Tarmbetændelse be gone! Tarmbetændelse be gone!
Har før skrevet om Albus' maveproblemer og hans vægt. Så jeg vil da lige komme med en glædelig opdatering omkring hans helbred.
Vi havde en meget hård start på året, hvor Albus havde store problemer med tarmbetændelsen (igen igen) og endte med kun at veje 7 kilo, og leve af udkogt ris og hvid fisk. Han var skind og ben til sidst, og jeg var så bekymret for ham og kørte pendulfart til dyrlægen (takker mig selv hver dag for hans sygeforsikring!). Han har dog altid haft sin energi og gode humør, så helt slemt har det vist aldrig været inde i hans hoved.
Han blev vejet forleden, og vejer nu 8,3 kilo, og er blevet så flot at se på. Dyrlægen siger dog at jeg nok ikke skal regne med at han bliver større. Hans tarmproblemer har desværre ligget ind over hans hvalpe og ungdomsår, så han bliver nok aldrig så stor og stærk som hans brødre, der alle vejer imellem 10 og 12 kilo.
Kan mærke at jeg stadigvæk bliver helt dårlig hvis han ikke skider på klokkeslæt, men det skal jeg nok komme mig over. Det vigtigste er sgu at han ikke har kastet op som han plejede, i over et halvt år.
Her er et billede af charmetrolden
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Tarmbetændelse be gone!