{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Keiko 2010

1.793 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Line
Kvinde | 32 år | Oprettet: 11. maj 2004


Blanding af racer Keiko

Fødselsår:
2010
Størrelse:
Hun er lidt mindre end en gennemsnitlig labrador, og i øvrigt meget lille i forhold til begge hendes forældre og kuldsøskende.

Vægt: 22 kg.
Højde: 47 cm.
Temperament
Kærlig, glad og mild – og så lige mild en gang til. Mild er virkelig det ord der beskriver hende bedst. Hun er så blid og nem en hund, og hun gør ALT hvad hun kan for at charme sig ind på alle og enhver... Og det virker!

Hendes energiniveau retter sig totalt ind efter os - når vi slapper af, slapper hun af, når vi er aktive er hun aktiv. Hun er absolut ikke en hund der render på væggene, men heller ikke doven. Ligeså meget hun elsker at komme ud og give den gas, ligeså meget elsker hun at lægge og putte med os på sofaen en hel søndag.
Tricks
Keiko er ganske velopdragen og kan de ting vi har brug for i det daglige. Fx går hun pænt i snor, reagerer ALTID prompte ved indkald (selv engang hvor hun satte afsted efter 2 rådyr, og jeg først bemærkede det da hun var 100 m. væk fra mig), fjerner sig ved kommandoen "gå", og lystrer i det hele taget bare så fint de kommandoer og signaler man har brug for til "hjemmebrug".

Men hun bliver aldrig en hund der dur til at øve tricks, og det er fair nok.
Stævner
Stamtavle
Nej, blanding
Køn
Tæve
Beskrivelse
Keiko er vores kære genbrugsguld med skæve ører ;)

Vi fik først Keiko da hun var 2½ år, men vi har kendt hende hele hendes liv; Hun er nemlig født og opvokset hos mine svigerforældre.
Keiko har haft en lidt skrøbelig psyke, idet hun først har prøvet at tænke selv da hun kom til os ;) Indtil vi fik hende, har hun været vandt til et liv som gårdhund med begge sine forældre og klart lavest rangerende i flokken, og der var derfor en masse ting hun skulle vænne sig til, såsom at gå tur i en by osv.
Hun er absolut ikke en hund man taler hårdt til, da hun så kryber langs væggene. Det er der imidlertid heller ingen grund til, da hun er utroligt lydig og pleasende. Efter vi har fået hende har hun dog udviklet sig utroligt meget, i og med hun har været tvunget til at tænke selvstændigt (hun har jo været vandt til bare at gøre som hendes mor og far gjorde) og har fået en helt anden ro og selvtillid.

Vi knuselsker hende, hun er så nem så det halve kunne være nok! Hun nyder opmærksomhed i alle udformninger, og tror selv hun er en skødehund som saaaagtens kan ligge på ryggen på skødet af os. Hun er en charmebøf udover alle grænser, og alle der kender hende forelsker sig i hende.

Hun har en pudsig vane med at hun ”smiler” når hun bliver begejstret, primært i forbindelse med, at vi kommer hjem, eller der kommer gæster.

Efter en større udredning fik vi i efteråret 2015 at vide, at Keiko lider af epilepsi. Hun har heldigvis (7-9-13) kun haft 3 anfald so far, men de har til gengæld også været meget voldsomme. Der er langt mellem hendes anfald, og vi krydser alt hvad vi har for at det aldrig er noget der kommer til at genere hende nævneværdigt meget.

Keiko er virkelig en hel unik hund med en kø af mennesker der har proklameret "helle for Keiko" hvis vi en dag skrider i svinget ;)
Kommentér på:
Blanding af racer Keiko
Annonce