{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
860 visninger | Oprettet:

Kalm til en stresset hund. erfaringer? {{forumTopicSubject}}

Vi bliver anbefalet kalm, mod stress, og vi vil gerne høre om nogen af jer har erfaringer med hvor hurtigt det har virket på jeres hunds stress, hvorfor havde den stress?

Virkede det overhovedet? Hvorfor ikke?

Hvor længe brugte i det?



Kommentarer på:  Kalm til en stresset hund. erfaringer?
  • #1   14. nov bivirkninger?

    Det er denne udgave vi er blevet anbefalet.


  • #2   14. nov Jeg gav Tanja det for stress. Jeg syntes, at det hjalp hende - men startede op med flere ting samtidig, så er lidt svært at sige.
    Hvis jeg var dig, så ville jeg prøve det på Asterix - det skulle jo være helt ufarligt.
    Min venindes datter, som havde en meget nervøs Dsg-tæve, som gemte sig meget af tiden, har også givet den det, og den er blevet mere social. Datteren siger, at der helt sikkert har været en virkning
    Du skal bare vide, at der går et godt stykke tid, før virkningen kommer.


  • #3   14. nov Hvad var årsagen til Tanjas stress?



  • #4   14. nov Åh, Lillemor - det var vist mest, at hun var SÅ bange for mange ting, når vi var ude. Hun kom ikke fra en god opdrætter
    Jeg kunne ikke mærke nogen bivirkninger. Tanja fik så den flydende udgave af Kalm. Det er jo ikke medicin, men blot et - hedder det ikke fodertilskud? - som er lavet af naturlige ingredienser.


  • #5   14. nov Kosttilskud ja.

    Ok håber på flere svar


  • #6   14. nov Ja - selvfølgelig - kosttilskud

  • #7   14. nov Jeg har brugt (og bruger) Kalm til Balder. Efter 2 mdrs pasning et sted sidste år, mens jeg ledte efter lejlighed med hundetilladelse, har han udviklet en lydfølsomhed, han ikke havde før. Det kommer mest til udtryk ved tordenvejr, men han er generelt mere opmærksom på lyde udenfor nu.

    Han får Kalm (godt nok i flydende udgave) ved tordenvejr, og hvis det er grelt med larmen også en Thundershirt på. Det er ikke et mirakelmiddel, men når han har fået det, lader han sig aflede. Så i stedet for at søge hen under sengen og ryste, så kan vi lege os igennem uvejret. Mit håb er, at vi på den måde kan (gen)lære ham, at han ikke behøver være for bange for lydene.

    Så ikke en totalløsning, desværre, men for os har det været et ret godt redskab.


  • #8   14. nov Jeg har brugt flydende kalm og den der adapt der skal i stikkontakten til Sam den gang vi fik ham hjem og næsten 2 måneder frem, da han virkede stressede over flytningen og humpede en stor bamse.
    Det har ingen virkning haft på Sam overhovedet....
    Nu er han blevet teenager og stresser lidt når vi er ude på tur, vil ikke længere tage guffer og går og gaber og ryster sig ofte.
    Så nu har jeg sat ham på Bach's dråber og den der "humørsyge" fra vet et eller andet (tror jeg nok den hedder), han har været på det i snart 14 dage og det ser ud til at have en virkning


  • #9   14. nov Tak for svar Mathilde, det er super med lidt alternativer.

    Jeg overvejer adaptil også. Netop fordi der skal ske noget NU!

    det er simpelthen frygteligt at få at vide at ens hvalp har haft smerter i mange måneder, højst sandsynligt siden han var helt lille


  • #10   14. nov Tak for svar Batdog. kan du huske ca hvor længe der fik før der var en virkning?

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 3 Emner: 11 Svar: 928
    #11   14. nov KALM hjalp slet ikke Figo.

    Jeg bilder mig ind at AnxiCalm hjalp en smule, men vi fik først rigtig bugt med hans stress da han røg på Clomicalm.


  • #12   14. nov Nu bruger vi det ret meget som nødhjælp, men jeg synes det virker ret hurtigt, inden for 10 minutter. De første mange gange supplerede vi med Thundershirt, så det kan have været kombinationen af de to ting, men Kalmen virker uden Thundershirt, Thundershirt virker ikke uden Kalm, så mine penge er på Kalmen.

    Jeg ved ikke, om det er anderledes, hvis der er tale om en "kroniker". Stakkels lille hundemand, jeg er ked af at I skal sådan noget igennem .´. Ellers, kan I anskaffe jer både pillerne, og det flydende? Jeg kunne godt forestilel mig at det flydende virker hurtigere fordi det optages med det samme, mens pillerne lige skal slås i stykker af maven så den kan optage dem?


  • #13   14. nov Min svigermor i USA har brugt både Prozac (Clomicalm) og Trazadone (også et antidepressiv/mod angst) til sine to beagler, der begge er rescues med forfærdelige baggrundshistorier. Hun brugte det i en periode (det ene til den ene og det andet til den anden), da de skulle vænne sig til det nye liv i sikkerhed og alene-hjemme tid. Da de så havde lært, at der ikke var nogen grund til at være angst, trappede hun dem stille og roligt ud.

    Der var vist ingen bivirkninger, andet end at den ene fungerede bedre på det andet.

    Jeg er ikke selv ovenud begejstret ved tanken om at skulle medicinere, men det kan være noget du skal have med i tankerne, hvis ikke Kalmen virker?


  • #14   14. nov Prøvede det til Einstein i en periode, ingen effekt.

  • #15   14. nov Det eneste jeg har erfaringer med er adaptil til stik kontakt...

    Et impulskøb hos en dyrehandel i forbindelse med en snak om alene hjemme problemer, og den hjalp altså, og gjorde overgangen så meget nemmere..


  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 3 Emner: 11 Svar: 928
    #16   14. nov Figo får Clomicalm i forbindelse med behandlingsforløb.

    Vi har trappet ned på det, for ja der ER medicin og der kan være bivirkninger (i værste tilfælde organsvigt).

    Da jeg skulle træne adskillelse med Figo kunne han ikke engang være bag et gitter selvom jeg stod på skrævs hen over det og aede ham. Han gik helt ind i sig selv og hamrede hovedet mod gitteret og gøede og trak sig når jeg ville ae og berolige ham.

    Så røg han på medicin og det hjalp. På det tidspunkt havde vi som sagt prøvet med kosttilskud uden den store succes.


  • #17   14. nov Melanie havde kæmpe effekt af kalm.

    Baby havde ingen effekt.


  • #18   14. nov Det er almindeligt kalm vi vil prøve, det andet (anxicalm og clomicalm) kommer ikke på tale, så er der alternativer.

    Han er max stresset den lille hund, så jeg tror at en kombination af kalm og adaptil er en god vej, kombineret med træning, adfærdsbehandling, og Lone Fabricius.


  • #19   14. nov Det er som om der er enten effekt eller slet ikke effekt og det er vidst tilfædigt hvem der har effekt, og vidst langtfra de 80% som der ellers bliver nævnt blandt fagfolk.

    Men altså jeg håber at det er et forsøg værd.


  • #20   14. nov Jeg ville da klart give det et forsøg!

  • #21   14. nov Min ene hund får den flydende udgave af KALM fast.
    Har fået det siden marts i år da hun enormt nemt stresser, og de andre tævers løbetider samt hendes egen sterilisation har ført til at der opstår let opildnede situationer.
    Troede ikke på effekten så stoppede et par uger i sommer, og så havde jeg ellers slagsmål og sure damer..
    Så nu får hun det fast og jeg kan tydeligt mærke at hun har det lidt nemmere når de andre leger og hun ikke behøver at blande sig men bare kan vende ryggen til og gå.
    Førhen var hun røget på en af dem fordi hun bliver presset af andres vilde leg.
    Det er så også en evig træning at ignorere de andre,men KALM har hjulpet med dette.

    Har også prøvet Zylkene, dog uden væsentlig effekt.


  • #22   14. nov Skruer i halv ned i dosis efter 3-4 uger? og stadig fuld virkning?

  • #23   14. nov Jeg gav fuld dosis i 6 måneder, trapper derefter ud. Alt i samarbejde med dyrlægen

  • #24   14. nov Tak Krøllet, jeg vil lige spørge ad om vi skal følge pakkens anvisninger eller hvad.

  • #25   14. nov Jeg bruger Kalm til Bella. og jeg synes de virker.
    hun stresser enormt hurtigt over lyde, og vil generalt gerne have rigtig meget overblik over alt der sker i huset, af bevægelser og lyde.
    hun kunne fare frem og tilbage og gø/hyle.

    nu kan Bella for det meste (90% af tiden) ligge lige så stille og roligt på sin plads, uden stress og lyd fra hende.


  • #26   14. nov de sidste 10% hvor man kan se hun stresser op, der kan vi nu nøjes med at sende hende ind på værelset hvor der er ro og fred, og så ligger hun der og hygger sig med Keiko.

  • #27   14. nov hun har fået dem i 1 måneds tid nu, og jeg synes allerede efter kun 1 uge at kunne mærke tydeligt forskel på hende.

  • #28   14. nov Super Malene, tak for svar

  • #29   14. nov Melanie havde også hurtig virkning.
    Hun gik fra at været et topstresset nervevrag, der ville bide, til at være en nogenlunde velfungerende hund, på næsten ingen tid


  • #30   14. nov bruger det ofte i rådgivninger - god effekt. Normalt er det nok og ejerne behøver ikke andet end kosttilskuddet plus træningen, hvilket er rart da det er uden bivirkninger. Varighed aftales med deres egen dyrlæge.

    Jeg bruger det selv til både hund og kat efter behov.

    Det er min erfaring at Kalm tager op til fire dage om at virke. Ved enkelte dyr har jeg set det virke straks


  • #31   14. nov Lens, har du erfaring med stress pga smerter?

  • #32   14. nov Thor fik flydende Kalm enkelte gange, hvis vi vidste han skulle opleve noget, der ville forværre hans situation.

    Han var jo ikke synderligt begejstret for fremmede folk efter vores overfald, men de få gange vi vidste at han ikke kunne undgå fremmede (vi skulle f.eks. med bus og tog den ene gang), der fik han Kalm og det virkede fantastisk på ham.

    Han fik dobbelt dosis dagen før og så om morgenen hvor vi skulle med bus/tog om formiddagen (hvor der ville være færrest mennesker med).

    Jeg mener han fik det en gang mere, men jeg kan ikke huske i hvilken forbindelse.

    Så jeg har kun god erfaring med flydende Kalm.


  • Bodil Dalsgaard
    Bodil Dalsgaard Online Tilmeldt:
    dec 2012

    Følgere: 25 Emner: 47 Svar: 4.242
    #33   14. nov Jeg bruger flydende Kalm til Happy, det tager lige toppen af hendes "forventnings stress" det virker ret fint syntes jeg, hun får det dagligt

  • #34   14. nov Hvorfor ikke Clomicalm?

  • #35   14. nov Clomicalm er psykofarmika, det er på højde med antidepressiv, og som nævnt længere oppe er der hårde bivirkninger.

    Kalm er et kosttilskud. Det er på højde med vitaminpiller eller naturmedicin.



  • #36   14. nov Yorkie og Bodil, tak for jeres svar!

    Jeg havde en rest kalm liggende og han har allerede fået dagens dosis, men skal ud imorgen og opstøve et sted hvor de har det, helst den pakke til store hunde, for det bliver hurtigt dyrt med den lille pakke (hvor Asterix skal have 3-4 piller daglig istedet for 1)



  • #37   14. nov Rotterne: Ja men de henvises jo til dyrlæge når der er fysiske årsager. Normalt forsvinder smerterelateret stress når årsagen forsvinder dvs hunden bliver smertefri.

    Du kan få til stor hund eller hest. prøv at snakke med dyrlægen. Jeg har haft nogle Sankt B i rådgivning. De fik til hest, for det var billigere. Mener det hedder det samme...


  • #38   14. nov Ikke umiddelbart når smerten har varet så længe som den har. Umiddelbart er han enten født sådan, eller er blevet skæv i sin tidlige hvalpeperiode.
    Hans søster var også skæv i bækkenet.

    Og det kan påvirke ens handlemønster selv efter at smerterne er væk. Hvilket vi heller ikke tror de er endnu.


  • #39   14. nov Lens - det forrige var svar til dig,

  • #40   14. nov Så ville jeg ikke tøve med at prøve det Jeg har kun gode erfaringer med det. Enkelte hunde får diarre. Meget få. Sker det så er der andre tryptofan produkter fx Serene Um

    Nogle jeg kender siger at Colostrum er billigere og virker lige sådan. Det kan du jo undersøge.


  • #41   14. nov Jeg krydser fingre. Jeg synes virkelig det har ødelagt alt for meget for os, med de her adfærds issues han og vi har været plaget af

  • #42   14. nov Rotterne: Clomicalm er også et godt produkt - mange typer medicin er udviklet massivt og forandret i dag og hvis du nu ikke får den ønskede effekt så kunne du snakke med dyrlægen om dette. Jeg har sidst set det virke eminent på en hund på 12 år, der pludselig ikke kunne forlades. Ejerne flyttede og derfor opdagede de problemet, som havde været der i 12 år. Naboerne klagede, vi forsøgte at træne men det er utrolig svær med en 12-årig hund som har så mange års erfaring med alene hjemme - han lever på en let clomicalm uden at være dopet eller påvirket på anden vis, og det har reddet hans liv. Så der findes også disse muligheder som du kan snakke med dyrlægen om, hvis nu.

    Der er også et andet middel, som en klienthund fik fornyligt via sin dyrlæge. Det virkede super også... Det hedder Anxitane. Det kender jeg kun fra den ene hund, og det var dyrlægens valg.


  • #43   14. nov Jeg mangler en kompetent dyrlæge som ved noget om det her.

    For det ved de altså ikke meget om, skal jeg hilse at sige. de ordinerer rask væk uden at vide en bøv.

    Jeg synes faktisk det burde være et samarbejde mellem adfærds behandler og dyrlæge, og ikke mellem patient og dyrlæge.



  • #44   14. nov Ja det er jeg enig med dig i. Jeg plejer at snakke med dyrlægen også, hvis ejer ønsker det. Beslutningen er altid ejerens naturligvis, men nogle gange er det rart for ejeren at træner og dyrlæge snakker fordi det kan være svært at stå og huske det hele.

    Men jeg læner mig helt op af dyrlægens vurdering mht disse ting. Jeg kan kun fortælle hvad der er galt og hvorfor. Medicindelen er de eksperter i.

    Men prøv at kigge på det der Anxitane - det virkede helt fantastisk på den hund, som var virkelig bange før den fik det. Jeg har ikke set midlet før


  • #45   14. nov Asterix er ikke bange. Overhovedet.

  • #46   14. nov Nej men set skulle virke mod stress men prøv at spørge en dyrläge

  • #47   14. nov Synes ikke det ændrede noget her...

  • Ida og Figo
    Ida og Figo Tilmeldt:
    mar 2017

    Følgere: 3 Emner: 11 Svar: 928
    #48   14. nov Der ER ikke bivirkninger ved Clomcalm, men der KAN være.

    Jeg skal ikke være fortaler for det hvis Kalm virker for jer. Her virkede det ikke og jeg kunne slet ikke komme igang med træningen af Figo fordi han var så at han gjorde skade på sig selv.

    Min almindelige dyrlæge vil ikke bare ordinere det i flæng, men kræver at der lægger en handlingsplan fra en adfærdsbehandler, da det netop er noget man giver i et træningsforløb. Figo og jeg har så en adfærdsbehandler som også er dyrlæge som ordinerer medicinen. Figo bliver så jævnligt tjekket hos den almindelige dyrlæge for bivirkninger, men indtil videre har vi ikke oplevet nogle.


  • #50   15. nov Har erfaring med Clomicalm og ingen bivirkninger.
    Var derfor jeg spurgte, Ts


  • #51   15. nov Jeg kan bare anbefale cbd cannabisolie.

    Silke har fået det et par måneder nu.
    Ud over at hun slap af med anaplasmosen, så er hun også blevet mildere og mere tålmodig overfor hvalpe. Hun er endda blevet torpederet af vilde unghunde uden så meget som et brum.
    Olien tager dels smerter og inflammationer, men den giver også ro og afslappethed.
    Selv de mennesker, der tidligere nærmest beskyldte mig for mishandling fordi jeg ikke ville aflive Silke, kommer nu hen og snakker om, hvor glad og ung hun nu virker .
    Det er forskelligt fra individ til individ hvordan virkningen er for den enkelte.
    Men der er ingen bivirkninger. Og man kan heller ikke overdosere.
    OG den indeholder ingen euforiserende stoffer. Hunden bliver ikke "høj" eller "skæv" af dråberne!
    Fremstilles både til hunde, katte og mennesker. Eneste forskel er styrken.

    https://cbd-shop.dk/



  • #52   15. nov Åh jeg læste et sted at man skulle undgå foder med meget majs til en angst eller stresset hund, da majs indeholder et stof der gør at hunden ikke kan optage thytophan. Jeg kan selvfølgelig ikke lige finde hvor jeg læste det.

  • #53   15. nov Zeven får (flydende) Kalm fast.
    Han blev startet op på det nogenlunde samtidig med, at han kom i behandling hos Maja Guldborg, og da han allerede var godt i gang i BAT-forløb. Han stresser over fremmede hunde, så et liv i et alm. villakvarter, var virkelig svært for ham - så svært, at han havde fået lavet skade på sig selv svarende til et hold i ryggen pga. konstant anspændthed.

    Jeg synes, det har rigtig god virkning på ham. Jeg vil vurdere, at de samlede tiltag har bragt mig fra en hund, der var stresset 90% af tiden - til en hund, der har det fint 95% af tiden.

    Han fik fuld dosis (8 pumpeslag) i de første par måneder, men så trappede jeg stille og roligt ned, og nu får han kun 2, og det fungerer han fint på. HVIS jeg kan mærke, at han er lidt anspændt ovenpå en episode, så får han et par ekstra.

    Inden da har jeg prøvet både nogle homøopatiske midler og Lasota PetEnergy-halsbåndet, men jeg synes bestemt, at det er Kalm, der har virket bedst på ham.


  • #54   15. nov Birgitta

    du har ikke oplevet det bliver taget i tolden?
    jeg har overvejet cbd olie til min søsters gamle hund. men må indrømme når jeg høre om alle dem der får store bøder, og politiet der tropper op ved deres dør, så har jeg ikke turde købe det.


  • #55   15. nov Malene K. #54 Jeg var da nooet bekymret, da jeg bestilte den første flaske.....
    Men den blev faktisk ikke overleveret af to granvoksne betjente.
    Der var absolut ingen problemer.

    Her er noget om lovgivningen:

    lovlig.cannabis.dk

    Øh.....jeg kan vist ikke linke direkte dertil.... sæt teksten ind i googles søgefelt..


    .....det er noget med, at i Danmark er cbd olie registreret som medicin. I de fleste andre eu- lande er cbd registreret som et kosttilskud.
    Medicin skal sundhedsstyrelsen i Danmark give tilladelse til at sælge.

    Og det betyder så at man ikke må forhandle eller videresælge cbd-olie i Danmark. Men man må gerne købe cbd olie --og bruge den selv - fra et land hvor handel med olien er lovlig.
    Og det er den i de fleste andre eulande..

    Men folk, der køber cbd olie hjem for at videresælge den i deres butik, de bryder faktisk loven.. DET er nok bare ret svært at kontrollere..


  • #56   15. nov Herhjemme bruges calm til hanhund når tæverne går i løb, jeg synes det har en effekt og det virker hurtigt (max et par dage) Det fjerner ikke stress, men tager toppen og gør ham lidt mere rolig uden at blive træt/sløv.

    Bruger den flydende form, da det er billigst i længden og iflg. dyrlægen er det samme produkt som pillerne.


  • #57   16. nov Lidt OT. Men vildt så mange der egentlig giver deres hund en eller anden form for middel mod stress, angst eller nervøsitet
    Jeg må tilstå at jeg er lidt forundret.


  • #58   16. nov Jeg tror ikke folk gør det for sjov, det håber jeg ihvertfald ikke. Jeg gør det ihvertfald ikke for sjov, tværtimod

  • #59   16. nov Laika får dem i forbindelse med hendes gigt.

  • #60   16. nov Jeg undrer mig over hvad "vildt mange" er baseret på. Folk i tråden herinde? Tråden efterlyser jo specifikt folk med erfaringer, så det ville være toppen af irrelevans hvis samtlige HG-medlemmer, der ikke havde nogle erfaringer, skrev ind.

    Og hvad så, hvis de bruger det? Det er jo et redskab og ikke noget der kan stå alene. Hvis hunden får det bedre af at man har brugt det, er det så mindre værd end hvis man bruger 50* længere på at træne et problem væk uden brug af det?


  • #61   16. nov @BATDOG: Jeg kunne bare hurtigt tælle 14. Det synes jeg umiddelbart var mange i en trods alt begrænset skare. Jeg går bestemt ud fra at folk ikke bruger det uden grund eller for sjov. Det er en ret ukendt verden for mig og jeg dømmer ingen. Jeg er bare forundret, idet jeg ikke troede det var noget der var særlig udbredt.

  • Bodil Dalsgaard
    Bodil Dalsgaard Online Tilmeldt:
    dec 2012

    Følgere: 25 Emner: 47 Svar: 4.242
    #62   16. nov Calm er jo ikke medicin det er et kosttilskud, faktisk bare vitaminer jeg bruger det fx ud fra devisen at Happy's problemer kan have noget at gøre med mangel på bestemte vitaminer/mineraler

  • #63   16. nov Mette, men i en tråd hvor man efterspørger folk, der har erfaring, vil det jo sjovt nok hurtigt løbe op fordi det kun er folk med den erfaring, der melder sig på banen. Og HG har, hvad, 75K brugere? Så er 14 nok ikke så meget.

Kommentér på:
Kalm til en stresset hund. erfaringer?