{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
15.152 visninger | Oprettet:

Hvornår er det bedst at beskære? {{forumTopicSubject}}


I teorien kan man beskære året rundt; - men alligevel er det bedst at beskære om sommeren fra maj til august, da træet er i vækst og hurtigere kan lukke (indkapsle) de sårflader man skaber, men p.g.a. mange andre arbejdsopgaver om sommeren, foretages de fleste beskæringsopgaver om vinteren.

Der er dog visse trægrupper og arter man ikke må beskære i vintersæsonen, og andre træer som skal beskæres fra bladfald til nytår, p.g.a. tidlig saftstigning eller risiko for virusangreb.

For at anskueliggøre det, deles planterne op i specifikke grupper:

1. Løvfældende træer/buske med tidlig saftstigning.
2. Løvfældende træer i almindelighed.
3. Sirbuske der blomstrer på 1års grene.
4. Sirbuske der blomstrer på 2års grene.
5. Stedsegrønne træer /buske.
6. Ikke vinterhårdføre træer / buske.
7. Frugttræer af stenfrugtsfamilien
8. Frugttræer
9. Frugtbuske
10. Roser
11. Stauder
12. Løg og knoldplanter.

Løvfældende træer / buske
Af de løvfældende træer / buske med tidlig saftstigning, er det især birk, ahorn, valnød, kastanie, hjortetaktræ og vindruen, som vi beskæftiger os med. Her skal beskæringen foregå i perioden fra løvfald og frem til nytår. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, må man vente til efter løvspring – fra maj til august.

Løvfældende træer
Løvfældende træer ; - herunder kan nævnes: alle Crataegus (tjørn), Malus (vildæble), Salix (pil), Populus (poppel), Larix (lærk), Fagus (bøg) m.m. Her kan beskæringen foregå i perioden fra november til marts, Japanske kirsebær skal dog beskæres lige efter blomstringen.

Sirbuske, blomstrende på 1års grene
Sirbuske, blomstrende på 1års grene; - her kan nævnes : Potentilla, Skærmspirea, Perikon, Snebær, Vilde roser m. fl.
Beskæring af disse skal foretages med en total nedskæring af alle grene til 10 - 15 cm. over jorden. Det kan foretages i den sidste halvdel af vinteren og busken vil så hurtigt etablere nye grene og blomstre i juni / juli måned.

Sirbuske, blomstrende på 2års grene
Sirbuske, blomstrende på 2års grene bl.a. Philadelphus (jasmin), Weigela (klokkebusk), Syringa (syren), Rhododendron (rhododendron), Forsytia (vårguld), Ribes (blodribs), KolKwitzia (dronningebusk) Kejserbusk (Viburnum Fragrans) m.fl.
Her vil en årlig beskæring med 1/3 af busken være det ideelle; - d. v. s. at man skærer de kraftigste grene helt tilbage til ca. 20 cm over jorden pænt fordelt over hele busken således at busken ikke mister sin naturlige facon; men kun 1/3 af grenene. Så får man en busk, der årligt bliver forynget og samtidig have 1 og 2års grene med blomsteranlæg til sommerens blomstring.

Stedsegrønne træer / buske
De stedsegrønne træer / buske beskæres fra maj til august; - da en for tidlig beskæring vil risikere en svidning af de mere beskyttede grenafsnit (inde midt i planten), ved en eventuel sen frostperiode; - og en beskæring efter august vil skabe nyvækst, som ikke vil kunne nå at afmodne inden den første frost sætter ind. Beskæringen af de stedsegrønne, vil jeg dele op i 2 kategorier:

A. Stedsegrønne, som kan bruges som hækplanter og

B. Stedsegrønne, som ikke kan bruges som hækplanter.

- Ved kategori A, kan der beskæres hårdt i busken (taks, buksbom, thuja, laurbær, cotoneaster, stedsegrøn benved, liguster, mahonia, kristtorn, ædelgran m.fl.
- Af stedsegrønne, som ikke tåler hård beskæring (B), kan nævnes cypres, gyvel, enebær, hvid, og rødgran m. fl.. Ved beskæring af disse planter, skal der altid være grønne dele tilbage på de grene, der beskæres.

Ikke vinterhårdføre plante
Af de ikke vinterhårdføre planter kan nævnes Buddleia,(sommerfugle-busk), ægte roser, podede træer på højstamme, Hortensia, Cotinus (parykbusk), m.fl. Disse planter beskæres først, når den sidste nattefrost er ovre, midt i april. Buddleia hører til familien af halvbuske; - d. v. s. at de skal skæres ned hvert år til ca. ½ m.

Frugttræer af stenfrugtsfamilien
Frugttræer af stenfrugtsfamilien. (kirsebær, moreller, blomme og mirabeller) Selve beskæringen foregår efter de 6 grundprincipper, men tidspunktet for beskæringen skal være fra frugtplukningen i august/september til december; - da frugttræer af stenfrugtsfamilien hører til de såkaldte blødere og en for sen beskæring hen imod frostperioden vil få træerne til at danne gummiflåd og chancen eller risikoen for virusangreb er meget stor.

Frugttræer
Frugttræer (æbler og pærer) Frugttræerne bærer frugt på sidste års vækst. Men i modsætning til sirbuskene, skal grenene ikke skæres tilbage til basis.
Selve beskæringen foretages på samme måde, som med almindelige træer (efter de 6 grundprincipper). Derefter skal man sørge for at de tilbageblevne grene får en så stor vinkel fra hovedgrenene som muligt, helst omkring 90 grader. Frugtsætningen vil dannes på de vandretliggende grene; - på grene med lodret vækst, vil der dannes bladknopper. De sidegrene, der skal reduceres, skæres tilbage til 2-3 knopper ligesom med vinplanten. Alle tilbageblevne årsskud skæres tilbage med 1/3 af årstilvæksten til en nedadvendt knop. (for at træet beholder sin åbne facon) Afstanden mellem hovedgrenene skal være ca. 30 cm.

Frugtbuske
Frugtbuske. Solbær bærer frugt på 1-2 og 3års grene og her vil en tilbageskæring af busken med 1/3 af grenene være ideelt, med hovedvægten på de ældste grene.
Ribs derimod bærer frugt på 2- 3års grene. Her bør tilbageskæringen være mere moderat, men stadig med 1/3 af de ælste grene.
Både for solbær og ribs gælder det at de mørkeste grene er de ældste. Beskæringen skal foregå i perioden fra frugtplukningen til december, da de hører med til den gruppe planter der har en tidlig saftstigning. Hindbær bærer frugt på 2års grene og her skal alle de affrugtede grene skæres helt tilbage til basis hvert år.


Roser.
Storblomstrede og buket roser. For at denne kategori af roser skal give så store blomster som muligt skal de skæres tilbage hvert forår; - omkring sidst i april – først i maj. De skal skæres tilbage til 4 – 6 øjne. Hvis de ikke bliver beskåret, vil de give mange men små blomster. En af fordelene ved en tilbageskæring hvert år er også at man samtidig reducerer de overvintrende skadedyr og svampeangreb. Det er vigtigt, at man ved beskæringen sørger for at lægge snittet over en udadvendt knop. (For at danne en rose med bred vækst, som samtidig formindsker svampeangreb) Sørg for at brænde alle afskårne grene fra beskæringen, da de indeholder en stor mængde svampesporer og æg fra overvintrende skadedyr.
Buskroser, eller parkroser som de også kaldes, beskæres på samme måde som sirbuske, blomstrende på 2- 3års grene.
Bunddækkeroser – Af bunddækkende roser kan nævnes ”Mors Dags rosen”, Rosa The Fairy, Pink Fairy m.fl. Disse typer af roser bør kun skæres tilbage hver 3. – 4. år, da deres primære funktion er at være et blomstrende tæppe og samtidig kunne forhindre ukrudt at brede sig.

Stauder
Stauder. Mange af vore stauder, især de forårsblomstrende, kan vi give en ekstra blomstringsperiode om efteråret, ved at skære toppen tilbage efter den første blomstring. Ellers klippes toppen først tilbage om foråret, da toppen har en for planten beskyttende funktion samt kan være meget smuk at se på i rim-perioder om vinteren.

Løg og knoldplanter
Løg og knoldplanter. Efter deres blomstring er afsluttet om foråret skæres deres toppe først væk, når hele planten er nedvisnet. Fjernes toppen tidligere, vil det forringe næste års blomstring, væsentligt


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvornår er det bedst at beskære?
Kommentér på:
Hvornår er det bedst at beskære?

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce