{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Sandy Hawaii (F1 Sproodle) 2013

1.621 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Nan
Nan
Kvinde | 36 år | Oprettet: 21. mar 2007


Blanding af racer Sandy Hawaii (F1 Sproodle)

Fødselsår:
2013
Størrelse:
Sandy er 57cm høj og vejer 23kg (som 2-årig)
Temperament
Meget rolig, kærlig og lærenem samt udadvendt og modig. Hun er ikke bange for noget og er meget let at træne. Hun er sød overfor små børn og andre dyr. Børn kan trygt lege med hende og gøre hvad de vil. Stikke fingrene ind i hendes ører eller hive hende i halen, det er lige meget. Hun er helt rolig. Hun deler gerne sin mad med katten og hunde-vennerne og alle har tilgang til hendes kurv og legetøj:)
Sandys temperament er ikke-eksisterende. Hun er meget godmodig, der er intet ondt i hende og jeg har aldrig hørt hende knurre. Alligevel er hun en god vagthund, som giver besked når der kommer gæster:)
Tricks

Stævner
Stamtavle
Uden stamtavle, da hun er en F1 Sproodle.
Hendes mor er en hvid/brun, Engelsk Springer Spaniel og hendes far en blå Kongepuddel.
Kan varmt anbefale denne blanding, som en skøn familiehund!
Køn
Tæve
Beskrivelse
Sandy er en fantastisk nem hund. Hun er let at træne og meget rolig, kærlig og selvstændig på samme tid. Hun er ikke bange for noget, heller ikke at være alene hjemme. Som lille beviste hun at man ikke behøver at miste søvn, når man har en hvalp. Fra start sov hun hele natten igennem, blev lynhurtigt renlig og har underligt nok aldrig bidt noget i stykker, hvilket hvalpe ellers normalt er mestre i!
Samme aften, som jeg fik hende med hjem, legede hun helt vildt med mine forældres hønsehund, Dusty. Han accepterede hende i samme sekund hun kom ind ad døren og de blev hurtigt bedste venner, som gerne sov i samme kurv.
De har nu fået en ny hund, Jolly, som er en brun labrador og Sandys nye bedste ven. De to sover helst ovenpå hinanden og spiser gerne af samme skål.

Sandy skal klippes og børstes regelmæssigt, men fælder til gengæld helt minimalt. Hendes pels var ikke særlig krøllet som lille, men er blevet det med tiden. Hun har samtidig skiftet farve fra sort til mere og mere sølvstænk i pelsen. Pelsen er let at holde, da den sjældent filtrer, men børstning hver uge er klart en fordel og gør at pelsen kan holdes pæn længere tid, før den trænger til at blive klippet.

Navnet, Hawaii, kommer af at kennelen hvor hun er opdrættet ligger nær Klitmøller, Cold Hawaii. Jeg har tillagt navnet Sandy, som er hendes kaldenavn til daglig.

Jeg fik flere efterspørgsler på hvalpe efter Sandy og ville gerne selv have en hund mere. Derfor fik hun de dejligste pelsklumper af hvalpe for nogle år siden:) Hun er en god mor, som hverken overbeskytter eller pylrer om hvalpene. Efter hvalpene var vænnet fra, tog hun en vildfaren killing til sig. Den diede, puttede og legede med hende, indtil den fandt hjem til sine ejere igen:)
Jeg beholdt den mindste af hendes hvalpe, Lilly, som er en skøn og smuk hund med samme dejlige sind som sin mor - dog med lidt mere krudt i måsen, som hun har arvet efter sin far!
Nu overvejes det om hun skal have et kuld mere, inden hun skal steriliseres senere på året.
Kommentér på:
Blanding af racer Sandy Hawaii (F1 Sproodle)
Annonce