{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.353 visninger | Oprettet:

Teddy med skavanker...(langt) {{forumTopicSubject}}

Hej Alle

Jeg vil da lige skrive lidt om Teddy (min han-kastrat)...En knaldgod blandingshund med super gener (ironi kunne forekomme her).

Jeg købte ham i december efter at ha' mistet vores gamle flatter. Vi blev enige om, at jeg skulle ha' en lille hund.
Små hunde = Høj pris....Uvidende som jeg var på daværende tidspunkt, fandt jeg en rigtig sød opdrætter (som altså kørte staldopdræt i dårlig retning), der havde tjek på tingene - der må være en skjult blondine i mig, for naiv som jeg var købte jeg kære Teddy. Og prisen, ja, den syns' jeg jo var god.
Teddy er Mor's hund...
Da Teddy var 3 mdr., sad han i hånden på min mand (han ville tage en strømpe fra ham). Jeg læste og trænede som en gal med ham - bytte bytte købmand, og det fungerede fint med ting. Men ikke med mad.

Når vi fik/får besøg af mænd bliver han bange og gøende (½ time). Når vi mødte/møder fremmede mennesker eller hunde bliver han også bange.

Vi fik så Tulle året efter...og Teddy var stadig madagressiv...også over for vores katte, nærmer de sig skålene (uanset om de er tomme), så viser han sit flotte gebis.
Som 9-10 mdr. begyndte Teddy, at tisse op ad alt. Blev efter råd kastreret, for at afhjælpe problemet.
Ca. samme alder begyndte hans hofter at sige "klonke-lyde" -Det gik så over igen, så vi antog det var vokseværk.
I samme periode blev han brummende over for børnene herhjemme, hvilket bevirkede de fik forbud mod at "slæbe" rundt med ham.


Sommer 2008 tog hans klonke-lyde fart igen...Meget endda - Så jeg bestilte tid ved dyrlægen til tjek og røntgen
Teddy fik konstateret HD i aller værste grad, i begge hofter. Vi kunne overveje operation, uden garanti for bedring. Vi skulle så også tænke på hans løse knæ, hvis vi valgte OP.
Vi fravalgte operation og Teddy får så smertestillende. Dyrlægen sagde, at vi skulle skåne ham, og huske at være kritisk, når nok er nok.
Men min mand (som egentlig ikke var vild med små hunde), syns' han klarer den fint endnu. Jeg er ikke enig med ham, men mit hjerte gør ondt ved tanken om at miste Teddy...Men jeg er også bange for, at han kommer til at gøre skade. Fordi han har ondt.
Men i en lang periode nu, ca. ½ år, bliver han mere og mere hys.
Han har aldrig vist "uheldig adfærd" overfor mig, men vil nu gerne vise gebisset, når jeg skal børste ham. Så han bliver klippet (hvilket er rigtig spændende)
Ungerne har fået absolut forbud mod at ha' hovedet i "tand-højde".
Han ligger altid med front ud ad og bagparti gemt væk.
Han hopper harehop. Han knurrer hvis han tror noget gør ondt.
Han går "skævt" med bagkroppen osv osv osv....

Jeg har haft holdt pause med medicin, fordi han skulle prøve noget olie, der virkede rigtig godt på min svigerindes HD hund (den er helt "normal" nu), men det har ikke haft den mindste effekt på Teddy, så vi er startet med smertestillende igen.

Det skal også lige påpeges, at han er den frækkeste, sødeste, charmerende og gladeste hund, for os der kender ham.

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg - Jeg er bare lidt ked.

Hvornår pokker er nok - nok...?

Jeg ved godt det er individuel, men ind imellem syns' jeg, vi har trukket den for langt ud.



Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Teddy med skavanker...(langt)
  • #1   24. mar 2009 Hold op, det blev lige længere end jeg troede..

  • #2   24. mar 2009 Stakkels dig - hvor pokker har du købt ham? PB?

  • #3   24. mar 2009 føler virkelig med dig.. det må virkelig ikke være en sjov situation at stå i... men uden at lyde dømmende, så ville jeg vælge at lade ham aflive.. for han har jo tydeligvis ondt.. smertestillende er gode nok så længe de virker.. men det holder også op på et tidspunkt...
    min hun oskar har slem allergi, og vi har vel gud også prøvet alt... intet hjalp.. så nu får han prednisilon, men kun så længe vi og dyrlægen finder det acceptabelt..
    håber ikke at aflivning bliver det sidste for din hund, håber virkelig at han en dag vågner op og har det super igen...!!! held og lykke!


  • #4   24. mar 2009 Rikke c...
    En ting er helt sikkert - hans HD forsvinder ikke. Så jeg har ingen forhåbninger om, at han vågner op en dag, og springer lystigt ud af kurven.



  • #6   24. mar 2009 Jeg har haft en meget syg hund som fik stærk medicin, og som efter 4 mdr. døde af sig selv.
    Jeg tænker stadig på om jeg lodt det gå for vidt.
    Omvendt ved jeg også at hvis jeg havde ladet hende aflive, kunne jeg bebrejde mig selv det.

    Det er ikke helt samme situation som du står i, for med min hund var der en -omend meget, meget lille- chance for at hun kunne blive rask.

    Jeg fik det råd fra et klogt menneske at se på hendes øjne, om der stadig var gnist og liv at spore, eller om hun var trist og udslukt.

    Problemet var bare at om aftenen var hun ret frisk og glad, mens det kneb i dagtimerne.

    Det er umuligt for andre at vurdere hvad I skal gøre, når man ikke kender hunden. Og uanset hvad I vælger vil der altid være en lille tvivl der nager: Gjorde vi nu det rigtige?

    Det er en møgsituation at stå i og jeg føler med jer.


  • #7   24. mar 2009 Han har jo også, fra vi fik ham, haft et...hmm. ustabilt sind. Og med smerter oveni, så er det ikke særlig nemt.

    Når vi går tur og møder andre hunde, virker han oprigtig interesseret i at snakke, MEN når så den anden hund kommer tæt på - haps - laver han udfald mod dem.
    Er det lidt større hunde vi kan se på afstand, begynder han at gå den anden vej.
    Og det har været sådan lige fra vi fik ham.

    Alle køretøjer der kører forbi os når vi går, vil han angribe....Jeg træner og træner det med ham, når vi går....Så nu er det næsten "kun" varevogne og større.
    Og med køretøjer vil jeg jo ikke mene han laver udfald mod dem, fordi han har ondt, men fordi han generelt er angst.



  • #8   24. mar 2009 Det lyder ikke nemt, Jeanette.

    At skulle vurdere et andet individs liv. Og at skulle gætte sig til hvad han har bedst af. Hvad han ville vælge selv hvis han kunne.

    Det er en totalt umenneskelig situation. Jeg stod i den situation at jeg næsten helst ville have at andre skulle vælge for mig. Men det var der jo ingen der ville.

    Men det lyder som om du flere gange dagligt bliver mindet om at han ikke har det specielt godt.

    Og samtidig har han dog også sine gode stunder.

    Jeg tror jeg ville prøve at veje op, hvad der er mest af, gode eller dårlige timer i hans døgn. Hvis der er overvægt af dårlige timer med stress, angst, smerter eller lignende. Ville jeg kraftigt overveje at give ham fred.

    Men hvis der er overtal af gode stunder hvor han virker glad, veltilfreds med livet, ville jeg lade ham leve.

    Det var et råd jeg fik, da jeg stod i den ubehagelige situation. Måske kan det hjælpe dig.


Kommentér på:
Teddy med skavanker...(langt)

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce