{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
953 visninger | Oprettet:

Hvordan griber vi det bedst an? {{forumTopicSubject}}

Vi vil gerne høre HG panelet om en ting, som er os en del på sinde. Som nogle husker havde vi en grim racistisk oplevelse med vores datter på en cafe, hvor et middelaldrende fremmed par ytrede sig højlydt om at hun var blandet race og at "det danske blod snart var avlet ud af eget land" fordi der "kommer flere og flere som den slags der" (vores datter på 6 mdr..). jeg sad med hende på skødet, så jeg var tavs.... det er noget af det eneste, der kan få mig tavs... når jeg skal bevare roen som mor foran min datter så der var de sgu heldige!

Vi har ALDRIG oplevet det før. Men vi er lidt urolige for om vi oplever lignende igen senere, for hun kan ikke løbe fra sit ophav. derfor snakker vi om, hvordan vi skal håndtere det. Min mand vil helst ignorere eller tæve dem - Det sidste er sagt i stor afmagt som far, jeg tror vi alle forstår. Jeg vil helst konfrontere dem på stedet men på en måde, der signalere til vores barn, at "sådan ordner man den slags bavl en gang og for alle" - og i ro og overskud.... Giver det mening?

Jeg vil gerne vise, at her trækker vi også en sund grænse, selv når folk er de største tåber.

Men hvordan gør man det i den situation, hvor det gør så ONDT og går så tæt på, at man mildest talt har lyst til som mor at slå dem ned og begrave dem levende i skoven med hovedet ned ad?

Det er vi endnu ikke kommet frem til, men vi er efterhånden enige om at nogle kan man ignorere, men tæve og slå ned og begrave i skoven er ikke et signal der holder på sigt at sende til hende ( ) og så er vi tilbage ved at sige fra - på en sund måde. Også når alle vores følelser sprænges inden i

Har nogle herinde nogle råd, så modtager vi dem gerne. Jeg synes der er grænser for, hvad jeg kan kalde den slags mennesker foran vores barn, men jeg siger i forvejen fra, når jeg møder racisme - også den såkaldte hyggeracisme.... hvad det så end er...

Et eksempel er, da en ung mand i en kø foran mig, højlydt sagde til nogle mørke mennesker at han var overrasket over, at de ledte efter en avis, for han viste ikke, at "jeres slags kan læse høhøhø". Der sagde jeg så højt at alle hørte det "Sig mig unge ven skal jeg vaske din mund med sæbe? For den er da det mest beskidte jeg har hørt åbne sig længe!" Han blev 2 cm høj. Ingen sagde noget. Men det føltes fint.

Er det den vej jeg skal gå med vores datter også? Eller hvordan pokker griber vi det her an i et samfund hvor det at ytrer sin indre svinehund åbenbart også er i orden over for børn?

Jeg tænker, at der måske sidder en masse forældre herinde, som kan komme med nogle fif. Det er ikke en ting jeg synes jeg kan bringe op i mødregruppen osv... Det er dem fjernt, fordi deres børn er helt hvide og blåøjede (og skønne også ) så nu prøver jeg her

Jeg slettede det gamle emne, fordi jeg kom til at glemme at anonymisere det, og jeg synes ikke hun skulle finde det senere og læse det. Selvom min intention med det var god. Det var også skrevet i vrede og afmagt...

Vi er desværre ikke alene -

https://www.min-mave.dk/debat/generelle-debatter/aaben-debat/racisme-onde-mennesker-mod.htm

der er mange hvis man googler det. For mig er børn uskyldige... jeg bliver fyldt med afsky simpelthen, men vi er nok nødt til at klæde os på, for som verden er blevet, så er det nok desværre noget vores lille pige skal lære at leve med og sige fra over for løbende, og det samme skal vi

Hvis der ingen råd findes mod den slags grusomheder her, så går jeg til plan b og begraver dem i skoven - så håber jeg I besøger mig i spjældet med Aslan (og en kage med en fil i)



Kommentarer på:  Hvordan griber vi det bedst an?
  • #1   28. dec 2017 Man skal bare ikke fucke med børn!!!

    Sejt at du kunne være stille, det ville jeg nok ikke have kunnet.


  • Jeanette O
    Jeanette O Online Tilmeldt:
    jun 2014

    Følgere: 5 Emner: 1 Svar: 1.439
    #2   28. dec 2017 Jeg laver de ondeste øjne og søger øjenkontakt , holder den til modparten slår øjnene ned eller oftest går , hvis jeg oplever noget ikke er okay

    Jeg må være god til det , for det virker hver gang

    Hvis jeg ikke kan få øjenkontakt stirrer jeg intenst på vedkommende , alle kan mærke hvis det bliver stirret intenst


  • #3   28. dec 2017 Jeg havde nok sagt, stille og roligt "hvis I er prototypen på "det danske blod", så håber jeg faktisk I har ret i at det snart er avlet ud"
    Og ja det er helt sikkert nede på deres plan, men havde ikke kunnet holde kæft, hvis nogen talte sådan om mit barn, hvor er det bare lavt.


  • #4   28. dec 2017 Stirren er god - men så opdager vores datter det vel ikke? Jeg vil gerne tydeligt vise hende (når hun bliver ældre naturligvis) hvordan man håndtere den slags....


    Ditte: Ja den lå lige på tungen.... og noget med nazisvin for jeg er politisk helt ude på den yderste venstrefløj så min retorik er ret skarp, når det tager mig, men jeg fik det bremset og det er jeg faktisk glad for lige der... Jeg har erfaret at det ikke rigtig nytter i længden.


  • #5   28. dec 2017 Det er desværre uanset hvad, ikke noget der forsvinder.
    Der er racister indenfor hele farvepaletten.


  • #6   28. dec 2017 Nogle gange synes jeg faktisk det er lige så vigtigt eller mere, at vise sine børn at man står op for dem, end at være fornuftig.
    Ikke lige nu selvfølgelig hvor hun er så lille.
    Men når hun forstår. Ikke råbe og skrige eller slå folk ned. Men man kan sagtnes sige, "hold da op hvor er du er ubehageligt menneske"/ uopdragen eller hvad man lige synes


  • #7   28. dec 2017 Åh de bemærkninger om farve og ophav,det giver mig kvalme og bliver så vred
    Jeg har hele min barndom måtte høre grimme bemærkninger om min lillebror hans far er fra Yemen,min mor valgte dengang at ignorere og når børnene på vejen kom med de samme bemærkninger som deres forældre,så "kom" storesøster her til at slå lidt på børnene ikke et godt råd-men kunne ikke bære at se min lillebror ked af det
    Jeg har desværre ikke noget brugbart råd men får helt ondt i maven af dit skriv


  • #8   28. dec 2017 Det hele kommer jo an på hvad du vil lære din datter. Skal hun lære en rap bemærkning, at ignorere, at konfrontere, hvad? Hun vil jo lære af at observere, og de samtaler I kommer til at have om det.

    Min reaktion ville komme an på situationen. Jeg tror ville enten ignorere det fuldstændigt (måske igangsætte en samtale om hvad vi skal se på Netflix), eller også ville jeg skælde dem hæder og ære fra. Ikke råbe etiketter, men bare om at det er et uskyldigt barn, født og opvokset i Danmark, og at hun i det mindste har forstået at man skal dømme folk på hvordan de opfører sig og ikke hvordan de ser ud.

    Når jeg lige skyder fra hoften, altså, men det er nok ikke mine bedste råd; jeg bliver noget så hammervred, når jeg læser om den slags, og det påvirker min evne til at foreslå rationelle anbefalinger. Men jeg vil spørge nogle venner hvordan de griber det an, og vende tilbage.


  • #9   28. dec 2017 Min far (som er pædagog) ville råde dig til at sige (noget ala) "Ved i hvad, det gør mig virkelig ked af det, at i taler så nedsættende om min datter og familie. For jeg elsker dem utrolig højt og kunne ikke ønske mig nogen bedre (familie)"

    Jeg selv ville nok mumle (halvhøjt) nogle mærkelige lyde/ord og lave fagter i luften, stirre intenst på dem og til sidst blæse noget salt/peber mod dem. Og når så manden kommer tilbage fortælle ham (Så de andre også kan høre det) "Det par derovre sagde noget racistisk om vores datter, så nu har jeg nedkaldt en forbandelse over dem. De vil lide af hæmorider resten af deres liv. Så de vil få rigtig ondt i røven."


  • #10   28. dec 2017 Jeg tror, jeg i lighed med BATDOG ville lade det afhænge af situationen. Der vil være situationer, hvor man ikke vil opnå noget som helst ved at sige noget, nogle mennesker er SÅ langt udenfor rækkevidde, at det er håbløst. Nogle gange vil det virke bedst totalt at ignorere den slags mennesker - lade som om de simpelthen ikke eksisterer. Jeg tænker også, at man i hvert fald skal undgå, at situationen tilspidses, så din datter kommer til at overvære et voldeligt overfald på sine forældre.

    Men i langt de fleste situationer ville det nok være bedst at komme med en rolig bemærkning om, at I lærer barnet, at alle er mennesker, uanset om de har lidt eller meget pigment, og det i jeres verden hører med til en god opdragelse, hvilket I så kan konstatere, at ikke alle har fået. Eller noget i den retning.

    Var jeg ved nabobordet, så havde jeg sagt noget til dem, det havde jeg ikke ladet passere, det kan du være helt forvisset om.

    Jeg bliver faktisk dybt chokeret over, at man kan sige sådan til et forældrepar med et lille uskyldigt barn. Så chokeret, at jeg ikke har bandeord nok!

    PS: Hvis du har brug for et alibi, når du skal begrave dem i skoven, så skal jeg nok give dig det



  • #11   28. dec 2017 Jeg ville tage vinklen, "Hvor er det nogle stakkels uvidende mennesker, der her udtaler sig om noget, de tydeligvis ved meget lidt om."
    Og dvs at jeg ville tale til de her mennesker, roligt (og kender jeg mig selv ret med en svært ironisk tone) og forklare, at da jeg ikke selv er racistisk anlagt, og blev forelsket i denne mand, så er det nu engang sådan tingenes tilstand er.

    Alternativt ville jeg tale relativt højt med de folk, jeg er sammen med, når/hvis en sådan situation opstår igen, om, hvor svært det må være, at være så snæversynede og racistiske, når nu hovedparten af samfundet er åbne og rare mennesker. Etc.

    Jeg ville for alt i verden ikke synke ned på deres niveau ved at begynde at skælle eller på anden måde vise min vrede. Jeg er bedre end det, og jeg lader mig ikke trække ned. Hvis du forstår:)

    Og så skal I nok overveje strategier for hvordan jeres datter kan tackle den slags på sigt.
    Jeg var selv udsat for en del mobning som barn. Bl.a pga mit navn, som jeg deler med en vis blå fugl med grågrønne ben og en fjerpragt så blank Min mor lærte mig alle sangene fra fjernsyn for dig, så jeg kunne synge med, når/hvis børnene henne i skolen begyndte på det. Det hjalp, for det er ikke sjovt, hvis offeret synger med (at de så fandt andre veje til at opnå deres mobning er en anden sag...)


  • #12   28. dec 2017 En måde, der bruges i pædagogisk arbejde: Tal højlydt med Imran og/eller jeres datter om, at nogle mennesker har det svært med andre mennesker. Snak/fortæl om, at måske er det fordi, de har det svært med sig selv, er usikre på sig selv, har det svært med mennesker, der ser anderledes ud end dem selv osv osv. Er det Imran og dig, der tager snakken, kan I gøre den "stor". Er det Zara, I skal forklare andres idiotbemærkninger, kan I holde jer til få men velvalgte ord

  • #13   28. dec 2017 PS. Måden, der bruges pædagogisk, er at tale "hen over hovedet" på barnet. Det er noget i retning af:
    Hvorfor tror du, at Gertrud blev så gal?
    Tja, måske fordi .............
    Osv.

    Gertrud kan så lytte - og bryde ind og forklare, hvis hun vil


  • #14   28. dec 2017 Hvis det var mit barn, ville jeg bedst muligt lærer hende at forstå at nogle mennesker har forskellige syn på andre. Disse syn kan variere fra om der har været dårlige oplevelser i deres liv, til at de bare er nogle idioter mm.

    samtidig ville jeg lægge stor vægt på at lærer mit barn at alle mennesker er ligeværdige, og at man uanset udseende er lige så god som alle andre.

    Jeg tror ikke det hjælper at komme med en rap bemærkning, tvært imod så tror jeg at det kan gøre deres fordomme mere faste, og bekræfte dem i af deres fordomme er rigtige.

    jeg tror faktisk at vejen frem er venlighed og et smil.

    jeg ved samtidig også godt at det er lettere sagt end gjort - for det kan være rigtig sårende. men det nytter ikke noget at man skal gøre sig sur fordi at andre ikke kan holde sin kæften med sine ubrugelig kommentarer.


  • #15   28. dec 2017 Problemet med .... visse folk er, at de kan være så pishamrende ustabile, at de totalt overfuser jer, uagtet at I står med jeres datter.

    Jeg ville have lyst til at bruge alle ovenstående metoder, og jeg ville også have lyst til at sparke dem hårdt i skridtet (eller ansigtet). Men stod jeg med et lille barn, er jeg sgu ikke sikker på at jeg ville turde.

    Du skal ihvertfald mærke godt efter i situationen! Jeg er vild med metoden med at begynde at forklare Zara at nogle mennesker har svært ved andre, fordi de har det dårligt indeni Eller slet og ret "mod idioter som dig, kæmper selv guderne forgæves". Eller gå helt i den anden grøft og begynde at ævle et eller andet super-kristent med noget mosebog og den anden kind



  • #16   28. dec 2017 Mig havde du kunne finde på youtube dagen efter. Sorry. At jeg er blevet kaldt det ene og det andet. Fuck det. Men mine unger. Hell no. Den korrekte løsning nej. Noget jeg ville bære med stolthed. Nej. Men fandeme nej.

  • #17   28. dec 2017 Den daglige racisme findes alle vegne, og jeg med muslimske rødder kan tillade mig Lens at sige den findes såmænd udpræget også hos dem, måske især.

    De er blot ikke så flabede som blegansigterne.
    Min mindste søn og jeg er begge mørke i huden med mørkt hår. Moi ikke så meget mere, nærmere gråhåret.

    Hvad vi begge har skulle lægge ører til i tiden er ikke lidt.
    Sønnen har kun latter til overs, og ved jo at han er ægte Synnejyde


  • #18   28. dec 2017 Sig til dem .....

    Ja ... har vi ikke lavet et smukt og dejligt barn ..... ........... dine forældre var desværre ikke lige så heldige.


  • #19   28. dec 2017 Jeg kommer lige til at tænke på min venindes dejlige adoptivsøn fra Kina. Han fortalte mig om, at han blev drillet af en ondskabsfuld møgunge i skolen, fordi han var adopteret. Om det var helt pædagogisk korrekt, ved jeg ikke, men jeg anbefalede ham at sige følgende, hvis det skete igen: "Mine forældre har VALGT mig. Dine blev nødt til at tage dig!!!"

  • #20   28. dec 2017 Tak for alle de gode svar - og for nogle gode grin også Det er befriende at grine af det, der gør mest ondt, - så bliver den slags mindre Det er virkelig en stor hjælp at læse jeres mange bud.

    Vi følger tråden. Vi er glade for, at vi spurgte herinde. Der er vinkler, som vi slet ikke havde tænkt over før I skrev dem.

    I får sgu lige et kram tak


  • #21   28. dec 2017 Lens - Det gør mig ondt at du måtte opleve det. Jeg nåede ikke at svare på din gamle tråd. Jeg ville ikke gøre noget. Den type mennesker skal uddø af sig selv. De forsvinder med generation skifte. Som en slags dinosaur der skal have en meteor i hovedet.

    Det er måske for nemt. Men ryst det af dig og kom videre. Ofte hænger man sig i de små negative oplevelser, men langt største delen er altså fornuftige gode mennesker der accepterer forskellighed


  • #22   28. dec 2017 Fy for satan! Jeg fatter simpelthen ikke at man kan, har behov for og synes man skal udsætte andre for sådanne bemærkninger
    Havde det været mig var jeg begyndt at tude, ja uden pis!
    Jeg er seriøst målløs over at man kan være så modbydelig mod andre mennesker face to face, jeg kunne bedre forstå det hvis det var på de sociale medier hvor man kan gemme sig bag en skærm, men i virkeligheden

    Jeg har ingen bud, ville bare lige komme med den dybeste medfølelse over at man skal stå model til sådan noget i dagens Danmark.

    Men når din skønne datter engang bliver stor nok til at forstå det ville jeg forklare hende at der findes onde/dumme/tarvelige mennesker og at de altid vil findes. Om så det er Peter fra 7. Der giver en vasker, modstanderen i fodboldkampen der takler dig eller en ærke-rascist der synes de skal give deres mening til kende. Det vigtigste i sådanne situationer er som du selv siger hvordan man selv vælger at reagerer. Og hér tror jeg det er vigtigt at trække vejret dybt og så være "den voksne" og blive på sit eget niveau istedet for at håner på "modstanderens", måske det i sidste ende giver personen noget at tænke over, det håber jeg...


  • #23   28. dec 2017 Caroline jeg tudede også lidt da vi var hjemme og hun sov... Det indrømmer jeg. De ramte mig lige hvor de ville...

    Vi har aldrig oplevet det med faren... Og heldigvis kun denne ene gang.

    Tak for jeres søde ord


  • #24   28. dec 2017 "Den type mennesker skal uddø af sig selv. De forsvinder med generation skifte"
    Det håber jeg også Johny, men jeg er i tvivl om du får ret Der er desværre også børn og unge der "arver" mor og fars holdning og føre det videre...


  • #25   28. dec 2017 Ja der er snarere en stigning... Det er blevet legalt at sige den slags i dk mange steder....

  • #26   28. dec 2017 Min Yngste søster på 5 er mulat, og min far, som bliver 70 nu her, har måtte høre en del, indtil at de fandt ud af at han var frømand...

    jeg ville kategorisk nægte at finde mig i sådan noget ækelt pis...

    Når nu vi er er i de her # tider...

    Jeg havde kvalt stodderen i et cafebord! Fuck mine store patter og mit mørke hår, men du skal satme ikke pege fingre af mine børn!


  • #27   29. dec 2017 Giver dig lige denne her på vejen, se fra 6:14, jeg tænker, at hendes reaktion er fantastisk flot og rørende, og må være noget som du evt søger:)




  • #29   29. dec 2017 Det nytter bare ikke en skid at gå agurk. De har deres mening, og de er urokkelige og man forstærker bare deres holdning.

    Jeg tror ikke at det bliver være. Det er noget medierne fremhæver. Generelt bliver vi bedre og mere forstående mennesker som tiden, erfaringer og generationer kommer. Ser man på min generation og min fars generation, så vil jeg vove at påstå at min generation er væsentligt mere tolerant overfor muslimer

    Radikale pludselige forskelligheder mellem mennesker vil altid skabe konflikter, og nogen mennesker er bare lidt tættere på sit indre stenalder menneske end andre. Men vi flytter os støt mod det bedre


  • #30   29. dec 2017 Har heller aldrig sagt at jeg er det bedste forbillede

  • #31   29. dec 2017 Enig Johny, vi er på vej mod det bedre og har længe været det. Men ét generationsskifte er desværre langt fra nok
    Og der skal gøres mere end blot at vente på at tiden klare skærene...


  • #32   29. dec 2017 Jeg tror på at den vigtigste opgave er, at ruste børnene til virkeligheden som den er, for den kan vi ikke forandre nu og her.
    Barnet skal hjælpes til at forstå at andres handlinger ikke afspejler hendes værd og måden afhænger af alder og udvikling.

    Jeg synes Isabelles forslag er ret godt.

    En konfrontativ tilgang tror jeg ikke på rykker noget. Disse mennesker forandrer ikke mening i situationen og et barn mærker bare yderligere konflikt.


  • #33   29. dec 2017 Nu ved jeg ikke, om det er helt korrekt at kalde det avl, når det er mennesker, det drejer sig om, men jeg foretrækker til en enhver tid blandingsavl frem for indavl.
    Og så lige Sara - little miss HG. Hun er da den smukkeste baby(Karl er den sejeste ), jeg længe har set. Men det er slet ikke det, der er bevæggrunden for fremmedhaderne. Det er erkendelsen af egen snottilværelse, der årsagsanalyseres. Det giver ofte ynkelige konklusioner.


  • #34   29. dec 2017 En dag må vi have et fælles foto af de to banditter

  • #36   29. dec 2017 Ja, tænk at lande med mangelfuld undervisning og skolegang har en mere racistisk befolkning, end her i vesten med fri og gratis adgang til viden. Det kan godt overraske nogle. Skal undersøgelser af den karakter danne base for statistik, så må man næsten konkludere, at den hvide race (kaukasiske) er sundere end de fleste andre racer. Vi har den højeste gennemsnitslevealder, når man ser bort fra japanerne, men de er jo også næsten vesteuropæere - sådan udadtil

  • #37   29. dec 2017 Tror såmænd ikke vi Danske blegansigter generelt er racister, nok nærmere en smule småborgerlige, (hedder det det) og har nok i os selv.
    Vi har jo også janteloven.




  • #38   29. dec 2017 så er det godt vi ikke skal til hongkong eller indien

    men fordi andre gør noget giver det jo ikke andre lov til det samme.


  • #39   29. dec 2017 Jeg ville ønske, min mor havde valgt en mørk far til mig. Så ville jeg ikke gå rundt og være så bleg

    Jeg kunne i øvrigt godt finde på at sige til mennesker, der kom med den slags afskyelige bemærkninger, at de skulle vide, hvor ondt deres ord gjorde mig.
    Jeg husker en kvinde, jeg passerede med Lina og Kela engang. Hun sagde højlydt til en anden kvinde, at de to hunde var RÆDSELSFULDE (eller noget i den retning). Jeg sagde så helt stille og roligt, at jeg fandt det ubehageligt, at hun sagde sådan om mine hunde. Hun blev faktisk flov.
    Hun sagde det i øvrigt, fordi hendes lille hund flippede voldsomt ud, når Lina, Kela og jeg passerede hendes have


  • #40   29. dec 2017 Isabelloe
    Nu er dine kun halvt schæfer. Havde de været helt turde folk ikke sige sådan noget.
    De skynder sig blot over på det andet fortov


  • #41   29. dec 2017 Ja jeg ville også ønske jeg ikke var sa hvid hahhahha

    Aslan er eneste dansker herhjemme. Kattene er russiske. Skotske og amerikanske. Far er pakistansk og mor halv tysker

    Men aslan er rent blod... Men lad os nu se den DNA test! Hahaha


  • #42   29. dec 2017 Utroligt, at Aslan overhovedet vil ses offentligt med jer

  • #43   29. dec 2017 Men har Aslan overhovedet noget valg?

  • #44   29. dec 2017 Min svenske kusine drømte, som ung, om at få børn med en rødhåret sort afrikaner. Det ville blive de SMUKKESTE børn i verden, var hun sikker på

  • #45   29. dec 2017 Ja han er tvunget med hahaha

Kommentér på:
Hvordan griber vi det bedst an?