{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
729 visninger | Oprettet:

Hvornår er det okay at omplacere? {{forumTopicSubject}}

Hej med jer

Sagen er den, at vi har en hund på 1 år. Hun er købt til at være min mands hund i sin tid, da han er til lidt andre typer hunde end jeg.

Han har dog aldrig fundet interessen for den, og jeg tror faktisk det kan tælles på to hænder, hvor mange ture han har gået. I sommers startede de op til træning, men efter to gange døde det hen.

Jeg har så stået for alt omkring den, men nu er jeg simpelthen ved at give fortabt.
Vi har nemlig ikke bare hund, men også to børn med 1 år i mellem - den yngste blev født tre måneder for tidligt, og i den tid vi var indlagt, blev der gået to (!) ture.

Lige nu står jeg med to små børn på 3 og 13 måneder og et skolebarn, manden tager afsted før vi står op og når han kommer hjem er der noget fodbold/computer/iPad-spil som trækker meget mere end hund og huslige pligter. Og tro mig, vi har forsøgt at tale om det SÅ mange gange!!
Jeg er alene om stort set alt herhjemme, og jeg magter ærlig talt ikke at give hunden det den fortjener

Hun er begyndt at splitte ting ad, når hun er alene. Det tror jeg pokker, for hun bliver på ingen måde aktiveret som hun bør! Mandens reaktion - lortehund!
Da jeg fortalte at hun behøvede flere stimuli, overhørte han det..

Og her står jeg så.
Jeg hader tanken om, at skulle undvære hende. Hun er en skøn hund, virkelig!! Jeg har altid haft hund, og kan slet ikke forestille mig en hverdag uden - og så alligevel - for jeg har bare ikke arme nok til at skulle rydde op for alle, gøre rent, lave mad og ordne tøj og lektier - plus alt det løse - OG så også skulle tage mig optimalt af hunden

Jeg er på vej til at kaste håndklædet i ringen. Den dårlige samvittighed og evige "bagud med alting" dræber mig!! Men jeg er fandeme heller ikke lyst til at være typen, som skifter hunden ud med et par børn!!

Hvornår er det okay at give fortabt? Fuck, jeg føler mig som den dårligste hundeejer, altså!!



Kommentarer på:  Hvornår er det okay at omplacere?
  • #1   11. okt Jeg synes det er helt i orden i dit tilfælde og det er uden pis.
    Hatten af for at se tingene i øjnene og gøre noget ved det.
    Find hunden er et nyt hjem.
    Det er mest fair for alle parter.

    Jeg er generelt modstander af al den omplacering, men ikke i dit tilfælde.



  • #2   11. okt Hvad er det for en hund?

  • #3   11. okt Når det er det bedste for hunden, så er det i hvert fald okay, og det vil det jo i jeres tilfælde være. Hunden er understimuleret og fortjener en familie, der vil gøre noget ud af aktivering og bruge tid på hunden. Det er en svær beslutning, men jeg ville helt bestemt ikke se noget forkert i det.

  • #4   11. okt Been there, done that, burned the t-shirt

    I mit tilfælde var det bare én baby, en utrænet jagthund og en mand, som pludselig fik et "helt vildt fedt" montørjob i Tyskland.
    Her blev dejlige svigerforældre redningen, hvor hunden levede et langt og lykkeligt liv.

    Det er ingen skam at give op!
    Alternativet er værre


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 3 Emner: 11 Svar: 967
    #6   11. okt Jeg tror allerede du har taget beslutningen og hatten af for at du sætter hundens behov først.

    Jeg har svært ved at se at det ikke skulle være ok at omplacere en hund til et godt hjem


  • #7   11. okt Det er ingen skam at indse, at man er nået til en skillevej for alles bedste.

    At være omplaceringshund er jo altså ikke som sådan en negativ ting. Min Ulvar er en omplacering, og ham ville jeg ikke være foruden


  • Max H
    Max H Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 5 Emner: 10 Svar: 2.873
    #8   11. okt Det er da ikke fair,at du skal stå med ansvaret,hvis det er din mand der har ønsket den. Jeg ville finde et sted til den. Hunden er ikke tjent med en der ikke har tid og en anden der ikke gider den

  • #9   11. okt Jeg havde nok omplaceret både hund og mand, men sådan er vi jo så forskellige.

    At have hund og familie er altså et hold-projekt, og hvis din holdkammerat er permanent på bænken, så er det altså ingen skam i at give bolden videre. Så at sige.
    Find en god familie til hende og hellere før end senere - de skal trods alt jo gerne overtage den skønne hund og ikke en adfærdsvanskelig lømmel, som bare er permanent i underskud.


  • #10   11. okt For 2 mdr. siden overtog vi 2 hunde på én gang.
    De blev heller ikke stimuleret og tidligere ejere havde knapt tid til dem.

    Da den ene af dem blev noget destruktiv pga ovenstående, valgte de at gøre hvad der var bedst for hundene = at finde dem et nyt hjem.

    Vi havde en af samme race i forvejen, så jeg kender til racen.

    Nu bliver hundene stimuleret, trænet og aktiveret på alle mulige - og umulige - måder og det eneste den destruktive har tygget i siden de kom hertil, er en rulle toiletpapir.

    Jeg har ondt af tidligere ejere, at de måtte se i øjnene, at de ikke kunne give hundene et godt liv - men jeg er SÅ glad på hundenes vegne, at tidligere ejere kom til den beslutning.

    Så for hundens skyld, ville jeg finde et nyt hjem, hvis jeg var jer.

    Held og lykke med alting.


  • #11   11. okt så længe at det er for hundens bedste.

    jeg har ikke en stærk holdning til omplacering som så mange andre - selvfølgelig skal man ikke købe en hund for at have den to uger, for så at skille sig af med den, og købe en ny, og blive ved på den måde.

    Men så længe at man gør sit for at hunde for de bedst mulige levevilkår, og man gør sig umage i at finde det korrekte match af ny ejer, så ser jeg intet problem


  • #12   11. okt Det er altid ok at omplacerer hunden. Hvis man ikke vil hunden, eller ikke kan hunden, så er det også for dennes bedste!
    Det der ikke er ok er hvis man går ud og køber ny hund 1,5 måned senere

    Sæt jer ned i aften og få taget snakken. For det lyder til du er brugt op. Og er du der, så er hunden jo det du kan sorterer fra..


  • #13   11. okt Synes også det lyder fornuftigt at omplacere, når overskuddet og opbakningen ikke er der.
    Det er ikke dig der er en dårlig hundeejer, men din mand fordi han ikke tager sin del af tjansen og sin del af ansvaret.
    Du gør hvad du kan med de timer der nu engang er i døgnet og så kan man ikke gøre mere.

    3 af mine 5 hunde er omplaceringer - Omplaceret som 5 mdr, 2 år og 4 år.
    Alle har det fantastisk og selvom det gør ondt på de tidligere ejere, så har det været klart det bedste for alle hundene.
    Så når man er tålmodig og finder et godt hjem kan det virkelig være til glæde for alle parter.


  • #14   11. okt Kan du ikke omplacere manden.. nej spøg til side
    Selvfølgelig er det okay at omplacere hunden, og det er rigtig fint at du tænker i de baner. Det er da klart det bedste for hunden


  • #15   11. okt Hvis jeg var dig ville jeg omplacere hunden, for hundens skyld. Og så ville jeg ruske grundigt op i manden. Han lyder lidt som et skvat.

  • Stine H
    Stine H Tilmeldt:
    okt 2011

    Følgere: 6 Emner: 79 Svar: 6.202
    #16   11. okt Selvfølgelig er det ok, at du omplacerer hunden. Det lyder som om, at du er ved at brænde ud og så er det vigtigt at få lettet på sin arbejdsbyrde, før det går helt galt. Stor medfølelse til dig, det lyder som om du har det hårdt, husk også at passe på dig selv Og selvom jeg ikke bare synes, at man skal vælge sin hund fra, fordi man får et barn, så bliver man jo nødt til at prioritere sine børn højere end sin hund, hvis man er nødt til at vælge. Og det er du. Alternativet er nok, at du selv går helt ned og så kan du ikke være noget for nogen. Din hund kan sagtens få det godt i et nyt hjem, du skal bare finde det rette. Jeg omplacerede selv en hund for 3 år siden, jeg havde også mine grunde, selvom det var nogle andre. Jeg savner ham stadig utrolig meget, men jeg ved, at han har det super godt hos sine nye ejere og det er jo det vigtigste Men i desperation fik jeg først omplaceret ham til den helt forkerte, fordi jeg mistede dømmekraften og overblikket, fordi det hele var så svært for mig i den situation. Jeg endte med at betale mig fra at få ham tilbage, selvom hun havde fået ham gratis. Og så kom han et rigtig godt sted hen bagefter. Det var en barsk omgang og den ville jeg virkelig gerne have været foruden ikke mindst for min gamle hunds skyld, som jo så desværre kom et dårligt sted hen først, hvor det eneste hun egentlig ville med ham var at tjene lidt på at sælge ham videre. Hun havde selvfølgelig bildt mig en masse løgnehistorier ind for at få ham til at starte med. Virkelig stygt. Min pointe er, at det er så vigtigt at holde hovedet koldt og virkelig være kritisk ifht at finde det rette nye hjem, selvom det er en svær proces. Hende som først overtog min gamle hund, var i øvrigt en bruger herindefra (ikke en aktiv bruger i debatterne) som kontaktede mig på baggrund af den annonce jeg lavede herinde. Jeg tænkte ellers, at det var et godt sted ifht at finde nyt hjem til en lille blandingshund ifht fx dba og gul g gratis. Hvis din hund har stamtavle, så kontakt evt opdrætter ifht at få hjælp til at finde det rette hjem eller hvis det virkelig haster, kan hunden måske komme hjem til opdrætter som mellemvært. De fleste seriøse opdrættere vil nok helst involveres i en eller anden grad i omplaceringen af en af deres hunde. Min nuværende hunds opdrætter har det som et generelt krav i kontrakten, at hun skal involveres i en evt omplacering og det kan jeg faktisk godt forstå. Så hun er med til at godkende det nye hjem

  • #17   11. okt Som svar på dit spørgsmål TS - det er ALTID ok at omplacere !

    Jeg kan slet ikke følge dem, der er "imod omplacering" - for det er edderdrønme ikke for hundens skyld at man IKKE omplacerer.

    Afsted med din Fido - bedre før end siden.


  • #18   11. okt Altid ok Jeg har min omplacering nummer 3 og jeg er glad for at andre ikke kunne have dem og jeg derfor fik lov at få dem

    Jeg synes du skal omplacere manden også.... Selvom det nok bliver nemmere med hunden


  • #19   11. okt Det er helt okay at omplacere, når man simpelthen bare ikke kan finde tiden til hunden. Du har jo forsøgt og som andre også skriver, så er det ikke dig, der er en dårlig hundeejer. Det er din mand, der ikke tager hans ansvar alvorligt. Og når det er sådan, så er det ikke for hundens bedste.

    Derudover vil jeg bare sige, at det nok altid er værst for ejeren. Når hunden først er faldet til i et nyt hjem, så glemmer de hurtigt, hvordan tingene var før. Det er os, der husker og savner. Hunden gør ikke på samme måde.


  • #20   11. okt Rette tidspunkt har været for længe siden, som jeg læser din tekst
    En hund, der først har udviklet dårlige vaner og/eller adfærdsproblemer, er langt sværere at rette op. En hund gennemgår store ændringer mellem 10-24 mdr, og det er enormt vigtigt at den stimuleres, trænes og præges rigtigt, for at vokse op til en afbalanceret voksen hund.

    Hvad siger opdrætter? Kan denne hjælpe med omplacering?
    Alle hunde fortjener et meningsfuldt liv.


  • #21   12. okt Der er ikke noget galt med at omplacere. Jeg er bare imod at man sender en hund med problemer videre til en fremmed familie, som lige svarer på en annonce med et fint billede..

    Omplacering til nogen, der i forvejen kender hunden og som viser den interesse og omsorg, kan være en god løsning. Familie eller naboer.
    Eller opdrætter kunne måske finde en ny familie.. Hunden er jo ikke så gammel.
    Opdrætter ville måske også kunne tage hunden hjem, så problemet for nuværende familie blev løst ret hurtigt. Og så kunne opdrætter arbejde med hunden. Og derefter finde en god familie.


    Men at omplacere til en tilfældig familie, der ikke kender hverken hund eller problemerne, bliver jo bare en omplacering til en NY omplacering.

    Hvad er det for en race?


  • #22   12. okt Det er altid ok at omplacere.
    Når man gør det er det jo fordi man ikke kan give den det, den har brug for og så skal den under ingen omstændigheder blive.

    Så hurtigt som muligt ud til et hjem, der kan og vil rumme den.


Kommentér på:
Hvornår er det okay at omplacere?