{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
638 visninger | Oprettet:

Tilskud {{forumTopicSubject}}

Anbefal et tilskud smiley Jeg søger svar og anbefalinger der indeholder lidt mere end argumentet “jeg kan godt lide det” - hvad fungerer, hvad kan du godt lide ved sammensætning og optagelse, foretrækker du pulver, flydende eller piller, hvorfor anbefaler du det til netop min hund?

Kort baggrundsinfo så er han Schæfer, 17mdr, har fået C-vitamin fra han var 4-12mdr, har aldersbetinget knoglemarvsbetændelse (“vokseværk”) som driller i perioder, han er aktiv sportshund 3-4 gange i ugen, men grundet “vokseværk” er han pt kun aktiv i spor og let lydighed (ingen a-bræt, spring eller lignende), og så går vi ture på 2-5km dagligt, alt efter om/hvad vi også træner den pågældende dag smiley

Han får Essential Nautical Living suppleret med Working Dog GLM i øjeblikket, men jeg synes produktet er lidt for fortyndet til at det giver mening. Jeg har selv overvejet Arthroflex Omega, Svenska Djurapotek Multiflex, eller Canosan. Jeg er også før blevet anbefalet Hokamix Gelenk, men synes prisen er pebret hvis man kigger indhold kontra fx Canosan eller Multiflex.

Fyr løs med velbegrundede bud smiley




Kommentarer på:  Tilskud
  • #1   8. jan Flexadin Advanced.

  • #2   8. jan Janni.... Jeg skrev VELBEGRUNDET - både først og sidst i opslaget smiley Hvorfor Flexadin Advanced? Og bare den almindelige eller UCII og hvad tænker du om pilleform kontra flydende, som jo optages hurtigere igennem slimhinderne?

  • #3   8. jan Har i de perioder, jeg har kunne få fat på det, brugt K9 Living Healths glucosamin+MSM+chondroitinvæske, fordi der er ret høje niveauer af tingene og Balder kan lide det. Jeg kan selv lide indholdet i Luposan, men det hjælper ikke når Balder afskyr det.

    Her er et link til en anmeldelse af det, jeg køber det som regel via amazon https://www.treehousepuppies.com/dog/supplements/liquid-health-k9-glucosamine/


  • #4   8. jan #1 Og - kan det bruges som forebyggende? Jeg kender det kun som symptombehandling smiley

  • #5   8. jan #3 Har du et link til det, og når du skriver at det kun er når du har kunne få fat i det, er det så fordi det ikke er til at opdrive eller hvordan skal det forstås? smiley

  • #6   8. jan Det er fordi jeg klarer det meste af mine indkøb via Amazon.de fordi jeg har Prime, hvor det i perioder kan fås og andre gange ikke kan, hvilket jeg formoder skyldes at importøren hiver det hjem i små batches. Næste gang det kommer på, køber jeg simpelthen 6 flasker af skidtet, så har jeg ro i ræddi lang tid. Prøver lige at finde et andet købelink til dig.

  • #7   8. jan Vidste sku da ikke at det var en afhøring smiley

    Fordi Flexadin Advanced er hvad der virkede på Laika, hvad der virker på Zenta og hvad der sikkert også virker på Tøsen, hun er bare først startet for måske 10 dage siden.

    Og hvis du skal have et endnu bedre svar, så må du vente til fyraften smiley


  • #8   8. jan Flexadin Advanced ville jeg ikke bruge. Når man læser om virkningen, er det målrettet på gigtsmerter. Så jeg ville ikke forvente en effekt på andet end gigt.

    Jeg bruger Dog Stride Plus. Det er et flydende produkt med glucomin, chondroitin, MSM og hyaluronsyre. Jeg har tidligere brugt Luposan Pellets, men står nu med en hund med gigt, og ville derfor gerne have et produkt med hyaluronsyre også.

    For mig er fordelen at det er flydende, og der skal gives en relativt lille mængde. Første gang købte jeg hundeversionen, for at få en pumpe med korrekt dosering, og så har jeg sidenhen købt hesteversionen, som er noget billigere i længden: https://www.bot-shop.dk/stride-ha-fra-trm.html

    Om et produkt optages gennem mundslimhinden afhænger ikke af hvilken form, men størrelsen af molekyler. Et flydende produkt optages ikke nødvendigvis hurtigere, fordi det er flydende smiley

    Der er i øvrigt delte meninger om glucosamin m.m. kan have en forebyggende effekt. Og jeg tror ikke man kommer det nærmere end folks holdninger.


  • #9   8. jan Og UCII.

  • #10   8. jan Altså om det kan bruges forbyggende ved jeg faktisk ikke.
    Laika havde jo gigt i både ryggen (Spondylose) og i albuerne og på hende virkede det.
    Zenta har ikke påvist gigt, hun er bare begyndt at virke lidt gammel og en smule stivbenet, hvilket nok er helt naturligt som 12 årig og på hende virker det.

    Tøsen har ikke påvist gigt, men hun er allerede som 9 årig begyndt at være noget stivbenet men eftersom det ikke er min hund, er jeg nødt til at forsøge at hjælpe lidt diskret på sidelinjen og har derfor givet mine forældre en pose Flexadin Advanced til foreløbig 2 måneder. Men ved ikke om det virker endnu.


  • #11   8. jan Stride er pt billigere her: https://www.hhcare.dk/trm-stride-ha-1-18l

  • #12   8. jan Jeg er jo ret begejstret for Natures Best Glucosamin Gold, fordi kombinationen af glucosamin, chondroitin, MSM, hyben og ingefær virkelig er en god pakkeløsning ved ledproblemer - tillige styrkes immunforsvaret og doserne af ingredienserne er generelt i den høje ende for så vidt tilskud. Men jeg bruger det også forebyggende, og lidt sjovt så er de 3 hvalpe som vi har givet det forebyggende under opvæksten alle endt ud med fine led, når man tænker HD, AD, OCD. Tidligere har vi ikke haft helt samme gode udfald af ledtilstanden, når vi er nået til punktet hvor røntgen har skulle tages....
    https://www.naturesbest.co.uk/glucosamine/glucosamine-gold/?term=gluco&src=bskt
    Vi havde jo en skade, da Sibbe fik smadret korsbåndet pga. hun fik benet i klemme i et stengærde - her helede hun helt utrolig godt og hurtigt iht. dyrlægen, der ikke ville udelukke at tilskuddene havde en indvirkning.

    At jeg så tillige for immunforsvarets skyld også tilsætter syreneutral C-vitamin (Ester C fra Natures Best) og gurkemeje (fra Holland and Barrett) er en anden sag. C-vitamin har jeg gjort gennem mange år men gurkemejen er relativ ny og indeholder stoffet curcumin, der er antiinflammatorisk og indeholder mange gode antioxidanter, for at booste tilskuddet af gurkemeje, så skal det tages med lidt peber, jeg har så valgt at købe produktet med peber indeholdt.
    https://www.naturesbest.co.uk/vitamins/vitamin-c-special-formulas/esterc-650mg/?term=ester&src=bskt
    https://www.hollandandbarrett.com/shop/product/holland-barrett-organic-high-strength-turmeric-with-black-pepper-60017478?skuid=017478


  • #13   8. jan Men Kirsten, med Brexit er det slut med de piller (med mindre de begynder at sælge fra et EU-land).

    Jeg har i øvrigt selv taget dem i 8-9 mdr., og må erkende at placeboeffekten er holdt op nu, og jeg har nul effekt af dem. Jeg har betændte sener i knæene, let slidgigt og har i øvrigt haft 2x influenza det sidste halve år smiley Så for mig er det så som så med den gode effekt på både led og immunforsvar.


  • #14   8. jan Først og fremmest.. Flexadin advanced... FORDI det var det produkt, som fil Junior 100 % tilbage efter skade for 2 år siden. Har nu personligt hørt om over 10 hunde, hvor netop det produkt har gjort en forskel. Han har ikke gigt, og spørger man Claus Sloth, så kan de bruges til andet end gigt.

    Derudover kører vi på produkter fra Svenska Djurapotek .. Kelp fordi det både hjælper på hans hud og pels samt mave, og jeg kan se forskel på, når vi holder pause. Spirulina ... og det er bare fordi, at jeg gerne vil give ham det. Omega 3 pt fra dem, men ellers blot en god olie.

    Så får han økologisk koldpresset kokosolie i perioder ... om det gør fra eller til... pas smiley

    Og så prøver vi pt et tysk produkt som på foto, som skulle hjælpe imunforsvaret... det startede vi på i okt da han pludselig fik hudbetændelse. Anbefalet af et par andre hundeejere.. om det gør noget... hmmm hudbetændelse er væk, men om det gjorde en forskel ved jeg ikke smiley


  • #15   8. jan A med ... Men pt. kan de købes, og ellers finder jeg noget lignende fra Tyskland, pt. er prisen dernede bare højere, derfor valget af de engelske produkter.
    Jeg har taget midlerne selv i mange år efterhånden, og brugt dem til mine hunde tilsvarende og jeg har forsøgt mig med perioder uden tilskuddene, og det går over sommeren, men ikke vinteren med mine gamle knogler. Hvis det er placeboeffekt, så hurra for den, sjovt nok knirker mine knæ ikke når jeg tager produkterne, det gør de hvis jeg ikke tager dem. (slåes lidt med gamle skader i knæene)
    Ligeledes har jeg givet min efterhånden gamle tøs Sibbe et andet produkt på dyrlægens anbefaling, og der så jeg temmelig hurtig en forværring af hendes gangmønster, som så blev rettet op igen da vi gik tilbage til det gamle produkt.
    Men jeg tror, at det bare er forskelligt hvad vores kroppe optager og har gavn af, så for nogle virker det ene, for andre det andet middel.


  • #16   8. jan Hov ja, mine hunde får også kokosolie, hørfrø/kæmpenatlysolie og andre vegetabilske olier, lidt efter årstid - til gengæld får de ikke lakseolie.

  • #17   8. jan Jeg svarer lige kollektivt smiley

    Jeg brugte Flexadin Advanced UCII på min gamle hanhund med ok effekt på en AD3, men igen - han havde jo også gigt. Elmo har ikke gigt - han er ren i leddene, men har som sagt den her inflammation i knoglemarven. Det er uden tvivl værd at prøve, for det er et godt produkt smiley

    Ved I om man eventuelt kan kombinere et ledprodukt og et immununderstøttende produkt? Så vidt jeg ved går Flexadin jo ind og modulerer immunsystemet, men samtidig har han højest sandsynligt en ubalance i sit immunforsvar (og særligt nu efter 22 dage i streg på top potent antibiotika). Gad vide om de to typer tilskud kommer i karambolage med hinanden? Ydermere får han fast CBD - det glemte jeg at nævne i opslaget. Det får han for generelt velvære og til periodisk kløe i hovedbunden, og det hjælper enormt godt. CBD går jo ind i det cannabiode system og genopretter ubalancer, så bonusspørgsmålet må være om et immununderstøttende tilskud er overflødigt når han får CBD dråber?


  • #18   8. jan CBD prøvede jeg uden effekt.

    Junior har som sagt ingen gigt... skaden er "væk", men jeg fortsætter på det nu, da jeg ikke rigtig "tør" stoppe. Claus forklarede noget med, at netop kollagen II gik ind og "smurte" ledene... men ja jeg kan ikke huske det præcis.


  • #19   8. jan Elmo får CBD produceret til medicin under meget strenge krav og kontroller, han får en helt ren variant som ikke er opvarmet under produktion, så alle indholdsstoffer er bevaret. Det har en kanon effekt på ham - ikke på haltheden, men på kløe smiley Han har nu været på det i 3 uger og kløen er næsten væk. Men der er nogen det bare ikke hjælper hos.

    Sådan som jeg forstår det, så tilfører Flexadin kollagen type 2, som er det smerterne består af. Når så immunsystemet jævnligt bliver præsenteret for den type kollagen, vil det blive desensibiliseret og på den måde vil kroppen på sigt ikke angribe smerterne, og hunden bliver smertefri. Så egentlig en innovativ form for smertestillende sådan som jeg forstår det smiley


  • #20   8. jan Ja jeg ved det ikke ... men det virker smiley

  • #21   8. jan Jeg tror jeg hopper på Flexadin igen... sammenlignet med Canosan, Vitapetz Superflex, Arthroflex og Svenska Djurapotek Multiflex, så er en dagspris på 7kr også helt rimelig...

    Næste spørgsmål er så om, og i så fald hvad han skal have til immunforsvaret smiley


  • #22   8. jan Ja jeg købte det til næsten halv pris i Canada sidste år... og tror jeg gør det igen i år... når jeg alligevel skal derover på ferie.

  • #23   8. jan Hvis hunden har været på antibiotika i en måned ville jeg også fluks skynde mig at sætte ind med probiotika, gerne en 5-10 stammer

  • #24   8. jan #23 Jeg har kigget på denne https://vitapetz.dk/shop/49-symbiotic-probiotika-prebiotika.html samt denne her https://vitapetz.dk/shop/47-i-mune-support.html

    Om der er de stammer i der skal være ved jeg ikke, det har jeg ikke forstand på.


  • #25   8. jan I den første findes der en masse urter og gejl, og dem skal jeg ikke kunne udtale mig om, andet end Slippery Elm, som man i USA ofte bruger ved akut diarre eller maveonde hos hunde. Så det tyder mere på førstehjælp end forebyggende/reelt reparerende. Og de to bakteriestammer der er i, er b.coagulans og l.acidophilus.

    Coagulans modvirker viraforårsaget diarre, antibiotikaforårsaget diarre, og diarre forårsaget af fremmede patogener (rejsemave). B.coagulans afhælper generelle tarmmæssige problemer i hunde og er virksom mod IBS, colitis ulcerosa, Morbus Crohn, Clostridium Difficile-forårsaget infektion (endetarm og tyktarm). OBS: B.coagulans fremmer produktionen af mælkesyrer, men er IKKE en mælkesyre (danner sporer (reproduktiv struktur) modsat mælkesyrebakterier).

    Acidophilus er til gengæld en mælkesyrebakterie og modvirker bakterier og svampeinfektioner. Den er effektiv mod salmonella og campylobacter jejuni (bakterieinfektion, mavekramper, mavesmerter, feber og diarré). Modvirker gener forbundet med indtagelse af antibiotika.

    Begge er gode til akut mave og til antibiotikamave, men hvis antibiotikaen har dræbt alle bakterier i tarmene, skal der sandsynligvis lidt flere bakteriestammer til. Øjeblik, prøver at finde nogle danske produkter med flere stammer, min Amazon-liste er nemlig fyldt med ting fra England og Tyskland.


  • #26   8. jan https://www.biovea.net/dk_da/product_detail.aspx?PID=5046&TI=GGLDKDA&C=N&gclid=EAIaIQobChMIh-CBscDe3wIVEqWaCh0Y0A2SEAQYAiABEgL85fD_BwE

    Den har fire stammer, Lactobacillus Acidophilus, Lactobacillus Salivarius, Bifidobacterium Bifidum, Streptococcus Thermophilus. Men det er lige i underkanten, synes jeg.

    Hvis du har mod på at bestille fra UK, så kan du fra Amazon eller næste link bestille en bøtte af Dr. Mercolas Dog Probiotics, som har 14 bakteriestammer (alle stammer, der findes normalt i en naturlig, rask hundetarm). https://www.evolutionorganics.co.uk/dr-mercola-healthy-pets-probiotics-powder-90?gclid=EAIaIQobChMInqzRtcHe3wIVS8KyCh10Qg89EAQYASABEgIvPvD_BwE
    Til nøds kan man snuppe NDS Engholms I.L.D. og give til vovse, de fleste bakteriestammer i den forekommer naturligt hos hunde også.


  • #27   8. jan Dem du linker til, er det nogen der kan gives fast som tilskud til immunforsvaret? Det første link virker suspekt med det der google oversæt agtige sprog... Mht at bestille fra UK, hvor lang tid går der og hvad med told?

  • #28   8. jan Jeg har ikke erfaring med den første, kun Dr Mercola, og jeg køber den via Amazon UK fordi det er sikrere. Jeg bor også i Tyskland, så vores toldprocesser er lidt anderledes end i DK men jeg har endnu ikke hørt om at den ikke skulle være nået frem. Sidst jeg bestilte til en veninde i DK var det fremme på 3 dage via Amazon.

    Balder får Dr Mercola forebyggende


  • #29   8. jan UK er stadig EU, så ingen problemer med told eller andet.

    Producenten af Flexadin anbefaler at kombinere det med almindeligt ledtilskud for at få optimal effekt. Bare som svar på dét spørgsmål smiley


  • #30   8. jan #28 Vil det sige at jeg kan købe en bøtte og give deres anbefalede dosering som et boost til hans tarmflora (så er der til 15 dage i en bøtte), og så evt give ham fremover til vedligehold, eller give et dansk produkt med færre stammer til vedligehold? Jeg tænker bare om ikke det måske er lidt dobbeltkonfekt at give en hund probiotika fast? Burde den ikke selv kunne opretholde bakteriefloraen i tarmen? Eller? Tak for at oplyse mig i hvert fald!

    #29 Gud ja... Godmorgen smiley Ja det læste jeg godt, men så kan jeg starte med Flexadin og løbende finde ud af hvad han skal have ekstra smiley


  • #31   8. jan Det burde du kunne ja. Jeg gav ved antibiotika, godt nok i en måned, og har det nu stående i tilfælde af maveonde. Hvis han får som vedligeholdelse er det af vores menneskebøtter.

  • #32   9. jan Så er der bestilt Dr Mercola og købt Flexadin, så må vi se smiley Tak for rådene!

  • #33   11. jan BATDOG

    - Så er tilskuddet allerede kommet hjem smiley Hvor meget giver du Balder til vedligehold? Jeg er lidt i tvivl om jeg skal give den dosis der står på bøtten til vedligehold, eller den dosis der står til terapeutiske årsager. Han har jo som sagt været på antibiotika i 22 dage, først 10 dage på almindelig antibiotika, og samme dag han stoppede på den almindelige bredspektrede, startede han på 12 dage med den stærkeste type antibiotika der findes til betændelse i blære/prostata/nyrer. Men det er 14 dage siden han blev færdig på antibiotikaen, så jeg ved ikke helt hvad der giver mest mening...


  • #34   11. jan Jeg måler ikke men hælder bare når det er. Jeg er ikke så organiseret smiley . Jeg tror umiddelbart du skal give ham terapeutisk dosis de første 7 dage. Så kan du skrue med derefter.

  • #35   11. jan #34 Altså bare direkte fra bøtten? Jesus, det kan min hjerne slet ikke kapere smiley Jeg er meget sirlig med den der lille måleske smiley Men god ide, så får han de anbefalede 5 skefulde i 7 dage, og så 2,5 resten af bøtten smiley

  • #36   11. jan I starten er jeg altid meget påpasselig men bagefter bliver det "det er sikkert fint" smiley

    God plan med doseringen


  • #37   11. jan #36 Det får jeg næsten koldsved af at høre på, det kan jeg slet ikke få mig selv til smiley

    Ja det var en god plan du kom med der - tak smiley


  • #38   11. jan Min mand har det på samme måde som dig smiley . Han kan overhovedet tåle at se mig bage brød, fordi det foregår på samme måde. Han går ud af køkkenet, fordi han ikke kan have det. Brødet ryger dog ned alligevel smiley

  • #39   11. jan #38 Jeg er altså med din mand smiley Men respekt for at du får det til at være spiseligt alligevel - med bagværk skal jeg også følge opskriften til mindste detalje for ikke at fucke det hele op smiley

  • #40   11. jan Det er gammelkendte opskrifter. De nye bliver selvfølgelig fulgt til punkt og prikke, men bagning handler så meget om at kunne mærke på dejen hvad den har brug for.

Kommentér på:
Tilskud