Æblekage med kanel {{forumTopicSubject}}
År: 2005
Nummer/Side: 6/85
4 personer
Ingredienser
• 200 g blødt smør
• 100 g sukker
• 4 æg
• 200 g hvedemel
• 1 tsk. bagepulver
Fyld:
• 5 tsk. kanel
• 100 g sukker
• ca. 1 kg store æbler
Vaniljecreme:
• cremefraiche
• korn fra 1 vaniljestang
Gør sådan:
1. Tænd ovnen på 175 grader.
2. Pisk smør og 100 g sukker til en blød masse. Tilsæt et æg ad gangen, mens der piskes godt.
3. Rør mel og bagepulver i dejen med en ske. Fyld dejen i en smurt tærte- eller springform.
4. Fyld: Bland kanel og sukker. Skær æblerne i både uden kernehus, og vend dem i kanelsukkeret. Placer bådene i dejen, de må gerne stritte op.
5. Bag kagen i ca. 1 time midt i ovnen.
6. Vaniljecreme: Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og rør dem i cremefraichen. Server vaniljecremen til kagen, som nydes lun eller kold.
Tips: Vikl den tomme vaniljestang om et stykke snoet bagepapir, og læg den ved siden af kagen i ovnen. Så kan du bruge
den som velduftende pynt på kagen.
Den her laver jeg som almindelig bradepandekage og servere gerne en klat creme fraiche til.
Den nemmeste måde at blande æbler og kanelsukker er i en pose, hvor æblerne rystes i sukkeret.
Den smager supergodt - kæresten beder jævnligt om at få den serveres :O)
nov 2007
Følger: 76 Følgere: 111 Hunde: 6 Emner: 552 Svar: 4.179
Æblekage med kanel
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside