{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Blanding af racer Jackie 2011

516 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Jen
Jen
Kvinde | 30 år | Oprettet: 10. mar 2011


Blanding af racer Jackie

Fødselsår:
2011
Størrelse:
Jackies kropsstørrelse kan bedst betegnes som en noget langbenet beagle.
Temperament
Hun elsker at løbe og lege som dagen er lang, men når mørket falder på er hun den roligste, og skønneste puttehund. Så stor en puttehund, at man skulle tro hun selv synes at være en skødehund, bortset fra størrelsen. :-)

Jackie er meget tryghedssøgende, og følger os hvorend vi går.
Tricks
Jackie kan ikke tricks som sådan, men hun er meget lydig og forstår hvad man beder hende om. Basale kommandoer som "sæt dig", "læg dig", "gå ned", "hop op" mv. behersker hun til fulde fem.
Hun kan kaldes til sig uanset hvor langt hun går foran os, og forstår desuden at svare med halesving og kraftig stemme når man spørger hende, om hun er glad (Jackie, er du glad?!).
Stævner
Så vidt vi ved, har hun aldrig deltaget i hverken agility, eller udstillinger.
Der haves dog planer om påbegyndelse af træning af agility.
Stamtavle
Den smukke tøs har ingen stamtavle, og det vides ikke af tidligere ejer hvad hun præcis er en blanding af. Det antages dog at hun er blanding af beagle (hvilket kan ses) og labrador.
Køn
Tæve
Beskrivelse
Eftersom min familie har haft brug-og-smid-væk moralen hvad der angår dyr, havde jeg egentlig svoret at jeg aldrig ville have en hund igen, da det gjorde så ondt at miste de første to (pga. flytning, hvor der ikke lige blev taget højde for, at vi jo havde hunde).

Jeg har selv aldrig haft nogen lignende morale, men kunne dengang intet bestemme. Uanset hvor meget jeg prøvede at tale forældrene til fornuft, var der ingen der lyttede.

... Men tiden kom, hvor også jeg endelig kunne komme hjemmefra. Min kæreste og jeg flyttede sammen i en mindre lejlighed, hvor vi fik os en killing, og senere hen reddede kat nummer to fra et forfærdeligt, ustabilt liv.
Længe ville vi flytte i noget større. Ikke kun for pladsens skyld, men også fordi min kæreste flere gange nævnte, at han kunne tænke sig en hund.


Der måtte gå 1½ år inden vi var flyttet, og begyndte at søge efter en hund der passede til os, og vores hjem. Der måtte dog gå noget tid, inden vi blev helt enige om, hvilke krav vi kunne stille.

Mandag d. 4/11 2013 stod jeg for tidligt op i forhold til hvad jeg plejer.
Af en eller anden grund besluttede jeg mig for at kigge lidt rundt på nettet, og endte på en annonce på Gulogggratis.dk, som beskrev en ung tæve, der ikke havde haft et godt liv.

Der var ingen billeder af hunden, og alligevel MÅTTE jeg bare skrive til ejeren, fordi det måske kunne være dén hund, der var de helt rigtige for os.

SMS'en der på beklageligvis blev sendt meget tidligt, kl. 5.46 om morgenen, endte ud i en telefonsamtale senere på formiddagen. Jeg havde tidligere fri pga. overarbejde, og snakkede meget længe med hundeejeren, omkring den hund, der havde vakt min interesse.
Tæven boede 80km. væk, hvilket ikke var overkommeligt for os, da vi ingen bil har.

Ejeren tilbød os at køre en tur til Kolding med hunden og alle hendes ting, så vi kunne tilbringe noget tid sammen med hende, lære hende en smule at kende, for derefter at beslutte os om ikke hun var noget for os.

Ti minutter efter Jackie kom ind ad døren, var vi begge enige. Ingen ord var blevet vekslet mellem kæresten og jeg, men vi vidste begge at det var den hund vi skulle have.

Den lille pige var legesyg og gearet op, hun hilste på kattene, på os, og så ud som om hun syntes hele verden skulle være hendes legeplads.

Vi fik os en god snak omkring hende og hyggede os med en god kop kaffe og underholdningen der foregik mellem hund og kat.

Hendes historie rørte os meget.
Jackie kommer fra en by i det vestlige Danmark, hvor hun blev holdt sammen med mange andre hunde. Hundene fik ingen, eller kun lidt mad, og sloges uden stop. Der var ingen der tog sig af deres sår, og betegnelsen "dyrlæge" var en by i Rusland.
Da tidligere ejer tog Jackie til sig, var hun radmager. Hendes ribben føltes som når man kører hænderne henover et klaver, på trods af at man ikke behøvede at røre hende, for at lægge mærke til hendes udsultede krop og psyke, og radmagre legeme.

Hun havde tydelige dievorter da hun blev overtaget, men tidligere ejer fik at vide at hun havde haft et kuld, som lige var blevet fravænnet. Sandheden var, fandt man senere ud af gennem et Facebook-opslag, at hendes hvalpe blev taget fra hende da de var 4 uger gamle.

Jackie er en tryghedssøgende hund, der kun har to nøkker.
Hun bryder sig absolut ikke om gravhunde, pga. dårlige oplevelser med disse - og hun tager ubevogtet mad fra bordet, da hun tidligere ikke har fået foder.

Hun har i alt været hos 7 forskellige familier i løbet af to år, og tidligere ejer gik udelukkende af med hende, fordi deres 11 måneder gamle datter udviklede allergi.

Vi glæder os til at tilbringe al vores tid sammen med Jackie og vores to katte Jackson og Kiwie, og give hende det trygge hjem hun fortjener.

OPDATERING D. 07.01.2014
Jackie har været hos os i nogen tid nu, og vi holder meget af hende. Hun er blevet meget afbalanceret og åben, og er utroligt snakkende (ikke gøende, men snakkende i den forstand at hun giver små lyde fra sig, når der er noget hun vil have, eller noget hun gerne vil gøre).

Vi er begyndt at klikker-træne hende, og det går rigtigt godt. Hun enes fuldt ud med vores to katte, og putter faktisk med dem af og til, hvis ikke hun lige putter med os. :-)

Kæresten Mads er blevet helt hundegal, og kunne (ligesom jeg selv) ikke leve uden hende mere. :-)
Hun er det kærligste og dejligste væsen vi længe har mødt og kendt :-)
Kommentér på:
Blanding af racer Jackie
Annonce