{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
957 visninger | Oprettet:

Hunde der piver {{forumTopicSubject}}

Asterix er et pivedyr! Det har han alle dage været.

"Piv piv - jeg keder mig"
"piiiiv .... piv... piiiiv - jeg ved ikke selv hvad jeg vil men vil ihvertfald ikke falde til ro"
"piv piv piv suk - kom nu underhold mig"

og så er der "piiv pive piv - kom tilbage til mig"

Kan han vokse fra det? vi træner INTENST på det der alene hjemme. Når jeg går, så står jeg udenfor og lytter og lurer igennem vinduer.

Han er ikke i panik, længere! det er faktisk den store forskel fra tidligere hvor han smadrede døre, karme og vægge, og bare var vildt ked af det.

Han trasker rundt, piver, lytter, trasker videre, går ind i sit bur, rejser sig, piver, står ved børnegitteret og piber, trasker rundt, springer op med forpoterne på køkkenbordet og kigger ud, lytter, prøver om han kan nå karkluden (det er typisk "jeg keder mig adfærd"). Trasker ind i stuen, smider sig på gulvet med et dybt suk, og rejser sig og så tager vi turen een gang til, og derefter ligger han så og sover.

Men jeg ville altså gerne at han ikke brugte 10-15 minutter på de her ting.

Han gør det selvom jeg har lagt ting frem til ham, der ligger en tyggepind dyppet i leverpostej i buret, der ligger en kong med guf i køkkenet, og i stuen ligger der yndlings godbidder på gulvet, han rører det ikke før jeg kommer tilbage.

Her til aften var han alene i 45 minutter, 15 minutter som skrevet, og 30 minutter hvor han sov. Da jeg kom satte nøglen i døren rejste han sig, men han kom ikke løbende, han er sådan lidt afventende..

Han er klart bedst til at være alene om aftenen, hvor han er vant til at der er ro, ellers skal han VIRKELIG være træt, og det er faktisk kun omgang med andre hunde der kan gøre ham så træt. (ej muligt pt).

Erfaring søges.. han bliver 8 måneder om lidt.



Kommentarer på:  Hunde der piver
  • #1   2. dec PS. vi har prøvet med mindre plads, det virkede i en periode men nu har han fået den ide at han ikke vil være derinde alene mere.

  • #2   2. dec egentlig tænker jeg da at de der 15 minutter hvor han lige afsøger om der da ikke er andre muligheder end han skal overgive sig og ligge sig til at sove, er ok ... er sikker på de bliver mindre med tiden ...

    jeg tænker det lidt som det jeg siger til min datter når barnebarnet brokker sig lidt inden søvn, det er deres måde at kommunikere på, ja de er "kede" ikke nødvendigvis fordi de er ulykkelige, men fordi det måske ikke lige var det de ville hvis nu de kunne bestemme selv, men når så de har brokket sig og afsøgt at der er ikke andre muligheder og det nu en gang er som det er, så overgiver de sig til fakta og ligger sig til at sove ... og som sagt med tiden er jeg sikker tiden end fakta accepteres bliver mindre, situationerne bliver jo mere genkendelige i takt med antallet af gange det sker ....



  • #3   2. dec Det lyder som en modvilje mod at blive forladt snarere end en frygt. Det havde Aslan også - jeg øgede hans tolerance

    Det der skete her var, at når jeg gik så ville han gerne med. Den frustration det skabte ikke at komme det, selvom han kunne forlades for det havde han lært. holdt ham i gang i ca 20 min efter jeg var gået. Det ville jeg også have væk, så jeg lærte ham at tolerere følelsen af frustration uden at kæmme over.

    Jeg brugte denne metode





    På andre tidspunkter, hvor han ville opleve en lignende frustration. Fx når vi skulle ud af døren. Så jeg sad på en stol med min hund i døråbningen og lavede ingenting. Han var helt vild rastløs i starten. Og så mindre og mindre og så lagde han sig ned og sov. Så rejste jeg mig og gik ind sammen med ham efter et par minutter i ro.

    Roen smittede ret hurtigt til hans alene hjemme afmagt, som forsvandt

    Aslan kom fra et kennelliv, så at være inde uden mulighed for at kunne gå ud, var svært. I dag har han en lem og en gård Der bor han næsten ude. Men han vader ikke rundt mere når han oplever ikke at kunne gøre, hvad han vil. Han har lært at tolerere at nogle gange går tingene ikke som man vil

    Måske du kan bruge dette til noget.


  • #5   2. dec Nårr jeg troede det var når du var hjemme, at han var urolig ups, jeg overså lige dén del
    Kan han vokse fra det? vi træner INTENST på det der alene hjemme. Når jeg går, så står jeg udenfor og lytter og lurer igennem vinduer.


  • #6   2. dec Er han vant til en dagsrytme med total ro i de perioder, hvor han ønskes at kunne være alene?
    Jeg tænker, det hjælper ikke noget at vænne ham til aktiviteter mellem fx kl. 8-12, hvis han nu skal kunne være alene da?
    For min race hjælper en fast rytme rigtigt meget.

    At han ikke tager godbidder, fortæller mig at han stresser ved at blive forladt. Hvad går helt præcist forud for at blive forladt?


  • #7   2. dec Hanne du siger lige det jeg håber at høre, vi må bare fortsætte som vi gør. Vi gør alt hvad vi kan for at det bliver en succes hver gang, og det kræver lidt planlægning for han er ikke til "mor skal lige handle en liter mælk" midt i det hele, det kan han slet ikke rumme endnu.

    Men vi arbejder og bor under samme tag så han ER jo ikke meget alene.


  • #8   2. dec Lens, jeg tror det er korrekt at det er modvilje, men han viser tegn på at det absolut ikke er noget han bryder sig om, og jeg frygter jo at han så bliver kreativ, og gnaver karme eller andet i stykker. Han virker enormt lydfølsom når han er alene iøvrigt.

    Jeg bruger samme metoder, og bruger tid på mange underlige ting som at åbne en dør og bare sætte mig ned. Nothing happens.

    Jeg synes egentlig at han er utrolig rolig omkring at jeg tager sko og jakke på, og går.. det er først 30 sekunder efter jeg er gået...


  • #9   2. dec Super spændende video, Lens. Jeg skal passe hund om en måned og hun skal kunne være alene mens jeg er afsted, men hun er meget fikseret på mig og vil så gerne sætte os op til succes. Jeg træner selvfølgelig allerede adskillelse og ro mens jeg er i bad/køkken, men havde ikke tænkt på at gøre lignende det der fortælles.
    Jeg ved godt at mange råder ikke bare til "ud med skraldet"-øvelser, men også at tage jakke, sko osv på, men man kunne jo med fordel øve specifikt "tage overtøj på"-situationen, sætte sig ned og vente tiden ud indtil hunden fandt ro, og altså ikke bare med gør-det-indtil-hunden-ikke-reagerer-metoden. Spændende. Det vil da jeg selv prøve nu.


  • #10   2. dec Ja hvis man tænker over det, så har hun ret. Man træner tit hen til det sted og efter det men ikke lige der, hvor det roder mest.

    Fx hen til døren, vupti ud, og så efter hunden er ude..... men lige der midt i døren... det får man ikke med.

    Det var en stor øjenåbner, da jeg så hende fortælle om det første gang.


  • #11   2. dec Sofia jeg ved ikke lige hvad jeg skal skrive, du har misforstået mit indlæg fuldstændig

  • #12   2. dec Malene ja, han er vant til ro i de tidspunkter vi træner det

  • #13   2. dec Malene igen, forud for at blive forladt er gåtur og træning, vi kommer hjem og starter "ro". Jeg sidder ned og spiser, Asterix ligger og gumler på tyggepind, jeg går så rundt og rydder lidt op og han er egentlig rolig, men sover ikke. Så gør jeg de ting klar, siger "mor kommer igen om lidt" og går.

    Vi træner det her når min kæreste er gået, så vi ikke går begge to samtidig, så det er kun mig der forlader ham.

    Ja det kunne godt være stress, han har let til stress.


  • #14   2. dec Fremgangsmåden lyder jo rigtigt fin.
    Når han er i ro frem til at du går, oplever du så at der er en udløser på uroen? Fx døren der lukker.
    For det er den udløser/trigger/stressorer du skal finde og derefter desensibilisere.


  • #15   2. dec Det er efter døren er lukket ja, så står han og lytter.. og så starter det.

    Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg ændrer det.


  • #16   2. dec Jeg sad og tænkte på eksemplet med videoen hvor hun træner i porten. Måske du skal træne ro i forskellige typer af åben dør, altså mere eller mindre åben Træne mange typer dør, ude og inde og måske endda en glasdør.

  • #17   3. dec Nej, ja jeg misforstod det, det skrev jeg også i #5

  • #18   3. dec "jeg tænker det lidt som det jeg siger til min datter når barnebarnet brokker sig lidt inden søvn, det er deres måde at kommunikere på, ja de er "kede" ikke nødvendigvis fordi de er ulykkelige, men fordi det måske ikke lige var det de ville hvis nu de kunne bestemme selv"

    Ej øv Hanne, det mener du forhåbenligt ikke Så kloge er hverken hunde eller børn.. og det gør mig lidt ked at du giver sådan en holdning videre til din datter
    Et barn er slet ikke så beregnende og er slet ikke klog nok til at spekulerer i hvad de helst vil. Børn og dyr bliver styret af deres behov og intet andet.


  • #19   3. dec Hvis det er døren, der trigger,så ville jeg gå tilbage og træne på gitter. Når det virker, så en glasdør, og til sidst træne i døråbningen.

  • #20   3. dec Jeg har fra start af lavet meget "fodersøg" med Silke. Altså jeg smider en håndfuld foder ud over gulvet, mens vi ser TV avis. Eller hun får et drys foderpiller, når vi har gæster.
    Det elsker hun!
    Så når jeg skal gå, så beder jeg hende blive inde under spisebordet, mens hun kan se at jeg går rundt og lægger foderpiller allevegne. Jeg giver mig tid. Og hun følger mig forventningsfuldt med øjnene.
    Når jeg så er færdig og står med overtøj på, så siger jeg "Værsgo, jeg kommer snart igen" .
    Og så går jeg. Så styrter hun rundt og finder foderet. Og når jeg kommer hjem, så ligger hun lige indenfor hoveddøren og sover så tungt, så jeg kan vade hen over hende uden at hun mærker det..
    Så vågner hun pludselig. Og er glad og logrende over at jeg er hjemme igen..

    Men hun HAVDE da problemer med at være alene da hun var yngre. Indtil vi gjorde afskeden til en fest! Nu tåler hun jo ikke diverse godter på grund af allergien. Men hun er heldigvis vild med sit allergifoder. Og når vi bruger foderet i andre sammenhænge, når jeg ER hjemme, så er der så meget fest over det, så hun ikke kan lade det ligge når jeg går..
    De meget faste rutiner har været gode for Silke..


  • #21   3. dec Caroline........ Du har vist aldrig haft en klog hund.....
    Nogle børn kan være opfindsomme og beregnende. Det gælder også for hunde .

    Tit opnår de jo det, de ønsker når de "plager" nok.. så vi er selv med til at lære dem det.


  • #22   3. dec Birgitta, som du kan læse tager TS's hund ikke godbidder. Han har forøget stressniveau og er ikke i et mode, hvor han kan spise.
    Dette skal behandles før andet.


  • #23   3. dec Birgitta ikk som babyer... Det svarer ikk til deres alders trin. Rent kognitivt Tänker de Først sådan langt senere

  • #24   3. dec Er smerter ude lukket...?

  • #25   3. dec Du har helt ret Malene, jeg bliver nødt til at tage det som et tegn på at han ikke er helt klar til at være alene, før han spiser godbidderne.

    Jeg vil prøve at gøre det endnu mere spændende for ham, og så gå tilbage i teksten og standse ved hoveddøren.

    Han spiser godbidderne hvis jeg bare går på kontoret, og når han så er færdig er der lidt piv piv (han kan høre mig) og så dybt suk og så falder han om.



  • #26   3. dec Lens, kan man udelukke det helt?

    Jeg vil gerne have ham afsted til Lone igen, men da vi lige står med en Giardia diagnose så vil jeg lige vente til den er clear. Han kan godt have lidt skævhed i bækkenet stadig, men hun har rettet ham 2 gange, så vil gerne afsted igen.

    Han fik tømt analkirtler i fredags, fordi han var begyndt at bide i halen, det gør han stadig, jeg mistænker da at der er betændelse i analkirtlerne, selvom jeg går ud fra at dyrlægen havde sagt noget.. men..
    Og han kan godt have ondt i maven, selvom den rumler ikke mere.

    Men som adfærds behandleren siger, så kan smerter fjernes men det psykiske tager længere tid, og vi har fremgang på alle andre punkter, han skal lige have tid til også selv at finde ud af det.


  • #27   3. dec Jeg tror årsagen til hans Rastløshed skal findes der. Når träning ikke rigtig virker og ejeren gør det korrekt er årsagen ofte fysisk. Så jeg tror det kommer når I får styr På de ting som I desværre har väret ramt af

    Det er normalt at en hund med ondt fysisk opdager det når den forlades fordi så er der ingenting til at aflede og som du skriver kan der let sidde en vane bagefter


  • #28   3. dec Jamen den tanke har også strejfet mig, men vi er nødt til at træne på de her ting jo.

    Muligvis også noget manglende selvkontrol, det er han sku heller ikke helt god til, men vi træner!


  • #29   3. dec Du siger du venter udenfor.. Og du fortæller han går rundt, stopper op og lytter..
    Jeg tænker lidt, han lytter efter dig. Han kan høre/lugte at du stadig er i nærheden og det frustrerer ham. Jeg havde selv den oplevelse, da jeg opholdt mig i opgangen ifm Cocos alene hjemme træning og det var først, da jeg gik ud af huset og lidt væk, at hun begyndte at falde til ro ved alene hjemme. Hun ville heller ikke have kong etc. men det ville hun så gerne, da hun begyndte at forstå at jeg var gået, og ikke bare sad og hang på etagen under

    Derudover siger du, at duver nervøs for at han skal reagere med at æde huset (igen), pas virkelig på med ikke at virke nervøs og tilbageholden med at gå. Det at du går skal være en positiv ting, ikke en "åh hvorfor er mor nervøs? Shit nu går hun, og efterlader mig imens hun er nervøs!"-ting Hvis du forstår:)


  • #30   3. dec Jeg gik forresten også I Längere tid fra start med aslan. Gik jeg ud og ind og kort tid kørte det ham op. Jeg startede derfor med at gå en halv time og derfra byggede jeg på.



  • #31   3. dec Jo joey var skam pænt klog og opfindsom

    Men en hund der piver fordi den er utryg gør det alså ikke for at være udspekuleret og narre sin ejer!
    Ligeså klynker en baby ikke i søvn for at få sin vilje, det gør den fordi den mangler din mor/far/sut osv.

    Jeg er nemlig ret sikker på at Hannes barnebarn er en baby, da hun flere gange har skrevet herinde om problemer med kolik. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl, det håber jeg...


  • #32   3. dec Det skal jo netop ikke være som godbidder ved særlige lejligheder. Men som en del af de daglige rutiner, hvor noget af foderet gives som fodersøg.

    Godbidder ryger jo godtnok ned, hvis man ikke går rigtig fra ham, men bare er et andet sted i huset, som jeg har forstået det. Det er jo ikke sådan at Asterix "ikke tager godbidder".

    Tørfoder kan bedre gives flere gange om dagen, hvor man forlader ham i længere eller kortere tid på skift. Eller slet ikke forlader ham. Bare et festligt indslag i hverdagen.

    Men hvis det er noget, der er blevet værre i den sidste tid, så kan det jo godt være fordi han ikke har det så godt.........
    eller fordi han kan mærke mors bekymring for ham.


  • #33   3. dec Det er skam ikke blevet værre, det er tværtimod blevet bedre.

    Men hans piveri er træls, og det ville jeg gerne arbejde med.


  • #34   3. dec Jeg tænker lige højt. Hvor kommer han fra? Hvordan har hans liv været som baby og hvornår fik du ham?

    For mig virker det som seperationsangst.

    Blot lidt tænken højt



  • #35   3. dec Dkk Jamen han HAR seperations angst, det havde han helt fra dag 1, døre måtte ikke lukke, heller ikke selvom vi alle var inde i stuen så skulle hoveddøren og alle andre døre være åbne.

    Og han bed seriøst døren i smulder hvis ikke den var åben.

    Lang historie kort, så trænede vi og indkøbte hundegitter til soveværelset/køkken og køkken/bryggers, for så kunne vi stille og roligt arbejde med det, og hoveddøren i bryggerset kunne være lukket!

    Kan du sige 1 million kødben senere, kan han nu opholde sig i bryggerset med Lukkede døre!
    (i bryggers er der 5 døre ialt så ser er i sandhed mange døre)

    Når jeg går fra ham, så lukker jeg gitteret så han ikke har adgang til bryggers, og dørene netop fordi ellers så kradser han.. Dermed er han så i køkkenet, med adgang til stue og soveværelse, og de døre der er her kan han se ud af, men dem har vi også trænet på.

    Han kan være alene i sit bur, der går han til ro, og det sker selvfølgelig kun når jeg "kun skal hente en liter mælk" og så husk lige at Jakob er på værkstedet så Asterix er jo ikke HELT efterladt alene i bur. Men det har lige været det vi måtte gøre pt.

    Han er også fint tilfreds med at være i bilen i buret der, han er tryg!

    Han kommer altså fra en god opdrætter, men de var 10 hvalpe i kuldet og ham og hans søster var der meget gang i. Han var den mest aktive dreng ud af 4 hanner.



  • #36   3. dec Hmm sørg for han aldrig er alene

    tag ham med alle steder eller bliv hjemme og indret jer på det er sådan de næste ca 10 år?

    Lyder virkeligt som et trist tilfælde.

    Havde jeg en sådan hund og ikke kunne sørger for den aldrig var sammen med kendte mennesker så ville jeg lade den få fred.

    Og ja jeg kender folk der ikke har været til fest sammen de sidste 15 år fordi de har en hund magen til.


  • #37   3. dec Hvis hunden er i stand til at falde til ro efter 15-30min, så er det vel næppe nogen katastrofe?
    Og næppe nogen speciel voldsom seperationsangst, hvis den overhovedet stadig er der.
    Og næppe årsag til aflivning da!

    Med al sandsynlighed vil tiden, der går, inden han falder til ro, mindskes med alderen. Det er det mest normale i hvert fald.


  • #38   3. dec ÅRSAG TIL AFLIVNING?!?!? HVOR I ALVERDEN STÅR DET??

    Undskyld at jeg egentlig blot søger råd vedr. det her piveri, fordi jeg virkelig for hundens skyld inderligt håber at man kunne hjælpe ham til ikke at blive stresset. Hvad du så lægger i det er på din regning.

    Okey jeg æder mine Ord. Havde virkelig ikke set at DKK havde skrevet.. det havde jeg ikke fået notifikation om.

    MÅBER bare...!


  • #39   3. dec Og vi var søreme da til 40 års fødselsdag for et par måneder siden, vi holdt selv stor fest for et par måneder siden, vi har også været ude og spise, og vi har søreme også haft gæster flere gange så jeg ved ikke hvad det er for et "TRIST tilfælde du snakker om DKK"

    EJ jeg er helt


  • #40   3. dec Rotterne: Ja det var godt nok overkill.....

    Han har haft ondt, alligevel er der sket massive fremskridt. Måske har han en rest - fysisk - eller en vane. Der arbejdes med det hele. Plus han er udredt og hos en erfaren ejer. Naturligvis skal det nok komme!

    Vil du have en gratis ebog om alene hjemme Rotterne? Måske er der noget deri, som du ikke har prøvet... Jeg kan let maile dig den - nemokat@email.dk hvis du vil kigge i den...


  • #41   3. dec Lens hvad jeg har skrevet om ham her er ingenting, vi har haft massive adfærds problemer fordi han ikke har kunnet fortælle at det gjorde ondt.

    Men der er sket en kæmpe forandring, det føles bare som om han stadig har de her ting lige under overfladen, altså at det sidder i hans lille hoved.

    Jatak jeg vil da gerne læse det, så jeg sender en mail imorgen. Tak


  • #42   5. dec Opdatering, idag har han været alene i 45 minutter, han spiste sin KONG med ris og kylling, og en del godbidder, og så har han selv fundet et gammelt kødben som han lå og gnavede da jeg kom hjem, og han var glad for at se mig, det var dejligt.

    Vi har trænet meget intenst på at han fik noget lækkert og jeg bare gik ud og satte mig ved hoveddøren. Det var korrekt at han stressede for meget til at kunne spise godbidder.

    Han peb kun da han skulle skide, og det gjorde han så på gulvet, men pyt med det!

    Vi træner videre!


  • #43   5. dec Fantastisk Rotterne! Hvor er det dejligt at læse! Så kommer resten også

    I fortjener det


  • #44   5. dec Det håber jeg bestemt!

    For han er jo en go dreng


  • #45   5. dec Med fantastiske ejere der har kæmpet for ham

  • #46   5. dec Tak

  • #47   6. dec Ting tager tid!

    Med alt det lille Asterix har været igennem med sygdom lagt oveni, at han stresser let, synes jeg ikke, der er noget at sige til, at han har nogle udfordringer mht. at være alene.
    FLOT arbejde, I har lavet og laver med ham

    Jeg tænker lidt på Kela, der havde tilstoppede analkirtler, uden at vi opdagede det - for hun viste ingen symptomer på det. Dog blev hun hidsig på snusende hanhunde - og mere og mere hidsig.
    Da hun en dag hylede op over at skulle børstes på bagparten, fandt vi ud af, at noget var galt. Dyrlægen tjekkede, analkirtlerne blev tømt (i mild narkose) og senere fjernet.
    Nu kommer jeg til pointen Kelas hidsighed overfor hanhunde forsvandt ikke som dug for solen, selv om smerterne var væk. Det sad jo i hende - snusende hanhunde = ubehag. Det har taget tid og en masse skærmen hende fra hanhunde at få hende til at slappe rimeligt af overfor disse, og jeg tager stadig mine forholdsregler overfor fremmede hanner.

    Om Asterix' uro kan kobles kun til hans ubehag ved jeg selvfølgelig ikke, men jeg er sikker på, at sygdomme ikke har hjulpet.
    Jeg tror på, at I når i mål


  • #48   6. dec Isabelle

    Tak!


Kommentér på:
Hunde der piver