{{currentPhoto.text}}
<
Schæferhund Liva 2010
651 visninger
|
Oprettet:
Schæferhund Liva
Fødselsår:
2010
Størrelse:
27,4 kg
Temperament
Et "rigtig" schæfer temperament med MEGET lyd i.
Hun er utrolig glad for alle mennesker, men hopper en del op endnu.
Andre hunde og katte er hun ikke så glad for men det arbejder vi på.
Hun er utrolig glad for alle mennesker, men hopper en del op endnu.
Andre hunde og katte er hun ikke så glad for men det arbejder vi på.
Tricks
Sit
Dæk
Bliv
Kom
Fri
Indkald
På Plads
Gi pote + den anden
hop op (vi arbejder på ned igen :D )
Op - på fx træstammer eller store sten
Spring
Stå
Auto - ind i bilen
Tricks vi arbejder på:
Zig-zag mellem mine ben
Spil død
Dæk
Bliv
Kom
Fri
Indkald
På Plads
Gi pote + den anden
hop op (vi arbejder på ned igen :D )
Op - på fx træstammer eller store sten
Spring
Stå
Auto - ind i bilen
Tricks vi arbejder på:
Zig-zag mellem mine ben
Spil død
Stævner
Ingen stævner med hende, men vi arbejder på at komme på træner uddannelsen i DcH
Stamtavle
Sikkert en rigtig fin en, men da hun er internat hund var denne ikke med....
Køn
Tæve
Beskrivelse
Liva er en rigtig dejlig schæferhund jeg fik i starten af april i år. Jeg købte hende på et internat på Fyn, hvor hun havde siddet et par måneder.
Jeg har længe kigget efter den helt rigtige hund, fra et internat, og pludselig dukkede hun op. Jeg kørte straks ned og så hende, og jeg var selvfølgelig solgt med det samme. Jeg fik en masse historier om hende om hvor hun kom fra og hvad hun var for en hund, og hvad hun var vandt til, der iblandt andre hunde.
Historien bag hende var at hendes tidligere ejeren skulle skilles og de kunne derfor ikke have hende med sig i de lejligheder de nu skulle flytte i, derfor valgte de at sætte hende på internat, så nogle andre kunne blive glade for hende. Sikke en "dejlig" historie tænkte jeg - når nu en hund skal sidde på et internat, så er det altid noget at det er fra nogle ejere der har tænkt sig om.
MEN.
Da vi så kommer ned for at hente hende en uge senere, var der en anden rar pige der tager i mod os. (Den første var også på stedet) Hun begynder så og snakke lidt og siger så at det jo godt nok også er synd for sådan en rar hund at skulle kæmpe med det i så lang tid. Vi finder så ud af, at den første historie var en "løgn" og at Liva rent faktisk har boet i hus med 3 andre hunde, hvor den ene, en sort labrador har været efter hende fra dag ét. Den havde simpelthen jagtet hende rundt, taget mad fra hende, bidt hende og virklig tyraniseret hende.
Alt dette får min ven fortalt imens jeg skriver papirer og betaler for Liva.
Jeg får senere dette at vide på vejen hjem mod århus, og bliver selvfølgelig dybt rystet.
Ikke mindst fordi det falder mig så unaturligt og lyve om en hund der sidder på internat, men også de problemer der senere venter. Især fordi min ven, som vi skulle bo ved i en måneds tid, (inden mit eget sted var klar) nettop har en sort labrador.
Jeg synes virkelig det er dybt uacceptabelt at lyve om en så stakkels hund, der ikke ved hvad der sker, og hvor den ender. især når der er så mange "kastebolde" rundt lige nu. Hvem ved om en anden havde fået hende og opgivet fordi de ikke havde fået den sande historie og så kunne forholde sig til de problemer der ISÆR ville følge med. Jeg er godt klar over at dyr på internater ofte har været udsat for noget i deres liv, der gør at de kræver mere arbejde, og det var jeg også indstillet på, men havde jeg vidst den sande historie om Liva, så var det nok ikke hende jeg havde valgt som første gangs store hund.
Det korte af det lange er at det var som at starte forfra med hele ulve bogen da jeg fik Liva hjem. Hun forstod mildest talt ikke hunde sprog. Hun var direkte uhøflig overfor min vens hund. De kom tit op og slås, fordi Liva simpelthen ikke forstod og læse Dinas sprog før det var for sent. Når de skulle skilles ad i en slåskamp, bed hun den første den bedste. Den første dag jeg havde hende, bed hun mig 5 gange. Jeg tror ikke hun gjorde det i nogen ond mening, men det var simpelthen bare en refleks for hende.
Meget er sket den seneste måned. Hun er kommet rigtig langt, og jeg var aldrig kommet så langt uden min ven, som tilfældigvis også er hundetræner. Mange gange har jeg kigget opgivende på hende, og været tæt på at kaste håndklædet i ringen, men hele tiden fik jeg et klap på skulderen om at jeg nok skulle klare det.
Liva og jeg er nu på rette vej. Vi træner hver dag, og rykker os små skridt af gangen. Før kunne hun fx ikke tåle synes af en anden hund, uden hun brændte fuldstændig sammen - nu kan vi gå forbi dem på en passende afstand og med en masse godbider, og hun knurre ikke engang!!!! :D :D :D
Vi kommer længere og længere, og jo mere jeg lærer hende og kende, jo gladere bliver jeg for hende. Jeg kunne aldrig skille mig af med hende nu, og jeg er så uendeligt glad for min ven, der hjalp mig igennem det hele og holdt mit hoved oppe når jeg var ved og give op. Alle de sår, er hele kampen værd! TAK!
OG med det sagt, så er hun jo bare en FANTASTISK hund med en KÆMPE personlighed!
******************************************************************************
Ja så er det vidst tid til en update på min hundepige :D
Der er sket rigtig meget de sidste mange måneder, men det største der er sket er dog at jeg til sidst måtte tage en tur til dyrlægen med Liva. Jeg kunne simpelthen ikke komme længere i træningen med hende, og hun blev ved med at få nogle "anfald" engang imellem hvor hun blev meget sur og mange dage hvor hun var i rigtig dårligt humør.
Jeg bestilte så en tid ved dyrlægerne i Lystrup, da de også har en rigtig god kiropraktor tilknyttet, og fortalte dem hvad det drejede sig om. Vi blev så enige om at få hende tjekket igennem og i første omgang fandt han en skæv torntap i lænden på hende.
Den prøvede han at arbejde lidt med og det gjorde utroligt ondt på hende. Vi blev enige om at jeg skulle komme nogle gange med hende, og vi næste gang skulle tage et røntgen billede af hele hendes krop, så vi kunne se om der var andet der kunne gøre ondt.
Nogle uger efter kom jeg tilbage med hende for at få taget røntgen billederne. Jeg havde taget min hunde træner med så han kunne være ved hende når hun blev bedøvet (der er jeg en lille pivskid for jeg vil ikke se min store bamse sove så tungt, så jeg gik en lille tur i mens). De fik taget billeder af hende og jeg kom ind til hende da hun skulle vågne igen.
Det viste sig så desværre at Liva har gigt i hendes højre bagben på grund af en medfødt løs hofte :(
Dette kan meget vel være skyld i de udfald hun har haft. Hun kan have forbundet en anden hund med smerte hvis hun har lavet et hurtigt hop eller noget, og så har hofteskålen måske sagt knæk i mens, og vupti, så er det en dum hund hun mødte /: Jeg fik lov til at mærke hvor løs den sad, og jeg kunne mærke den "knække". Torntappen var også medfødt så den kunne han ikke rette op på, og han mente ikke det var den der har gjort ondt på hende.
Altså har Liva haft ondt fra dag ÉT af.
Jeg er dog glad for at vi opdagede det nu og ikke senere så det var blevet meget værre. Hun fik en anti inflammatorisk kur i 2 uger for at se om det gjorde en forskel, og sikke en hund. Hun fik sine "spasser-flip" tilbage hvor hun ræste rundt i haven med 220 i timen og skabte sig som en rigtig schæfer ;) Vi er godt igang med at bygge muskler op omkring hendes bagben, så hun belaster knoglerne mindst muligt. Vi er begyndt at løbe og gå til hundesvømning, og så skal hun have Glycosamin resten af livet.
Hun er fyldt med energi igen, og hun er meget nemmere at arbejde med, nu når man ved hun har haft ondt og min tålmodighed er derved også blevet meget større :D
Jeg har længe kigget efter den helt rigtige hund, fra et internat, og pludselig dukkede hun op. Jeg kørte straks ned og så hende, og jeg var selvfølgelig solgt med det samme. Jeg fik en masse historier om hende om hvor hun kom fra og hvad hun var for en hund, og hvad hun var vandt til, der iblandt andre hunde.
Historien bag hende var at hendes tidligere ejeren skulle skilles og de kunne derfor ikke have hende med sig i de lejligheder de nu skulle flytte i, derfor valgte de at sætte hende på internat, så nogle andre kunne blive glade for hende. Sikke en "dejlig" historie tænkte jeg - når nu en hund skal sidde på et internat, så er det altid noget at det er fra nogle ejere der har tænkt sig om.
MEN.
Da vi så kommer ned for at hente hende en uge senere, var der en anden rar pige der tager i mod os. (Den første var også på stedet) Hun begynder så og snakke lidt og siger så at det jo godt nok også er synd for sådan en rar hund at skulle kæmpe med det i så lang tid. Vi finder så ud af, at den første historie var en "løgn" og at Liva rent faktisk har boet i hus med 3 andre hunde, hvor den ene, en sort labrador har været efter hende fra dag ét. Den havde simpelthen jagtet hende rundt, taget mad fra hende, bidt hende og virklig tyraniseret hende.
Alt dette får min ven fortalt imens jeg skriver papirer og betaler for Liva.
Jeg får senere dette at vide på vejen hjem mod århus, og bliver selvfølgelig dybt rystet.
Ikke mindst fordi det falder mig så unaturligt og lyve om en hund der sidder på internat, men også de problemer der senere venter. Især fordi min ven, som vi skulle bo ved i en måneds tid, (inden mit eget sted var klar) nettop har en sort labrador.
Jeg synes virkelig det er dybt uacceptabelt at lyve om en så stakkels hund, der ikke ved hvad der sker, og hvor den ender. især når der er så mange "kastebolde" rundt lige nu. Hvem ved om en anden havde fået hende og opgivet fordi de ikke havde fået den sande historie og så kunne forholde sig til de problemer der ISÆR ville følge med. Jeg er godt klar over at dyr på internater ofte har været udsat for noget i deres liv, der gør at de kræver mere arbejde, og det var jeg også indstillet på, men havde jeg vidst den sande historie om Liva, så var det nok ikke hende jeg havde valgt som første gangs store hund.
Det korte af det lange er at det var som at starte forfra med hele ulve bogen da jeg fik Liva hjem. Hun forstod mildest talt ikke hunde sprog. Hun var direkte uhøflig overfor min vens hund. De kom tit op og slås, fordi Liva simpelthen ikke forstod og læse Dinas sprog før det var for sent. Når de skulle skilles ad i en slåskamp, bed hun den første den bedste. Den første dag jeg havde hende, bed hun mig 5 gange. Jeg tror ikke hun gjorde det i nogen ond mening, men det var simpelthen bare en refleks for hende.
Meget er sket den seneste måned. Hun er kommet rigtig langt, og jeg var aldrig kommet så langt uden min ven, som tilfældigvis også er hundetræner. Mange gange har jeg kigget opgivende på hende, og været tæt på at kaste håndklædet i ringen, men hele tiden fik jeg et klap på skulderen om at jeg nok skulle klare det.
Liva og jeg er nu på rette vej. Vi træner hver dag, og rykker os små skridt af gangen. Før kunne hun fx ikke tåle synes af en anden hund, uden hun brændte fuldstændig sammen - nu kan vi gå forbi dem på en passende afstand og med en masse godbider, og hun knurre ikke engang!!!! :D :D :D
Vi kommer længere og længere, og jo mere jeg lærer hende og kende, jo gladere bliver jeg for hende. Jeg kunne aldrig skille mig af med hende nu, og jeg er så uendeligt glad for min ven, der hjalp mig igennem det hele og holdt mit hoved oppe når jeg var ved og give op. Alle de sår, er hele kampen værd! TAK!
OG med det sagt, så er hun jo bare en FANTASTISK hund med en KÆMPE personlighed!
******************************************************************************
Ja så er det vidst tid til en update på min hundepige :D
Der er sket rigtig meget de sidste mange måneder, men det største der er sket er dog at jeg til sidst måtte tage en tur til dyrlægen med Liva. Jeg kunne simpelthen ikke komme længere i træningen med hende, og hun blev ved med at få nogle "anfald" engang imellem hvor hun blev meget sur og mange dage hvor hun var i rigtig dårligt humør.
Jeg bestilte så en tid ved dyrlægerne i Lystrup, da de også har en rigtig god kiropraktor tilknyttet, og fortalte dem hvad det drejede sig om. Vi blev så enige om at få hende tjekket igennem og i første omgang fandt han en skæv torntap i lænden på hende.
Den prøvede han at arbejde lidt med og det gjorde utroligt ondt på hende. Vi blev enige om at jeg skulle komme nogle gange med hende, og vi næste gang skulle tage et røntgen billede af hele hendes krop, så vi kunne se om der var andet der kunne gøre ondt.
Nogle uger efter kom jeg tilbage med hende for at få taget røntgen billederne. Jeg havde taget min hunde træner med så han kunne være ved hende når hun blev bedøvet (der er jeg en lille pivskid for jeg vil ikke se min store bamse sove så tungt, så jeg gik en lille tur i mens). De fik taget billeder af hende og jeg kom ind til hende da hun skulle vågne igen.
Det viste sig så desværre at Liva har gigt i hendes højre bagben på grund af en medfødt løs hofte :(
Dette kan meget vel være skyld i de udfald hun har haft. Hun kan have forbundet en anden hund med smerte hvis hun har lavet et hurtigt hop eller noget, og så har hofteskålen måske sagt knæk i mens, og vupti, så er det en dum hund hun mødte /: Jeg fik lov til at mærke hvor løs den sad, og jeg kunne mærke den "knække". Torntappen var også medfødt så den kunne han ikke rette op på, og han mente ikke det var den der har gjort ondt på hende.
Altså har Liva haft ondt fra dag ÉT af.
Jeg er dog glad for at vi opdagede det nu og ikke senere så det var blevet meget værre. Hun fik en anti inflammatorisk kur i 2 uger for at se om det gjorde en forskel, og sikke en hund. Hun fik sine "spasser-flip" tilbage hvor hun ræste rundt i haven med 220 i timen og skabte sig som en rigtig schæfer ;) Vi er godt igang med at bygge muskler op omkring hendes bagben, så hun belaster knoglerne mindst muligt. Vi er begyndt at løbe og gå til hundesvømning, og så skal hun have Glycosamin resten af livet.
Hun er fyldt med energi igen, og hun er meget nemmere at arbejde med, nu når man ved hun har haft ondt og min tålmodighed er derved også blevet meget større :D
Schæferhund Liva
nov 2013
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 1 Svar: 2
okt 2011
Følger: 9 Følgere: 35 Hunde: 1 Emner: 92 Svar: 2.071
nov 2012
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 6 Svar: 56
Ja hun er super god til selv og finde på nye tricks
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 243 Svar: 15.314
Seje tricks hun der har lært sig :o)
jun 2011
Følger: 8 Følgere: 7 Hunde: 1 Emner: 17 Svar: 1.214