle dø... Og så livsglad som hun er, tror jeg hun er ganske enig

    Jeg tror medløberen har ret... At mange føler de kan klappe sig selv lidt på skulderen... Og måske egentlig ikke forstår det grundlæggende koncept bag smerte og medicinering.


  • #13   27. apr 2016 Simone det er Gittte vi har til dyrlæge og det er hende som har været med i hele forløbet med Zazu. Jeg har flere gange spurgt hende hvor langt vi skulle gå og hvornår nok er nok - og hun er altid ærlig. Der var nogle ting oppe og vende, ift hvad vi troede der var galt, inden hun blev CT scannet, og der havde Gitte klare holdninger til hvad hun mente var ok og ikke ok ift Zazu. Så du kan stole trygt på at I er i de bedste hænder jeg har støttet mig rigtig meget op af Gitte i alt det her, særligt når jeg har tvivlet, og det er jeg SÅ glad for når jeg idag ser hvor godt Zazu har det. Gitte fik ret - vi skulle nok få styr på det!

  • #14   27. apr 2016 Einstein nej jeg forstår heller ikke hvorfor folk mener det er forkert når hunden trives på smertestillende og der ingen bivirkninger er. Zazu får altid sin smertestillende i en klat vådfoder, hun aner da ikke hun får smertestillende - det eneste hun er klar over, det er at hun nu altid får en klat vådfoder om morgenen, hvilket hun ikke gjorde før. Så for Zazu er der kun bonus ved det he he. Hun har på intet tidspunkt haft bivirkninger af det, og så længe der ikke er det, ja så ser jeg heller ingen grund til hvorfor hun ikke skulle have det.

    Det smertestillende idag er også så godt at de fleste hunde kan leve mange år på det. Vores dyrlæge vil her så længe Zazu er så ung tage blodprøver hvert andet år og i takt med hun bliver ældre gør vi det en gang om året. Så kan vi holde lidt øje. Men den dag hun evt ikke kan holde til det mere, så må vi jo sige farvel - men jeg vil hellere sige farvel dér, end sige farvel nu til en 3 årig hund som er så livsglad og fungerer perfekt på smertestillende. Det kan jeg simpelthen ikke. Og én ting er helt sikker: jeg ville aldrig komme til at føle mig som et bedre menneske, tværtimod er jeg helt hundrede på at jeg ville føle mig som verdens største lort og skulle leve med en kulsort samvittighed. Zazu er på ingen måder færdig med livet den dag hun er, der skal jeg nok slippe hende, men indtil da så bliver hun her sammen med mig!


  • #15   27. apr 2016 Så længe hunden har det godt på smertestillende, ser jeg det også som den rigtige løsning. Er da også synd at aflive en hund som er glad for livet som ville kunne få det godt på smertestillende, fordi man ikke mener det er et værdigt liv. Vi mennesker kan da også sagtens have et godt liv på smertestillende... der kan jo være hensyn mm man skal tage, men det behøver jo ikke være så store hensyn at det ødelægger livskvaliteten for hunden

    Og dejligt at din prinsesse er glad og har det godt!


  • #16   27. apr 2016 Præcis Einstein, det er bare svært at forklare på skrift hvad jeg mener.
    Der er en form for heltestatus i at aflive fremfor, gud forbyde det, at give sin hund smertestillende og det synes jeg er ærgerligt.


  • #17   27. apr 2016 At andre giver deres dyr smertestillende hver dag rør mig ikke.

    Men JEG vil ikke kunne gøre det, jeg syntes IKKE et liv på medicin/smertestillende er et godt liv.

    Og ja det hænger sikkert sammen med jeg selv får daglig medicin.

    Det er ikke noget jeg vil udsætte mine dyr for.


  • #18   27. apr 2016 Der er skam også "heltestatus" i at redde dyr... nogen gange med hovedet under armen!

    Man behøver ikke redde et dyr for enhver pris. Jeg vil heller ikke leve for enhver pris.

    Vi kan vel være enige om at man gør hvad man finder bedst for sit dyr, og at det ikke er os ALLE der vælger heltestatus frem for vores egen personlige etiske meninger.


  • #19   27. apr 2016 Helt enig i det, jeg korser mig når jeg ser en gadehund på 3 ben der har været kørt over af en bil, men den SKAL reddes! Koste hvad det vil.

  • #20   27. apr 2016 Beltane hvorfor mener du helt generelt ikke det er et godt liv? Zazu har ingen bivirkninger ved sit smertestillende, hun er glad, tilpas og kan være aktiv. Jeg er helt med på at smertestillende ikke er løsningen for alle, idet det simpelthen ikke er nok eller der er bivirkninger ved det, men så længe der ikke er - så forstår jeg slet ikke hvorfor man mener at det helt generelt ikke er et liv der er værd at leve?

  • #21   27. apr 2016 Hvad med alle de gamle mennesker der får 27 forskellige slags medicin hver dag?

  • #22   27. apr 2016 Jeg syntes ikke det er godt at et godt liv er et liv man skal have medicin/smertestillende for at have det godt.

    Nu som: det er jo ikke mig der giver dem det


  • #23   27. apr 2016 Medløber: Dem afliver vi da... De har det jo tydeligvis ikke godt

    Personligt vil jeg gerne takke nej til en aflivning, selvom jeg er på kronisk smertestillende...

    Hunden opdager ikke at den får smertestillende, hvis den får det i en klat leverpostej. Og hvis der ingen bivirkninger er, så tror den jo bare, at den er smertefri Hvor er den dårlige livskvalitet i det?


  • #24   27. apr 2016 Jeg forstår det heller ikke. Min hund er sku da ligeglad.

  • #25   27. apr 2016 Beltane men hundene er da komplet ligeglade. De aner jo ikke de får medicin - og så længe de ingen bivirkninger har ved det? Lige den holdning må jeg indrømme jeg vil mene er at tillægge hunden menneskelige følelser. For hunden ér altså hamrende ligeglad med om den får smertestillende eller ej. Den tænker helt sikkert ikke at et liv på smertestillende ikke er værd at leve.

    Så der tænker jeg ikke helt man kan sammenligne hunde og mennesker, ikke så det giver mening i hvert fald og jeg kender såmænd godt selv til at få medicin, jeg tager selv medicin mod angst og allergi hver eneste dag - og jeg vil så til gengæld sige at mit liv MED medicin i allerhøjeste grad er værd at leve. Men kunne jeg ikke få min medicin, ja så ville jeg egentlig gerne takke ja til en aflivning. Men så længe jeg kan få medicin som kan hjælpe mig, så er det da for dumt at lade være


  • #26   27. apr 2016 Der er ingen grund til at gøre grin med at jeg mener noget andet.

    I må hjertens gerne lade jeres dyr leve på medicin/smertestillende. Det er jeres valg og hvis dyret har det godt er det jo fint.

    Men derfor behøver jeg vel ikke syntes det er ligeså fedt at skulle gøre det ved mine dyr?

    Så længe dyreværnsloven overholdes ser jeg ingen problemer i det andre gør ved deres dyr.


  • #27   27. apr 2016 Nicole - Det handler ikke om hvad hunden syntes, men om hvad JEG syntes er et godt liv. Og nej jeg syntes ikke mine dyr har er godt liv hvis de skal have piller for at have det godt.

    Jeg vil ikke kunne se mig selv i øjnene og fortsætte på den måde.

    Jo jeg vil godt kunne give dyr jeg passer for andre medicin fordi det er hvad deres ejer syntes er bedst.

    Jeg klæder jo heller ikke mine dyr ud bare fordi andre gør det.


  • #28   27. apr 2016 Nu er udklædning og smertestillende vidst heller ikke helt at sammenligne..

  • #29   27. apr 2016 Der er jo ingen der snakker om at bruge smertestillende hvis ikke det fungere for hunden.

  • #30   27. apr 2016 Der er jo nogen der mener deres dyr kun har et godt liv hvis det har tøj på.

    Eller hvis det kun bliver barfet.

    Min pointe er at mennesker syntes noget forskelligt, jeg respektere i har jeres mening, men min er altså ikke den samme.


  • #31   27. apr 2016 Nu som - det ville også være dumt at bruge noget der ikke fungere jeg snakker heller ikke om noget der ikke virker

  • #32   27. apr 2016 Men dem der mener at udklædning er korrekt eller at barf er det eneste rigtige, de vil jo ikke aflive deres hund hvis de en dag ikke længere havde mulighed for at barfe eller klæde dem ud. Det har jeg i hvert fald aldrig hørt om...

    Og det er jo ikke dén situation vi har her. Jeg giver ikke Zazu smertestillende fordi jeg synes det er det eneste rigtige, jeg giver hende det ene og alene fordi alternativet ER at sige farvel. Ikke bare om nogle år, men nu. Jeg synes bestemt ikke det er det rigtige at give en 3 årig hund smertestillende dagligt, men det er vores eneste mulighed. Ellers skal jeg give en utrolig livsglad og kærlig lille hund fred, som på ingen måder har mistet livslysten. Dét kan jeg absolut ikke og mener også det ville være meget forkert, når hun har det så godt på smertestillende. Derfor får hun smertestillende. Men igen det kan ikke sammenlignes med at man synes barf er det eneste rigtige. Jeg tvivler på at der er nogen som mener at smertestillende er det eneste rigtige eller det sundeste at give sin hund - men det er nogen gange en nødvendighed, hvis ikke man vil sige farvel.

    Har du selv prøvet at stå i den situation?


  • #33   27. apr 2016 Ja det har jeg. Havde en kat med kraftig foder allergi, efter st have prøvet forskelligt foder og selv barf, så valgte jeg at få ham aflivet. Jeg kunne ikke lide at se ham lide mere, og dyrlægen sagde at den medicin han skulle have ville forkorte hans liv.

    Det kan næppe være sundt, så jeg valgte at give ham fred.

    At andre ville have valgt medicin istedet for er fint for mig, JEG kunne bare ikke.


  • #34   27. apr 2016 Jeg kan godt forstå du ikke ville se ham lide mere, det er der vidst ingen der vil - se deres dyr lide.. Men ja det er jo netop der medicin kan gøre forskellen. Men vi må nok bare blive enige om at være uenige

  • #35   27. apr 2016 Jeg er ikke uenig i at dyret kan have det godt på medicin, jeg mener bare ikke at have det godt er det samme som et godt liv.

    At hjælpes til at have det godt er i min verden ikke et godt liv.


  • #36   27. apr 2016 Paya har fået smertestillende i 2 måneder nu. Hun står klar hver morgen og tager imod det som en godbid. (flydende fra en sprøjte)

    Hun har endnu ikke fået noget medicin (loppemiddel, ormekur, smertestillende, antibiotika mm.) som hun ikke har spist af egen fri vilje.

    Jeg kan godt se, at nogen går for langt med deres dyr - vi har alle en personlig grænse. Men at aflive så snart dyret har noget livsvarigt, når man godt kan forøge levetiden med mange år, smertefrit / problemfrit, så kan jeg virkelig ikke se, hvad der er galt i at "holde dyret i live".


  • #37   27. apr 2016 jeg har jo lige haft hele det forløb med smertestillende og aflivning tæt på hold, med min ulvehunde pige Shannon.
    da hun begyndte at halte regnede vi jo med at det måske var et slag, vi valgte dog at køre til dyrlægen efter et par dage. og der kom dommen at det desværre var knoglekræft.
    vi fik at vide det normalt går meget, meget hurtigt, en til to uger. derfor valgte vi at tage hende med hjem og få nogle gode dage med hende. hun fik smertestillende i form at metacam og et morfin ligende stof, som man også bruger til mennesker med kræft.
    hun vendte helt rundt, blev en aktiv, glad, legesyg og hurtig løbende hund uden haltning eller noget. hvis man ikke viste hun var syg ville man ikke tro det. selv hvalpen på 11 mdr. løb hun fra på stranden.
    vi fik næsten 2 mdr med hende og grunden til hun blev aflivet var fordi kræftknuden på knoglen var blevet dobbelt så stor og vi viste at risikoen for at benet vil brække, nu var faretruende nær, og det smertehelvede skulle hun ikke opleve netop fordi hendes sidste tid havde været helt smertefri og god.
    men havde det været en sygdom hvor hun kunne have levet sådan uden risiko for anden smertefuld gene.
    ja så havde jeg med glæde ladt hende leve på smertestillende i mange år endnu.


  • #38   27. apr 2016 Jeg personligt ville aflive min hund hvis den skulle leve et liv på daglig smertestilling, jeg dømmer ikke andre for en anden beslutning, det er helt op til ejeren at beslutte hvad de vil gøre..

    Grunden til jeg ville vælge at aflive er at der ikke er 100% garanti på at hunden i virkeligheden er 100% dækket ind, den kan sagtens have smerte alligevel dog måske ikke nok til det er noget vi mennesker ville ligge mærke til, og den chance tager jeg ikke, det vil jeg ikke byde min hund.


  • #39   27. apr 2016 jeg mener så, at hvis man er meget tæt forbundet med sin hund/ hunde. ja så kan man sagtens fornemme når der sker en forandring. det er de meget små tegn man skal lægge mærke til, og er man ikke god til det eller måske ikke kender sin hund helt så god ( og det er ikke negativt ment ) ja så kan det blive svært og måske skal man derfor vælge aflivning. for det er et stort ansvar at have en hund på smertestillende hverdag. man skal overholde alle tider og regler ellers vil det smertestillende ikke virke efter hensigten

  • #40   27. apr 2016 Kender man sin hund, så ved man også om den er smertedækket.

  • #41   27. apr 2016 En hund som ikke er på smertestillende kan jo altså også have ondt og skjule smerter. Så det er altid en risiko man står med - at hunden har ondt. Bl.a. derfor går de to af vores som har problemer med ryg/hofter til massage hver 2.-4. uge og de to andre bliver tjekket minimum 2x om året. Det er altid rart at få nogen til at mærke dem igennem. Jo flere øjne der ser og hænder der mærker, jo større chance er der også for at kunne tage eventuelle smerter i opløbet

  • #42   27. apr 2016 At man ikke kan være 100% sikker på at hunden er smertefri på smertestillende og derfor afliver det mener jeg altså ikke ville være et holdbart agrument for mig. Du kan jo heller ikke være sikker på at en ikke smertedækket hund er smertefri - så måske bare aflive hele molevitten? Cleo er på enlav dosis smertestillende hver dag og hun har det virkelig godt. Er glad leger, vil gå tur, træner og nyder virkelig hver dag. At aflive hene bare fordi jeg har en holdnin til at hun ikke skal have den medicin har har brug for det mener jeg ville være egoistisk og en ganske unødig aflivning som blev gennemført for min skyld og ikke for cleos skyld

  • #43   27. apr 2016

  • #44   27. apr 2016 Det er helt op til folk hvad de ønsker at gøre med deres hunde.
    Jeg mener et godt liv på smertestillende er for ejerens skyld. Og ikke hundens.

    Men jeg vil ikke udelukke at Mike skal ha lov at leve et godt smertefrit liv for at jeg skulle kunne beholde ham


    Men så er det for min skyld og ikke hans


  • #45   27. apr 2016 men er alt det vi gør, ikke i sidste ende noget vi gør for vores egen skyld og ikke hundens.
    skal man tegne det strengt op startede vi jo med at få hunden / hundene for vores egen skyld.
    ikke sagt at man skal lade hunden lide for sin egen skyld.
    men mener da, det også er for hundens skyld at man lader den leve længere, hvis det smertestillende kan give den et langt og godt liv.


  • #46   28. apr 2016 Hvis min hund har smerter, og jeg kan lindre smerterne med medicin, så hunden kan få nogle gode år derefter, så vælger jeg det.
    For mig er det ikke specielt grænseoverskridende at skulle give smertestillende medicin. Det vigtigste er at hunden har det godt, og jeg kan få glæde af den i så lang tid som muligt
    At andre vælger at aflive i stedet for at give smertestillende, er deres valg. Jeg forstår det ikke helt. Men så længe at hunden ikke lider, så er det ok med mig. Det værste ville være at gøre ingenting.


  • #47   28. apr 2016 CMP du skriver det så godt - jeg er helt enig med dig!

Kommentér på:
Et godt liv på smertestillende