{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Schæferhund Sam - Himmelhund 2012

540 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hund er oprettet og stemt ind. Opret din egen hund

Sam's mor
Kvinde | 50 år | Oprettet: 10. mar 2019


Schæferhund Sam - Himmelhund

Fødselsår:
2012
Størrelse:
65 cm
Temperament
Blød, sart, usikker på grund af dårlige erfaringer med mennesker.
Tricks
Er han slet ikke til!
Stævner
Ville freake ham totalt ud - kan bedst lide en rigtig triviel hverdag med samme rytme hver dag - så føler han sig tryggest.
Stamtavle
Har han ikke fået med sig på livets hårde vej....
Køn
Kastreret hanhund.
Beskrivelse
I januar 2021 måtte vi desværre aflive Sam - han blev 9 år. Han var en vidunderlig hund og vi savner ham stadig hver eneste dag. Sam adopterede jeg fra et Italiensk hundeinternat i november 2015 via den tyske organisation www.pro-canalba.eu. Han var meget usikker og bange for mennesker da han kom. Det er blevet meget bedre, men han er stadig udfordret når han møder fremmede og bryder sig ikke om at blive sat under pres.

Han er den perfekte hund for mig, for han forlanger ikke meget og nyder at vi bare er sammen og det passer godt til min situation. Han vil helst være i nærheden af mig hele tiden (typisk schæfer - en af de ting jeg elsker ved den race!) men på en lidt tilbageholdende måde, og holder mest af når vi følger en kendt rutine hver dag - det er rigtig godt for mig som ellers har en tendens til aldrig at holde en plan. Så Sam holder mig på sporet og minder mig om når det er tid til en pause. Det har været en spændende proces med ham og han har lært mig utroligt meget, for han går fuldkommen i baglås hvis man forsøger at forlange noget af ham, eller presser ham til noget han ikke er klar til. Med ham er det KUN positiv forstærkning der virker, og helst sådan at han tror han selv er kommet på ideen ;) - Men så er han til gengæld bare super nem at stille tilfreds og det er ideelt for mig med en travl hverdag - jeg arbejder primært hjemmefra, så det er skønt at have ham til at holde mig med selskab og sørge for jeg kommer uden for med regelmæssige mellemrum. Han er fin til at være alene hjemme og han er sød ved mit 'hønsepar' - en fin symbiose - han graver huller og de tager sig af ormene :)

Sam sørgede længe over tabet af Sun som var en ældre tæve jeg adopterede sammen med ham - de var blevet overdraget til internatet af samme ejer og Sam har sikkert været sammen med hende altid. Han havde været formidlet 3 gange i Italien men var hver gang blevet sendt tilbage til internatet igen. Derfor havde teamet fra procanalba besluttet at de skulle adopteres sammen - så jeg tog dem begge og det var den helt rigtige beslutning. Jeg var også selv virkelig ked af at hun måtte aflives og jeg må indrømme at jeg ikke gjorde det lettere for Sam - for man kan jo ikke skjule noget som helst overfor sin hund - så vi sørgede sammen. Jeg har været noget usikker på om han skulle have en ny kammerat og ikke følt det var det rigtige indtil nu. Nu tror jeg dog det er ved at være tid til at jeg finder en senioren-ven til ham...fra Italien...
Kommentér på:
Schæferhund Sam - Himmelhund
Annonce