Lektiehjælp - feedback og hjælpetråden {{forumTopicSubject}}

Jeg havde selvfølgelig glemt alt om, at jeg havde essay for til torsdag, indtil en ven nævnte det.. Nu har jeg så skrevet det og kunne da godt tænke mig lidt feedback på det Derfor tænkte jeg, at vi da skulle have en lektietråd. Så tråden er åben til fri afbenyttelse, så vi kan hjælpe hinanden lidt! Indenfor alle fag self!

Så her er mit essay. Jeg ved godt hvor random det er, men det er helt med vilje Vi skal efterligne skrivestilen fra essayet 'hindbærsnitter' (som søren rye har skrevet.. YAWN!).
Jeg er selv ret glad for det!

Jeg - en sløjfoman

Jeg indrømmer det. Beviserne taler for sig selv. Jeg er blevet besat af sløjfer. En sløjfoman, er hvad jeg er! There I’ve said it!
Det gik op for mig efter 4 dages powershopping i London. Det var som om jeg på magisk vis straks blev trukket hen mod alt, der havde bare den mindste antydning af en sløjfe på. Og da jeg kom hjem og gennemgik mine indkøb, bestod ca. 95% af besløjfede ting.
Hvorfor? Det ved jeg ikke. Måske er det det feminine i sløjfer? Eller er der bare mere spot på sløjferne lige nu?
Sløjfer vækker altså bare noget i mig. De er så fine.
Men der er jo mange ting med samme ’feminine status’ som sløjfer. Blomster og hjerter f.eks.. Alligevel er det sløjferne der har vundet mit hjerte. Ikke hjerterne, ikke blomsterne. Sløjferne.
Faktisk bryder jeg mig normalt ikke specielt meget om pynt på tøj, tasker osv. Altså i hvert fald ikke i hjerte, blomster-retningen. Derfor er det ret underligt, at jeg ikke har det sådan med sløjferne. Det er jo næsten det samme? Alligevel rynker jeg på næsen, hvis jeg f.eks. ser en taske med et stort hjerte på. Men blev det hjerte skiftet ud med en sløjfe, så var jeg solgt. Eller, tasken var.
Jeg sidder faktisk og glæder mig til at tage min sløjfeclutch i brug lige nu. Bare fordi den er så fin med sløjfen. Den havde slet ikke været det samme uden.
Sløjfen gør bare det ekstra. Den ville da sikkert også være fin uden, men den ville bare ikke være så speciel. Sød måske, men ikke fantastisk smuk. Det ville bare være en taske. Bare. Sløjfen fjerner det ’bare’. Det gør en taske, til tasken. En kjole til kjolen og videre derudaf.
Gud, hvor er det egentlig underligt, at en så simpel ting som en sløjfe kan gøre så utrolig meget. Og at der kan være så mange forskellige. For i mine øjne er sløjfer ikke ens. Der er dem af tyndt og fint bånd, dem af tykt og lækkert bånd og dem, der er meget ’lige’ i siderne. Mine favoritter må nu være dem af det tykke bånd. De andre er nu stadig flotte, men de her er bare endnu smukkere.
Materialet kan også betyde meget. Rebsløjfer er jo f.eks. ikke flotte. Til gengæld findes der intet finere end en lædersløjfe. Det rå der møder det søde er bare den perfekte blanding. Og det passer til alt! Kjoler, hverdagstøj, alt. Eller, måske ikke alt, men til det meste i hvert fald.
Måske skulle jeg købe en sløjfebroche? Så kunne jeg få sløjfer på alt!
Men okay. Der kan vel godt være for mange sløjfer på noget. Eller sløjferne kan være placeret dumt, så man ligner en julegave. Jeg er dog ikke faldet over nogen af disse fejl endnu.
Mon jeg nogensinde bliver træt af sløjfer? Det gør jeg sikkert nok. Alting har sin tid, og lige nu er det sløjfernes tid. Jeg er i hvert fald ikke træt af dem endnu! Og jeg håber virkelig ikke det er lige oppe over, for så har jeg rigtig mange ting, jeg ikke kan bruge…
Jeg tror konklusionen er, at der bare er noget magisk over de sløjfer. Og lige meget hvor mange blomster og hjerter man viser mig, vil jeg altid synes, at sløjferne er smukkest.