{{currentPhoto.text}}
<
Bichon à poil frisé Max (Skovfryd Snow Max) [ Himmelhund] 2004
694 visninger
|
Oprettet:
Bichon à poil frisé Max (Skovfryd Snow Max)
Fødselsår:
2004
Størrelse:
Lille hund
Temperament
Sød,kærlig,Legesyg og livsglald
Tricks
De normale kommandoer
Stævner
Ingen familie hund
Stamtavle
Ja
Køn
En flot hanhund
Beskrivelse
Skovfryd Snow Max er født på Langeland hos Kennel Skovfryd d.11/1 2004.
Vi var over og besøge ham enkel gang da jeg skulle vælge ham.
Da han blev 8 uger hentede vi ham hjem til Nordjylland. Han sov det meste af vejen hjem. Da vi kom hjem var det blevet mørkt. Som det første gik jeg en tur med ham så han lige kunne få tisset af inden han kom ind i huset. Da vi kom tilbage til huset ville han med det samme over til bilen igen som om han sagde "så tak for turen nu er jeg klar til at komme hjem til mor igen".
Han sov inde på min værelse ved siden af min seng. Han var en rigtigt nem hvalp. Max var min bedste ven som teenager.
Vi købte max da jeg var 13 år. Jeg er vokset op i en lille landsby hvor man ikke var noget vær hvis man ikke gik op i sport hvilket jeg ikke gjorder. Jeg var blevet mobbet hele mit liv i den by så max var min eneste ven. En anden grund til at Max kom til at betyde så meget for mig var at et par måneder efter vi havde fået ham hjem fik jeg at vide at min far havde kræft. Så Max var en stor trøst for mig og jeg kunne snakke med ham om hvordan jeg havde det uden at gør min familie kede af det.
Min mor arbejde hjemme som dagplejer så når jeg var i skole hyggede ham sammen med dagplejebørn. Han lærte hurtigt hvornår jeg ville komme hjem for skole. Så lå han sig op i vinduet inde på Børnes værelse og ventede på jeg kom hjem fra skole.
Han elskede alle indtil min mor desværre fik en lille pige i dagpleje som ikke havde lært hvordan man behandler dyr.
Så fordi hun var hård ved max og havde prøvet på at prikke hendes finger ind i hans øjne kunne han ikke længere li små børn selvom han i flere år i forvejen havde leget og hygget med alle de andre børn min mor havde haft inden.
Han blev ikke aggressiv eller noget. Han gik bare væk fra alle små børn indtil de kom i skolealderen.
Men jeg måtte jo så desværre sige farvel til Max i 2009 på grund af
mellemkødbrok. Han blev opereret en gang i et forsøg på at rede ham men det de havde gjort spang op igen og så blev vi med dyrlægen enig om at det ville være synd for ham at han skulle igennem det hele igen hvis det så bare ville ende på den samme måde igen så derfor besluttede vi at give ham fred og lade ham blive en himmelhund. Han blev begravet sammen med hans elsket bamse som han havde fået af min morfar.
Jeg vil aldrig glemme mine dejlige 5 år med ham selvom de var hårde år på grund af min fars sygdom, da max døde var min far stadig syg og måtte desværre sige farvel til min far kun 3 år efter vi havde sagt farvel til Max. Min far og Max havde også et rigtigt godt forhold så jeg tror på at de har hinanden hvor end de begge to er nu.
Savner ham hver eneste dag. Han var min lille prins <3
Har i dag et foto af ham i et udstillingsskab sammen med hans sidste halsbånd og to af hans hundetegn.
Vi var over og besøge ham enkel gang da jeg skulle vælge ham.
Da han blev 8 uger hentede vi ham hjem til Nordjylland. Han sov det meste af vejen hjem. Da vi kom hjem var det blevet mørkt. Som det første gik jeg en tur med ham så han lige kunne få tisset af inden han kom ind i huset. Da vi kom tilbage til huset ville han med det samme over til bilen igen som om han sagde "så tak for turen nu er jeg klar til at komme hjem til mor igen".
Han sov inde på min værelse ved siden af min seng. Han var en rigtigt nem hvalp. Max var min bedste ven som teenager.
Vi købte max da jeg var 13 år. Jeg er vokset op i en lille landsby hvor man ikke var noget vær hvis man ikke gik op i sport hvilket jeg ikke gjorder. Jeg var blevet mobbet hele mit liv i den by så max var min eneste ven. En anden grund til at Max kom til at betyde så meget for mig var at et par måneder efter vi havde fået ham hjem fik jeg at vide at min far havde kræft. Så Max var en stor trøst for mig og jeg kunne snakke med ham om hvordan jeg havde det uden at gør min familie kede af det.
Min mor arbejde hjemme som dagplejer så når jeg var i skole hyggede ham sammen med dagplejebørn. Han lærte hurtigt hvornår jeg ville komme hjem for skole. Så lå han sig op i vinduet inde på Børnes værelse og ventede på jeg kom hjem fra skole.
Han elskede alle indtil min mor desværre fik en lille pige i dagpleje som ikke havde lært hvordan man behandler dyr.
Så fordi hun var hård ved max og havde prøvet på at prikke hendes finger ind i hans øjne kunne han ikke længere li små børn selvom han i flere år i forvejen havde leget og hygget med alle de andre børn min mor havde haft inden.
Han blev ikke aggressiv eller noget. Han gik bare væk fra alle små børn indtil de kom i skolealderen.
Men jeg måtte jo så desværre sige farvel til Max i 2009 på grund af
mellemkødbrok. Han blev opereret en gang i et forsøg på at rede ham men det de havde gjort spang op igen og så blev vi med dyrlægen enig om at det ville være synd for ham at han skulle igennem det hele igen hvis det så bare ville ende på den samme måde igen så derfor besluttede vi at give ham fred og lade ham blive en himmelhund. Han blev begravet sammen med hans elsket bamse som han havde fået af min morfar.
Jeg vil aldrig glemme mine dejlige 5 år med ham selvom de var hårde år på grund af min fars sygdom, da max døde var min far stadig syg og måtte desværre sige farvel til min far kun 3 år efter vi havde sagt farvel til Max. Min far og Max havde også et rigtigt godt forhold så jeg tror på at de har hinanden hvor end de begge to er nu.
Savner ham hver eneste dag. Han var min lille prins <3
Har i dag et foto af ham i et udstillingsskab sammen med hans sidste halsbånd og to af hans hundetegn.
Bichon à poil frisé Max (Skovfryd Snow Max)
okt 2013
Følger: 3 Følgere: 2 Hunde: 2 Emner: 45 Svar: 308