{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Kommentarer på:  Nugga aflivet
  • #1   8. mar Stakkels hund at skulle sidde næsten 4 år på internat! Hvorfor lader man det komme så langt ud? Hvorfor lader man ikke hunden aflive med det samme? Politiet mener hunden er ulovlig - bevisbyrden er på ejers side, en tavleløs hund har ingen beviser - ergo ER sagen tabt. Forstår simpelthen ikke at nogen lader en hund sidde så længe! smiley

  • #2   8. mar Jeg forstår det heller ikke.

    Der må en frist på, f.eks 3 mdr. ( og selv det er alt for længe), men Linse har vel trukket den sammen med Fairdog, de gik vel udfra at hunden enten kunne findes og stjæles eller frikendes?



  • #3   8. mar og havde man nu ladet være med at købe noget hovedløst avl, der ligner suspekte racer - så var Nugga aldrig kommet til at sidde der i 4 år.



  • #4   8. mar Den video er jo ren følelsesporno for dem der i forvejen er på "team Linse".
    Den forholder sig på ingen måde til problemerne, hverken dem der var før ændringen i hundeloven eller dem der er nu, hvor folk stadig avler, sælger og køber ulovlige hunde.

    Jeg så gerne forbuddet fjernet og erstattet med noget mere fornuftigt, men en video som den der, får mig til at tvivle på, at det nogensinde vil kunne ske, for der sidder jo åbenbart folk nok, der er helt blinde for ejers (og avlers) ansvar i sådanne sager, blinde for, at racer er forskellige og derfor ikke alle bliver ens, hvis blot de får kram og kiks osv.

    Og er man ovenikøbet villig til at ofre hunde for sin sag (4 år på pension er sgutte i hundens interesse) og samtidig hævde, at man blot kæmper for hunden, jamen så ved jeg sgu ikke helt, hvad jeg skal sige.


  • #5   8. mar Havde man blot aflivet hende i stedet smiley

  • #7   8. mar Fjolser, der har lavet skruet den lov sammen, men desværre endnu større fjolser, der avler/køber/ejer og lader sådan en hund sidde på internat i 4 år.

    Skulle jeg komme ud for det samme (hvad ville være ekstremt usandsynligt), så var min hund død inden den ramte internatet.


  • #8   8. mar @John det må man ikke, det er ulovligt at putte så meget plastik i jorden smiley

  • #9   8. mar Vi må håbe Linse og co. ikke løber fra regningen

  • #10   8. mar Det bliver da noget af en regning, vel en 15.000, hvis det kan gøre det.



  • #11   8. mar Ja, jeg indrømmer så gerne, at jeg er sådan en blødsøden en, der synes det er vanvittig trist, at sunde og raske hunde skal aflives udelukkende fordi de er en bestemt race. Og jeg ville sådan ønske, at folk ville holde op med at avle og købe de hunde, så længe loven er som den er.


  • #12   8. mar Det er da altid trist for dem, der vil savne hunden, i det her tilfælde dem, der har passet Nugga i næsten 4 år, og det er så ikke Linse.

    Hunden ved jo ikke noget.


  • #13   8. mar Jeg synes det mest triste er at hunden har levet 4 (!!!!) år på et internat. Det er fandme lang tid. Dén skæbne er i mine øjne langt mere trist end at aflive en sund og rask hund. Og de mennesker der står med ansvaret for hundens 4 år lange ophold ja det er ejer der købte hunden og så Linse/Fairdog der har insisteret på kæmpe en kamp der har været tabt fra dag 1. Der er kun én taber. Og det er hunden. Og vel egentlig også de mennesker der har været "tvunget" til at se en hund leve på et internat i 4 år velvidende at den bare skulle aflives - man kan ikke undgå at knytte sig til en hund man har passet i 4 år, så det er vel nok dem det er mest trist for.

  • #14   8. mar Undskyld 4 år? Findes der folk der sy tes det er okay? Det er da mere skræmmende end vores lovgivning....

  • #15   8. mar Knap 4 år. Han sættes på internat i april 15.

  • #16   8. mar Jeg synes også, det er virkelig synd for en hund at skulle bo så længe på et internat. Men jeg synes altså også, at det er fuldstændig unødvendigt og trist at aflive en hund, der intet er galt med udover at den er en forkert race. For mig udelukker det ene ikke det andet.

  • #17   8. mar Therese, men lovgivningen er nu engang som den er. Det vidste ejer godt da han købte hunden.

  • #18   8. mar Ja, det gjorde han da. Derfor kan jeg da godt synes, det er trist smiley

  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 10 Svar: 3.530
    #19   8. mar Men der er da noget galt med lovgivningen når det kan ende sådan. Man må da have en tidsgrænse på sådanne sager. Stakkels hund at skulle være en brik i det spil.

  • #20   8. mar Jeg undrer mig også over, det kan trækker ud så længe. Der vil selvfølgelig gå lidt tid fra hunden er konfiskeret, til sagen er kørt til ende. Så har ejer mulighed for at anke, det tager også lidt tid. Men så er sagen vel også afgjort? Det skulle da ikke tage fire år? Eller er sagsbehandlingen virkeligt så langsom?

    Uanset så forstår jeg ikke, at man vælger at lade hunden sidde på et internat så længe, når en sag som denne jo er tabt på forhånd.


  • #21   8. mar Problemet er at nogle fjolser i fødevareudvalget gennemtrumfede at et sagsanlæg mod politiet altid skal have opsættende virkning, selvom de blev advaret om konsekvenserne af ministeriets jurister

  • #22   8. mar Men besidder, Linse, vidste jo godt at Nugga var dødsdømt, hun siger det jo i det link, jeg lagde ind, til BT at hun overvejer at aflive ham, så han ikke skal vente på et internat, det er i nov. 17.



  • #23   8. mar MB -ja, hvis ejer vælger aflivning, kan problemet jo være løst på dag 1. Men selv hvis ejer vælger at benytte alle de ankemuligheder der er, synes jeg godt nok fire år er meget lang tid, før sagen får en endelig afgørelse.

  • #24   9. mar Det er AL for lang tid, men det er da kun fordi ejer/Fairdog bliver ved med at køre en sag, som de ved, hunden taber lige fra begyndelsen.
    En af mine bekendte har fået en trafikdom. Det har taget over 3 år, selvom han hverken er forbryder eller skal i fængsel,så at tro hundesager går hurtigere, er nok naivt – især når man anker.
    Hvis den medielus og co. ikke havde blandet sig, var sagen nok gået glat og i nogenlunde stilhed. Hunden konfiskeret og aflivet, uden at hele realitydanmark og fans havde haft en skid at sige, eller for den sags skyld hørte noget. Og det ville have været helt fint for mig!
    Hvorfor hel****skal en enkelt hunds liv blæses op til en storm? Der aflives tusinder af hunde i DK hvert år.


  • #25   11. mar Kære allesammen, der er folketingsvalg indenfor de næste 100 dage, inden I stemmer - så husk at spørge Jeres kandidat om de går ind for at ændre/slette den bestående hundelov. Det er nok den eneste mulige måde at få den vanvittige lov ændret på. Og meget gerne til med krav til alle hundeejere. En slag "kørekort" eller lignende.

  • #26   11. mar Kørekort, glem det.

    Og så er jeg ok med den hundelov, men stemmer alligevel liste Ø, for der er så meget, der er langt vigtigere end hunde.


  • #27   11. mar Nu er kørekort så ikke ligefrem en løsning jeg går ind for. Og det er lidt simpelt bare at sige "stem på et parti/en kandidat der ønsker hundeloven ændret" - der er jo ret meget andet, man også gerne skulle være enige med partiet i. Jeg kom f.eks. næppe til at stemme på Nye Borgerlige uanset hvor godt et forslag til en hundelov de så måtte have fundet på smiley

    Jeg er bestemt for en fornuftig afskaffelse af forbuddet. Men IKKE for en lige så hovsa-agtig løsning som den der førte til indførslen af forbuddet i første omgang. Så hvis nogen kan komme med et gennemtænkt forslag til at løse problemet, så lyttede jeg gerne... at råbe kørekort er bare for nemt. Ingen har endnu præsenteret mig for en gennemtænkt og fornuftig udgave af sådan en kørekortsordning smiley


  • #28   11. mar Det kan være at partierne stemmer for at afskaffe "lov om farlige hunde", men 1: som de andre skriver, så ER der andre ting, som er mere vigtige. 2: Alle partierne skrider alligevel fra alle deres løfter efter valget.

  • #29   11. mar Det store problem her er jo ikke loven. Det store problem er de idioter der vælger at købe ulovlige hunde eller blandinger der kan ligne ulovlige racer TRODS loven eksisterer!

    Der er SÅ mange lovlige racer - så mon ikke alle kan finde en lovlig race der passer til deres behov.


  • #30   11. mar Jeg kommer så heller ikke til at stemme på et parti, kun ud fra deres syn på hundeloven.

    Jeg tror også, at den bliver svær at afskaffe. Man bliver nok pænt upopulær som politiker, den første gang en af de nu forbudte racer, skambider et dyr eller mennesker efter ophævelse af loven. Der sker jo indimellem alvorlige hundebid her i Danmark, så sandsynligheden for at en af de racer kommer til at bide igen, er ret stor.


  • #31   12. mar Det smarte havde jo været ikke at indføre den lov fra start af - havde man brugte samme ressourcer på at håndhæve den gamle hundelov, som man nu har brugt på at håndhæve den nuværende lov (og opbevare konfiskerede hunde, føre sager osv), så havde vi såmænd nok kunnet gøre noget ved tumperne dengang - vi havde jo allerede mulighed for at give påbud om line, mundkurv, hegn og i sidste instans aflivning, det blev bare meget sjældent brugt...

  • #32   12. mar Men den gamle lov handlede jo mest om helbredelse, hvor den nye lov handler om forebyggelse.

    Det var rigtig synd fo de seriøse opdrættere af racerne, og jeg havde da gerne set et ok til dem ( med DKK / FCI tavler), og det var jo netop det forslag, Flemming, dyrlæge, V, kom med. Et forbud mod tavleløst avl medmindre man kunne dokumentere forældredyr, kunne man ikke det, og det ikke synligt gav sig selv at blandingen ikke indeholdt "muskelhund", så blev den fjernet og aflivet.

    Dengang hylede alle op, selv politikerne, han ville jo MYRDE samtlige ikke-DKK hvalpe, og så vedtog man en lov, der giver hjemmel til at fjerne og aflive en hund, hvis den ligner noget forbudt, hvis ejer ikke kan dokumentere ophav.





  • #33   12. mar MB - den gamle lov gav faktisk mulighed for at give påbud, hvis en hund spredte skræk og rædsel i kvarteret, også selvom den ikke havde bidt (endnu).
    Loven blev stort set aldrig håndhævet, men det var faktisk en udmærket lov. Den havde jo netop kunne bruges til at fjerne (aflive) de hunde, der blev brugt til at være rå, true folk osv, men de der opførte sig ordentligt, havde kunnet beholde deres hunde.

    Havde man så tilføjet noget strammere lovgivning om import af den type hunde (og håndhævet det), havde forbud ikke været nødvendigt.

    Men men, nu er det her så, og så må man jo bruge hovedet og ikke avle på suspekte hunde.


  • #34   13. mar Jeg er helt og holdent enig med Michelle her. Jeg argumenterede også dengang for, at vi ikke behøvede et raceforbud men en strengere håndhævelse af den dengang gældende lov. For paragrafferne lå der, de blev bare ignoreret og druknede i en shitstorm imod visse racer og modsat imod visse racers fortaleres ulovligheder. Det var en useriøs farce, at de tillæg til hundeloven blev nedskrevet.

  • Max H
    Max H Online Tilmeldt:
    dec 2008

    Følgere: 9 Emner: 10 Svar: 3.530
    #35   13. mar Men det lader til at det har virket. Der er jo meget stille omkring de her hunde nu.

    Det lød jo ellers. Loven kommer ikke til at virke. Folk køber bare en anden hund der er ligeså farlig.

    At det har haft en effekt får du dem nok aldrig til at indrømme.


  • #36   13. mar Max, på hvilken måde mener du, at der har været en effekt?
    Førhen blev loven jo nærmest ikke håndhævet. Racer blev ikke nævnt ved anmeldelser. Man var nok heller ikke så hystrrisk med at anmelde og vi læste ikke om "gidseltagning af hunde" og aglivninger.
    Det eneste der er sket er øget opmærksomhed og at politiet griber ind de steder, hvor de også skulle have grebet ind under den tidligere lov. Der var hjemmel for indgriben på samme måde som nu (hvis vi lige ser bort fra den omvendte bevisbyrde i forhold til de hunderacer, der kom på listen).


  • #37   13. mar Tilføjelse: Nej, jeg synes ikke, at jeg oplever der er stille om de pågældende hunde. Der har da været et par store sager for nylig, som i dén grad har fyldt de sociale medier ... også her på HG.

Kommentér på:
Nugga aflivet