have kalender mdr efter mdr {{forumTopicSubject}}
Januar
Frø
I løbet af januar kan man allerede begynde at se frøstativerne i diverse havecentre, byggemarkeder m.m. Nogle frøsorter kan sås tidligt i minidrivhuse og tørvepotter inden døre - dette gælder bl.a. tomat, agurk, peber, pelargonie og hængelobelie, som man med fordel kan købe nu. For at få spiring kræver det dog ekstra vækstlys fra lysstofrør, hvis man sår allerede nu. Ellers bliver planterne lange og ranglede. Har man ikke ekstra lys, bør man vente med at så til februar-marts.
Køkkenhaven
Nogle har måske overvintrende sorter som grønkål og rosenkål stående i køkkenhaven. Ellers er det en god idé at planlægge køkkenhaven i god tid . Skal den være større eller mindre, var der noget man havde for meget eller for lidt af sidste år, og hvor skal de forskellige frø sås for, at man husker sædskifte. Sædskifte betyder, at den samme planteart kun dyrkes på samme sted med nogle års mellemrum. Med et fornuftigt sædskifte er man sikker på at få et godt udbytte og færre problemer med skadedyr og sygdomme i kommende sæsoner.
Blomsterløg
Vintergækker og eranthis er de tidligste forårsbebudere, da det dukker op allerede i januar-februar. De lægges i jorden om efteråret og folder deres pragt ud, når man mest af alt har brug for det i vinterens mørke, lidt triste måneder.
Forårsløgene kommer i butikkerne omkring slutningen af februar, og man kan med fordel starte dyrkningen indendøre i udestue eller drivhus, hvor der ikke kommer frost. Disse løg får et solidt forspring fremfor dem, der lægges direkte i jorden senere.
Fældning af træer og buske
Hvis man vil have fjernet træer og buske i haven, er januar og februar et godt tidspunkt, da der ikke er så meget andet at lave i haven. Pas dog på ikke at træde for meget og for hårdt i blomsterbedene, da jorden let trampes meget fast. Også græsplænen kan tage skade af for megen færden på denne årstid, hvis jorden er meget våd.
Frostskader
Langt de fleste af planterne i vores haver er helt hårdføre. Når først vinteren er her, kan vi heller ikke gøre så meget, da alt er frosset. Buske med stedsegrønne blade kan ved hård frost og kraftig blæst få svedet bladene, men sætter nye blade og skud til foråret.
Hvis der kommer meget sne, der tynger grenene ned, bør man fjerne noget af vægten fra sneen, da grenene ellers kan knække.
Tøsalt skader planterne, så man bør begrænse brugen af dette i nærheden af planter og buske. Alternativt kan man bruge grus, som ingen skader giver.
Dæk sarte planter
Kommer frosten for alvor, følges den som regel af stærk sol. I de kolde måneder januar og februar dør mange planter af tørke, som er en følge af for kraftig fordampning. Men du har heldigvis juletræet. Ud med det. Væk med pynten og sav grenene af. Læg dem over dine rododendron og over roserne. Grenene hindrer fordampning ved at beskytte mod den værste sol.
Rabarber i drivhuset
Kan du komme i jorden, så grav en klump rabarber op og sæt den ind i drivhuset. Begynd vandingen fra februar. Vil du have meget tidlig forår, så grav et par blomsterløg op og sæt dem gradvis ind i varmen. Vinen i drivhuset skal klippes tilbage, så det nye skud kun udgør en tredjedel.
Og så lige en huskeliste:
Sørg for at fuglene har mad og vand.
Fjern ukrudt der vokser om vinteren.
Fjern fugtige blade ved planternes rodhals.
Fortsæt vintergravningen når jorden tillader det.
Bestil frø og sommerblomstrende løg og knolde.
Kontroller nyplantede træer og buske og tryk dem på plads, hvis de er løftet af frosten.
Fjern tykke lag af fugtig sne fra grene på buske og træer, så grene ikke knækker.
Beskyt sarte planter mod blæst og kulde.
Plant løvfældende hækplanter.
Beskær træer og buske.
Beskær blåregn og andre kraftigt voksende klatrende planter.
Tag træagtige stiklinger af træer og buske.
Tag rodstiklinger fra stauder.
Kontroller om blomsterløg der er sat til drivning, er begyndt at skyde.
Så ærteblomst inden døre.
Plænerne kan behandles for at sikre bedre dræning.
Hold et lille område af havedammen fri for is.
Så tidlige grøntsager inden døre.
Læg tidlige kartofler til spiring.
Fortsæt med at plante og beskære frugttræer.
Sæt rabarber til drivning.
Beskær vinplanter før saften stiger.
Beskyt krukkeplanter mod frost og isoler udvendig vandhaner.
Send plæneklipperen til service.
Rens potter og formeringskasser så de er klar til forårssåningen.
Februar
Erantis og andre løgblomster
Man må beundre de små erantis, der den ene dag står fuldstændig stivfrosne og næsten ser gennemsigtige ud - og den næste dag i tøvejr og solskin ser helt normale ud og lyser op med det flotte, gule blomster. Vintergækkerne begynder nu at hænge og nikke i vinden, og krokus er en smule mere forsigtig og kun lige på vej. Skønt med nogle friske farver i haven.
Narcisserne er begyndt at stikke op af jorden, men der går stadig lidt tid, inden de er i blomst. Man kan jo tage en lille potte med erantis eller vintergækker med ind i varmen og nyde dem de få dage, de holder indenfor.
Porrer og rosenkål
Langt de fleste vintre kan vintersorter af porre og rosenkål uden problemer overvintre, hvor man kan bruge af dem helt hen til april. Men i vintre med meget hård frost kan de godt gå til - porrerne bliver bløde og der kommer råd i rosenkålene.
Hårdfør eller ej
Det er ikke alle stauder og buske, der er fuldstændig hårdføre, så man bør dække dem med f.eks. grangrene, som lægges fladt henover planter eller stilles op omkring buske og stauder.
Blomstrende grene ved drivning
Man kan prøve at "drive" grene inden døre. Forsythiagrene og Ribes kan drives nu. Også japansk kirsebær er en sikker succes og kan drives på kun cirka to uger. Blomsterne bliver dog næsten hvide ved drivning. Når man tager grene ind til dette formål, er det nødvendigt at bruge en god, skarp saks eller kniv og skære et meget skråt snit forneden, da et vandret snit ikke kan suge vand nok.
Grene med små knopper bør desuden overbruses med få dages mellemrum, da de ellers kan tørre ind. Skift vandet jævnligt og sæt dem evt. køligt om natten.
Såning
Hvis man ikke har ekstra lys til de små planter, er det stadig lidt for tidligt at så i starten af februar. Men det er jo svært at lade være! Der er mange forskellige muligheder indenfor tørvepotter og minidrivhuse, og man kan læse om alle disse af Alberines Have's produkter på produktsiderne. Tørvepotter kan sættes direkte ud i jorden med potte, spire og jord, så de små nye rødder ikke forstyrres.
Det anbefales dog stadig at købe specielle lysstofrør, det såkaldte plantelys, til formålet, da vores almindelige lys ikke er nok. I slutningen af februar kan man dog godt begynde at finde det hele frem og gå i gang, men så skal man huske at stille det hele i vindueskarmen - helst i et sydvendt vindue, hvor der er masser af lys, men hvor rummet ikke er alt for varmt.
Sorter som peber og chili er længe om at vokse til, så dem kan man godt begynde at så nu, hvis man skal få en god høst. Salat spirer ikke ved temperaturer over 20 grader og har ikke brug for så høje temperaturer under forkultiveringen, så den kan man også godt begynde at så.
Forspiring af kartofler
De tidlige kartofler lægges til spiring i et rum med godt med lys, helst lagt i ét lag. Man kan spraye dem med lidt vand for at de bevarer deres spændstighed. Lyset sikrer, at de får korte, farvede spirer, der ikke så let knækker, når de lægges i jorden senere. Temperaturen bestemmer hvor mange spirer, der kommer. Spires ved 10-15 grader, kommer der mange spirer, spires der ved 6-8 grader kommer der kun få spirer. Hvis man vil have store kartofler, skal hver læggekartoffel kun sætte 2-3 spirer.
Fugle i haven
Der er stadig stort behov for at give fuglene ekstra føde - gerne foder der indeholder en masse fedt, såsom mejsebolde, fuglenødder, mejsekager og nøddestænger. Fuglene er også så småt begyndt at forberede sig til yngletiden, hvor redemateriale skal indsamles.
Giv hækken slankekur
Beskæringsarbejdet for de fleste træer og buske er efterhånden noget, man gør hele året, og nyere forskning viser, at især for frugttræer, er det bedre at beskære om sommeren, fordi såret heler hurtigere, når træet er i vækst. Fordelen ved at beskære nu er til gengæld, at man slipper for også at skulle af med en masse løv.
En hæk der er blevet for bred eller for høj kan med fordel skæres ind eller ned i februar eller marts. Husk at skære et stykke under den ønskede højde, så bliver det lettere at klippe hækken året efter.
Er hækken meget bred, er det sikrest at nøjes med en kraftig beskæring i den ene side i år og så tage den modsatte side næste år.
Prøv kunsten at pode
Podning af frugttræer er ikke lige til, men heller ikke særligt vanskeligt, når først man har lært det rigtige snit. Man kan bare øve sig på alle mulige afskårne grene, før man udfører den mere alvorlige operation. Hvis lysten til at eksperimentere med podning af frugttræer er der, så er det nu, man skærer podekviste. Det er en udfordrende hobby, og har den fordel, at man på samme træ kan have flere forskellige frugter. Den ideelle podekvist er et kraftigt sommerskud på tykkelse med en blyant. Kvistene skal opbevares koldt og fugtigt, bedst nedgravet i jorden, så er de friske og sprøde, når de skal bruges sidst i april. Til den tid skal nok trin for trin fortælle, hvordan du poder.
Og så lige en huskeliste:
Sørg for at havens fugle har mad og vand.
Tilfør organisk gødning.
Plant stadig træer, buske, frugttræer og frugtbuske, hvis vejret tillader det.
Tryk nyplantede planter fast hvis frosten har løftet dem.
Beskær vinterblomstrende buske, som er afblomstrede, herunder vinterblomstrende lyng.
Beskær sommerblomstrende buske som blomstrer på nyt ved.
Beskær hårdføre stedsegrønne træer og buske.
Beskær vinterjasmin og sentblomstrende klematis.
Fjerne gamle skud fra stauderne.
Læg georginknolde til spiring.
Del og plant vintergæk.
Gør såkasserne klar til grøntsager.
Hvis nødvendigt tilføres kalk til arealet med grøntsager.
Efter gødskning jorddækkes frugttræer.
Stikkelsbær beskyttes mod fugle.
Småplanter, der blev sået i sidste måned, prikles eller pottes.
Ikke-hårdføre stauder i krukker kan sættes i gang med væksten.
Klip stedsegrønne buske og hække, inden fuglenes redesæson starter.
Afslut beskæringen af frugttræer og frugtbuske.
Kontroller redskaber, udstyr, støttepinde m.m. så de er klar til brug, når behovet opstår.
Vær sikker på at potter og kasser er rene.
Kontroller dit lager af potter, jord og etiketter.
Klargør jorden til nye græsplæner.
Så sommerplanter under beskyttede forhold
Marts
Såning
Mange frøsorter, både grøntsags-, blomster- og krydderurtefrø kan sås i marts i minidrivhus eller tørvepotter.
Man kan så både tomat, agurk, chili, peber, selleri, porre, salat, kål med mere i opvarmet drivhus nu - kig på frøposerne, hvor der står, hvilke frø, der er drivsorter og dermed velegnede til dette formål. Også blomsterfrø som tagetes, lathyrus og tallerkensmækker kan sås til udplantning, da de ikke kræver så høje spiringstemperatur.
Det er bare med at komme igang og tage forskud på forårets og sommerens glæder.
Omkring midt i marts kan man godt prøve at så et hold sommergulerødder på friland, hvis ikke jorden er frossen. De bør dog dækkes først med plast, siden med fiberdug. Også persille har god mulighed for at få succes med på nuværende tidspunkt.
Omkring midt i marts kan man godt prøve at så et hold sommergulerødder på friland, hvis ikke jorden er frossen. De bør dog dækkes først med plast, siden med fiberdug. Også persille har god mulighed for at få succes med på nuværende tidspunkt.
Lathyrus
Hvis man tidligt vil have blomster på sin lathyrus, skal de også sås her midt i marts i vindueskarmen eller drivhuset. Frøene er hårde og ret store og kan have svært ved at suge fugtighed nok. Det er derfor en god idé at lægge frøene i lunkent vand i 12-24 timer inden såning. Man kan med fordel også slibe frøene lidt med groft sandpapir. Der er mange smukke lathyrussorter i Albertines Have's sortiment.
Tomat
De tidligt såede drivhustomater har allerede nu fået et eller flere hold blade alt efter såtidspunktet og skal plantes i større potter. Det er vigtigt at plante tomaterne om, så snart rødderne har gennemvævet hele potteklumplen, idet tomater standser væksten, hvis de står i for små potter.
Frilandstomater skal først plantes ud, når risikoen for nattefrost er ovre.
Hvidløg
Hvis man ikke nåede at sætte hvidløg i efteråret, så har man chancen nu, hvis det er tørvejr, og jorden er til at bearbejde. Hvis løgene sættes senere end først i marts, risikerer man, at de bliver væsentlig mindre.
Rengøring af drivhuset
Drivhuset skal gøres rent og klar til den nye sæson. Det rengøres bedst i brunt sæbevand, som spules efter med rent vand. Er det grønt af alger, anbefales GardenLine Algestop, som er effektivt hertil. Det er vigtigt at få gjort ordentligt rent i sprækker og revner, hvor skadedyr kan have overvintret.
Jorden i drivhuset bør dækkes med plast, så det bliver varmet lidt op inden man skal begynde at så.
Løgblomster
Vintergæk, krokus og narcisser lyser op i haven i deres friske farver.
Oprydning og lugning
Selvom solen skinner dejligt om dage, så er jorden stadig kold. man kan dog alligevel godt begynde at hakke det ukrudt op, som har overlevet vinteren eller det, der netop er spiret frem. Få luget under hækken og omkring roser, træer og frugtbuske.
Beskæring
Man kan nu begynde at skære den visne staudetop ned og tiden er ligeledes inde til at beskære efterårshindbær og brombær. Det er dog endnu for tidligt at beskære roserne. Spørg evt. på en planteskole for at være helt sikker på, hvilke buske og træer man kan beskære og hvornår.
Kartofler
De tidlige kartofler kan lægges så snart jorden er 8 grader. For at fremme temperaturstigningen i jorden kan man dække jorden med plastfolie. Man kan checke den nøjagtige temperatur med er jordtermometer, der stikkes ca. 10 cm ned i jorden. Husk at nætterne altid er koldere.
Gødning til plænen
Kampen mod mos starter hovedsalig i marts. Mos elsker skygge og en ikke for gødet jord. Derfor kan du med fordel gøde din plæne. Brug en organisk gødning (dyregødning i pilleform), hvis du vil slippe lettest om ved slåningen af dit græs. Græs vokser lidt langsommere, men lige så godt, når det får organisk gødning frem for NPK gødning eller kunstgødning (som det lidt forkert kaldes). Her skal du regne med 10 kg pr. 100 kvadratmeter. Det gives når græsset igen begynder at gro, det vil sige i marts eller april, og som regel kan du nøjes med at give denne type gødning en gang om året.
Hvis du vælger NPK plænegødning, starter du sidst i marts med 2,5 kg pr. 100 kvm. Det følges så op i juni og september med samme dosis.
Husk at selv om der står helårsgødning på posen, betyder det ikke, at gødningen kun skal strøs ud en gang, men at gødningen er sammensat, så den kan bruges hele året.
Det er også altid godt at rive plænen og give den luft. Men skal det gøres, så vent til april, så er der mere tørt og et mere fast rodnet på planterne.
Og alt det andet
Marts måned er en super plantemåned for alt løvfældende og alt med klump. Tjek rodnettet når du køber. Der skal være lyse spidser og mange små trevlerødder, så kommer planten hurtigere i gang. Fyld endelig ikke hullet op med en masse spagnum og super jord, så har rødderne tilbøjelighed til at blive der og ikke søge ud. Bland den opgravede jord med lidt spagnum eller fuldt omsat kompost og fyld det i hullet. Træd til så planten ikke står og rokker i hullet, så slider den meget let hul i barken nede ved roden.
Drivhuset
Så var der lige sæben
Drivhuset venter på en gang brun sæbevask. Kom ind i alle kroge og få renset godt ud.
Tidlige grønsager kan sås, især hvis der dækkes med plast i drivbænk eller i drivhuset. Det gælder for eksempel salat, radiser, tidlige blomkål, dild og kørvel. Grav en klump rabarber op og lad den udfolde sig som årets første grøntsag inde i drivhuset.
Sår du inde i potter, kan du nu så tomat, aubergine og peber til drivhuset samt selleri til senere dyrkning udendørs.
Og så lige en huskeliste:
Nøgen jord i bede af alle typer dækkes.
Stedsegrønne buske flyttes.
Buskroser beskæres.
Buske med dekorative vinterskud beskæres.
Buske formeres ved aflæggere.
Stauder der er for sammengroede, graves op og deles.
Tag stiklinger af georginknolde.
Plant sommerblomstrende løg og knolde.
Så ærteblomst på blivested eller plant frøplanter, som er formeret indendørs, ud. Fjern skudspidsen for at fremme sideskudsdannelsen.
Så enårige planter på blivestedet.
Genså nøgne pletter i græsplænen.
Begynd regelmæssigt at klippe græsset.
Sæt pumperne i havedammen og begynd at fodre fiskene.
Så grøntsager på blivestedet og sæt småplanter ud til afhærdning.
Læg tidlige kartofler og plant asparges.
Beskyt blomstrende frugttræer og frugtbuske mod forårsfrost.
Så delvist hårdføre enårige og andre ikke-hårdføre udplantningsplanter under beskyttede forhold.
Vand stueplanterne regelmæssigt nu, hvor det er varmere i vejret.
Plant de sidste barrodede træer, buske.
Det er sidste chance for at plante vintergæk og krokus.
Anbring plantesække i drivhuset, så de kan varmes op før tilplantning.
Sæt støttepinde og andre former for støtte til planterne, før de endnu rigtigt har brug for det.
April
Afstressende havearbejde
Der er mange ting, man kan komme i gang med nu, men man skal blot huske, at det er skal være en fornøjelse og ikke en sur pligt. Derfor bør man ikke igangsætte flere projekter, end man kan magte uden at blive stresset. Din have skal været et sted, hvor du stresser af og får nye kræfter sommeren igennem.
Ukrudt
Begynd tidligt med at grave ukrudt op, inden det vokser til. Brændenælde, kvikgræs og skvalderkål graves bedst op med en greb, og man skal huske at få alle rødderne med op.
Køkkenhaven
Man bør vente til midt eller sidst i april med såning direkte i køkkenhaven, og til man er sikker på, at faren for nattefrost er ovre. Men indendøre kan man jo sagtens starte sin salat, tomat, peber og flere forskellige blomstersorter. Kartoflerne kan sættes til forspiring, så de bliver klar til at komme i jorden. Kan man ikke vente, kan man dække jorden i køkkenhaven med plastfolie eller fiberdug, som holder på varmen. Sidst i april, hvis frosten er borte, kan man bl.a. så persille, ærter, gulerødder, radiser, salat, dild, porrer, rødkål, hvidkål, spidskål, rosen- og grønkål.
Majs
Hvis man vil have store, flotte majs, skal man sætte dem til forkultivering indendørs i slutningen af april/starten af maj. De spirer bedst ved 25 grader, og efter fremspiring (ca. 4 dage) kan man sætte dem i drivhuset, hvor man dog skal dække dem til, hvis der stadig er risiko for nattefrost. Sætter man dem til spiring direkte i drivhuset, vil spiringstiden være længere. Plant dem ud i jorden i slutningen af maj, når de har udviklet 3. blad.
Gødning
Man skal gøde sin køkkenhave nu der, hvor man vil lægge kartofler og løg. De arealer, hvor man vil så direkte i jorden gødes først efter, at planterne er kommet godt i vækst, da for megen gødning kan svide de spæde planter.
Blomsterløg
Når frosten er væk kan man lægge alle de spændende blomsterløg i jorden, som giver blomstring sommeren igennem. De fleste af disse blomsterløg er ikke vinterhårdføre, og man gør sig selv en tjeneste, ved at lægge dem i løgbakker, som gør det meget nemmere at tage dem op igen til efteråret, inden frosten igen sætter ind. Læg løg som dahlia, begonia, freesia, gladiolus, lilje, iris m.m.
Spiseløg
Der findes mange forskellige sorter af spiseløg - der findes f.eks. rødløg, skalotteløg, salatløg og hvidløg. Løg sættes så spidsen af løget er lige i jordniveau. Det er en fordel at vande rækkerne med løg efter sætning eller måske lægge løgene i vand et par timer før, man sætter dem i jorden. Det fremmer spiringen.
Prikling
Hvis man har sået i minidrivhus eller tørvepotter, skal der prikles, når planterne har udviklet så megen rod, at de kan flyttes. De bør samtidig prikles ud inden, de bliver så store, at de tager skade af at stå for tæt i tørvepotten. Det bedste tidspunkt er omkring der, hvor det første hold blade er udviklet.
Beskæring af roser
Så snart faren for nattefrost er helt ovre, kan man beskære sine roser - men ikke før! Det er dog ikke alle roser, der skal beskæres. Vildroser og diverse buskroser, skal kun have døde grene fjernet og udtyndes efter behov. Ved almindelige haveroser, fjerner man først alle de døde og svage grene inden beskæring. Jo hårdere man beskærer sine roser, jo færre og større blomster og senere blomstring, får man. Klip over en udadvendt knop - det giver en mere åben busk. Eller klip et lille stykke over et skud, der vokser i den retning, du ønsker grenen skal vokse.
Græsplænen
I slutningen af april er det ved at være tid til den første plæneklipning. Check din plæneklipper, kan den starte, er knivene skarpe og korrekt indstillede osv.
Fugle i haven
Efter en mørk og kold vinter er det dejligt at kunne komme ud i haven igen – og ikke mindst vågne op til fuglesang om morgenen, som især i maj er overvældende. Netop om foråret kulminerer livet i fugleverdenen, og yngletiden er i gang. Territorier fastlægges, hannerne kæmper om hunnerne, og redemateriale indsamles.
Mos og plæner
Hvis ikke du har mos, er der et eller andet galt. Så er du alt for flittig, og har arbejdet i haven hele vinteren. Normalt siges det at fugtige og milde vintre giver mos. Men også kolde og tørre vintre giver mos. Start med at stikke greben dybt i plænen. Det lufter og dræner. Giv så en ordentlig omgang med riven, og allerhelst med en mosrive. Udjævn huller med groft grus eller muld og efterså større bare pletter.
Gødning holder mosset væk og får græsset til at vokse og rødderne til at udvikle sig, så mosset kvæles. Vælg en god organisk plænegødning, hvis du ikke er så glad for at slå græs. Mineralgødninger (kunstgødninger) skal udbringes ofte, og får græsset til at vokse hurtigere.
Plant nye stauder
Fjern visne staudetoppe og plant nye eller del de gamle stauder. Staudebed kan bygges op, så man kan gå rundt om sit bed. Her er det naturligt, at de højeste planter placeres i midten, og de øvrige herefter placeres i faldende højde ud mod gangarealet. Saml i grupper efter farve eller sort, så bliver der mere ro over bedet. Del f.eks. bedet op i firkanter og placer en gruppe inden for hver firkant. Giv stauderne og løgplanter lidt gødning og plant de første.
Frugthaven
Nye frugtbuske og træer kan med fordel plantes nu. Gå efter sorter der ikke så let får sygdomme. Planteskolerne har en oversigt over de mest sunde sorter. Og meldes der om frost, mens blomsterne står i fuldt flor, så forsøg at afdække med en presenning, fiberdug eller andet. Ellers ødelægges anlæggene til frugt og det giver meget ringe udbytte.
Og så lige en huskeliste:
Nyplantede træer og buske vandes stadig, hvis der er tørt i vejret.
Stedsegrønne træer og buske plantes. På kolde udsatte steder etableres et læ som beskyttelse.
Roser sprøjtes mod stråleplet.
Stedsegrønne buske klippes så de forgrener sig.
Klatreplanternes nye skud skal bindes til støtter.
Buske der er blevet for store, eller som skal udvikle dekorativt løv, som f.eks. parykbusk beskæres.
Stauder deles.
Høje stauder forsynes med støtter.
Nye skud beskyttes mod snegleangreb.
Småplanter, der har sået sig selv, pottes op eller flyttes til bede efter behov.
Fortsæt med at luge. Etårigt ukrudt kan trækkes op med hånden, men flerårigt ukrudt bør altid graves op med rødderne.
Fjern visne blomster fra påskeliljer.
Så enårige klatreplanter og græsser.
Plant nye vandplanter.
Så nye græsplæner.
Gød etablerede plæner.
Så væksthuskulturer såsom tomater.
Fortsæt med at så og plante grøntsager udendørs.
Småplanter prikles og pottes op, inden de bliver sammenfiltrede og ranglede.
Fjerne alle døde skud som har overvintret på stauderne, især hos græsser, før der er risiko for at de skader nye skud.
Læg sommerblomstrende løg og knolde.
Klargør render til bønner.
Tilplant ampler, hvis du har mulighed for at beskytte dem under glas nogle få uger endnu.
Maj
Tomatplanter i drivhuset
Hvis tomatplanterne er ranglede, og der er langt op til de første store blade, kan man plante dem et stykke dybere i jorden, end de har stået i potterne. De udvikler så nye rødder fra det stykke stængel, som nu er begravet under jorden. Samtidig kommer den første klase tættere til jorden, og der bliver dermed plads til flere klaser, inden planten når loftet af drivhuset. Når tomatplanten vokser til, bør den støttes af en tomatspiral eller bindes op i snore i loftet.
Peber og chili er mere sarte end tomater, og bør flyttes ind fra drivhuset, hvis nætterne er for kølige. Agurk og melon bør man vente med at plante ud, da de ikke trives ved lavere jordtemperaturer end 18 grader.
Såtid
Maj er måneden hvor stort set alle frø kan sås, og hvor små kimplanter kan plantes ud i jorden. Begyndelsen af maj kan dog ofte stadig være kold og de spæde planter bør derfor dækkes med fiberdug. Sørg for at vande omhyggeligt ved såning og plantning - gerne både i sårillen og når frøene er sået. Se bag på frøposerne, hvornår de enkelte sorter kan sås - men vær samtidig opmærksom på temperaturen, da den også i maj kan svinge meget og give nattefrost. Man kan med fordel lægge ærter i blød i 12 timer ved sturetemperatur inden såning.
Sommerblomster
Sommerblomster sætter kulør på haven, hvad enten man har sine bede smukt afstemt i bestemte farvenuancer eller om man blander farver og former helt tilfældigt. Man kan f.eks. så stauder, som blomstrer år efter år. Normalt blomstrer disse først året efter såning, men i Albertines Have's sortiment er der en hel serie af stauder, som blomstrer allerede det første år. Herefter har man så glæde af dem igen og igen. Sørg for at sætte staudeholdere op omkring blomsterne i god tid, så de ikke når at vælte i vinden, og når stænglerne alene ikke kan bære. Når man sætter sine sommerblomster ud i haven eller sår dem direkte på blivestedet, skal man på frøposen huske at checke, hvor høj blomsten bliver, så man sætter de laveste forrest i bedet og de højeste bagerst.
Udtyndning
De fleste grøntsager skal udtyndes for at give det optimale udbytte. Står planterne for tæt, hæmmes de i udviklingen og mange, især rodfrugter som bl.a. gulerødder, bliver ikke til ret meget, hvis de står alt for tæt. Sørg derfor for at trække nogle af planterne op, inden de bliver for store, så de tilbageblevne kan vokse sig store og kraftige. Der findes anbefalede planteafstande bag på frøposerne, som man kan følge så godt, som det er muligt.
Ukrudt
Ukrudt spirer op af jorden med en vældig fart nu. Bar jord bliver dækket af grønne planter overalt, og hvis vi ikke selv sørger for at holde ukrudtet nede, vil det snart dække jorden helt. Det er især vigtigt at fjerne ukrudtet fra rækkerne med løg, da de dårligt tåler konkurrence fra andre planter. Deres rødder er ikke specielt dybtgående, så de har brug for al det vand og næring, der er til rådighed i de øverste 25-30 cm jord. Ukrudtet bør hakkes mindst en gang om ugen i øjeblikket, hvor det vokser med en vældig fart. En hurtig og nem løsning er GardenLine Ukrudtstop, der bør bruges allerede tidligt på sæsonen de steder, hvor ukrudtet skal fjernes helt og nemt. Endelig kan man inden, man sætter sine planter i jorden, lægge en såkaldt ukrudtsdug ud. Den er særdeles effektiv!
Nye jordbær
Nye jordbær kan med fordel plantes ud nu. Så er du ny haveejer, kan du sagtens nå at få jordbær på bordet, når børnene holder sommerferie. Køb sorterne efter hvornår de modner. Det er jo ærgerligt, hvis den sort du vælger netop modner, mens du er tre uger i Frankrig. Du kan få sorter, der stort set afløser hinanden med bær hele sommeren.
Slå plænen, men ikke for hårdt
Nu starter den lange seje slåskamp med plænen. Klip med højt skær i starten, så planten kan få lov til at danne et godt rodnet. Det kræver grønne blade og jo større overflade jo bedre. Undgå i det hele taget at klippe under tre centimeters højde.
Huskede du at give gødning i april, så vent til juni med at gøde igen. Har du givet organisk gødning, så slap af resten af året. Her skal kun gødes en gang.
Og så en huskeliste:
Vær forberedt på at beskytte planter hvis der er udsigt til nattefrost.
Planter vandes regelmæssigt efter behov.
Forårsblomstrende buske beskæres efter behov.
Urteagtige stiklinger ( forårsstiklinger) tages af buske.
Buksbom og andre formede hække beskæres let.
Clematis Montana beskæres efter blomstring.
Tag stiklinger af stauder.
Skær forårsblomstrende stauder tilbage og del dem.
Georginer plantes ud.
Unge planter beskyttes mod snegle.
Forårets udplantningsplanter fjernes og sommerens udplantningsplanter afhærdes.
Enårige planter og grøntsager der er sået på blivestedet udtyndes.
Fisk skal fodres regelmæssigt og vandplanter skal tilføres specialnæring..
Gød og lug plæne regelmæssigt.
Ikke-hårdføre grøntsager såes på blivestedet eller plantes ud.
Afgrøderne beskyttes mod gulerodsfluen.
Fortsæt den kontinuerlige såning af grøntsager.
Fjern al frostbeskyttelse fra frugttræer og begynd beskæring af spalierede blommer og kirsebær.
Sørg for ventilation i væksthuse og vinterhaver og tænk over hvordan der skabes permanent skygge om sommeren.
Så eller udlæg nye græsplæner, før end det bliver for tørt.
Plant de sidste stedsegrønne buske.
Så toårige planter til næste års forårsudplantning.
Kontroller regelmæssigt planterne for tegn på angreb af sygdomme eller skadedyr og tag problemerne i opløbet.
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 3 Emner: 325 Svar: 950
Løgblomster
Bladene på forårets løgblomster, der blev lagt i jorden i efteråret som tulipan og narcis, er begyndt at visne ned. Man bør ikke klippe dem af, før de er helt visnet ned, men kan starte med at bøje dem, så det visne ikke syner for kraftigt. Lader man dem stå til de er helt visnet ned, giver man dem mulighed for at trække al energi fra bladene ned i løgene, som så giver en ekstra flot blomstring det næste år. Kan man ikke vente, til de er helt visne, skal man som minimum lade bladene være slappe og blege.
Snart blomster alle sommerens løgplanter frodigt. Alle de løg, man har lagt i jorden om foråret, skyder nu op ad jorden og begynder blomstringen i løbet af juni måned.
Vanding af kartofler
Alle planter og grøntsager har brug for vand, men især kartofter mangler hurtigt vand. Hvis de hænger med bladene i solskin er det høje tid at vande. Snart står kartoflerne meterhøje, og har de fået gødning går det stærkt. Vand hellere grundigt (30 mm) i stedet for at vande i flere omgange. Fiberdug holder på varmen og fugtigheden og sørger samtidig for, at ukrudtet ikke får overtaget.
Tynd ud i grøntsagerne
Med mindre man har sået alle sine grøntsager med frøbånd, som automatisk fordeler frøene med en passende afstand mellem dem, skal man tynde ud i rækkerne. Hvis man ikke giver den enkelte grøntsag plads til at udvikle sig, risikerer man, at udviklingen hæmmes, man får et mindre udbytte samt meget mindre grøntsager. Især iblandt gulerødderne skal man tynde ud, ellers får man en masse små, tynde gulerødder, som ingen gider skrælle. Den anbefalede såafstand står bag på frøposerne.
Så flere gange
Har man ikke så megen plads i sin køkkenhave, kan man med lidt planlægning nå at høste to afgrøder på en del af arealet. Efterhånden som man graver kartofler op og høster salat, spinat og ærter, kan man godt så nye frø på denne jord. Man kan derfor så i begyndelsen af juni og så igen 2-3 uger efter, så man hele tiden har små udplantningsplanter klar til de bare stykker jord. Det er f.eks. en god idé at så salat hver 14. dag, så der er noget hele sommeren. Dog spirer salat ikke ved temperaturer over 20 grader C, så man bør holde bedet fugtigt og i skygge de få dage, det varer, at få spiringen i gang.
Stauder
De første stauder blomstrer allerede nu i al deres pragt. En del af de flotte stauder, kan man selv så og på den måde få rigtig mange planter for næsten ingen penge. Og så må man jo ikke glemme fornøjelsen ved selv at "lave" sine egne planter, som blomstrer år efter år. Albertines Have har en del stauder i frøsortimentet - skynd dig at købe dem, inden frøstativerne forsvinder fra butikkerne for i år.
Skadedyr
Haven er jo særdeles levende om sommeren, og også de små og store skadedyr er kommet til. Der er lus på roserne, solsorte og katte skaber i jorden i køkkenhaven, larver spiser af afgrøderne og den såkaldte dræbersnegl, kan være et yderst ødelæggende bekendtskab. Det er vigtigt at lade naturen gå sin gang, men også vigtigt at bekæmpe skadedyrene så godt som muligt. .
Hækklipning
Traditionelt set bør man af afluttet sin hækklipning inden Sankt Hans, men mange venter dog til omkring 1. juli. Når hækken lige er klippet giver det lys og luft til mange af havens andre planter.
Sørg for at holde øje med fuglereder i hækken - der er mange fugle, som har æg eller unger i rederne endnu, så vær varsom med hækklipperen og undlad helst at klippe en hel meter til hver siden af reden og på begge sider af hækken. Klip heller ikke i toppen, da fugleungerne har brug for læ, ly og skygge - og desuden behøver de beskyttelse fra katte og andre dyr, der ynder at spise de små unger.
Hækaffaldet er glimrende som dækmateriale mellem f.eks. kartofler, porrer eller kål. Det holder på fordampningen og hindrer ukrudt i at gro.
Ferietid
Hvis man rejser væk i kortere eller længere tid, må man ikke glemme at sørge for, at der bliver vandet og luftet ud i drivhuset. Åbn evt. vinduerne i drivhuset. Hvis man ikke har nogen til at passe køkkenhaven i ferien, bør man vande den grundigt igennem lige inden afrejse. Fjern ukrudtet inden ferien, så det hele ikke er vokset til, når man kommer hjem.
Ukrudt
Ukrudtet vokser med en vældig fart i denne tid. Sørg for at luge det væk i bede og køkkenhave og få hele roden med op. Dette er nemmest, når jorden er gennemvåd, som lige efter et kraftigt regnvejr. Under træer, mellem fliser og lign. kan man mbruge ukrudtsmiddel. Ukrudtet kaster frø, hvis det ikke fjernes i tide, og hvis det når så vidt, bliver problemet hurtigt meget stort.
Frugthaven
Bierne er på vingerne, og det skal alle haveejere være glade for. Jo flere bier, jo større chance er der for at blomsterne bestøves.
Juni har ofte en ret fugtig varme. Det giver grobund for meldug i frugtbuskene. Meldug viser sig som en hvid belægning på bladene, og der er intet at stille op, når først skaden er sket. Meldug kan til en hvis grad forebygges med økologiske produkter. Men er man plaget af meldug, er det langt bedre at skifte planterne ud til sorter, der ikke kan få sygdommen. For eksempel Invicita stikkelsbær og Ben Adler det meldugsfrie solbær.
Drivhuset
Når agurkerne skal i jorden, skal jordtemperaturen være 22 grader. Kommer planterne i for tidligt, rådner de let ved roden. Agurk skal beskæres, og der er mange teknikker. Ved den første halve meter skærer man sideskuddene væk, så der kun er et blad tilbage ud over frugten.
Videre frem til halvanden meter efterlades to blade på et sideskud. Kommer man over de halvanden meter, lader man tre blade sidde tilbage pr. sideskud.
Tomat er mere enkelt. Her fjernes alle sideskud.
Vinen beskæres, så der er to blade over frugten på alle sideskud.
Figen beskæres 5-6 blade over sommerskud.
Fersken tyndes ud, men husk at næste års fersken kommer på de nyudvoksede skud.
Melon beskæres ved at fjerne alle sideskud efter andet blad.
Peber og aubergine beskæres ved at fjerne, hvad der ikke er plads til. Det kan dog være en fordel at fjerne den første peberblomst, der dannes, samt det ene af de to skud, der sidder ved arret efter blomsten. Begynder peber at danne frugt efter første blomst, vil den standse blomsterudviklingen.
Og så lige en huskeliste:
Fortsæt med at luge og fjerne visne blomster, så bede, potter og krukker bliver ved med at se pæne ud.
Nye og unge planter vandes efter behov.
Hold øje med rodskud hos roser.
Beskær forårsblomstrende buske.
Former klatreplanter ved aflægning.
Tag stiklinger af nelliker.
Så stauder.
Fjern visne blade fra blomsterløg og del sammenvoksede klumper.
Udplant sommerblomster i bede, potter og krukker, herunder ampler.
Så planter til vinter- og forårsblomstring.
Udsæt evt. nye fisk i havedammen.
Fjern andemad forat undgå at den klumper sammen om vandplanterne.
Klip plænen og beskær kanterne regelmæssigt.
En underernæret gives et tilskud af evt. flydende gødning.
Nyanlagte plæner vandes.
Grøntsager høstes i takt med at de er klar til brug.
Vinterkål plantes og beskyttes mod insekter.
I tørre perioder vandes frugt og grøntsager.
I væksthuset skygges og udluftes.
Nye planter plantes ud, før det bliver for varmt.
Hårdføre enårige sås udendørs til blomstring i år.
Sarte grøntsager som tomater og pralbønner plantes ud for at give et godt udbytte i år.
Så julesalat, der skal drives til vinter.
Hold jordbærudløbere på plads, så de kan give nye planter.
Så stueplanter, der skal blomstre til vinter.
Juli
Find frøposerne frem igen
Vintergulerødder skal sås i begyndelsen af juli, og der er en lang række køkkenhaveplanter, der skal fornys sommeren igennem, fordi det "første hold" er spist eller blevet for store og uspiselige. Når et bed et tømt, skal man så nyt, så der hele tiden er planter til at udnytte kvælstoffet i jorden, ellers forsvinder det. Ønsker man ikke flere grøntsager, er miljøplanter det bedste alternativ.
Det er også nu man kan plante sine små stedmoderblomster ud i haven - de som man har sået inde i minidrivhus eller tørvepotter. Plant dem ud nu i bede og krukker, så er der blomstering næste forår.
Krydderurter
I juli blomstrer mange krydderurter, herunder merian, isop og græsk oregano. De blomstrende krydderurter tiltrækker insekter og bier samt de såkaldte svirrefluer, som bl.a. æder bladlus. Det er derfor en god idé at plante disse krydderurter i nærheden af f.eks. roser, som ofte er angrebet af bladlus.
Agurk og tomat
Afskær sideskuddene på agurkplanten efter 2 blade. Kommer der sideskud på selve sideskuddene skæres de af efter ét blad. Fjern de nederste blade, så der er ca. 30 cm luft under planterne. Ved tomatplanten knibes hele tiden sideskud af, da disse tager kraft fra tomaterne. Fjern alle blade op til den nederese klase med modnende fruger.
Støt stauderne
Ved slutningen af måneden har stauderne vokset sig store og tunge, og nogle skal støttes for ikke at vælte. Der findes mange praktiske og søde staudeholdere, som får planterne til at stå ranke hele tiden ud. Man kan læse mere på vores produktsider under afsnittet staudeholdere og plantestokke.
For mange frugter på træerne
I juni er en del af de små, nye æbler faldet af, men hvis der stadig sidder størstedelen tilbage og alle udvikles, bliver der mange små æbler og pærer, hvorfor det er en god idé at tynde ud i frugerne. Fjern de, der er angrebet af skadedyr eller er misdannede. Man kan også fjerne de, der sidder dårligt og får meget lidt sol. Der bør være en håndsbredde mellem frugterne for, at de kan udvikle sig optimalt og få store, pæne æbler og pærer, men nogle træer bærer 3-4 stykker samler og med længere afstand mellem "klaserne".
Bær
Bærbuske er nemme at have med at gøre og giver et godt udbytte med en minimal arbejdsindsats. Det er nu tid til at plukke bær og komme dem i fryseren eller lave syltetøj til den kommende vinter. Man kan også lave hjemmelavet saft til stor glæde for især børn og børnebørn. I juli er der modne stikkelsbær, ribs, solbær og stadig også hindbær. Kirsebærrene skal være helt mørkerøde, før de er modne. Jordbær er altid en succes hos både børn og voksne....og hos fuglene. Læg et fuglenet over buske og træer, så fuglene ikke snupper alle de modne bær, før man selv når det.
Spiseløg
Det er i løbet af slutningen af juli og starten af august, at løgene skal høstes - hvidløg, skalotte- og zittauerløg. Når løgtoppen lægger sig ned og løghalsen bliver blød, skal løgene tages op, tørres og gemmes. Høstes de på dette tidspunkt, holder de sig bedst. Hvidløg lægger sig dog ikke ned, når de er klar til høst, men stænglen bliver tyndere.
Ferietid
Hvis man rejser væk i kortere eller længere tid, må man ikke glemme at sørge for, at der bliver vandet og luftet ud i drivhuset. Dyrker man i plantesække, skal der vandes dagligt. Åbn evt. vinduerne i drivhuset. Hvis man ikke har nogen til at passe køkkenhaven i ferien, bør man vande den grundigt igennem lige inden afrejse. Fjern ukrudtet inden ferien, så det hele ikke er vokset til, når man kommer hjem. Græsplænen vokser også hurtigt, hvis den får både sol og vand, så efter 2 ugers ferie er den alt for høj, hvis man ikke har fået naboen til et slå den en enkelt gang eller to.
Ukrudt
Ukrudtet vokser med en vældig fart i denne tid. Sørg for at luge det væk i bede og køkkenhave og få hele roden med op. Dette er nemmest, når jorden er gennemvåd, som lige efter et kraftigt regnvejr. Under træer, mellem fliser og lign. kan man med fordel bruge GardenLine Ukrudtstop. Ukrudtet kaster frø, hvis det ikke fjernes i tide, og hvis det når så vidt, bliver problemet hurtigt meget stort.
Havedammen
Havedammen skal også have vand. Fordampningen er i sommermånederne meget stor. Fyld helst efter med regnvand. Algerne trives. Skal de til livs, er det vigtigt at have en god balance mellem planter, fisk og vandets surhedsgrad. Det er ikke altid lige let, og jo mindre et bassin, jo vanskeligere. Spar på fodret til fiskene. Foder en gang om ugen er i de fleste havebassiner mere end rigeligt.
Drivhuset
Kraftig udluftning har betydning for planternes sundhed.
Lad sunde blade sidde på tomatplanterne, men nip fortsat sideskuddene af. Toppen kan du knibe af, når der er fire til fem klaser i gang, og der ikke er udsigt til, at resten modnes. Knibning af top sker 1-2 blade over den øverste klase.
Tynd ud i klaser med vin, så frugterne ikke sidder for tæt. Tætte klaser giver let råd og mug.
Og så lige huskelisten:
Sørg for at fugle har adgang til vand i tørt vejr.
Hold nyplantede og unge planter godt forsynede med vand om sommeren, men vand med omtanke.
Hold øje med sygdomme og skadedyr.
Alle planter i potter og krukker gødes og vandes regelmæssigt.
Fortsæt med at fjerne visne blomster.
Beskær buske som blomstrede tidligt på sommeren.
Tag halvmodne stiklinger af buske.
Trim hække af nåletræer og tag stiklinger.
Sommerbeskær blåregn.
Del haveiris.
Aflæg og tag stiklinger af nelliker.
Læg efterårsblomstrende løg.
Plant frøplanter af tidligere såede to-årige planter ud.
Vand grøntsagerne regelmæssigt.
Tag nye kartofler, løg og hvidløg op.
Knib toppen af pralbønnerne, når de kommer op til toppen af støttepindene.
Knib toppen af de udendørs tomater, når de har dannet fire blomsterstande og fjern sideskud.
Pluk hindbær, solbær og ribs.
Høst krydderurter til tørring.
Sørg for at væksthuset ventileres godt, og overbrus det regelmæssigt.
Evt. huller i bedene fyldes ud med udplantningsplanter.
Så de sidste grøntsager til høst om efteråret.
Plant alle vinterkål ud.
Hvis du holder ferie i juli eller august, bør du planlægge pasningen af dine planter.
Bestil forårsblomstrende løg og knolde.
Gør jorden klar til etablering af nye plæner om efteråret.
Så salat under dække til efterår og vinter.
Gør nye jordbærbede klar.
August
Beskæring
Også træer og buske har brug for beskæring, og man skal beskære mindst muligt og så tidligt i plantens udvikling som muligt, da "sår" giver indfaldsvej for sygdomme. Sommerbeskæring i juli og august er faktisk det bedste tidspunkt at udføre arbejdet på, da træet bedre læger sår i vækstperioden.
Såning
Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på at få fuldt udviklede salathoveder i efteråret, og man bør så de sorter, som først gav salat i foråret. En anden mulighed er at så vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august.
Man kan få succes med majroer, hvis man sår dem omkring 1. august. Majroer sået her kan desuden i efteråret tages op og opbevares i kasser som kartofler.
Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september. Man kan også overvintre spidskål og andre tidlige kål til tidlig afgrøde. Mest sikker afgrøde fås ved såning først i august og evt. indplantning i drivhus i efteråret eller ved overdækning med fiberdug på friland. Det er vigtigt at have fiberdug over fra såning til kålsommerfuglene holder op med at lægge æg, da planterne ellers ender som føde for kållarver i stedet for at blive til gode kraftige planter.
Høst
I haven er der i denne måned stadig meget at høste og det er jo ganske gratis. Vi plukker blommer nu og snart er de første æbler og pærer modne. Der er også gulerødder og ærter til fri afbenyttelse, og de søde og lækre sukkermajs er snart klar. Husk, at majs skal tilberedes kort tid efter, de er høstet, da de allerede efter nogle timer begynder at miste sin søde smag og efter 1-2 dage bliver kedelig i smagen. Majs skal først plukkes, når de fine hår i toppen er helt brune og visne.
Brombærrerne afslører årstiden. Selvom man kan få tidlige brombærsorter, som modner allerede fra sidst i juli, så starter brombærsæsonen først for alvor fra slutningen af august.
Blomster
Det gælder om at nyde de sidste sommerblomster, ikke mindst de glade solsikker, men også alle krukkerne med petunia, pelagonier og flittiglise, som er flottest netop nu. Solhat er insekternes favoritter i sensommeren sammen med de blomstrende krydderurter.
Stauder
De stauder, der blomstrede i foråret, kan nu deles og omplantes. Først graves de op, helst på en dag hvor det ikke er så varmt, og hvor der måske er overskyet eller regn. Nogle kan deles med hænderne, ved andre må man bruge greb eller endog spade. Fjern eventuelle fremmede rødder fra f.eks. skvalderkål og kvikgræs, inden de plantes igen.
Tomater
Husk stadig at fjerne nye skud i bladhjørner af tomatplanterne. Efter midten af august er det ikke muligt for tomatplanten at modne de næste blomster, så klip toppen af planten et par skud over de sidste blomster, så bruger planten ikke kræfter på at udvikle frugter, der alligevel ikke modnes. Visne og gule blade klippes af.
Vand
Er det meget varmt og tørt, er man nødt til at vande. Kunstvanding er dyrt, så man skal udnytte vandet rigtigt. Vand aften eller morgen, når fordampningen er lille. Vand godt igennem, så jorden gennemvædes, i stedet for små, hyppige sjatvandinger.
Miljøplanter
I jorden er der stadig masser af kvælstof, kalium og fosfor tilbage, som efterårets regn kan udvaske. Vi risikerer derfor at miste en del af de plantenæringsstoffer, som vi har tilført jorden i form af kompost og gødning. Men hvis vi sår efterafgrøde - de såkaldte miljøplanter - efterhånden som jorden bliver ledig efter sommerens høst, kan vi gemme plantenæringsstofferne til brug for næste års grøntsager. Samtidig mindsker vi risikoen for iltsvind i farvandene her i efteråret. Årsagen til iltsvindet er nemlig de næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjord og haver.
Det er vigtigt, at vi sår efterafgrøde på alle tomme arealer i køkkenhaven. Næringsstofferne optages i planterne og frigives igen i foråret, når top og rod er helt formuldet. Køkkenhaven vil herudover være smuk grøn helt frem til den første hårde nattefrost.
Drivhuset
Brug især drivhuset til at så salat, kinakål og radiser. Prøv også at plante hvidløg til næste års brug i drivhuset.
Luft godt ud. Store temperatursvingninger giver krumme og tykhudet agurker.
Klip toppen af tomatplanten, så den ikke fortsætter med at danne nye tomater, der alligevel ikke vil modne.
Og så lige huskeliste:
Sørg for at fugle og andre dyr i haven har frisk vand og sørg for at havedammen er fyldt med vand.
Planter, der har behov for det, skal vandes regelmæssigt.
Høst frø af planter, som du vil frøformere.
Klip hække.
Beskær slyngroser efter blomstring.
Beskær lavendelhække, når blomsterne er visne.
Former rhododendron, nelliker og klematis ved aflægning.
Beskyt georginer og krysantemum mod ørentviste.
Gød og vand alle planter i potter og krukker.
Tag stiklinger af ikke-hårdføre stauder såsom pelargonier og fuchsiaer.
Hvis vejret er varmt og tørt, klippes græsset ikke så ofte.
Tag løg op.
Høst og tør krydderurter til vinterbrug.
Sæt støtte til grene med mange frugter.
Sommerbeskær stikkelsbær og ribs.
Vand og gød tomater regelmæssigt og fjern gulnede blade.
Plant nye jordbærplanter og vand dem grundigt.
Høst de første æbler og pærer.
Sæt alpeviol og fresia i gang med væksten.
Afslut sommerbeskæring af æbler og pærer og andre spalierede frugttræer.
Afslut sommerbeskæring af blåregn.
Driv hyacinter til jul.
Begynd at lægge forårsblomstrende løg, især påskeliljer.
Gør jorden klar til nye plæner.
Del stauder ved slutningen af måneden.
Så persille og pot krydderurter op til senere brug.
September
Stedsegrønne planter
Det er her i september, der skal plantes stedsegrønne, så de kan nå at få dannet rødder inden vinteren. Disse nyplantede stedsegrønne planter skal om nødvendigt vandes den første vinter i tørre perioder, da det forholdsvis lille rodsystem kun kan hente vand fra et meget begrænset område.
Stauder
Det er nu tid til at omlægge og nyplante staudebede. Forårs- og sommerblomstrende stauder kan deles og foryndes ved at man kun planter de yderste, nye dele og kasserer midten af planterne. Nætterne er nu så lange og der falder så megen dug, at de nyplantede planter kan klare selv varme septemberdage. Husk at vande efter plantning, selvom jorden er våd i forvejen.
Majs
Majs er modne, når "skægget" i toppen bliver brunt. Majskolber mister hurtigt sin sødme, og sukkeret omdannes efter høst hurtigt til stivelse. Så høst først, når vandet er sat over til at koge dem i, hvis du vil have den optimale søde smag. Er kolberne ikke fuldt besat med kerne, så skyldet det dårlig bestøvning. Det er vigtigt at dyrke majs plantet i firkant, da de skal vindbestøves.
Efterafgrøde
Med den fugtigvarme jord er det vigtigt at få sået efterafgrøde eller de såkaldte miljøplanter på ledige steder i haven, da plantenæringsstofferne ellers transporteres med regnvandet ned og videre ud i havet, hvor de vil være med til at øge algevæksten og dermed give iltsvind.
Græs
September er meget velegnet til såning af græsfrø, da jorden stadig er varm og fugtig. Frøene skal helst spire, mens jorden er varm og porøs. Kraftig efterårsregn kan klaske den nysåede jord helt sammen, og dannes der en skorpe, kan de nye spirer ikke trænge igennem. Derfor bør man heller ikke vande en nysået plæne, men i stedet grundvande inden, man sår. Man kan også vælge den lidt dyrere, men lettere løsning og købe rullegræs og dermed lynhurtigt få en færdigetableret græsplæne.
Har man allerede en plæne, skal den nok klippes 6-7 gange endnu. Husk at fjerne nedfaldne blade og frugt fra plænen, så der ikke dannes rådne pletter henover vinteren.
Blomsterløg
Det er her i september, man kan begynde at forberede forårets blomsterflor ved at lægge nye løg. I september begynder efterårets blomsterløg at komme i butikkerne, og der er mange at vælge imellem ligefra påskeliljer, tulipaner, vintergæk og erantis til kejserkrone og perlehyacinter.
Sylte
Hvis man har bær og frugt i haven, er det nu, man skal finde syltekrukkerne frem. Til den søde tand er der nu både hyldebær, brombær, sveskeblommer, pærer, æbler og figner. De, der er til det mere sure, kan nu sylte agurker og asier og lave pickles af f.eks. blomkål, løg og gulerødder. Krydderurterne kan høstes, tørres og gemmes.
Insekter
Insekterne har kronede dage i eftersommeren. Det er nemlig ikke kun de dejlige blomster med nektar og honning, som tiltrækker disse, men også den rådnende nedfaldsfrugt med sin søde saft, som får besøg af bl.a. bierne. Også vindrueklaserne tiltrækker hvepse, men også solsortene er glade for druerne.
Rucola og vårsalat
Slutningen af september sætter punktum for videreudvikling af langt de fleste grøntsager. Des større glæde er der ved at se rækkerne med rucola og vårsalat stå grønne og frodige. Spinat til overvintring danner og så fine, grønne striber ned gennem bedet. Har man ikke sået disse tre mere eller mindre hårdføre grøntsager på friland, kan man prøve lykken i drivhus.
Fugle i haven
Det er nu, hvor efteråret så småt er begyndt, at småfuglene i haven trænger mere og mere til at få lidt ekstra føde. I butikkerne findes der nu mange forskellige produkter til vildfuglene.
Køkkenhaven
Det er nu, du skal gøre status i køkkenhaven. Hvad lykkedes for dig, hvad var du mest glad for? Hvad vil du ikke plante i køkkenhaven næste år? Skriv det ned, så slipper du for at lave eventuelle samme fejl endnu engang. For eksempel fylder jordbær meget, og er det det værd? Hvad med dilden? Kunne den have været dyrket i en krukke, så der havde været mere jord til kartoflerne?
Og apropos jord så skal den tilføres nyt organisk materiale. Det bliver der rigeligt af i efteråret, så anskaf dig en kompostbeholder eller lav din egen. På tomme jordarealer kan det betale sig at så efterafgrøder. De kaldes også miljøplanter eller dækafgrøder. Det er afgrøder der dækker jorden, hindrer ukrudt og tilfører jorden en god humus, efter de er frosset ned om vinteren.
Og så lige huskelisten:
Begynd at fjerne efterårets affald for at undgå at sygdomskim og skadedyr har steder, de kan overvintre.
Begynd at plante nye træer, buske, klatreplanter og stauder.
Flyt stedsegrønne buske.
Tag træagtige stiklinger af roserne.
Begynd at dele for tætte stauder.
Stands med at gøde planter i potter og krukker.
Plant forårsblomstrende blomsterløg.
Plant forårsblomstrende to-årige planter ud.
Tag ikke-hårdføre planter op til overvintring eller tag stiklinger, der overvintres under beskyttede forhold.
Tilplant potter og krukker med forårsblomstrende udplantningsplanter.
Så eller udlæg rullegræs til nye plæner.
Riv og luft etablerede plæner.
Sæt net over havedamme for at holde nedfaldende blade væk.
Høst græskar og de sidste squash og tag kartofler op.
Udplant kål til forårsbrug.
Så salat til vinterbrug.
Høst æbler og pærer og pluk efterårsbærende hindbærbuske.
Nedsæt graden af vanding og udluftning i væksthuse.
Driv hyacinter til jul.
Læg stikløg.
Plant nye jordbær.
Så kål til forårsbrug.
Begynd at beskære klatreroser, når blomstringen er slut.
Vask væksthuset som forberedelse på vinteren.
Grav den tunge lerjord, før efterårsregnen gør det mere besværligt at arbejde i den.
Så enårige, der skal blomstre næste år.
Oktober
Krydderurter
Ikke alle krydderurter kan tåle frost, og disse er man nødt til at tage ind i en frostfri udestue eller vindueskarm. Det gælder f.eks. rosmarin. Purløg og persille er overvintrende krydderurter, og vil man have glæde af dem dem. Grav nogle solide klumper af persille og purløg op fra køkkenhaven og plant dem evt. i drivhuset, hvor de så kan
Rodfrugter
Rodfrugterne kan deles op i to kategorier - dem der kan blive stående på voksestedet hele året og dem, der skal tages op. Til de første hører pastinak, jordskok og skorzonerrod og det tilrådes, at de bliver i jorden, hvor de bevarer sprødhed og friskhed bedst. Ulempen er dog, at man ikke kan få fat i dem i frostperioder og man bør derfor tage en lille beholdning op ved udsigt til frost. Gulerødder, persillerødder, rødbeder, majroer, ræddiker og knoldselleri tåler ikke frost og skal derfor tages op og lægges i sand. De kan opbevares hele vinteren, men mister dog noget af sprødheden.
Æbler og pærer
Æbler og pærer falder ned, så snart de er plukkemodne og det blæser. Sørg derfor at få dem plukket, inden det sker. De fleste æbler er plukkemodne i begyndelsen af oktober, men f.eks. er Golden Delicious først klar i slutningen af måneden.
Check jævnligt kasserne med nedplukkede æbler, da nogle kan være rådne og dermed smitte de æbler, de rører i kassen.
Efterafgrøde
Køkkenhavens bede med efterafgrøde eller miljøplanter står fine og grønne. Det er en sand fryd at se på de fine bede i stedet for bede fyldt med ukrudt. Det forudsætter dog, at efterafgrøden er spiret så godt, at den har overvokset og kvalt ukrudtet. Indtil den første rigtige frost kommer, vil planterne vokse og optage al den kvælstof, som ellers ville blive udvasket fra vores dyrkningsjord.
Overvintrende grøntsager
Har man bede med grøntsager til overvintring, f.eks. spinat, løg og vårsalat, så skal der luges og tyndes. Det er vigtigt at planterne får plads til at udvikle sig, men lad dog ikke for lidt stå, de små planter lettere kan gå til eller blive skrabet væk af solsorte.
Kål
Grønkålen er i god vækst lige nu og sætter mange nye blade, og også rosenkål og hovedkål vokser fortsat. Savoykål tåler en del frost (ned til ca. -7 grader), men nogle sorter har tilbøjelighed til at sprække, når de når over en vis størrelse. Hvidkål og rødkål vokser stadig, men tåler kun let nattefrost, så man bør overdække dem med fiberdug, hvis der er udsigt til dette. Det samme gælder selleri, bladselleri, salat, majroer m.m.
Græs
Det er midt i oktober, at græsplænen skal slås sidste gang. Mange slår den helt i bund for at have nekort plæne i vinterhalvåret, men det er ikke specielt en god idé, da det giver en mindre slidstærk plæne til leg og færdsel i vinterhalvåret. Desuden har mosset bedre muligheder for at udvikle sig i vinterens løb, end hvis man slår plænen sidte gang i en højde af 4-5 cm. Omvendt kan en lang plæne dog give lidt større risiko for pletvis angrab af sneskimmel om vinteren, hvis der ligger sne i meget lange perioder.
Oprydning i haven
Når først frosten har taget "pynten" af haven, går vi igang med den store "oprydning" i haven - visne planter fjerne, køkkenhaven vintergraves, visne stauder klippes ned og blade fjernes. Alt køres til genbrugspladsen, men det er ofte en fordel at genbruge blade m.m. i haven - man kan lægge dem mellem stauderne eller i køkkenhaven som beskyttelse mod frosten for de overvintrende grøntsager. Der bør dog ikke ligge store bunker blade på græsplænen, så dette skal rives sammen og placeres andetsteds.
Køkkenhaven vinteren over
Køkkenhaven har brug for beskyttelse af jorden i vinterhalvåret, da vi normalt kun har planter i sommerhalvåret. Vintergravning gør faktisk det modsatte, da jorden endevendes og blottes totalt. Det bedste, man kan gøre er at holde jorden dækket hele vinteren - enten med efterafgrøde eller med et 6-8 cm tykt lag vinterdække. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og delvis omsat kompost og øverst plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, halm el. lign.
Fugle i haven
Synes du, det er begyndt at blive koldt? Så tænk på de små, vilde fugle i haven. De har en legemstemperatur på ca. 44 grader, hvilket kræver, at de får energirigt foder hele året og især nu, hvor det er ved at blive koldt. Sørg for at de har adgang til fuglefrø, mejsebolde og lign. i haven og helst hele året.
Vand
Hvis du har udendørs vandhaner, der ikke er frostsikre, så skal de lukkes ned senest nu. Husk også at lukke eventuel luft ud af rørene så der ikke står vand tilbage, som kan fryse. Vandslanger bør tages ind for vinteren.
Store vandbeholdere med regnvand kan også frostsprænge, så disse bør også tømmes for vand og lad dem så stå åbne vinteren over.
Hvis det ikke har regnet ret meget i løbet af oktober, kan nogle planter mangle vand - især rhododendron og nyplantede stedsegrønne kan have tør jord, som trænger til lidt vand. Slut derfor sæsonen af med en grundig vanding af disse.
Drivhuset
Tag de sidste tomater ind til modning i vindueskarmen og smid de efterhånden mugne tomatplanter ud. Giv herefter drivhuset en grundig gang vask med brun sæbe og gentag processen til foråret. Tøm plantekrukker med småbuske og dværgrododendron og plant planterne inde i drivhuset. Her vil de stå godt og beskyttet gennem vinteren og være blandt de tidligst blomstrende til foråret.
Og så huskelisten:
Riv nedfaldne blade sammen og læg dem i en bunke så de bliver til bladmuld.
Fortsæt oprydningen i haven og brænd eller destruer affald der viser tegn på svampeinfektion.
Ledige jordarealer graves.
Afslut plantningen af stedsegrønne buske.
Saml frø fra træer og buske med henblik på såning.
Giv hække af nåletræer en sidste klipning.
Plant nyindkøbte klatreplanter og stauder.
Del sammengroede stauder.
Beskyt alpine planter mod vinterfugt.
Tag georgin- og gladiolusknolde samt sommerblomstrende løgplanter op til vinteropbevaring.
Læg liljer og tulipaner.
Havedamme renses og pumper fjernes for vinteren.
Læg nyt rullegræs ud til plæner.
Fjern visnede toppe fra flerårige grøntsager.
Del rabarber.
Isoler væksthuset og kontroller at evt. varmeapparater virker.
Så græs.
Afslut plantning af forårsblomstrende udplantningsplanter.
Pluk æbler og pærer, føde tager skade.
Tag ikke hårdføre, flerårige planter op til opbevaring.
Tag kartofler og gulerødder op til opbevaring.
Gør jorden klar til plantning af barrodede planter i næste måned.
Så de første hold hestebønner til næste år.
Ærteblomst til næste år sås under beskyttede forhold.
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 3 Emner: 325 Svar: 950
Frost i drivhuset
Selv i drivhuset kan temperaturen let komme ned under frysepunktet på nætter med bare nogle få graders frost. Hvis man har planter her, som ikke tåler frost, skal man sørge for at tage disse ind eller dække dem til.
Kål
Nogle kål er vinterhårdføre, men ikke alle. Grønkål og palmekål er tåle vinterfrosten og også enkelte sorter af rosenkål. Savoykål er kun delvist hårdfør, dvs. den tåler frost ned til -7 grader C. Rødkål, hvidkål, spidskål og efterårssorter af rosenkål er ikke hårdføre og tåler kun ganske let nattefrost. Dæk dem godt mod nattefrosten eller tag dem op og læg dem et beskyttet sted.
Æbler og pærer
Både æbler og pærer tåler frost ned til ca. -3-4 grader C, men det er en dårlig idé, at de udsættes for det igen og igen. Stil dem, hvor der er koldt, men frostfrit. Husk også at checke kasserne for rådne frugter, som fjernes med det samme. Og se til at musene ikke har fundet vejen derhen.
Pyntegrønt
Hvis man nænner at klippe af sine stedsegrønne træer og buske, kan man nu mulighed for at hente lidt pyntegrønt ind fra egen have og lave flotte dekorationer med friskklippet grønt. Også mange frøstande kan tørres og bruges i dekorationer. Der er mange penge at spare på hjemmelavede dekorationer og kranse, og det er samtidig sjovt at arbejde med. Derudover holder de ofte længere end det pyntegrønt man køber i butikkerne, som tit er flere uger gammelt.
Fugle
Efteråret er de store fugleflokkes tid, hvor mange fugle flyver til varmere egne, så de kan overleve vinteren - nogle flyver om natten, andre om dagen. I haverne kan vi på denne tid især om morgenen opleve fugle, som vi ellers ikke bemærker resten af året. Hen på efteråret er specielt solsorten godt i gang med at spise bær og nedfaldne æbler. Fuglesangen er i disse måneder meget begrænset, men rødhalsen kan stadig høres.
Det bliver stadig sværere for de små fugle at finde føden selv efterhånden, som kulden sætter ind. Sørg derfor for at fylde foderautomater med frø og foderspiraler, -pinde og lign. med mejsebolde, så fuglene kan fylde maverne og holde på varmen.
Køkkenhaven
Har du ikke fået kartoflerne op, så er det nu. Når kartofler er gravet op skal de tørres. Herefter skal de sårheles. Det kan nemlig ikke undgås at de får nogle skrammer i skinnet, når de tages op. Opbevares de i 14 dage ved en temperatur på 12- 14 grader, så heler de af sig selv. Derefter skal de opbevares ved 3-4 grader.
Stik mod alle regler er der her et tip, som mange har gode erfaringer med. Det kræver dog man først har tørret og sårhelet sine kartofler.
Grav et dybt hul i køkkenhaven og læg halm i bunden. Derefter kartofler ovenpå og et nyt lag halm. Herefter vandes halmen, så den er våd, og kartoflerne vil så holde sig friske i lang tid. Den våde halm gør det også vanskeligere for frosten at nå kartoflerne. Dæk med en træplade, en vintermåtte eller andet.
En lettere metode er at købe en flamingobeholder. Den er meget velegnet til opbevaring af alle de afgrøder, du ikke har plads til i den kælder, du ikke har. Flamingobeholderen kan købes i de store byggemarkeder. Men tjek altid temperaturen. Bliver det rigtig koldt, så pak også tønden ind.
Kompostbunken med haveaffald bugner. Dæk stadig køkkenhaven til med et lag kompost. I en sund jord lever millioner af mikroorganismer, der venter på mad. Omdannelsen kræver kvælstof, så der er minimal risiko for udvaskning.
Kompost i haven er først og fremmest et jordforbedringsmiddel. Den har først gødningsværdi af betydning, når den tilsættes dyregødning. Lægges det på jorden, får du indirekte gødning i form af de mineraler, der frigives fra de mikroorganismer, orme o.l., som bearbejder de døde planter.
Prydhaven
November er som oktober fortsat en rigtig god plantemåned. En bøgehæk skal plantes i november. Den kan godt plantes i oktober, og nogen hævder ligefrem, den kan plantes det meste af året. Nyere forskning fastslår, at hække plantet i november, klarer sig bedst. Først i november går bøgen for alvor ind i hvileperioden.
Træer der skal flyttes, kan med stort held flyttes nu. Bedst er det at forberede operationen, ved et år forinden selve flytningen, at skære rødderne over en meter fra selve stammen. Så sætter de en masse ny skudspidser, der danner baggrund for et nyt rodsystem.
Vinterasters og mange andre stauder, der normalt har smidt pragten sidst i oktober, står stadig og strutter i staudebedet. De stauder der har sagt farvel til sommeren, har det bedst ved at få lov til at blive stående uklippede. De lange stilke værner mod frosten, og pynter mere end en bar og gold jord. Husk at få knolde op, som ikke tåler frost, inden det er for sent.
Også roser plantes nu. Skær alle beskadigede rødder tilbage. Grav et dybt bredt hul, så rødderne ikke klemmes sammen, men kan spredes ud. Dæk derefter jorden med et godt lag grov kompost af blade, halm og smågrene. Nogle dækker med spagnum, men det har den dårlige egenskab, at det suger meget vand, og bliver til en isblok, når frosten kommer.
Og så lige huskelisten:
Ryd op i haven for vinteren.
Rens fuglekasser og læg mad ud til fuglene.
Lad være med at lave bål. Før bunken er kontrolleret for overvintrende dyr.
Fortsæt med vintergravning.
Rens eller kasser gamle potter og skåle.
Plant barrodede træer og buske samt nyindkøbte roser.
Beskyt sarte og nyplantede buske mod frost og blæst.
Læg tulipanløg.
Sørg for at få plæneklipperen til service.
Lad være med at gå på plænen når det er frostvejr.
Isoler krukker og potter som skal stå ude om vinteren.
Installer opvarmning i havedammen og væksthuse.
Plant frugttræer og frugtbuske.
Del rabarber.
Vinterbeskær frugttræer og frugtbuske.
Isoler væksthuset.
Beskyt sarte planter mod vintervejret.
Begynd at drive ridderstjerne i blomst til jul.
Plant udplantningsplanter til forårsblomstring.
Læg hvidløg.
Begynd at vinterbeskære løvfældende træer og buske.
Beskær vinen i væksthuset.
December
Skov eller have
På denne årstid er skoven ofte smukkere at se på end haven. Haverne ser ofte lidt trist ud, hvor skoven er dækket med et lag visne blade, på grenene og i skovbunden vokser mos og de gamle træstubber er begroet med smukke svampe og meget grønt mos.
Vildfugle
Vildfugle er aktive både sommer ogvinter. De har en legemstemperatur på ca. 44°C. Det kræver derfor energirigt foder hele året. Om vinteren, hvor sne ofte dækker jorden, har fuglene svært ved selv at finde tilstrækkeligt med føde. Mange småfugle skal nå at samle føde svarende til en tredjedel af deres legemsvægt for at kunne producere varme nok til at overleve en lang, kold vinternat. Det er vigtigt at fortsætte fodringen hele året rundt, når man først er begyndt for ikke at skuffe fuglene, som hurtigt får vaner og derfor forventer at få føde ved foderpladsen. Omsætningen af mejsebolde er i ynglesæsonen op til fire gange så høj som i vintertiden, da alle de små unger skal fodres.
Opbevaring
Når frosten for alvor sætter ind, skal grøntsager, kartofler og æbler opbevares korrekt - dvs. koldt, men frostfrit. Dæk kasserne med gamle vattæpper, dyner og lignende og læg evt. et par varmedunke ind til natten. Når vejret bliver mildere, skal man huske at fjerne dækket igen.
Porrer
Der findes både efterårs- og vinterporrer. Vinterporrer overlever selv hårde vintre med megen frost. Sørg for at tage efterårsporrer op, inden de ødelægges af gentagen nattefrost. Kom dem i fryseren, inden skaden sker. De skal ikke blancheres først.
Rodfrugter
Pastinak, skorzonerrod og jordskokker kan blive i jorden og hentes ind friske i løbet af vinteren. Alle andre rodfrugter skal opbevares frostfrit eller evt. beskyttes mod frosten med et tykt lag visne blade - minimum 20 cm.
Æbler
Æbler er sukkerholdige og tåler en smule frost uden at tage skade. Men når det for alvor bliver frostvejr, skal de flyttes ind i et frostfrit udhus eller lign. Fjern de rådne æbler fra kassen og sørg for, at musene ikke kan komme dertil.
Stauder og løg
Der findes ikke ret mange stauder, der blomstrer om vinteren, men det betyder blot, at man skal have mange af de, der så er i blomst. Julerosen er en opkvikker. Går man tæt på, er den ufattelig smuk, og du kan få den i både hvid og rød. De røde blomstrer sent og bladene visner, mens de hvide sagtens kan stå i blomst til jul, og i øvrigt har de grønne blade hele året.
Vortemælk, den røde af slagsen er ikke en egentlig vinterstaude, men dens blade holder sig smukke gennem det meste af vinteren, og står godt til juleroserne.
Vintergækkerne behøver ikke en præsentation. De skal bare være der, og helst i store plamager, så de virkelig tager sig godt ud.
Kinesisk Ensian er en lille ti centimeter høj tæppedannende staude med himmelblå, hvide eller lyseblå blomster. Dens normale blomstringstid er fra september til og med november, men er vinteren mild, kan den blomstre et stykke ind i december.
Buske
De fleste buske fås i dag i mere eller mindre dværgform. Er der plads til buske i haven, er kejserbusk oplagt. Nogle gange blomstrer den lang tid før januar, andre gange lang tid efter. Er man meget uheldig, springer den en blomstring over. Det sker, når der pludselig kommer hård frost, lige som knopperne skal til at springe ud. Viburnum fareri blomstrer tidligt, Virburnum x bodnantense senere, og er derfor mere hårdfør.
En række små pilesorter er gode bud på skønhed. Spydpil Salix hastata Wehrhahnii har smukke mørkerøde grene, der får små gulhvide gæslinger. Purpurpil er et andet bud. Den findes både som hængende og mere opret sort.
Korneller var især fremme i starten af halvfjerdserne. Siden blev de glemt, men er blevet populære igen. De har flotte blodrøde eller karrygule grene. Et smukt miks er at plante guldkornel sammen med hvidkornel. Hvidkornel får hvide bær i toppen og har røde grene.
Og så er der troldnødden med de gule trolddomsblomster. Her er flere sorter Hamamelis x intermedia, der blomstrer i februar, Virginiana, der springer ud i november med en lidt svag gul farve og Diane med røde blomster samt Arnold promise, der er hårdfør og har et farveorgie af gule, røde og orange farver i efteråret.
Stedsegrønt
Du kan selvfølgelig også lave en rigtig grøn have med vekslende stedsegrønne planter som buksbom og forskellige typer af smågraner, enebær, taks, kristtorn og thuja. Og har du talent med saksen, så kan buskene formes, så du kan se ud på en række små kunstværker, der med vintersne eller rimfrost, pludselig ændrer karakter.
Beskyt rododendron
I hård frost med skarp sol kan planter som rododendron let tage skade. Fordampningen fra bladene øges, og når jorden er frosthård, kan rødderne ikke suge vand til at erstatte det tabte, og så går det galt. Bladene svides, og i værste fald dør de. Dæk dem derfor med lidt gran.
Husk også at dække roserne ved foden og brug halm eller blade eller uomsat kompost. Det luner. Kompost er også meget gavnligt over tulipanløgene, der er de sarteste løg, når det gælder hård frost.
Klip vinen
Nu mangler du kun vinen i drivhuset, før du kan holde fri nytårsaften. Den skal klippes tilbage, så den samlede tilvækst kun er omkring 60 cm. Sideskud beskæres indtil to knopper fra hovedstammen, og det skal gøres inden udgangen af måneden. Efter den tid begynder saften allerede at trække op i stammen, og så bløder og svækkes vinen let ved senere beskæring.
Og så lige huskelisten:
Beskær træagtige prydplanter samt frugttræer og frugtbuske. Hvis det er muligt, findeles de afskårne plantedele i en flismaskine.
Læg føde ud til fuglene og sørg for, at havedammen og fuglebadet ikke fryser til.
Fortsæt med at grave og at indarbejde organisk stof i jorden.
Rens stier og reparer skure og hegn.
Ryst sne af træer, buske og hække.
Beskær både vindrueranker og andre vinarter.
Fortsæt med at tage træagtige stiklinger.Så alpine planter.
Reparer plænen, hvis vejrbetingelserne gør det muligt.
Slå bladselleri ind med henblik på vinterforsyninger til køkkenet.
Hyp rosenkål for at støtte dem, så de ikke vælter i blæsten.
Planter som overvintrer under dække, er i hvile og vandes kun en lille smule for at undgå overvanding og rådangreb.
Pas potteplanterne omhyggeligt, så du får det bedst mulige ud af dem.
Beskyt frit udplantede planter og planter i potter og krukker mod frost.
Isoler udvendige vandhaner.
Beskær høje buskroser for at undgå at blæsten rykker dem frem og tilbage.
Tag blomsterløg ind til blomstring til jul.
Så pelargonier under dække til næste års produktion.
Så visse tidlige afgrøder under dække, så de første planter er klar til udplantning i det nye år.
okt 2007
Følger: 63 Følgere: 76 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 5.787
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 3 Emner: 325 Svar: 950
okt 2007
Følger: 63 Følgere: 76 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 5.787
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 3 Emner: 325 Svar: 950
der ska væk
okt 2007
Følger: 63 Følgere: 76 Hunde: 4 Emner: 49 Svar: 5.787
nu står der kun træer i skellinien og de bliver stående
have kalender mdr efter mdr
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside